Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Naturen dør - Ellemann smiler

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

“Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken.” Sådan sagde Anders Fogh på Venstres landsmøde i 2003. Det var løgn dengang, og det er løgn i dag.

 

Lige siden VK kom tilhar deres massive nedskæringer og deregulering af landbrugetført til massive forringelser i den danske natur.

 

Det er dokumenteret mange gange, men måske aldrig så grundigt og sagligt som af den nyeste rapport fra DMU, som udkom i går. Her slås det fast, at tilstanden for den danske biologiske mangfoldighed - biodiversiteten - er alarmerende ringe.

 

For alle af de 9 overordnede økosystemer i Danmark, som rapporten undersøger, er den helt gal. Naturen er blevet fattigere.

 

Hvad er miljøministerens reaktion? Udtrykker hun bekymring? Råber hun vagt i gevær? Er hun lamslået over, at den politik, VKO har ført siden 2001, har været totalt fejlslagen? Undsiger hun Foghs løgne?

 

Nej, hun maner nærmest til besindelse og er “glad for rapporten”, som hun finder “inspirerende”. Det er rystende.

 

Faktum er, at der er behov for en hurtig og effektiv indsats, hvis vi skal stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. Det kræver først og fremmest, at vi regulerer landbruget strammere - specielt de store svinefarme skader i dag vores natur meget. Og hvad gør ministeren her? Svaret er; intet! Hun har end ikke kunne få vedtaget de vandplaner, som EU har pålagt Danmark at have klar for år tilbage. På trods af at det, hun har foreslået, er yderst uambitiøst.

 

Det hele ville måske være lidt nemmere at leve med, hvis Ellemann trods alt anerkendte sit ansvar, var ærlig og sagde: “Ja, der er et kæmpe problem. Jeg forsøger at gøre noget, men det svært at komme igennem Venstres folketingsgruppe”. Det gør hun dog ikke. Tværtimod!

 

I stedet forsøger hun at afskrive sig ansvaret ved at henvise til, at der er tale om en international tendens: “Jeg vil godt understrege, at tilbagegangen i biologisk mangfoldighed jo ikke er et dansk fænomen, men et globalt problem. Man skal passe på med at tilskrive tilbagegangen simple forklaringer”.

 

Alle der gider læse rapporten kan se, at der faktisk er både ret simple forklaringer og løsninger på vores problemer i Danmark, som altså intet har at gøre med en global tendens. Ørkenspredning i Afrika eller fældning af regnskov i Amazonas er nogle helt andre problemer end ammoniakdampe og gyllespredning fra en svinefarm i Danmark. Det burde Danmarks miljøminister vide, og hun burde tage ansvar.

 

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Dan Jørgensen

Dan Jørgensen tager temperaturen på klimaet.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS