Hvor oplysende er det at sætte situationen i Irak op som en kamp mellem besættelsesmagt og modstandsbevægelse, "Så enkelt er det"?
For det første er det ikke sikkert der er et så indlysende skel mellem "modstandskamp", som ELerne støtter og "terrorisme" som de tager afstand fra. Det kunne jo være at det stort set er de samme der står bag, hvad enten det drejer sig om angreb på andre dele af befolkningen eller på udlandske civile og tropper.
For det andet er Aaen og Asmaa jo selv udlendinge, ligesom en ukendt del af "modstandskæmperne".
For det tredje er det spørgsmålet om skellet mellem de irakiske kampe og international terrorisme (eller "modstandskamp", som nogen vil kalde det)er så vandtæt.
Til sidst et spørgsmål: Når vi nu lever i et samfund, nemlig det danske (også Aaen, Asmaa, Engelbreckt), kan man da ikke nemt tænke sig et problem, hvis man efter personlige politiske preferencer støtter de som "fællesskabet"(om man da regner med et sådant) bekæmper? En "privatiseret krigsførelse", hvor vi deler os efter anskuelse, og støtter eller deltager i kampe udenlands, og derefter vender hjem som om intet er galt?

Nu er enhver situation jo forskellig, og man kan naturligvis diskutere, om den irakiske regering er legitim eller ej. Men da der jo er holdt valg og regeringen er baseret på det, vil jeg bestemt mene, at den er det. Og den ønsker de udenlanske soldater i landet for at sikre borgerne. Det går ikke specielt godt, men det er lidt en anden snak. Det i sig selv sætter spørgsmålstegn ved Asmaa og EL's støtte til de ret brutale oprørere.

Men værre er det, at de i stedet for at bruge de demokratiske værktøjer, vi heldigvis har her i landet, opfordrer til at løse situationen ved at dræbe de danskere, der er sendt derned. Det ligger ganske vist fint i forlængelse med venstrefløjens klassiske voldsromantik. Til gengæld ligger det ganske langt fra en moderne, demokratisk tankegang, der netop går ud på at vi kan løse konflikter uden vold.

EL, der ellers er imod dødsstraf, har åbenbart ikke noget imod at deres 'venner' dræber danske soldater i Irak. Det er taget til efterretning.

Henrik Ræder Clausen,

"Og den ønsker de udenlanske soldater i landet for at sikre borgerne."

Et flertal af borgerne ønsker dem dog ud af landet, og en voksende pluralitet støtter vold mod dem (bl.a. pga. det nævnte i RELs indlæg om overgreb på civile).

"Til gengæld ligger det ganske langt fra en moderne, demokratisk tankegang, der netop går ud på at vi kan løse konflikter uden vold."

I modsætning til den påståede konflikt med Saddam Hussein om hans besiddelse af masseødelæggelsesvåben eller hvad?

"EL, der ellers er imod dødsstraf, har åbenbart ikke noget imod at deres ‘venner’ dræber danske soldater i Irak. Det er taget til efterretning."

Du kan ikke sidestille en kamp mod en væbnet modstander med henrettelse af et dømt, fængslet og derfor udskadeliggjort individ.

Godt gået Rune! Endelig nogen, der tør sige rent ud, at Asmaa Abdol-Hamid og hendes venner i Irak kæmper for det samme som frihedskæmperne under anden verdenskrig! Når først Asmaa og hendes irakiske venner fra Al Qaida har fået magten i Irak, så vil Irakernes bekymring nummer ét være, om de nu ikke lever så overdådigt, at de får for meget fedt om hjertet af det!

Og du har helt ret: Den sovjetiske besættelse af Afghanistan er fuldstændigt det samme som nazisterne besættelse af Danmark og ”Koalitionens” besættelse af Irak! Der er INGEN forskel!

Vi husker sikker også alle med tårer i øjnene Frank Aaens heltemodige kamp for afghanernes frihed (Nej! Nej! Vi tror ikke på den borgerlige presses løgne!). Og hans kamp mod terroristerne i Sovjetunionen - Stalin fik heldigvis fik krammet på dem til sidst, og det i en sådan grad, at mellem 30 og 50 millioner af dem døde af det! Frank Aaen, han er en helt!

Nu venter vi bare utålmodigt på din næste skarpe analyser, der afslører, at når den borgerlige presse, i dens amoralske jagt på profit, forsøger at stemple Auschwitz som ”folkedrab”, så er det en stor, stor løgn, der skal skjule, at der i virkeligheden var tale om Adolf Hitlers berettigede kamp mod den internationale, jødiske finanskapital. Kæmp videre, Rune!

