Annonce

Det store opgør: Høegh vs. Ellemann

tekst 10 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

 Så har Danmark fået ny miljøminister: Karen Ellemann. Men for miljøet er det måske ikke den vigtigste af dagens rokader. Sandheden er nemlig, at der ikke kan laves noget på miljøområdet uden om landbrugskræfterne i Venstre. De har altid været stærke og efter i dag, er de ekstra stærke.

 

Landbruget har nu fået sin helt egen minister. Den nye minister for landbrug og fødevarer, Henrik Høegh, er tidligere medlem af Landbrugsraadets præsidium, og han tilhører den del af Venstre, der i partiets egne kredse kaldes “landbrugsmafiaen” eller “den brune fløj” (Jyllandsposten d. 24.04.09).

 

Henrik Høegh vil internt i regeringen være garanten for, at der gode ideer Karen Ellemann måtte få nok skal blive clearet med landbruget inden de nærmer sig gennemførsel.

 

Så sent som for en uge siden satte Høegh Troels Lund Poulsen på plads i sit hoforgan Landbrugsavisen. I Høeghs optik er selv Troels Lund Poulsen, som ellers har været kritiseret massivt af landets grønne organisationer, alt for miljøvenlig

 

Desuden vil Høegh også komme til at sidde benhårdt på fordelingen og adminstrationen af de 7-9 milliarder kroner dansk landbrug hvert år får fra EU. Penge, der i langt højere grad burde gå til miljøformål. Med Henrik Høeg som ny ansvarlig minister kommer det dog næppe til at ske.

 

Jeg ønsker Ellemann held og lykke med kampen. Der er behov for nye toner i dansk miljøpolitik. Vores mest sårbare natur har aldrig været så presset, som den er i dag pga. for mange næringsstoffer fra landbruget, og fordi brugen af sprøjtegifte stiger og klimahensyn er stadig en by i Rusland for landbrugserhvervet.

 

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 10
Af Bølling 15:39 23. FEB

Det er dog et skrækindjagende perspektiv du fremstiller. Ja Karen Ellemann er nok for svag til at stille noget som helst op imod gyllevenstre men alle gode kræfter i DK bliver nødt til at råbe endnu højere end de har gjort. Der er for lidt omtale i medierne, jeg tænker på TV, problemet bør tages op, så danskerne finder ud af hvor slemt det står til.

Af Ken Hoj 16:04 23. FEB

Men lige nu er Dansk landbrug ramt på kornprisen, fordi tysk landbrug må sprøjte og gøde mere en DL. Hvor kommer det korn fra, som er i vores brød? Tyskland, fordi der må de gøde mere, så kornet derved får et højere proteinindhold, som så er højt nok til brødproduktion. Det er jo sådanne noget en EU-politikker skal tage sig af!!!!!

Af Birgit Bak 19:53 23. FEB

Ikke nok med det, så har Henrik Høegh i en artikel på http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2010/2/19/FrieboenderSpekulantervilovertagelandbruget.htm
udtalt, at han vil ikke udelukke, at udenlandske fonde vil købe jord i Danmark.

"Men det er prisen for at få tilført ny kapital til landbruget," sige han til Arbejderen.

Han tilføjer, at det vil være muligt at følge udviklingen via Tinglysningsregistret.

"Vi kan ikke tage jorden tilbage, når den først er solgt. Men vi kan bremse udviklingen igen, hvis den løber helt af sporet," siger han.

Dvs. Henrik Høegh er villig til at sætte 62 % af Danmarks areal på aktier med lovforslag L39, som hans forgænger har fremsat.
Det bliver i sandhed slaraffenland for de store insolvente svinebønder. Spørgsmålet er så, hvor ofte Hr.Ministeren selv må gå uden for døren, når der skal forhandles og lovgives. Iflg. pålidelig kilde:

http://www.180grader.dk/Politik/hoeegh-er-inhabil-fra-foerste-faerd vil det koste ham store personlige afsavn, hvis han f.eks. vil forsøge at nedsætte eller afskaffe landbrugsstøtten.

Af Dan 13:07 24. FEB

Du linker til Landbrugsavisen, men historien er helt tydeligt fra Altinget. Tjahh...

