PLUS EKSTRA TILBUD: Bamses puttekasse med 6 dvd'er - spar 105 kr.
Pluspris Kr. ,-
 
Annonce
Annonce
Marketing
Marketing
Marketing
Annonce
Annonce

Hvem er det, der styrker Hamas?

tekst del send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I Israel står 2 kuvøser og venter på 8. måned. Et andet sted ligger et ton legoklodser og samler støv. Hvorfor skal jeg komme tilbage til. Jeg sidder i bilen tilbage mod Jerusalem efter at have tilbragt dagen i Gaza sammen med en delegation fra Folketingets Udenrigs Udvalg.

Vi startede programmet i Egypten i søndags og fløj mandag videre til Israel. I morgen flyver vi hjem. Det er 5 dage med intenst program fra tidlig morgen til sen aften for at få en større forståelse for hvor predsprocessen, eller manglen på samme, står på nuværende tidspunkt.

De egyptiske politikere har ikke meget tilovers for hverken Israel eller os fra det israel-pro Europa. Repræsentanten for det muslimske broderskabs fraktion i det Egyptiske parlament går endog så langt som til at sammenligne Israel med Hitler Tyskland og mener, at det er uacceptabelt, at Israel ikke forhandler med Hamas, der jo er folkets valg i Gaza.

På retur spørgsmålet om hvorfor Egypten så ikke åbner grænsen ind til Gaza lyder svaret prompte, at Egypten ikke forhandler med bevægelser, kun lande….

Fornuftsægteskab
Svaret er nok snarere, at Egypten er meget glad for at Israel kan være et bolværk mod Hamas, Hizbollah og Iran, og at det er et fornuftsægteskab, hvor fælles fjender pludselig skaber nye venskaber, som også Saudierne synes at være en del af.

Ingen af landene ønsker at Iran skal få atomvåben, og derfor bliver Israel pludselig en strategisk allieret i kampen for at fastholde magtbalancen i regionen. Hamas kontakt til det muslimske broderskab i bl.a. Egypten bekymrer også Mubarak, og styret for den fattige del af befolkningen har allerede alt for længe været fristet af de løfter, som broderskabet giver i skikkelse af ”uafhængige” parlamentsmedlemmer, da broderskabet formelt er forbudt.

Egypten vil ikke hjælpe Hamas, men på den anden side kan landet heller ikke tåle beskyldningerne om, at de lader deres arabiske brødre i stikken, og derfor ”tillades” de mange tunneler fra Rafah i den sydlige del af Gaza og ind i Sinai.

Elefant gennem tunnel
En egypter taler over sig, da tallet anslås til at være 2.000 tunneller, som hver dag er livsnerven og forsyningslinjen ind i Gaza.

Jo, det er korrekt, at der ikke mangler noget i Gaza, alt kan købes på markedet på trods af at den Israelske mur har lukket området hermetisk af, men prisen er højere end andre steder, for vejen gennem tunnellerne tilskrives skatter til Hamas og andre, der tjener tykt på situationen.

UNWRA, FNs organisation i Gaza anslår, at der kommer varer for en milliard dollars ind gennem tunnellerne, der for de største minder mere om limfjordstunnellen end om de trange gange, man graver med en ske. Rygtet lyder også, at der er kommet en elefant ind blot for at bevise det.

Der er ingen fredsproces
Møderne med Israelske debattører er deprimerende på niveau med samtalerne med Egypterne, men her er fortegnet, at det pro arabiske Europe er skurken, og at alle arabere stadig har et ønske om at slette Israel fra landkortet. Normalt tænker jeg, at israelsk politikere er højreorienterede, men de medlemmer af knesset, vi møder, er sammenlignet med civilsamfundsorganisationerne duer.

Også Likud og Kadima, som deler en del af de magtpolitiske analyser,  som også den arabiske Ligas generalsekretær Amr Moussa fremfører.

To ting står klart efter møderne. Der er ingen fredsproces, men der er måske bestræbelser på at nå frem til et punkt, hvor der igen kan tales om en proces, men det forudsætter fra Israelsernes side, at Terrororganisationen Hamas kastes på porten, og palæstinenserne fuldt ud anerkender Israels ret til at eksistere. På den anden side står kravet om et stop for bosættelserne.

Der er lang vej til begge, og efter besøget i Gaza er der også udsagn som står i skærende kontrast til de ønsker.