Lars Løkke Rasmussen og hans støttetur til Afghanistan står nok som et af de sjoveste eksempler på, hvordan man kan tage fejl og støtte folk, der siden viser sig at være anderledes, f.eks. noget mere brutale, end man oprindeligt havde regnet med. Det skal nok ikke tages til indtægt for den Jihad-ideologi, vi dengang ikke havde hørt om i Vesten

Men det med regeringens legitimitet er ret vigtigt i den debat. Russerne havde allerede indsat en marionet til at styre landet, og amerikanerne gjorde, hvad de kunne for at provokere russerne til at intervenere. Som den daværende amerikanske udenrigsminister sagde:

"We didn't push the Russians to intervene, but we knowingly increased the probability that they would.":

http://www.globalresearch.ca/articles/BRZ110A.html

Her er noget mellembriefing om sagen. Det er interessant at sammenholde de to, for denne er oplægget til den offielle reaktion på russernes invasion - der jo var en reaktion på amerikansk indblanding:
http://www.cnn.com/SPECIALS/cold.war/episodes/20/documents/brez.carter/

Slutfacit i Afghanistan ovenpå alle disse koldkrigsspil blev et regime, der undertrykte sin befolkning så brutalt som noget sted i verden, samtidig med at regimet destruerede landets kulturarv og husede den bevægelse, der angreb USA 11. september.

Det havde Carter vist ikke regnet med, da han beordrede hemmelig indblanding for at genere Sovjet...

At holde de to situationer for ligeværdige er en undervurdering af kompleksiteten i international politik. Den historiske baggrund, og dermed de to regeringers legitimitet, er ganske forskellig. Irak har brug for stabilitet, ikke for flere væltede regimer.

Ang. støtte til bevæbnede 'oprørere' vil jeg bare citere Lennon:

"If you want money for people with minds that hate: All I can tell you is brother you have to wait."

Emil skrev: "Du kan ikke sidestille en kamp mod en væbnet modstander med henrettelse af et dømt, fængslet og derfor udskadeliggjort individ."

Næh. Vores soldater er der for at hjælpe landet til sikkerhed og genopbygning. Hverden de eller deres familier fortjener at de får en kugle i panden som tak for deres arbejde.

Mine bemærkninger skal nu ikke tages som støtte til Irak-krigen som sådan. Jeg var imod den før den startede - på trods af at Saddam havde vist sin interesse for praktisk anvendelse af giftgas...

Danmarks tilstedeværelse i Irak er baseret på et ønske fra den demokratisk valgte lovlige og internationalt anerkendte Irakiske regering. Om man vil kalde de danske soldater for en besættelsesmagt i perioden før det demokraktiske valg er nok en smagssag.

At kalde de danske tropper idag for en besættelsesmagt er noget gedigent sludder.

Sammenligningen med Nazisternes besættelse af Danmark holder ikke. Den danske regering havde intet valg. Det har den irakiske.

At støtte en part (Den såkaldte modstandsbevægelse) i en konflikt hvor danmark har involveret sig i at støtte den modsatte part (den lovligt valgte irakiske regering), når man er dansk statsborger, findes der et udmærket dansk ord for nemlig landsforræderi.

god pointe. Men denne historie, som Politiken for skam også bringer har en anden hage. Lad mig sige det kort:

De danske journalister bør til at tage sig sammen!. Hvis man vil være journalist må man gøre det ordentligt og ikke blot arbejde for at udstille folk pga deres religion.
Lad os tage et klokkeklart eksempel. Enhedslisten har siden Irak-krigen start haft den politik at de ikke ser væbnet modstand mod de invaderende tropper som et problem. Partiet anerkender ikke terror, men mener ethvert folk har ret til at kæmpe mod fremmede soldater der har besat deres land.
Fair nok, det har de danske nyhedsmedier ikke haft noget problemer med.

Men nu viser det sig at en muslimsk folketingskandidat naturligt nok deler partiets synspunkt.

Og så er det et problem(!!!)

tag jer nu sammen inde på Politiken.. Et interview med Frank Aaen ville være det journalistisk korrekte at gå efter, men næh nej vi skal have muslimen med hovedtørklæde udskreget som islamist..

for dælen da..

Det er i mine øjne et særdeles ynkeligt forsvar for Asmaa's ytringer at pege på hvad Lars Lykke Rasmussen (det fæ) har gjort/udtalt i 80'erne.
Hvad synes du ,Rune Engelbrech, egentligt om det Asmaa har udtalt idag: Er de danske styrkers opgaver/færden i Irak af en sådant natur at det er legitimt at skyde på dem? Var det en 'fair' handling at dræbe Henrik Nøbbe eller de andre faldne unge mænd?

Der burde være grænser for hykleriet, selvgladheden og al den uhederlige snak om demokrati i Irak, at De danske soldater er Irak og Afganistan for at beskytte befolkningerne der, at de er der på invitation af folket osv...osv.

Det er det rene vrøvl!
Og den flok hyklere som på de forgående linier forsøger at benægte de faktiske forhold, nemlig det, at besættelses styrkerne, inklusive vore egne danske soldater, er besættelses styrker som er der for at kolonisere og dræbe både frihedskæmper som kæmper for deres lands og folks frihed, og uskyldige som bliver dræbt med eller uden vilje i besættelsesstyrkernes forsøg på at knuse al frihedskamp, ifølge Bush-Blair-Fog doktrinen, som ektra side gevinst.

Irakerne rejste ikke tusinde af kilometer for angribe Danmark og dræbe dansker!

Vi rejste tusinde af kilometer for at deltage i en ulovlig krig, dræbe irakker og besætte deres land!

Det er en fornærmelse imod menneskelig intelligens når en flok hyklere, politikere eller ej, konstant råber op om at vi er der for at hjælpe, i stedet for at forholde sig til de unægtelige ovenstående fakta.

Det er afskyeligt at Hr. Rene Keller og andre ubegavede hyklere taler om "Fair" handlinger ved at bruge Henrik Nøbbe og andre faldne soldater som intet andet havde med denne ulovlige krig end, at blive sendt i krig af en flok uansvarlige politikere.

Nej, Asmaa Abdol-Hamid sætter tingene i deres rette perspektiv!
Og hun fortjener ubetinget støtte og dybt dybt respekt i ærlighedens tjenest.

Og kære Rune Engelbrech, fortsæt med de hæderlige og analytiske indlæg. Det er altid opfriskende at læse dine indlæg i en medie verden domineret af overfladiskhed og hykleriske vos.

Rune

Hvem er frihedsbevægelsen i Iraq, og hvorfor kan det være at de bruger mest tid på at dræbe hinanden. ?
Er problemet ikke at Asmaa og også Enhedslisten desværre lægger under for en revolutions romantik, fra dengang at der var nogle gode og retfærdige sager at slås for ? Dengang at socialistiske bevægelser havde 'retten' på sin side.
- Og sjovt nok så lader man altid som om kurderne ikke eksisterer
Nå men de passer ikke ind i Asmaa's verdens billede.

Ahmed, dit indlæg forklarer tydeligere end mange analyser hvorfor hjælp til Mellemøsten er en nærmest håbløst opgave... Vores deltagelse i Irak-krigen er et udtryk for (måske naiv) solidaritet med USA og krigen mod terror - og er bestemt ikke motiveret af olie, af den enkle grund at vi har nok selv).

Din aggressive mistænkeliggørelse af hele projektet forklarer tydeligt, at vi ikke længere skal bruge penge og mandskab på håbløs demokratiopbyggelse i lande, der ikke har kulturen til det.

Vi - og ikke mindst regeringen - troede i gamle dage at Saddam Hussein var hovedårsagen til de håbløse forhold i Irak. Nu er han væk, men i stedet for en bølge af konstruktiv flid har vi fået et land fuld af små Saddam'er, der styrer deres lokale sheikdømmer, samt en selvmorderisk Jihad-bevægelse, der gør alt for at underminere tilliden til et frit og fredeligt Irak - ved at sprænge civile og arbejdere i luften.

Jeg har mistet troen (som jeg aldrig var helt stærk i). Demokrati kommer ikke til regionen uden et skift i kulturen (med Israel som en undtagelse). Hjælp til at forsøge er mødt med hån og utaknemmelighed. Det er bedre at vi bruger resourcerne i vores egne lande til bedre uddannelse, forskning i alternativ energi og andre ting, der mindsker vores egen afhængighed af de besværlige lande i Mellemøsten. For vi kan ikke løse deres problemer, og forsøgene på det er uønskede.

Ahmed, jeg har fået nok af at støtte forskellige bevægelser baseret på naive håb om at de så vil forbedre sig. Nobelprisen til Yasser Arafat, der blev ved med at støtte selvmordsbombere, var en hån mod Nobel-institutionens ånd og omdømme. Støtte til Fatah på trods af deres ligegyldighed overfor indgåede aftaler er en belønning af dårlig opførsel.

Ikke at jeg har noget imod at bruge af vores penge og fødevarer på at støtte en fredelig udvikling. Tværtimod. Men vi er blevet klogere, og den bedste måde at sikre at støtten er til gavn er at stille klare, konkrete betingelser - og desværre prompte at afbryde støtten, hvis Fatah eller andre organisationer svigter deres del af aftalerne. En utvetydig anerkendelse af Israel, resolution 242 og uddannelse af de nye generationer til fred og sameksistens ville være et godt sted at starte.

At EL og Asmaa ikke har mere konstruktive forslag end mere vold er pinligt. Og at de opfordrer til drab på soldater fra deres eget (?) land gør L-ordet til den rigtige beskrivelse af holdningen - uanset hvor mange undskyldninger, de kan finde på.

Hårde sager. Godt, vi snart kommer ud.

De vestlige politikeres forhold til Mellemøsten er oftest præget af et eller af de følgende forhold:
1. En dogmatisk tro på, at alt hvad Vesten og især Amerika gør grundliggende er rigtigt.
2. En eksplicit men oftest implicit fornægtelse af, at staten Israel er en vestlig stat som blev på sat den mellemøstlige region, og at denne stat opstod bl a. ved en de facto etnisk udrensning af den oprindelige befolkning.
3. At forholdene omkring forberedelsen til krigen i Iraq, specielt sagen om de manglende masseødelæggelsesvåben og fornægtelsen af FN- våbeninspektørernes forlængede mandat klart angiver, at invasionen i Iraq var ønsket i sig selv af invasionsmagterne.
4. Som logisk konsekvens af punkt 3 følger, at afsættelsen af Saddam Hussein og det fromme ønske om at overbringe Vestens og demokratiets velsignelser ved våbenmagt mere har at gøre med klassisk imperialisme undskyldt traditionelt med en civilsatorisk mission end med de officielle begrundelser, der i deres stereotypi som sagt mere ligner dogmatik end egentlig politik.

Philippe, jeg tror mere årsagen skal søges i det, Eisenhower kaldte det militær-industrielle kompleks kombineret med et ønske fra Bush om at gøre noget historisk. Hvis det var klassisk imperialisme havde vi forlængst optalt underskuddet (det er enormt!) og var skredet fra hele balladen.

Vejen til at undgå brug af L-ordet om EL og Asmaa's holdninger er at underkende legitimiteten af den nuværende irakiske regering. Den er dannet efter et valg, der efter forholdende var så fair og frit som muligt - noget, de irakere jeg mødte på valgdagen faktisk var oprigtigt taknemmelige for.

Men hvis man anfægter denne regering som landets retmæssige styre kommer spørgsmålet: Hvem så?

Det eneste klare alternativ er Saddam - der dog er så ex som det overhovedet kan tænkes. Og nok består EL af partier, der tidligere har sværmet for forskellige former for diktatur. Men at de ligefrem skulle hævde at Saddam var den rette mand vil jeg dog ikke mistro selv dem for, uanset hvor stærk fjolletobak de måtte have røget

Total mangel på historisk indsigt og politisk kulturel forståelse af hvad der præger ovenstående kommentar og Enhedslisten verdensforståelse.

Både i Nazi-besættelsen af danmark og den russiske i Afganistan var der tale om marionetregeringer, der ikke var demokratisk valgte. Derfor var det besættelsesmagter. I Irak idag har der været afholdt de første valg. Den siddende regering ønsker at de fredsbevarende styrker bliver i landet - endda under FN-mandat.

Krigen i Irak foregår ikke entydigt mellem de udenlandske styrker og Irakerne, men i lige så høj grad som intern terror mellem befolkningsgrupper. Yderliggående religiøse grupper vil dog gerne fordreje dette i retning af en kamp mod en besættelsesmagt.

De danske soldateres mission er ikke undertrykkelse, men en fredsbevarende funktion også i praksis.

Krigen i Irak er en blanding af terror og militære kampe. Terror i langt højere grad end under fx. besættelsen, idet man bevidst går efter at dræbe flest mulige civile.

Situationen i Irak adskiller sig derfor fundamentalt fra de historiske eksempler, der forsøges sammenlignet med. Den mest iøjnefaldende lighed er måske at den propaganda og fordrejning kommentarerne og enhedslistens holdning er udtryk for lidt kan minde om fordrejningerne i den nazistiske propaganda.

"Hvis det var klassisk imperialisme havde vi forlængst optalt underskuddet (det er enormt!) og var skredet fra hele balladen."

Haliburton, Mærsk, Lockheed-Martin etc. har scoret KASSEN i Irak! Er du sikker på du forstår hvad begrebet Det Militær-Industrielle Kompleks indeholder? Bush og drengene er sgu da hamrende ligeglade med om statskassen bliver tømt, for at holde ovennævnte firmaers aktionærer, -i mellem hvilke flere af Bush-syndikatets medlemmer figurer-, glade

Niels, jeg tror jeg forstår det her udmærket. Klassisk imperialisme var baseret på handel, der gav overskud, og udviklede sig roligt til beskyttelse af handelen, militært engagement og hen ad vejen til kolonisering og imperiebyggeri. Det væltede mogulstyret i Indien og førte til bygning af en del infrastruktur og den slags. I den britiske del af koloniverden var det ganske udmærket. Den spanske, derimod, var præget af en ukonstruktiv guldtørst, der ikke bragte meget gavn til kolonierne.

Irak-krigen, derimod, er baseret på en neokonservativ idé om at man kan bringe demokrati til et land med våbenmagt i stedet for det lange træk med uddannelse og fredelig opbygning af institutioner, der gjorde Indien til et demokratisk land. Det er en underlig blanding af påstået idealisme, misforståelse af historien - og naturligvis diskret bifald fra Lockheed-Martin og de andre, der tager kontrakterne.

Jeg står fast på at det her ikke er klassisk imperialisme. Det er noget andet, og mere tåbeligt.

Eisenhowers advarsel om DMIK, er netop det vi ser idag: at erhvervslivet (læs: våbenfabrikanter og leverandører af anden materiel og services der hører til krig) får indflydelse på politiske beslutninger.