Af Karl Meyer 01:27 25. FEB

Det er jo sådanne noget en EU-politikker skal tage sig af!!!!!
Ja, men det er for optimistisk at tro at der kommer ideer fra den røde fløj.
De kan kun slagord og så kritisere dem som vil noget.
Mel til brød har vi måttet importere siden anden verdenskrig da dansk korn ikke indeholder nok gluten.
Ryd op hvor det trænger mest. Haletudserne må vente.
Se på vores fødevarer de er pumpet med nitrit.
Nitrit som har fremkaldt flere kræftdødsfald end tobak. Får vi så råd og tid får vi nok ryddet op i haven.
Så kan D Jørgensen jo hoppe rundt og tage temperaturen.

Af kaspar iversen 05:23 25. FEB

"Der er behov for nye toner i dansk miljøpolitik"

Netop, vi har brug for noget andet end et fjog som hver 4 uge kommer med et regeringskritisk blogindlæg, og som ikke lever op til 4-5 af sine egne valgløfter, nu på anden valgomgang, og som aldrig nogen sinde har gjort en forskel.

Kampen står dermed imellem miljø eller Dan Jørgensen ved næste valg. Du har 4 år til at bevise det modsatte, men da du ikke har leveret resultater de første 6 år tvivler jeg oprigtigt på du evner at gøre det nu. Hvor er resultaterne? Vi kan alle se hvad du har stemt for, når du stemmer for kødklister og lange kvægtransporter, imod dyrevelfærd over hele linien - alle kan tjekke efter - vi har alle set hvordan du stempler ind på møder du ikke deltager i, vi venter stadig på rapporten fra 2007 om dit skrivebordsforbrug, du blev jo i sin tid stemt ind på at gøre op med EU-parlamentarikernes nasseri på systemet, og det med CO2-forbrug og helikoptere, det lovede du os straks efter valget - hvornår kommer det?

Gør som Poul, stem ikke på Dan ved næste valg.

Af joan erlandsen 15:29 25. FEB

med madpakkeordningen og andre fejlslag fra den nye miljøministers side, burde hun slet ikke have noget nyt ministerium. men hun har "baghaven" i orden med de familiemæssige referencer. Og at sætte en person som minister for fødevare og landbrug der hvert år høster mere end 1 mill. kr. på EU tilskud, har 1 datter med 2 gårde ved siden af sig, der også modtager tilskud, så burde man have fundet en helt anden person til denne ministerpost. Det er en ommer for begges vedkommende - set med mine øjne.

Af Kristian Nielsen 21:53 25. FEB

"Vores mest sårbare natur har aldrig været så presset, som den er i dag pga. for mange næringsstoffer fra landbruget...", dette udsagn harmonerer ikke med det faktum at forbruget af handelsgødning i DK blev halveret fra 1984 til 2004.

"..og fordi brugen af sprøjtegifte stiger", nuvel mængden af indkøbt aktivstof i landbruget steg med 3 % fra 2006 til 2007, men forbruget var atså 40 % højere i 1989.

Prøv igen når du får styr på fakta!

Af Jacob Jensen 22:14 1. MAR

Det er vist dig som ikke har styr på tallene kristian Nielsen - det er jo ikke kun handelsgødning som udgør et fourenert naturen, men i høj grad de millioner tons gylle som spredes i det danske land. Hovedparten af tidligere almindelige dansker arter, er stærkt truet, som følge af den voldsomme landbrugsdrift i Danmark.

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden ca 62 % - selvfølgelig skal vi have skrappere krav end andre land. Vil industrilandbruget reducere det dyrkede areal til det halve, kan vi begynde at tale om samme vilkår - ikke et sekund før.

Af mejling 00:24 3. MAR

Venstres kulsorte lens-riddere sidder på magten i dansk landbrugspolitik - og det skræmmer. Nu har the dark lord lord himself indtaget tronen. At vores lid skal stå til en skønjomfru uden magt eller rygræd hjælper ikke på forhåbningerne!!!

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Dan Jørgensen

Dan Jørgensen tager temperaturen på klimaet.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS