Hvordan kan det hænge sammen, at vi har den ene kolde vinter med masser af sne efter den anden samtidig med, at vi er midt i en global opvarmning?

Det spørgsmål tror jeg, der er mange, der har stillet sig selv i disse måneder. Rent intuitivt hænger det ikke sammen. Men ser man videnskabeligt på sagen, giver det god mening.

For det første er det værd at slå en ting fast med syvtommersøm: Temperaturen i verden er steget. Sidste år var det varmeste nogensinde målt. Og det globale gennemsnit er steget med 0.8 grader celsius siden 1850.

Denne stigning skyldes primært udledning af drivhusgasser i atmosfæren - herunder specielt CO2. Punktum. Det står ikke til diskussion.

Nogle steder er udviklingen voldsommere end andre. For eksempel er temperaturen om vinteren i de arktiske egne steget med to eller tre gange mere end det globale gennemsnit. Det er også et faktum, som ingen, der kan læse et termometer, vil benægte. Og her finder vi måske forklaringerne på Danmarks isvintre.

Den skrumpende isudbredelse i Det Arktiske Ocean på grund af de stigende temperaturer betyder, at der er mindre is til at dække for havet.

Vandet afgiver dermed mere varme til luften, og den øgede tilførsel af varme ændrer forholdene for højtryk og lavtryk. Så i stedet for mildt og fugtigt vejr fra Atlanterhavet kommer der kold arktisk luft nedover Nordeuropa. Hermed har vi måske forklaringen på de koldere vintre.

Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed, om det er en effekt, der vil fortsætte. Nogle siger, at det næsten er ubetydeligt, idet de egne, der har fået koldere vejr, er så små sammenlignet med det globale billede.

Men ingen seriøse forskere mener, at isvintrene er i modstrid med argumentet om, at vi er midt i en global opvarmning.