Om det er klassisk imperialisme eller ej: I gamle dage tilfaldt rovet konge og kumpaner, i vore dage tilfalder det præsident og kumpaner; jeg har svært ved at se en væsentlig forskel. Klart, samfundssystemerne nu om dage ER anderledes, og imperialisme i gammel forstand har også bragt udvikling til visse af de regioner der har været udsat herfor, - i vid udstrækning modsat Irak som det ser ud lige nu-, men i bund og grund har jeg overordentligt svært ved at se den store forskel, ligegyldigt hvor mange af de påståede ønsker om demokratisering, forbedring af levevilkår, frihed til det Irakiske folk etc., man slynger ud. Nogle af disse argumenter var jo også på banen i kolonitiden.

Som Marx sagde, gentager historien sig som farce. Da tyskerne i 1940 besatte Danmark, var det for at hjælpe os danskere, for derved undgik vi at blive besat af englænderne. Åh jo, de mente det sandelig godt, disse venlige og betænksomme nazister.
Da USA med dansk opbakning invaderede Irak og slog mange tusinde irakere ihjel, var det i første omgang angiveligt for at fjerne de masseødelæggelsesvåben, som USA havde hjulpet Irak med at opbygge.
Nu fandtes de så alligevel ikke, og så blev begrundelsen en anden (man har et standpunkt ... indtil det beviseligt er løgnagtigt), nemlig at hjælpe irakerne af med diktatoren Saddam Hussein. De 100.000 døde irakere lider jo ikke længere nogen nød, og så er de oven i købet fri for både Hussein (hængt) og masseødelæggelsesvåben (ikke eksisterende). Men de andre irakere har det da vist ikke så godt.
Masseødelæggelsesvåben findes i USA, Israel og adskillige andre steder. Skulle vi ikke lige tage og fjerne dem? De stater er jo livsfarlige, de spreder død og ødelæggelse. Lad os så komme efter dem, og det kan ikke gå hurtigt nok! Hvor er Anders Fogh i den sag? Lukker han øjnene?
Hvis en tysk, engelsk, amerikansk, russisk eller så gar dansk bataljon slog sig ned på min parcelhusgrund, så tror jeg nok, at jeg ville gå på et brevkursus i bombefremstilling, jeg, der aldrig nogen sinde har affyret et eneste skud.
Den slags overgreb har man al mulig moralsk ret til at forsvare sig imod.

Krig er forfærdelig. Hvordan kan vi kalde os civiliserede, når vi bliver ved med at gå i krig? I krig slår man hinanden ihjel - laver helvede på jord - og de deltagende unge mænd og kvinder, der ikke dør, bliver ødelagte for livet. Selvfølgelig er også de danske soldater en besættelsesmagt, som helt naturligt kalder på en modstandsbevægelse. Hvordan kan det være anderledes? Hvor mange krige skal der til, før vi holder op?

Ifølge Engelbrecht er der intet odiøst i at opfordre til at myrde danske soldater udstationeret i udlandet, når bare man definerer dem som "besættelsestropper" og definerer aktionen som "legitim modstandskamp" uanset at soldaternes tilstedeværelse er aftalt med en demokratisk valgt FN-anerkendt regering.

Tilsvarende vil der derfor i den engelbrecht'ske optik intet odiøst være i at opfordre til mord på danske soldater udstationeret i f.eks. Grønland, Makedonien, Cypern, Bosnien, Afganistan eller for den sags skyld en kommende FN-aktion i Darfur.

Jeg kunne godt tænke mig at Engelbrecht klart forklarede hvornår opfordringer til mord på danske soldater udstationeret i udlandet ikke er odiøst. For det er tilsyneladende ikke nok at de er udstationeret med FN's velsignelse og er aftalt med den lokale demokratisk valgte internationalt anerkendte regering.

Eva, vi er nødt til at være beredt til at gå i krig for at forsvare vores kultur og værdier, vores frihed til at lave sjove, kreative eller aldeles ligegyldige ting

Når USA bliver angrebet som 11. september er det naturligt og rimeligt at svare igen. At de tilmed lovede at opbygge Afghanistan bagefter var ambitiøst, men sikkert nødvendigt for at opbygge de relevante alliancer.

Som det ser ud i dag, var det måske bedre at have nøjedes med at knuse Al-Qaeda og så komme afsted igen, på samme måde som Saddam blev neutraliseret efter 1. Irak-krig.

Den nuværende Irak-krig giver derimod ingen mening. Det var en besættelse fra Bush' side, ikke et fornuftigt mål. Men han havde nok ikke modet til at gå mod de rigtige fjender...

Der er tilsyneladende ingen grænser for hvad almindelige borger skal høre af uredelige person angreb, fakta fordrejninger, falske forklaringer og bortforklaringer i forbindelse med den ulovlige krig som berøre os alle og som vore Folketing med Regeringen og sin magt garant DF har bragt Danmark i, på helt igennem falsk grundlag.

Asmaa Abdol Hamid har fuldstændig ret i sine
udtalelser!
Asmaa Abdol Hamid har på intet tidspunkt sagt,
at det er i ordengode danske
soldater bør eller skal dræbes
hverken i Irak eller i ganstan!
Asmaa Abdol Wahid har som borger, redelig politiker og kandidat, kritiseret denne ulovlige krig Og, i modsætning til mange uredelige politikere som har den usmagelige vane at fulde befolkningen med løgn og konstant føre folketing og befolkning bag lyset, sagt at:
DER HVOR DER HANDLES DER SPILLES! Altså, når mand går i krig, så er det idiotisk at forvente, at modparten, den man angriber, ikke slår igen!
Selv veluddannede personligheder som besidder høje stillinger i samfundet, se for eksempel
Professor Heurlin, står frem og postulere at han finder det mærkeligt, at de Irakiske friheds kæmpere kan finder på, at skyde på besættelsesstyrkerne inklusive vore egne!

Jeg har følgende spørgsmål til disse politikere og andet godt folk, som efter min mening er ramt af den uhelbredelige virus kendt under den kemiske navn ”Bushblairfongus” som står for:
Bushmania-Blairtitis-Fogifongus. Denne sygdom kendetegnes ved, at de ramte patienter føler sig konstant forfulgt af terrorister, derfor kan de kun fremstamme ordet : terror…terror…terror!

Lad os antage følgende:
Hr. Jan D. bor et eller andet sted i Jylland, sammen med sine 4 koner og 19 børn. I nattens mulm og mørke bliver familien angrebet af sort klædte kommando styrker fra Den islamiske Republik Arahajim. 3 af konerne og 5 af børnene bliver koldblodigt myrdet men først efter at de 3 koner og 5 døtre bliver voldtaget på skift af de invaderende styrker.
Jan D. flygter i Den jyske hede, og derfra reorganiserer han, sammen med sine overlevende 14 børn plus 4. kone, en guerilla befrielses krig for at generobre sin idylliske landsted. Og selv om han, af De islamiske Republikker i Mellemøsten, via Radio og TV bliver advaret imod forsøg på befrielse, idet sådanne aktioner vil blive betragtet som terror, så giver han fanden i disse advarsler og starter modangrebet med sin lille styrke på 16 mand.

Spørgsmål: Hvem er terrorist her?

A- Jan D. som kæmper for sin families ære
og landsted

Eller

B- De sort klædte Arahajim sættelsesstyrker?

Jeg lader læseren selv bedømme, analysere og besvare disse to simple spørgsmål, som tydeligt, dog med andre navne, sigter den fordrejede situation i Irak og krigen der.

Ahmed Dualeh,

Måske du burde tale med mere dæmpet stemme fremover. At røbe nogen forståelse for mekanismerne bag krigens rædsler er utvivlsomt landsforræderisk og vil blot påkalde endnu mere raseri fra sindsforvirrede religiøse magter i folketinget.
For dem er der stor forskel på, om man råber "demokrati" eller "hellig krig" lige inden man slår tusinder af tilfældige mennesker ihjel.

I forrige uge kom den tyske indenrigsminister, Wolfgang Schäuble, med er forslag om at tillade forebyggende drab på personer i ”kampen mod terror”.

I denne uge mener Asmaa og andre repræsentanter fra Enhedslisten, det er fair at anvende voldelig fremfærd i Iraq også mod danske soldater udsendt efter en afstemning på det danske folks tinge.

Vi må aldrig opfordre til voldelig adfærd eller bifalde drab som en udvej. Det er ikke meningen politikere skal iføre sig voldens og terrorismens adfærd for at bekæmpe den og anden krigerisk adfærd.

Det er ikke meningen vi skal tage hinandens liv...og slå næsten ihjel…og det er ligegyldig hvad. Det må vi bare ikke nedfalde til. Vi skal selvfølgelig ikke slå medmennesker ihjel !!! ....og heller ikke, hvis vi ikke lige tror på De 10 Bud….eller aldrig har hørt det 5te.

Vi skal stemme via de demokratiske principper…ikke stemme via krudt og kugler og vold og drab. Og det skal vi blive ved at stå for i Danmark.

Jeg kommer aldrig til at give min stemme til politikere, som går ind for våbenmagt og vold mod medmennesker. Jeg kommer aldrig til at give min stemme til Enhedslistens politiske kandidater, når Asmaa er så tæt knyttet til partiet. Jeg tager klar afstand fra Asmaas holdning. Kvinden er ingen seriøs og moden politiker.

Og jeg vil egentlig sige desværre, for partiet Enhedslisten har meninger, som vi har brug for at få frem i Folketinget. Men jeg kan ikke støtte politikere….uanset partifarve…..der mener det er fair at ihjel...uanset hvad. Jeg accepterer ikke krigsvold og det skal danskerne heller ikke.
Vi har i Danmark kæmpet hårdt og længe for vores rettigheder via demokratiske valg. Vi har lært at tale frit, at vælge vore repræsentanter til vores fælles folketing og lært at respektere disse valg…også selvom vi ikke alle er enige om udfaldet af afstemninger. ( jeg var selv grædefærdig, at afstemningen i folketinget 19. marts 2003 var FOR at sende soldater til Iraq i koallision med USA og 40 andre lande ).

Vi skal ikke gå tilbage til primitive adfærdsmønstre. Denne holdning skal vi til enhver tid modstå…og derfor må vi vende ryggen til Asmaa og Enhedslisten og Lars Løkke og andre politikere, som tænder primitivt på våben og vold.
Frank Aaen er naiv og Enhedslisten er blevet forblændet af Asmaa. Gudskelov for det danske demokrati og ytringsfrihed at Asmaa kan udtrykke sin mening ... kun på den måde kan vi, som er vælgere danne vores egen mening om hendes holdninger.
Og jeg mener faktisk det er trist, at Frank Aaens, Line Barfods og Rune Lunds mangeårige og også på mange måder positive arbejde for partiet ”løber ud med badevandet”, hver gang Asmaa åbner munden med en kommentar. Hver gang får Enhedslisten travlt med at ”gå tilbage i tid og udvikling” og skal bruge kræfter på at glatte ud/dementere/skrive artikler om pågældende emne på partiets website med de fornuftige synspunkter partiet faktisk også står for. Men hvem ser og lytter til dem, når Asmaas fremfærd overdøver partiets mere positive holdninger.

Jeg har brug for, at Enhedslisten tager afstand fra Asmaas udtalelser. Vi lever i Danmark år 2007 og Asmaa kan danne sit eget parti. De danske soldater skal selvfølgelig hjem igen; men vi skal vedblive at påvirke politisk …ikke gennem accept af vold mod andre danskere, iraqere, iranere, amerikanere, polakker, rumænere, pakistanere … medmennesker.

Det er eddermanme for langt ude.

Til Ahmed Dualeh:
Kære ven, mit svar på dit spørgsmål er: Jeg går ikke tilbage til en fuser….forstået sådan…..Jeg ville aldrig gå tilbage for at forsvare min ejendom og ære i den situation, du beskriver…jeg ville skynde mig at samle mine kære overlevende omkring mig og ganske stille forsvinde ud på den jyske hede i nattens mulm og mørke langt væk fra de primitive, koldsindige, hjerteløse og inhumane reptilmennesker, som havde voldtaget og myrdet min familie.

Jeg ville vælge tao vejen … og blive usynlig … og finde et andet sted at leve med min overlevede og levende familie…ligesom nogle mennesker også måtte vælge det i 40érne.

Men måske er det fordi jeg er kvinde …..?

Til Frederiksen: Jeg har det desværre ligesom dig. Enhedslisten var engang et parti, der stod for noget af det mest fornuftige i dansk politik, men det er slut efter Asmaas entré. Man kan ikke i et socialistisk parti have en rabiat muslim som medlem, en person, der i praksis går ind for kønsdiskrimination. At de andre garvede politikere i partiet i tolerancens hellige navn har ladet sig forblænde af hende, får en til at miste al respekt for dem.

Dog må jeg sige, at lige hvad angår det her diskuterede spørgsmål, berettiger hendes udtalelser vist ikke helt til den opsigt, de har vakt. Har hun egentlig sagt andet og mere end, at det er forståeligt og naturligt, at folk med alle midler forsøger at smide en besættelsesmagt ud af deres eget land? At man har ret til at forsvare sig selv mod voldelige overgreb fra andre nationer/personer?

Selvfølgelig har modstandsfolkene i Irak rent juridisk ikke lov til at skyde danske eller amerikanske soldater (hvorimod de danske og amerikanske soldater havde ret til at overfalde Irak?), men hvad der er lov og ret bestemmes nu en gang af magthaverne, og hvis lov og ret ikke passer magthaverne, så sætter de sig bare ud over den. Jf. netop angrebet på Irak uden FN's billigelse, og fx. Guantanamo, hvor behandlingen af fanger jo strider mod alle retsprincipper.

Asmaas sammenligning mellem nogle Irakeres 'modstandskamp' og de danske modstandsbevægelsers kamp mod Nazityskland er ramt ved siden af. For det første, da Nazityskland angreb Danmark i 1940, var der tale om et diktatur som angreb et liberalt vestligt demokrati, mens der i Irak er tale om liberale vestlige demokratier som afsætter en diktator. For det andet afsatte de tyske tropper det danske demokrati og indførte diktatur, mens de vestlige liberale demokratier har indført et begyndende demokrati (omstændighederne taget i betragtning).
For det tredje; de danske modstandsbevægelser - uanset holdning og politiske overbevisning - havde en fælles agenda; nemlig at fordrive tyske soldater, mens de Irakiske 'modstandsbevægelser' også kæmper om herredømmet i et post-Saddam Irak.
At drage Sovjetunionens besættelse af Afganistan ind i billedet og hvad Lars Løkke Rasmussens foretog sig i sin ungdom minder alt i alt som et forsøg på at legitimere Asmaas udtalese. Argumentatorisk kan man ikke legitimere 'noget forkert med noget forkert'.
Men Asmaas udtalelse åbner op for den ældgamle diskussion om hvor går grænsen mellem modstandsbevægelse og terrorisme. En diskussion som er vanskelig. Men udfra et demokratiperspektiv er der dog en normativ væsensforskel.

claus: Man kan kun give dig ret i, at de historiske kendsgerninger bør fastholdes. Og de er i dette tilfælde, at Irak officielt blev angrebet ikke for at fjerne en diktator, men for at uskadeliggøre de masseødelæggelsesvåben, som både Bush og Fogh med sikkerhed vidste, at landet besad, og som udgjorde en trussel mod Det Hvide Hus, Amalienborg og Christiansborg.

Altså, Irak blev angrebet under et løgnagtigt påskud, og hvad er så mon den egentlige grund? USA har jo ikke historisk set haft noget som helst problem med at støtte diktaturer, bare diktaturerne opfyldte amerikanske interesser, hvilket jo også gjaldt for Saddam Hussein i mange, mange år. Så at de (og deres tro lakaj, Fogh) nu pludselig får moralske skrupler, den er svær at tro på. Jeg mener, hvor naiv kan man være?

Næh, man kan vist roligt konkludere, at når Irak blev overfaldet, og tusindvis af irakere slået ihjel, så var det ikke for irakernes skyld, hverken de 100.000 dræbte eller de overlevende, men for den amerikanske økonomis.

Sagen er, at de 61 MFere, der stemte for invasionen af Irak ligesom de udsendte soldater, er forbrydere. De har begået den ultimative forbrydelse, jvf. Nürnberg-domstolen. Fogh Rasmussen fyldte Folketinget og befolkningen med løgn-ligesom da han blev fyret som skatteminister. Vi invaderede IKKE Irak for at vælte Saddam Hussein og hjælpe dem til demokrati. Begrundelsen var farlige masseødelæggelsesvåben ("Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved", sagde Fogh R. løgnagtigt). Vi har hjulpet USA/UK med at myrde mindst 1 million, og der er 4-5 millioner flygtninge. USA bruger til stadighed luftangreb mod civilbefolkningen i Irak og Afghanistan, ligesom de bruger uranvåben, der giver frygtlige skader på nyfødte, hvis de da ikke er dødfødte-både i Irak og Afghanistan og fosforvåben. De bygger 14 permanente baser og verdens største ambassade. De vil ALDRIG forlade Irak, så længe der er mere olie. Den virkelige grund var imidlertid, at Saddam begyndte at sælge i euro-ligesom Iran nu, derfor skal de angribes. Den eneste måde, USA undgår konkurs, er at al olie sælges i dollars.
Venlig hilsen
Claus Hamle

Denne blog er ved at tage en skæv drejning: Temaet her, er ikke, at Asmaa tager til orde og mener et eller andet - det er hendes ret i denne del af verdenen, hvor hun nu lever. (Og må verdenen levet i fred med dette). Temaet er at hun bruger denne del af verdens splleregler: At åbne munden og ytre sig, men alligevel ikke spille med på reglerne i samme verden. Tarriq hedder dette begreb derfra hvor hendes verden gror: Ikke at ville fortælle den fulde sandhed og indre overbevisning, man selv rummer, til ikke-rettroende. At lyve er i mange kulturerer forkert, men ikke her i Vesten, hvor Asmaa trives, idet hendes omgivelser alle er ikke-rettroende. At hun ikke anerkender vor del af verdenens tanker, vises tydeligt ved hendes manglende ikke-tvivlbare ytringer omkring homoseksuelle, dødsstraf, mandsberøringer - alle dogmer fra den verden, hendes indre overbevisninger er født. Denne påstand forstærkes ved hendes påklædningsønske: At klæde sig, som man gør i den anden verden end den, hun færdes i: Klude om hovedet og nu hendes anerkendelse af at folk flere tusind kilometer herfra frit kan skyde på danske soldater, der i denne den af verden, er modstandere og tyskere.
Denne kvinde har ret at ytre sig, men hver gang, hun lukker ansigtet op, skal hun have reaktion: Hun har ikke denne verdensdels dagsorden: At al demokratisk lov ligger over religionens - hun er hard core muhammedaner: Loven og religion (hendes verdens religion) er ligestillede.
Den kvinde - og EL, der blot fisker i restgruppen af valggrupperne, der endnu ikke er indfangede af den blandingsproces og -kamp mellem Soc. Dem., Venstre, Rad. Venstre, der gør beslutningsgrundlaget for vælgerne svære) - skal simpelthen kommenteres. Jo flere gange, deres ord, som typisk er klassisk selvretfærdige og fordømmende, ikke vægtes, efterlader de en ubehagelig em af at være de eneste rigtige. Og det er de bare ikke. Asmaa - du og dines meninger er ikke sympatiske, men blot ytrede og skal kun ses i det lys, at det er en ret i vor del af verdenen