For hvem er det, der styrker Hamas? Er det Iranerne, Hizbollah og islamistiske kræfter?

Ja, uden tvivl, men det er desværre også Israel, der med sin politik skubber palæstinenserne i armene på Hamas.

Kuvøser forbudt
Vi står på et hospital i Gaza. Her ligger for tidligt fødte børn og skriger på de kuvøser, som på ottende måned står i Israel.

Og børneprojekterne, hvor målet er at lære de palæstinensiske børn at tro på fred, og at ekstrem islam, Hamas og væbnet kamp ikke er svaret, mangler de ton legoklodser, der samler støv på den anden side af muren.

Der er kun 41 varer, der må komme ind i Gaza, og de officielle opgørelser fra det Israelske Udenrigsministerium viser, at kun et par hundrede lastbiler med varer kommer igennem hver uge til at brødføde de halvanden million palæstinensere, der bor i det på Langelands størrelse Gaza.

Såvel legoklodser som kuvøser er dualgods som åbenbart vurderes at kunne anvendes til våben, og derfor ikke er står på listen over tilladte varer.

Den totale lukning betyder også, at de 120.000 personer, der indtil lukningen hver dag arbejdede inde i Israel og tjente penge til at investere i Palæstina og til at understøtte deres familier, i dag er blevet økonomisk afhængige af enten UNWRA eller de religiøse grupper, der brødføder mange familier med modkrav om tildækning af kvinderne og støtte til Hamas.

De palæstinensere, der tidligere arbejdede i Israel var nogle af de største fortalere for en fredsproces og en tostatsløsning.

I dag er de endt i et ingenmandsland.

Bombet vestlig skole
Den amerikanske highschool i Gaza by er tidligere blevet angrebet af islamistiske kræfter to gange i et forsøg på at stoppe skolen, der underviser drenge og piger sammen og sågar gennemfører undervisning på engelsk og med vestligt fortegn.

Det islamisterne ikke havde held til, klarede Israel under angrebet i januar. Skolen ligger i dag jævnet med jorden og omkring ruinerne ligger rester af karakterblade, skolebøger og andre tegn som vidner om den bastion, der engang stod her.

Gaza bærer stadig meget præg af Israelernes angreb i januar. Ødelæggelserne tæller også bombningen af rensningsanlægget og kloaker, hvilket betyder, at der nu hver dag sendes 80 millioner liter spildevand direkte ud i Middelhavet. Ud over at være en tikkende sanitær bombe, så er det også en forureningskilde af Middelhavet, som også påvirker resten af Middelhavsregionen for slet ikke at tale om de Israelske strande længere mod nord.

Blokeret ambulance
Tættest på Erez checkpointet er det tidligere byområde helt bulldozet ned, og det er det sidste indtryk, vi får, inden vi bruger to timer og et kvarter på at bliver sikkerhedschecket så vi kan komme ind i Israel igen.

Mens vi holder her kører en ambulance frem. Den må ikke passere checkpointet, fordi palæstinenserne tidligere har brugt ambulancerne til at fragte såvel mennesker som andet.

En kuvøse med et spædbarn tages ud af ambulancen og derefter op af kuvøsen og lægges på en båre med en iltflaske koblet til næsen. Først ventes ude i solen, så indenfor, hvor barnet scannes for våben og sprængstoffer, og der tages prøver inden barnet tre kvarter senere lægges i en ny kuvøse på den israelske side og køres væk i en ambulance.

Barnet skrig hænger stadig i luften, da de kører væk, og billedet af det lille spædbarn på den store båre uden anden ledsager end en sygeplejemedarbejder fæstner sig for øjet.

Episoden understreger bare, at selv børn er gidsler i konflikten, og uskyldige på såvel den ene som den anden side i konflikten rammes af den manglende løsning. Mange mennesker er endt midt i en høj politisk konflikt og lige meget, om man spørger på den ene eller anden side, så er ønsket fred.

Svært at være optimist
Israelerne ønsker sikkerhed og palæstinenserne ønsker en stat, men uden politisk vilje og lederskab nås ingen af delene. Uden interesse i at se fremad frem for bagud, hvor den ene handling altid kan forsvares ud fra den anden angreb og vise versa, så kommer processen ingen vegne.

Ja, muren er bygget som et sikkerhedsskjold. Ja, Israel har ret til at forsvare sig selv og de mange raketangreb på israelske byer sendt af sted fra Gaza er helt uacceptable. Spørgsmålet er bare om Israel kommer tættere på freden med sin politik i Gaza.

Efter en dag her tvivler jeg meget, for det synes, at Israelerne med sin ageren i stedet styrker Hamas og de fundamentalistiske kræfter, der ønsker Gaza omdannet til et Khalifat og det er bestemt ikke noget, der bringer en løsning nærmere.  Så når vi efter fire møder i morgen rejser tilbage til Danmark efter 5 intensive dage i Egypten, Israel og de palæstinensiske selvstyreområder, så er det med et noget pessimistisk syn på fremtiden. Desværre.

SKRIV kommentar

BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på politiken.dk
Læsernes kommentarer 12 kommentarer
  •  
AF SB 02:50 29. OKT

Hej Ellen,

Tak for din sympatiske og levende beskrivelse af dine oplevelser. Det står mellem linierne at turen har gjort et stort indtryk på dig, og dit indlæg er måske det nærmeste man kommer et 'anklageskrift' mod Israel fra højre side af det hjemlige politiske landskab.

Også tak for beskrivelsen af hvem der tydeligvis er den stærke part i konflikten, og derfor den part som har de bedste muligheder for at gå forrest når en løsning skal findes.

Efter i mange år at have hørt på de samme pæne ord med de samme forhåbninger om fremskridt, er vi givetvis mange som deler din pessimisme i forhold til en løsning indenfor en overskuelig fremtid. Obamas ankomst på den internationale scene har givet anledning til håb om fremskridt, men det kunne udefra se ud til at det måske endnu en gang bliver ved de gode viljer og de rigtige ord. I hvert fald som det ser ud i øjeblikket, hvor bosættelserne tilsyneladende fortsætter.

Man kan kun håbe på at presset fra Obama fortsætter, et pres der skal lægges på begge parter i konflikten. Og man kan håbe at han på længere sigt har styrken til at modstå det pres som han formentlig er udsat for på hjemmefronten, et pres der forlanger at Israel kan fortsætte uudfordret med den politik som er ført i de 8 år under Bush.

Samtale, åbenhed overfor modpartens synspunkter og en ærlig vilje til samarbejde er altid bedre end arrogance, ensidig magtfuldkommenhed, konfrontation, splittelse og taktisk spil, når konflikter skal løses eller aftaler skal indgås. Det gælder i alle tilfælde, og det gælder også når et samfund skal føres ind i fremtiden på en fornuftig vis til borgernes tilfredshed. Med dine seneste oplevelser fra Gaza friske i erindringen, og med øjnene rettet mod den mere fredelige hjemlige politiske scene påny, var det noget du kunne tænke dig at tale med dit eget parti, med partneren i regeringen, og med støttepartiet om ...

Mvh

AF Bennedsen 06:10 29. OKT

Enten man kan lide at høre det eller ej, så er fakta, at Iarael er et kunstigt fremmedlegeme, der ved hjælp af vold og terror, både imod englænderne og den oprindelige befolkning, fik sat sig fast i området og lige siden har udsuget og udplyndret den oprindelige, arabiske befolkning, der idag lever i bantustan-agtige enklaver, skarpt bevogtet og tyranniseret af IDF.

Desværre kan vi ikke gøre FN's katastrofale godkendelse af staten Israel om igen, så vi må bare leve med et Mellemøsten, det altid vil være en krudttønde, der aldrig vil kunne finde ud af at leve i fred med hinanden, fordi der ikke er oprigtige ønsker fra nogen af siderne til en sådan fred.

//www.wrmea.com/barghouti_presentation.html

AF David Mettstein 16:47 29. OKT

Enten man kan lide at høre det eller ej, så er fakta, at Islam er et kunstigt fremmedlegeme i danmark, der ved hjælp af vold og terror, både imod vantro invandrere og den oprindelige befolkning, fik sat sig fast i området og lige siden har udsuget og udplyndret den oprindelige, danske befolkning, der idag lever i bantustan-agtige enklaver, skarpt bevogtet og tyranniseret af SF og politikens læsere.

AF ellen rohde 16:51 29. OKT

Jeg synes at Ellen Trane Nørby og alle andre læsere skulle læse Mikael Irwings bog om Hamas i Gaza. Irwing har boet i Gaza i rigtig lang tid og har talt med mange indbyggere.
På mit bord ligger også en bog: Voice of Hezbollah. The statements of Sayyed Hassan Nasralla. Udgivet på Verso i London.
Begge disse bøger giver et godt indblik i hvilke holdninger der er i Hamas og Hezbollah.
Vi hører altid journalister og besøgenes mening om disse organisationer,men hvornår får vi lov til at høre hvad de selv siger og mener. det må da være en forudsætning for at dømme og bedømme.
Vi(f.eks både Villy Søvndal og Mogens Lykketoft) er meget hurtige til at råbe "mullaher" efter dem,men jeg tvivler på at nogen af dem har hørt og forstået hvad deres argumenter er.
MVH

AF Kris Hansen 18:26 29. OKT

@ Ellen

En rigtig god og nyanceret beskrivelse af virkeligheden i Gaza.

@ Mettstein

Kunne du ikke gøre os alle en tjeneste og holde din k**t? Du ødelægger enhver debat med dit zionistiske gylle. Jeg ved at du har brug for, at forsvare dit "uskyldige" Israel. Det har alle af i Israelere der dårlig smag i munden. Indrømme jeres fejltagelser og jeres store andel i problemerne er ikke noget i vil. Men stop dog med dit forbande sludder og ødelæggelse af enhver debat (også dem der ikke drejer sig om israel).

AF Mehmet Sami Gür 23:15 29. OKT

Fredsprocessen bliver altid ødelagt af Israel, fordi Israel stoler meget på USA, men tænker ikke på udviklingen på de omkring liggende lande. Kun Tyrkiet kan hjælpe parterne med at løse problemet. For nylig har jeg fået nyheder om, at Hamas og Fatah vil enes om løsning af interne stridigheder, og Syrien og Israel har lige for nylig offentliggjort en ny fredsaftale.

PS: Tyrkiet spiller stormagtsrollen som stor-mægler mellem lande i verden. Uden Tyrkiet er det utænkeligt at fremme freden i verden. Det mener ihvertfald den nuværende serbiske udenrigsminister. For nylig kan vi høre, at Iran vil forhandle med Vesten om landets atom program. Irans præsident kom med den udtalelse efter Tyrkits statsminister har besøgt landet. Tyrkiet er nøglen til dialog, fred, sikkerhed, velfærd, velstand, sameksistens og samarbejde uden krige, terrorisme, sult, hungersnød og økonomiske kriser. Tyrkiet og Spanien sammen går ind for "Civilisationernes Alliance".

AF Peer Toft 02:36 30. OKT

Den eneste løsning der er på at få Israel ind bag egne grænser, er en folkelig bevægelse verdenen over, der på demokratisk vis ved folketingsvalg kun stemmer på folk, der har sådan et mål som top prioritet, og som er villig til at sætte magt bag kravet. Israel beviser for hele verdenen, at man kan tillade sig alt, så hvorfor skal andre holde sig tilbage. Hvis vi vil have en rimelig retfærdig og fredelig verden, så er det her, vi skal begynde. Det er 61 år siden problemerne for områder startede.

AF Merckel 11:29 30. OKT

Der er ingen, som hæfter sig ved, at Palæstina faktisk IKKE eksisterer?? Hverken som land, folk, sprog eller kultur!!

'Palæstina' er påfund for at fastholde milliard støtten fra Vesten.

'Palæstinenser' er et fabrikeret folk som tjener offer-rollen, så hadet til Israel (jøder) kan fastholdes.

Hvem ved hvornår den såkaldte 'Palæstinensiske Stat' opstod???

FØRST I 1964 (som en bevægelse) - altså lang tid efter Israels genoprettelse!!!

Selv ders såkaldte 'palæstinensiske leder' gennem mange år - terroristen Arafat - var Egypter!!!

Fat det dog - 'Palæstina' har ikke og vil aldrig komme til at eksistere!!

AF Mehmet Sami Gür 22:20 30. OKT

Israel lever altid med eksistens frygt, fordi landet er meget bange for, at en lignende Salahaddin krig (Hittin krigen) i 1187 vil gentage sig. Israel er omringet af arabiske, tyrkiske og afrikansk-muslimske lande. Der var fred i området mellem muslimer, jøder og kristne før Israel blev grundlagt.

Siden Israel blev grundlagt, har der altid været blodsudgydelse. Israel blev grundlagt med sionistiske terror aktioner. Tjek historie arkiverne. Israel's grænser er stadig ikke bestemte og fastlagte. Israel beskylder Iran for at skaffe sig atomvåen, men Iran har flere gange understreget, at de kun havde formål om at anvende atom teknologien til energi produktion.

Iran's grænser er synlige, og er medlem af IAEA, men er Israel medlem af IAEA? Hele verden sover og vågner op med Irans atom program, men et land som Israel besidder atom våben, og kan for enhver tid terrorisere, dræbe, bombe og udrydde et folk, hvis folk igen er afhængig af Israel's nåde, hvad angår tilførsel af fødevarer, medicin og vandforsyning. Israel hindrer et folk i at nå de basale behov for menneskeheden.

Det er Israel, der har masseødelæggelsesvåen. For nylig så vi, hordan Israel har anvendt fosfor bomber mod palæstinensere, mens hele verden sad og så på det. Er fosfor bomber ikke forbudt at anvende? Er fosfor bomber ikke masseødelæggelsesvåben? Hvorfor presser man ikke Israel, som man gør med Iran? Israel er også et fundamentalistisk pæstestyre? altså, hvis det er det man begrunder for, hvorfor Iran ikke må besidde atom teknologi.

Faktisk dræber Israel mere end Iran gør. Israel bygger skam mure i Palæstina området for at fængsle palæstinenserne, og dermed bane vejen for en masse massakre. Det er værre end koncentrationslejre.

Jøderne blev forfulgt og massedræbt af nazister under 2. verdenskrig, og på grund af det har man oprettet staten Israel. "israelitter" har været et fabrikeret folk som tjente offer-rollen, så hadet til Nazi Tyskland (Hitler) kunne fastholdes. Men, den samme metode anvender israelitter mod palæstinenserne. Hvad er forskellen?

Lad mig spørge på en anden måde; Er der ikke en stor ubalance mellem Israel og Palæstina, når det drejer sig om militær og våben besiddelse? Israel har og producerer enhver form for våben teknologi, og kan frit handle med hele verden økonomisk. Israel er ligesom alle andre lande, som kan skaffe sig alt. Men, vi kan ikke sige det samme med Palæstina, desværre.

Israel startede krigene mod de uskyldige nyfødte babyer, ældre, kvinder og børn med propagandaen om, at palæstinensiske terrorister havde affyret et par hjemmelavede raketter, men døde der nogen israelitter? nej, og hvis der gjode det, så var det kun en eller to eller ingen. Men hvor mange uskyldige palæstinenser har Israel dræbt i den seneste krig? 2000 eller 5000?

Hvordan ser israelitter på andre mennesker end israelittesk? ser de andre som mennesker eller hvad?

Lande omkring Israel er begyndt med at fordømme og tage kraftigt afstand fra Israel's ubegrænsede, umenneskelige og uacceptable handlinger overfor et ubeskyttet folk. Ikke kun Israel's nabolande, men hele verden og selveste FN har fordømt Israel på det kraftigste.

Hvis Israel ikke begunder med en seriøs og ærlig fredsaftale med først og fremmest Palæstina, og derefter med de øvrige nabolande, så står Israel's eksistensgrundlag og suverænitet på spil, og israelitternes liv i fare.

Israel-Palæstina konflikten er hele verdens konflikt, altså nærmere betegnet som konflikternes konflikt, og hvis man ikke løser denne konflikt, så kan man heller ikke løse andre konflikter i mellemøsten og i verden. Løsningen går igennem en to stats løsning med en Neo Osmannisk Model.

Jeg er personligt tilhænger af fred, ro, gensidig respekt, nåde, kærlighed til hinanden og sameksistens, uanset køn, race, etnicitet, religion og hudfarve. Jeg går ind for "Civilisationernes Alliance", som blev stiftet af Tyrkiet og Spanien, som modargument til Samuel P. Huntingtons teori - "Civilisationernes Sammenstød".

AF Henrik 19:12 2. NOV

Hej Ellen, (og I andre her på talk back'en)

Jeg vil holde mig til at kommentere Ellens indlæg. Først synes jeg det er rart at læse en Venstre politiker skrive balanceret om Hamas og Israel, balanceret i den forstand at det ikke er den evindelige "skylds-diskussion' hvor den ene part tilskrives alle onde intentioner i verden og lader den anden være offerlam.

Når det så er sagt er der et par misforståelser der bør rettes og det er måden Hamas omtales i Ellens indlæg, for det er én af årsagerne til at man ikke når nogen vegne i den generelle diskussion om Israel/Palæstina-spørgsmålet:
1) Når verdens førende mellemøstforskere, journalister eller Think Tanks og forskningsinstitutioner bl.a. International Crisis Group (INTL), Chatham House (GB), Brookings Institute (USA), Council on Foreign Affairs (USA), Stiftung Wissenschaft und Politik (D) eller danske DIIS omtaler Hamas bliver organisationen altså aldrig kaldt 'Terrororganisationen Hamas' - jeg ved det kan lyde stødende for nogle men sådan er det - det svarer til den gang Bertelsen i et interview med Morten Messerschmidt endte hvert spørgsmål og kommentar med "dit højreorienterede svin." Til gengæld skriver alle de ovennævnte institutioner i deres Policy Briefings og rapporter at Hamas er 'en politisk aktør' som bør inddrages i fredsprocessen (forudsat at palæstinenserne internt kan nå til enighed).

2) "Målet (for børneprojekterne)", som Ellen skriver, "er at lære de palæstinensiske børn at tro på fred, og at ekstrem islam, Hamas og væbnet kamp ikke er svaret", vil jeg altså meget gerne læse mere om for jeg har svært ved at tro at Hamas, som styrer Gaza pt, overhovedet vil tillade de LEGO klodser at komme ind til Gazas børn, hvis idéen er at modarbejde styret(!).

3) Angående 'Hamas og de fundamentalistiske kræfter' og Idéen om Kalifat:
Det er vigtigt at huske på at Hamas jo altså er stemt ind i parlamentet af det palæstinensiske folk (ved demokratisk afstemning) så hvorfor i alverden skulle de være imod begreber som Demokrati (det antydes mere implicit i Ellens indlæg)?
Desuden skal man en del år tilbage i Hamas' officielle dokumenter og udtalelser for at finde en reference til at organisationen ønsker et Kalifat, den eneste grund til de ikke afviser dette men blot undgår emnet, er for ikke at miste støtter til andre organisationer som mere aktivt går ind for et Kalifat.

Det er også en misforståelse at Hamas ikke ønsker 'Fred', og at målet absolut skal være gennem væbnet kamp, som bl.a. International Crisis Group skriver i deres seneste rapporter vil man få en seriøs forhandlingspartner i Hamas, som ved at blive inviteret 'indenfor' vil bidrage lige så konstruktivt/ukonstruktivt som de to andre parter, PLO og Israel.

Det lyder måske 'apologetisk' som der så ofte siges om folk af disse holdninger men det ville altså være rart hvis vi kunne komme udover de forfærdeligt ukonstruktive diskussioner om Hamas-dit og Hamas-dat og bare sige til dem, hvis I vil noget seriøst så kom og vær med! For det vil for alvor presse dem - det er jo altid lettere at være imod end for...og hvis det sker skal Israel jo så være klar til, efter en lettere forsinket (ca. 40 år) pause, at respektere International Lov og Ret (også).
MVH

AF H. C. Jensen 04:07 5. NOV

Det er meget positivt, at en dansk politiker er blevet mere pessimistisk efter et 5-dages besoeg i Egypten, Israel og
de palaestinensiske selvstyreomraader.
Hvorfor!?
Fordi: Det er altid positivt naar en politiker bliver mere realistisk.

Derfor, og kun derfor.

AF Hans Sørensen 15:49 5. NOV

Det er Hamas og kun Hamas der har løsningen. Problemet er at det er en stor kamel at sluge, at anerkende Israel, dette vil måske aldrig ske, så der bliver ingen fred.

 
Annonce
Annonce

Om Ellen Trane Nørby

Ellen Trane Nørby har været medlem af Folketinget siden 2005. Hun er velfærdsordfører (social og ligestilling) og medieordfører for Venstre.

Seneste indlæg

Toppolitikere blogger på politiken.dk

Nick Hækkerup
Socialdemokraterne

Ellen Trane Nørby
Venstre

Margrethe Vestager
Det Radikale Venstre

Brian Mikkelsen
Det Konservative Folkeparti

Villy Søvndal
Socialistisk Folkeparti

Johanne Schmidt-Nielsen
Enhedslisten

Peter Skaarup
Dansk Folkeparti

Simon Emil Ammitzbøll
Liberal Alliance

Annonce

Alle Politikens bloggere

Marketing
 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 1450 kr.
Alm. pris 1600 kr
 
Pluspris 765 kr.
Alm. pris 899 kr
 
Pluspris 400 kr.
Alm. pris 500 kr