Mest kommenterede
Pia K og klimaet
115 Kommentarer
Blog Dan Jørgensen
Jeg har hørt en gletsjer smelte
Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 12.09
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Klima-Connies taberstrategi
| tekst | 29 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Jeg spillede engang på et ret dårligt seriefodboldhold. Her råbte vores anfører ofte, når vi igen havde lukket endnu et mål ind: ”Kom nu, gutter. Vi har før været bag ud og tabt alligevel”. Den form for galgenhumor var med til at holde humøret oppe på banen. Men den var ikke særligt god for sejrsgejsten. For hvis man ikke selv tror på, at man kan vinde så gør man det sjældent. Det gælder i fodbold som det gælder i så mange andre af livets forhold.
Derfor var det også en brøler af rang, da EU’s nye klimakommissær Connie Hedegaard forleden sagde, at hun ikke tror på en global klimaaftale ved COP16 i Mexico senere på året. For hvis end ikke hun, som er tiltænkt en lederrolle i processen, tror på et positivt udfald, ja så kommer det næppe.
Når Hedegaards udmelding er næsten sikker på at blive en selvopfyldende profeti hænger det også sammen med, at EU er den eneste magtspiller i processen lige nu, som reelt har mulighed for at tage lederskab.
USA er lammet af problemerne i Kongressen med at få vedtaget en klimalovgivning. Kina vil ikke rykke sig, før verdens rigeste lande garanterer, at de er villige til at binde sig til juridisk bindende CO2-reduktionsmål. Derfor er der kun EU at sætte sin lid til. Og hvis end ikke, vi er ambitiøse. Ja, så bliver en aftale umulig.
Selvfølgelig kan man hævde, at Hedegaard jo bare er realist. Og at vi ikke under nogen omstændigheder får en aftale. Selv hvis EU går forrest. Det vil da også være en hel lødig og realistisk analyse at komme med, hvis man er analytiker i en tænketank eller på en samfundsvidenskabelig forskningsinstitution. Men det er Hedegaard ikke. Hun er selv aktør. Og hendes udtalelser har stor effekt.
Hedegaard burde tegne et optimistisk EU. En union, der er optaget af at vise resten af verden, at man kan skabe en bæredygtig vækst, uden at det går ud over konkurrenceevnen, og at man tror på, at det internationale FN-system er egnet til at lave en globalt bindende aftale. Når hun ikke gør det, og EU dermed ikke gør det, så ser det sort ud.
Jeg har selv hørt til de, der tidligere har rost Hedegaard højt. Jeg har stadig stor tillid til hende. Men jeg mener, hun har lavet en stor fejl her. Jeg håber bestemt ikke, at det er den linje hun vil føre videre frem mod COP16
Du har ret Dan Jørgensen. Det er frygtelig dumt at tage nederlaget på forskud. Klimafiaskoen i København endte også kun med gode ord, som ønsket om halvering af fattigdom og sult inden 2015 også er. Siden at der var så store forventninger til klimatopmødet i København, så kan det tage noget tid at tro på gode intentioner igen. Men som sandt som du skriver, så sker der ingenting før vi begynder at mene, at vi virkelighed behøver at gøre noget ved klimaforandringerne. Vejret bliver mere og mere ekstremt, så vi burde alle kunne se fornuften i handling.
Enig!
Men hvordan kan Connie Hedegaard sende andre signaler nu, når USA's specialudsending for klima, Todd Stern allerede 9.2. vurderede, at man ikke skal forvente en "bindende retslig aftale" i Mexico? (Le Monde, 27.2.2010)
Europa Parlamentet bør have mere indflydelse.
DJ må være en af de få, der ikke har opdaget, at den "politiske konsensus" om klimapolitikken smuldrer i hastigt tempo. Konstruktionen Global Opvarmning falder sammen: Københavnererklæringen gjorde det klart, at Kyoto er stendød, og at FN er helt uegnet som forum for klimaforhandlinger, IPCC's troværdighed har fået et grundstød med afsløringerne fra Climategate om fordrejninger, undertrykkelse, svindel og manipulation af data, kæmpe bommerter som Himalaya-gletchernes og Amazon-regnskovenes forsvinden, formindsket høstudbytte i Afrika, havenes stigning, orkaners hyppighed og styrke, tørke og oversvømmelser, Manns diskrediterede Hockey-stick, som klimahysteriet hviler på, som meget fikst udraderede varmepeioden i Middelalderen og "den lille istid" 1600-1850. IPCC og dens formand skal nu undersøges nærmere af en FN-komité. Samtidig må det stå klart, at Obama aldrig får en ambitiøs klimalovgivning igennem i Senatet, og derfor kan USA aldrig tilslutte sig en international aftale, der bygger på Kyotos arkitektur. Derfor bliver der heller ikke tale om at overføre massive økonomiske midler og teknisk assistance til ulandene som kompensation (for hvad?), og da slet ikke i den værste økonomiske krise siden 30'erne.
DJ og andre må desuden forstå, at det hverken teknisk eller økonomisk kan lade sig gøre at gøre Danmark fri for fossile brændstoffer i f.eks 2020, 2030 eller 2050 og alene forlade sig på vedvarende energi. Problemet med sol- og vindenergi er, at det endnu ikke er en teknologi, der kan anvendes 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Man kan lade vindenergi fylde måske 20 % af behovet, men det kræver en enorm lagerkapacitet eller anden form for back-up. Solenergien vil komme til at spille en rolle, men det bliver ikke i dette århundrede løsningen på vores energiproblemer. Ser man 100 år frem i tiden, har vi mange spredte vedvarende energikilder, men energiforsyningen skal stadig have en rygrad, og den rygrad er atomenergi. Vi kan altså glemme alt om, at vedvarende energikilder kan dække vores energibehov i en overskuelig fremtid, medmindre kerneenergi regnes med som vedvarende energi. Når politikerne stiller os i udsigt, at vi på længere sigt kan få 50 %, og måske endnu mere på langt sigt, af vores energibehov dækket af vedvarende energikilder, taler de mod bedrevidende, for ikke at sige at de lyver bevidst.
Jeg kan også henvise til en artikel The Heritage Foundation, Wind power - an expensive and inefficient way to reduce CO2, http://foundry.heritage.org/2009/09/14/wind-power-an-expensive-and-inefficient-way-to-reduce-co2/
DJ skal heller ikke tro, at vores fremtid ligger i "den grønne økonomi": Research directed by economist Gabriel Calzada, at King Juan Carlos University, analyzed the subsidized expenditure necessary to create the green jobs in Spain. It compared those funds to the private expenditure needed to support the average conventional job. Supported by other data as well, they conclude that each subsidized green job in Spain eliminated over two conventional jobs. Mandates, subsidies and other preferential treatment simply benefit few at the expense of many. Denmark and Spain are learning the hard way.
Den enkle grund til "klimareligionens" kollaps er, at politikere og deres rådgivere (nogle af dem videnskabsfolk) ikke længere kan undgå realiteterne, at målene for stabilisering af CO2 i atmosfæren som f.eks. 450 ppm eller endnu mere urealistiske mål simpelt hen ikke opnåelige med den tilgang til klimaændringer, der har været fokus for klimapolitikken i over 10 år. En politik, der så åbenlyst bygger på fiktion og fantasi, vil altid være genstand for hurtig kollaps.
Det er klart, at for dig og andre politikere, der "lever" af skrækscenarier, og for de forskere, eksperter, NGO'er, medier, virksomheder, organisationer, alle de frelste på venstrefløjen mv., der hopper med på vognen, må det være lidt af en nedtur. Først socialismens kollaps, og så den menneskeskabte globale opvarmnings, undskyld klimaændringer.
Jeg må nu nok tillade mig at hævde, at Dan Jørgensens synspunkt om at klimaspørgsmålet er en tabe/vinde situation er en alt for primitiv vinkel. Det har hele tiden været naivt og småfjollet at ville have en verdensomfattende juridisk bindende klimaaftale. Spørgsmålet er på alle måder så kompliceret, at bindende resultater kun kan nås gennem selektive aftaler - og her har Connie Hedegård alle muligheder for at få EU yil at føre an, især hvis hun ikke tænker tabe/vinde tanker.
Kære Dan,
Du siger det jo sådan set selv i din blog: "USA er lammet" og "Kina vil ikke rykke sig". Ergo er vi altså enig om analysen af, hvad der situationen i de internationale klimaforhandlinger. Jeg ved, at du også er enig i, at en klimaaftale uden verdens to størstre udledere ikke giver mening.
Hvad gør vi så?
Lægger vi alle æg i den kurv, der hedder Mexico om 9 måneder - eller overvejer vi, om der kan tænkes klogere og sikrere veje til målet?
Du taler for det første - jeg for det sidste. Lad mig forklare hvorfor:
Som du ved, bidrog jeg helt bevidst til at lægge et højt forventningspres op til klimakonferencen i København. Også helt bevidst om, at der ikke var garanti for succes - som jeg gentog igen og igen. Vi får kun aftalen i København, hvis landene - ALLE landene - vil det. Det ville de som bekendt ikke. Alligevel virkede presset. Hvem tror f.eks., at klima ville have holdt sig øverst oppe på den internationale dagsorden - og på stats- og regeringschefers dagsorden - midt i en historisk alvorlig økonomisk krise, hvis det ikke var for det faktum, at verdenssamfundet havde forpligtet sig på en deadline, der hed København. Det faktum, at stats- og regeringscheferne vidste, at de selv i København skulle stå til ansvar for, hvad de hver især har gjort i deres egne lande, var, er jeg overbevist om, stærkt medvirkende årsag til, at f.eks. USA, Kina, Indien og Brasilien i månederne forud for København opstillede nationale mål. Det er og bliver et afgørende vigtigt resultat af København. Hvor kun 30 % af verdens CO2-udledninger er dækket af forpligtelser under Kyoto, så erkendte nu lederne for lande, der til sammen står for 80 % af de globale udledninger, at de har et fælles ansvar for at løse problemet.
MEN som bekendt nåede vi ikke alt i København. Langt fra. Derfor har vi stadig travlt. Ingen vil hellere end jeg se dén omfattende globale, juridiske aftale falde på plads i Mexico. Og, som du ved Dan, er EU klar. Men hvis resten af verden ikke er det - og det skriver du jo selv i dit indlæg, at den ikke vil være - ja så risikerer man endnu en gang ikke at kunne levere og skuffe verdens befolkninger. Har vi råd til det? Har vi f.eks. råd til at risikere, at heller ikke konferencen i Mexico leverer den globale aftalekonference i Mexico, med den risiko, at processen får dødstødet?
Det er min bekymring. Og det er derfor jeg foreslår, at vi tænker os godt om. Nøje overvejer hvilke konkrete resultater, der kan leveres i Mexico - og der er ganske mange, der bør kunne leveres - og om nødvendigt inddrager konferencen næste år i Sydafrika i hele regnestykket. Derfor har jeg nævnt muligheden for en trinvis tilgang. Med en klar deadline.
Det er bestemt ikke at give op. Det er at gøre, hvad gøres kan for at sikre, at verden får den internationale, forpligtende aftale som verden har brug for.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard
EU kommissær for Klima
LOL Dan
Både Hedegaard og Jørgensen får andet at tænke på end klimaet. Og det er økonomien. Alle i den vestlige verden har i de sidste 30 år levet over evne. Det har nu indhentet dem og regningen venter. Mon så ikke vælgerne vil forlange at der sparres hvor der kan.
COP15 blev en latterlig, men dyr affære, og hvorfor skulle COP16 blive anderledes.
Politikerne går jo kun med til det for at tækkes alle vælgere. Og billeder af Isbjørnene holder ikke.
De var brune bjørne før isen kom. Men blev til Isbjørne på grund af isen.
Kan vi ikke blive fri for dette indforståede mummespil: "Som du ved Dan, er EU klar (til hvad?); vi har f.eks. ikke råd til at risikere, at heller ikke [konferencen i Mexico leverer den globale aftalekonference i Mexico] (ups, er der ikke noget galt?), med den risiko, at processen får dødstødet? Muligheden for en trinvis tilgang, med en klar deadline. Det er bestemt ikke at give op. Det er at gøre, hvad gøres kan for at sikre, at verden får den internationale, forpligtende aftale som verden har brug for. Nøje overvejer hvilke konkrete resultater, der kan leveres i Mexico - og der er ganske mange, der bør kunne leveres, osv". Snak og tomme ord.
Kort sagt: Der vil ikke blive leveret noget i Mexico, som ikke blev leveret i København, som ikke vil blive leveret i Sydafrika, som ikke vil blive leveret i [sæt selv by ind], osv. Der nemlig ikke noget, der har ændret sig i den retning, som CH og DJ håber på, tværtimod. Som jeg skrev ovenfor, får Obama aldrig en ambitiøs klimalov gennem Senatet, men forbereder i stedet administrative foranstaltninger, IPCC kæmper desperat for sin plettede troværdighed, hele datamaterialet skal igennem en revurdering, og den finansielle og økonomiske krise er langt fra overstået.
Jeg håber i mit stille sind, at i det mindste CH har indset, at Kyoto er lagt i graven, og at de fremtidige klimaforhandlinger vil skifte spor til en mere national og mindre formaliseret tilgang. Det er vel derfor, at hun taler om en trinvis tilgang, men så kommer jeg til at tvivle, når hun skriver, "at der skal gøres alt for at sikre, at verden får den internationale, forpligtende aftale som verden har brug for". Det er min påstand, at det får hun aldrig, og at hun godt ved det. Desuden vil jeg påstå, at samtlige industialiserede lande og mange kommende økonomier, mange forbrugere og skatteydere drog et lettelsens suk, da den stor forkromede internationale, bindende aftale faldt på gulvet med et brag. Sikke en masse penge, vi sparede, og sikke en masse besvær, vi blev fri for. Findes der en regering, der tør indføre så skrappe foranstaltninger til nedsættelse af CO2-udslippet, så man opfylder de angivne mål, og samtidig forpligter sig til at yde massiv økonomisk bistand til ulandene?. Det er blevet en joke at tale om global opvarmning og "alt det, man selv kan gøre". Folk har gennemskuet bedraget. It is the economy, stupid.
Med hensyn til forløbet op til København håber jeg, at det er rigtigt, "at du helt bevidst bidrog til at lægge et højt forventningspres op til klimakonferencen i København, også selv om du var helt bevidst om, at der ikke var garanti for succes".
For hvis det ikke var bevidst, måtte det jo skyldes uvidenhed, og det kan ikke tænkes. Alle med en smule indsigt kunne flere måneder, ja år, inden København fortælle dig, at USA aldrig ville kunne gå med i en international klimaaftale, der bygger på arkitekturen fra Kyoto-protokollen. Den ville ikke blive godkendt af Senatet. Det var i hvert fald klart fra maj 2009, hvor USA fremsendte udkast til en “Implementing Agreement” til FN den 29. maj 2009 “U.S. Submission on Copenhagen Agreed Outcome”.
Ja, man kunne faktisk have forudset dette resultat endnu tidligere, nemlig i 1997, da Senatet vedtog den såkaldte Byrd-Hagel Resolution, som “warned the Clinton Administration not to enter into any global warming treaty that leaves out developing nations or hurts the American economy".
Det var altså helt bevidst, at du var oppe i det høje toneleje, og at du tordnede "Tiden er kommet, det er nu, der skal leveres en aftale, som hele verden venter på, for at redde kloden osv". Du hejlede konferencedeltagerne igennem som en anden skolefrøken.
Efter min og andres mening var den taktik forfejlet, for du og regeringen oversolgte et budskab, som I vidste ikke havde en kinamands chance for at lykkes. Højt at flyve, dybt at falde.
Men jeg er imponeret over, at CH overhovedet reagerer på en blog, det gjorde hun ikke på sin egen blog i Berlingske Tidende.
Som de fleste har anet i mange måneder, ja halve år, er det nu en realitet, at det meget opreklamerede klimatopmøde i København i december bliver en fuser i den forstand, at der ikke kan blive tale om en juridisk bindende aftale med fastsættelse af mål for CO2-udledning, finansiering og overførsel af teknologi. I stedet bliver København sandsynligvis det første stadium i en række forpligtelser i en politisk aftale, som vil indholde nogle hensigtserklæringer, som senere muligvis vil blive udmøntet i en juridisk bindende international aftale.
Se artikel i dagens The Guardian http://www.guardian.co.uk/environment/2009/nov/15/copenhagen-climate-deal-obama
Dette må siges at være et eklatant politisk og intellektuelt nederlag for Connie Hedegaard og alle hendes proselytter, som i den grad har oversolgt betydningen af dett “historiske” møde og “den altødelæggende trussel fra globale klimaændringer (hvorfor mon “global opvarmning” er forsvundet?), bevidst løjet og truet skeptikerne med, at “science is settled”, underforstået, at I så bare har at holde kæft.
Der er virkeligt kommet ridser i lakken, og der er mange, som må have meget røde ører, inklusive Berlingskes redaktion og blogejere.
Undskyld, det sidste afsnit skulle ikke have været med.
@Connie Hedegaard,
Tak fordi du tager dig tid og svarer her. Og endnu større tak for din indsats. Kæmp videre!
Venlig hilsen,
Anne
Når sort blok kunne udråbe COP15 som en sejr - så siger det nok en del om COP16 at Connie allerede nu nedtoner forventninger og reelt ikke forventer noget - det må da være rigtig slemt så. Trist og uambitiøst.
Connie, du ska' sgu ha' en krammer.
Dan Jørgensen - din kritik er i og for sig berretiget og I har begge ret på jeres vis, men din polemiske og konfrontatoriske overskrift bliver gjort til skamme med sådan et velovervejet og velargumenteret indlæg fra 'the horse's mouth'. Skru ned for polemikken og op for sagligheden. Hvis vi var interesserede i øgenavne og sportsmetaforer, ville vi se TV.
EU har allerede tabt moralsk. EU er slet ikke helte, men skurke, for EU tilbyder slet ikke en tilstrækkelig klimaplan. De 20 % nedbringelse i 2020 er slet ikke nok og de tidligere nævnte 30 % er heller ikke.
Ifølge climateactiontracker.org er EUs løfter "utilstrækkelige", mens Norges og Japans løfter er "tilstrækkelige", og Schweiz's er "medium".
Det er kun de to små ulande Maldiverne og Costa Rica, der med ca. 100% er "rollemodeller".
Hvis EU mente noget som helst med det, så ville de i det mindste prøve at komme på niveau med Norge.
@ Dan Jørgensen : Hvis du virkelig selv tror på CO2-teorien og alle de løgne som er fuldt med. Hvorfor tog du så en helikopter rundt til sidste års 1. maj? Er det fordi alle andre skal følge de teorier du er med til at udbrede end lige præcis dig selv?
Dan Jørgensen skriver bl.a.:
Jeg spillede engang på et ret dårligt seriefodboldhold. Her råbte vores anfører ofte, når vi igen havde lukket endnu et mål ind: ”Kom nu, gutter. Vi har før været bag ud og tabt alligevel”.
Det er da en udemærket analogi til din nuværende anfører Helle Thorning-Schmidt.
Gode Connie Hedegaard
Hvis vi starter klimaforhandlingerne med at sige, at vi skal nå til enighed. Lad os finde mindste mulige fællesnævner, så alle lande kan være med. Så får vi et intetsigende resultat eller gode ord, som vi fik ved klimatopmødet i København. Klimaspørgsmålet er langt vigtigere end, at vi skal få USA og Kina til at underskrive gode hensigter. Dan Jørgensen har ret. EU må vise vejen. Hvis der ikke findes nogen, som brænder for at få ambitiøse resultater, så sker der naturligvis ikke en dyt. Du skriver, at der ikke findes nogen mere end dig, som ønsker et vellykket resultat. Hvad med de stakler i verden, som mister alt ved klimaforandringerne Connie Hedegaard. Ønsker de ikke mere end dig, at der bliver kæmpet for bekæmpelse af klimaforandringerne?
Kyoto fungerer uden USA og Kina. Får vi en bindende aftale uden USA og Kina, så får vi trods alt noget andet end ingenting. En ny Kyoto er bedre end gode ord.
Jamen Dan Joergensen det er dog positivt hvis nu endelig Connie (mere skat) Hedegaard endelig har maatte indse at hele problemet med Klima forandring, jo er og bliver I gamle kommunister's sidste udfald mod Kapitalismen. Godt hvis hun endelig forstaar, at alt det pjat med Global Opvarmning etc. kun er og bliver venstresocialistisk propaganda, og meget lidt med virkeligheden at goere. Stop nu det klima pjat, som kun fremfoeres for at I socialister kan tage mere af folks haardt tjente penge, idet I jo tror at I er bedre til at bruge dem, end de mennesker som tjener pengene.
Dan Jørgensens naive betragtninger er ikke en kommentar værdig, men at Kommissæren for Varm Luft, er steget ned fra det høje og taler til alt folket, er sandelig en overraskelse.
O, Connie, thou divine! Du, som styrer himlens vinde, havets bølger og solens gang. Jeg er så taknemmelig for, at du fik afholdt det møde i København, så vi nu under truslen om global warming med egne øjne kan se, at du fik gjort noget for sagen
Det er helt sobert at Hedegaard melder ud som hun gør. De største aktørere i verden - er her er EU ikke helt med - er ganske simpelhen ikke klar. Kina har stadig travlt med at possitionerer sig verdens med bestemmende økonomi og USA har helt ligitime tvivls spørgsmål om hvordan man i praksis får gennemsigtighed i quote ordninger mv. Hertil kommer, at luften er feset lidt ud af ballonen, specielt når det nu ser ud til, at der ikke har været global opvarming siden 1995.
Klimaaftalerne handler om miljøet ja! - men det vigtigste ved at lave en global klima aftale er at vi får et fællesprojekt.
Det er på tide at vi flytter fokus fra "dem og os" politikken( Det er støj der gør at ingen kan tænke klart). Vi skal sætter et fælles global mål der kan skabe optimisme og positiv skabertrang.
Apollo 11 - 2.0 JA TAK !
Det ser ikke ud til at de der globale juridiske aftaler har nogen gang på jorden. Måske skulle vi finde på noget andet en denne her gang sorteper
Who cares. Lomborg rules. Thank God.
Overskriften på denne blok giver mig myrekryb. Det er Janteloven i den nøddeskab. Det stempler Dan Jørgensen og udviser dum misundelse og mindreværd, for hvilken politiker kan sidestilles med Connie Hedegaard i Danmark? i hvert fald ikke blogskriveren.
Connie Hedegaard burde være blevet i Danmark og blive statsminister. Vi venter på, hun vender hjem. Snarest!
øhhhhm climate gate siger det nogen noget og skulle man ikke tage og snakke om forurening istede for CO 2 som alle ved vi alle skal bruge planter osv og hvis der var mere CO 2 så ville der rent faktisk komme flere afgrødere jeg må sku tage hatten af for at der både er global opvarmning og global klima ændring på samme tid.Hey kan SOLEN have en faktor her er der nogen snak om det ikke meget i mainstream nyheder, og til alle jer der tror i kan gøre noget ved klimaet andet end se det forandre sig hele tiden som det har gjort mere eller mindre siden jorden kom til,skulle man ikke fokusere på forurening?
connie dig og dine terrorist venner fra christiansborg har ikke lavet andet end at lyve omkring alt hvad der har at gøre med den her farse der hedder klima, imens i ulovligt anholdte og tortureret fredelige demonstranter. men en sundere miljø politik det kommer i aldrig til at skabe. alle fornuftige mennesker ved jo at i kun laver aftaler så vi borgere kan betale flere penge til jeres pension imens de store firma der virkeligt forurener bare får lov til at fortsætte med at ødelægge vores planet. så er alt jo som det plejer føj hvordan kan du se dig selv i spejlet uden at få kvalme?
Det er en stor fejl, at Connie Hedegaard og andre ikke vil drøfte problemet med overbefolkning som anbefalet af UNFPA (United Nations Population Fund) Familieplanlægning er den billigste og bedste måde at løse klumaproblemet på (www.optimumpopulation.org). Global Alarm Association præsenterede på en parallel konference til COP15 i Kbh. i december en MiniCOP resolution (www.global-alarm.dk) med 4 faktorer, som kunne redde miljø og klima: FN's menneskepligter, familieplanlægning, genplantning af skove, thorium energi (nul CO2). De 4 faktorer er cost-benefit neutrale og vil kunne implementeres i løbet af 5-10 år. Jonna Vejrup Carlsen, Århus
Også enig. Vi har et problem her og det er, at det jo sker gang på gang, at store ord er blevet en fuser, og at personer er kommet på toppen fordi de siger det rigtige, (Altså det vi gerne vil høre)men at ingen ting sådan rigtig sker i den sidste ende. Se nu klimatopmødet. Ambitionen var tårnhøj, Connie blev verdensberømt på at slæbe topledere til Grønland for at vise hvor slemt det stod til (Alt sammen tidligere dokumenteret ned til mindste detalje), Anders tronede over det hele samtidig, og lagde yderlige alen til sin internationale "Status" og det hele mundede ud i et pointgivende topmøde. For man har indtryk af at det er pointene der tæller, men hvad hændte. Anders skyndte sig, på grund af personlige ambitioner men måske også fordi han havde set hvad der ville komme, at give aben videre til stakkels Lille Lars, der jo nok skulle vokse med opgaven. Desværre viste det sig, at han ikke kunne leve op til drejebogen, men det tror jeg nu heller ikke at Anders havde kunnet. Connie fortsatte under mødet som andenviolin(Stadig med de rigtige meninger), og Lille Lars måtte tage tæskene på scenen. Ikke noget kønt syn.
Nu sidder Anders og Connie med gevinsten på dette marketings show, i to internationale topjob som Nato generalsekretær og klimakomisær hos en bovlam kommisionsformand, og klimaet, og Afghanistan, går stadig ad...til for som sædvanlig: ingen ting sker. Men at vi SKAL jo se fremad og ikke dvæle ved fortidens kiks. Det er jo rart at DaRnmarks store søn kan gemme sig i Nato, og engang komme hjem og spille Jean de France, og at Connie kan gøre det samme i en anden bovlam organisation.
Kære Dan Jørgensen. Jeg tror desværre ikke fru Hedegård i fremtiden vil komme til at bære mere ved til et lystigt klimabål. Men bliv endelig ved med dit arbejde i dit (Bovlamme) parlament, det kan jo være det hjælper en dag. På den anden side Murphy's law...
I have ended up browsing on-line more than three several hours today, yet I actually never found virtually any fascinating post for instance your site. It is pretty price enough in my circumstances. In my view, in the event that many webmasters plus web owners built excellent content simply because you probably did, any internet will likely be a lot more useful than you ever have.
I think this is one of the most vital info for me. And i'm glad reading your article. But wanna remark on some general things, The site style is wonderful, the articles is really nice : D. Good job, cheers
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
18. jan 2012 kl. 08.44
Danmark arbejder for grøn vækst i EU
13. jan 2012 kl. 09.07
Canada vs. EU - Kampen om tjæresandet
21. dec 2011 kl. 10.53
Energispild for 3720 mia. kroner skal stoppes
Seneste kommentarer
9. feb 2012 kl. 09.48
"This is the 3rd occasion I've discovered your..."
9. feb 2012 kl. 07.34
"Thanks for the excellent post. I added you t..."
9. feb 2012 kl. 05.52
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR