Min sidste blog gav anledning til en del kommentarer. Og jeg må indrømme at jeg er lidt rystet over hvor mange indlæg der kom fra folk, der ikke mener klimaforandringerne er et problem - endsige menneskeskabte.

Flere af indlæggene påpeger, at jeg ikke er ekspert på området. Det er sandt nok. Men min holdning til spørgsmålet bunder alligevel ikke i mavefornemmelser eller egne ideer om hvad jeg “tror” er op og ned i klimasagen.

Jeg mener at vi som samfund bliver nødt til at reagere, når langt størstedelen af sagkundskaben siger vi har et problem. Hvad ellers kan vi gøre? Forestil jer en verden, hvor politikere generelt nægtede at lytte til videnskaben, men i stedet fulgte egen intuition. “Jeg kender en mand på 90 år der har røget hele livet, så jeg er ligeglad hvad lægevidenskaben siger. Jeg ser ingen grund til at lægge afgifter på cigaretter. De må være ufarlige.” Eller: “Det er muligt at der er nogen der tror asbest er farligt, men så vidt jeg kan se siger rapporterne at det kun er 90 % sikkert, at asbeststøv kan være dødeligt. Derfor skal vi ikke forbyde det”. Fortsæt selv eksemplerne.

I min bog, “Grønt håb - klimapolitik 2.0″, har jeg interviewet en mand, der i den grad ved noget om klimaspørgsmål; professor ved Niels Bohr instituttet Eigil Kaas. Her er et uddrag:

Klimaskeptikerne siger, at der ikke er nogen menneskeskabte klimaforandringer. Kan vi være sikre på, at den globale temperaturstigning rent faktisk hænger sammen med den øgede udledning af CO2?

Kaas: “Ja, der er et solidt, videnskabeligt grundlag for at konkludere, at det er så godt som sikkert, at den globale opvarmning hænger direkte sammen med menneskets udledning af CO2. Når den menneskelige udledning af CO2 bidrager til den globale opvarmning, skyldes det, at CO2 er en drivhusgas. Den bidrager altså til atmosfærens generelle isolerende effekt, som gør Jorden beboelig. Det er der klar konsensus om blandt langt størstedelen af verdens klimaforskere, med den relevante uddannelse inden for klimafysik og stråling.”

Klimaskeptikerne siger, at ideen om drivhuseffekten i virkeligheden bare stammer fra en sammenligning af temperatur- og CO2-kurven for de seneste 100 år, og derfor ikke siger noget om de naturlige udsving over meget lang tid. Hvad siger du?

Kaas: “At to kurver, temperaturkurven og CO2-kurven, falder sammen de seneste par hundrede år, er ikke det centrale i det videnskabelige bevis for, at den globale opvarmning er menneskeskabt. To parallelle kurver beviser ingenting. Hvis de gjorde, kunne vi sammenligne det faldende antal børnefødsler i Danmark og det synkront faldende antal af storke og konkludere, at små børn kommer med storken.

Det er derimod den detaljerede viden om forskellige gassers strålingsegenskaber, der legitimerer koblingen mellem CO2 og den stigende temperatur. Forskerne har fuldstændig detaljeret viden om strålingsegenskaber, så man med meget lille usikkerhedsmargen kan estimere den globale energipåvirkning ved forskellige koncentrationer af CO2. Drivhusgasser som CO2 virker som en isolerende dyne for jordens atmosfære, så varmen ikke kan slippe ud i verdensrummet. Du kan sige, at dynen bliver tykkere og tykkere, som CO2 koncentrationerne stiger.”

Klimaskeptikere underkender teorien om menneskeskabte klimaforandringer ved at argumentere for, at den temperaturstigning vil ske naturligt og helt uafhængigt af menneskers udledning af CO2. Hvad siger du til den sag?

Kaas: “Det er rigtigt, at der også foregår naturlige processer uafhængigt af menneskers udledning, som kan give både afkølende og opvarmende bidrag til vores planet. Effekten af de naturlige udsving de seneste godt 100 år har været betydeligt mindre end de menneskeskabte klimaforandringer.

For at skelne mellem de to, er det nødvendigt at gennemføre komplicerede beregninger og grundige målinger. Men selv når al information om aktuelle drivhusgaskoncentrationer, partikler, påvirkning fra sol og vulkaner medtages, er der dog ingen tvivl om resultatet. Set over en årrække er udviklingen i de naturlige energipåvirkninger små i forhold til de menneskeskabte. Det internationale klimapanel, IPCC, vurderer derfor i sin seneste rapport, at det er meget sandsynligt, at mennesket er hovedansvarligt for den opvarmning, der har fundet sted siden midten af 1970′erne.

Det hører med til historien, at der også er gennemført simuleringer, hvor der udelukkende er medtaget naturlige klimapåvirkninger, dvs. sol og vulkaner, og at der ifølge disse ikke skulle have været nogen opvarmning - faktisk snarere et lille fald i temperaturen - siden 1960. Konklusionen er, at menneskets klimapåvirkninger næsten helt sikkert har været hovedårsagen til den begyndende globale opvarmning, vi har været vidne til i de seneste årtier. Specielt har der i de seneste 10 år været ekstreme hedebølger - fx Europa 2003 og Rusland 2010 - og voldsom nedbør, fx Pakistan 2010, som i hvert fald delvist kan relateres til menneskeskabt global opvarmning”.

Klimaskeptikere påpeger, at vi lige har haft en meget kold vinter, og at temperaturen ikke stiger år fra år. Hvad siger du?

Kaas: “At temperaturen skulle falde et enkelt år, eller at der er en særlig kold vinter et år, er ikke andet end forventelige udsving. Det ændrer ikke ved, at der har fundet en støt temperaturstigning sted på globalt plan over en lang årrække.

I USA i 2009 præsenterede nyhedsbureauet AP fire professionelle statistikere for det talmateriale, der underbygger konklusionen om den globale temperaturstigning. Statistikerne, som sad hver for sig, vidste ikke, at de sad med tal, der havde noget at gøre med temperaturstigninger. Alligevel nåede de alle til den samme entydige konklusion: Til trods for mindre udfald her og der er der tale om en helt klar og tydelig tendens, at talrækken - og altså den globale temperatur - er steget de sidste 130 år. Ingen af dem konkluderede, at der var tale om et fald eller bare en udfladning de seneste år”.

Så vidt hvad Kaas sagde om den sag. Lad mig så til sidst stille en række spørgsmål til dem der er skeptiske:

Tror klimaskeptikerne at en mand som Kaas lyver? Tror de, at 27 landes regeringschefer i EU, som har skrevet det ind i Lissabontraktaten at det er et formål for EU at bekæmpe klimaforandringer, er blevet ført bag lyset? Tror de, at der er mere opmærksomhed og flere penge i at spinde en myte om at der findes et problem, end der er i at agitere for det modsatte?