|
|
|
Mest kommenterede
Nazificering?
1449 Kommentarer
Blog Rune Engelbreth Larsen
Humanistisk blog med kritiske kommentarer til politiske begivenheder.
Blogs
-
03. sep
Århus Festuge og naboskabet Rune Engelbreth Larsen
-
01. sep
Vi vil hjælpe VKO Johanne Schmidt-Nielsen
-
01. sep
Farvel Karina Pedersen
Seneste debat
- 03. sep 2010 KL. 15.59
- 03. sep 2010 KL. 00.01
- 03. sep 2010 KL. 00.01
- 03. sep 2010 KL. 00.01
- 03. sep 2010 KL. 00.01
- 02. sep 2010 KL. 14.36
- 02. sep 2010 KL. 13.56
- 02. sep 2010 KL. 13.56
- 02. sep 2010 KL. 13.55
- 02. sep 2010 KL. 13.55
Seneste tv-analyse
Mest læste Debat
- 02. sep 2010 KL. 13.52
- 02. sep 2010 KL. 13.53
- 02. sep 2010 KL. 13.56
- 02. sep 2010 KL. 13.54
- 02. sep 2010 KL. 13.54
- 02. sep 2010 KL. 13.56
- 02. sep 2010 KL. 13.55
- 02. sep 2010 KL. 13.55
- 02. sep 2010 KL. 14.36
- 03. sep 2010 KL. 15.59
Problemet observatør/aktør og Qvortrup kontra Khader og Jeppesen
| tekst | 23 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Ét af de mange presse-paradokser er public-service-forpligtede mediers allestedsnærværende tillid til, at »eksperter« i politik ikke har standpunkter, men leverer en objektiv og politisk neutral vurdering af det politiske spil. Ralf Pittelkow, der som bekendt er gift og politisk parløber med Venstres socialminister, Karen Jespersen, og Henrik Qvortrup, der er tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, er indlysende ikke-neutrale iaggtagere, men politiske aktører for fuld skrue.
Det betyder ikke, at de ikke kan være relevante at interviewe for en vurdering af dette eller hint, men det skal naturligvis ske nøjagtig lige så kritisk og med lige så mange modspørgsmål og lige så megen journalistisk tvivl, som når man interviewer en politiker - men i stedet behandles de stort set altid andægtigt af medie-mikrofonholdere.
At Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup bestyrer pressens mest skrupelløse gabestok, hvor det betragtes som en selvfølge, at »kendte« får udstillet slibrige detaljer og hænges ud på baggrund af tynde, men grovkornede rygter, turde være nok til at omgås manden med et par spaltekilometers kritisk distance.
Alligevel har hverken dette eller hans ret åbenlyse loyalitet over for Venstre ikke fået mange til at ryste på mikrofonholder-hånden, så derfor er det forståeligt, når Naser Khader nu går amok og betegner bagmanden bag endnu en svinestreg som dét, enhver anden ville sige i en ophidset situation, hvor man tilsvarende var blevet hængt ud på det spinklest tænkelige grundlag.
Det handler naturligvis om Se og Hørs påstand om, at Naser Khader har fået udført sort arbejde, og at dette skulle være blevet udført Michael Jeppesens håndværkere - Michael Jeppesen, som desuden er Ekstra Bladets bagsidesatiriker.
Khader og Jeppesen har forventeligt afvist hele historien, og Khader er gået amok og har gentagne gange kaldt Qvortrup for et »svin«. Hvem har ret? Aner det ikke, men substansen i Se og Hørs forargede sladder-angreb er nærmest ikke til at få øje på. Historien stammer fra én anonym håndværker, som Se og Hør har betalt for at få historien.
»Jeg har talt med ham, og vurderede ham som troværdig,« udtalte Henrik Qvortrup i TV2 Nyhederne. Jamen, så er dét vel bare lige i øjet - eller hvad?
At Se og Hør lever af mudderkastere og paparazzi-gribbe er ét af den moderne medieverdens lidet flatterende aspekter, og det er hverken værre eller bedre, når det rammer en toppolitiker. Men at det sker midt i en valgkamp på så tyndt grundlag, er blot yderligere et udtryk for, at Qvortrup ligeledes er politisk aktør.
At han tidligere har været nær ven af Khader, kan undre - men hvem ved, hvad der er sket mellem de to bag kulisserne (måske en historie for Se og Hør …)? Skal man gætte, byder den vinkel sig til, at Khader fik fyrstelig og venskabelig behandling af Qvortrup, da Khader som problematisk medlem af De Radikale var en trumf for Fogh - i dag forholder det sig noget mere broget. Khader kan stjæle Venstre-mandater og blive et vanskeligt manøvregrundlag for Fogh, og så får han åbenbart kniven?
Hvem ved. Men når Qvortrup så oven i købet stiller sig selvretfærdigt frem og gør sig til moralsk overdommer over, hvad offentlige personer, herunder politikere kan tillade sig og ikke tillade sig inden for moralen, er det hykleri af værste karat.
Til Politiken.dk ser han intet problem i, at han selv har gjort brug af sort arbejde: »Jeg har betjent mig af sort rengøring ind i mellem. Men der jo den væsentlige forskel, at jeg jo ikke aspirerer til at blive minister eller politiker eller noget, der bare minder om det.« (Politiken.dk, 31.10.2007).
Og? Qvortrup aspirerer ikke til at blive minister - nej, men han er én af de mest indflydelsesrige kommentatorer overhovedet og bestyrer et embede som dansk sladder-konge par excellence. Få politikere er i samme gunstige magt-position.
Han har naturligvis ret i, at det ikke er brugen af anonyme kilder i sig selv, der er det principielle problem - hvis der vel at mærke er tale om meget betydningsfulde oplysninger af stor relevans, en meget omhyggelig omgang med historien og behørige dobbelt-tjek, hvilket han selv i dette tilfælde overhovedet ikke kommer i nærheden af.
Khader kræver nu Qvortrup afsat som politisk kommentator i TV2 og DR, og foreløbig har TV2 indstillet deres brug af Se og Hørs chefredaktør resten af valgkampen. Det er en forståelig overreaktion, men immervæk en overreaktion.
Det er ikke så meget Qvortrups tredobbeltrolle som sladder-konge, politisk aktør og »neutral« observatør, der er problemet - det er mediernes mikrofonholderi over for udvalgte kommentatorer med flere agendaer, der er det egentlige problem.
Ikke i DR2-programmet Jersild & Spin, hvor rammerne er ganske specifikke, og Jersild styrer slaget så overbevisende og gennemtænkt, at Qvortrups analyser rent faktisk er interessante. Ikke »neutrale«, sådan som det fremstår, når nyhedsudsendelser eller aviser gør brug af 2-3 ukommenterede og uimodsagte udtalelser, uden at italesætte »observatør-aktør«-problemstillingen.
Forhåbentlig kan Qvortrups hykleri og Se og Hørs tyndbenede »skandale« illustrere en række af mediernes egne principielle paradokser og problemer i det flertydige og sammenvævede spil af medie-politisk spin.
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
3. sep 2010 kl. 17.17
Århus Festuge og naboskabet
1. sep 2010 kl. 09.49
Dansk håndsrækning til Sverigedemokraternas propaganda
29. aug 2010 kl. 10.06
Suzanne Bjerrehus’ Ground Zero
Seneste kommentarer
3. sep 2010 kl. 22.07
"...med hundred små etniske spisesteder .. H..."
3. sep 2010 kl. 22.04
"@ Mark Pedersen I Jyllands Posten er det omv..."
3. sep 2010 kl. 21.52
Bøger af Rune Engelbreth Larsen

Danmark er en kvinde
'Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur' er en odyssé til 30 danske naturperler i ord og billeder. Fra Grenen og Råbjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm har forfatteren over et år gennemrejst nogle af landets smukkeste landskaber - for første gang.
»Han gi'r os Danmark - og naturen tilbage« (Karen Syberg, Politiken)
»Fornemt værk ... fantastiske billeder« (Jens-Martin Ipsen, Berlingske Tidende)
> Uddrag og fotos fra bogen
> Bestil bogen portofrit her

Oplysning og tolerance
»Enorm viden og indsigt ... Overbevisende!« (Kjeld Holm, Politiken)
»Imponerer uomgængeligt ved sin tyngde og fremlagt ... med overlegen og dog stilfærdig sproglig argumentation« (Niels Houkjær, Berlingske Tidende)
> Anmeldelser, uddrag af bogen m.m.
> Bestil bogen her
> Rune Engelbreth Larsens øvrige forfatterskab
Engelbreths links
HUMANISTISKE LINKS
> Amila Bosnae (Amila Jasarevic)
> Cegebe (Christoffer Gertz Bech)
> Center for Positiv Integration (blog)
> Center for Rets- og Politiforskning (blpg)
> Danmarks Løver (modstandsbevægelsen)
> Eftertanke (Jens-André P. Herbener)
> Faklen.dk (red.: Carsten Agger)
> Fodnoter og hovedtræk (Peter Kofod)
> Herbener.dk (Jens-André P. Herbener)
> Kritisk journalistik (Nalle Kirkvåg)
> Leyla Tamer (blog)
> Mardi (Flemming Chr. Nielsen)
> Midtimod (Morten Nielsen)
> Modspil.dk (Carsten Agger)
> VHS (Ole Sandberg)
ANDRE SIDER AF OG MED ENGELBRETH
> Danarige.dk
> Forlaget Dana
> Humanisme.dk
> Panhumanism.com
ANDRE ARTIKLER AF ENGELBRETH
> Oversigt over månedens samlede indlæg
DEBAT-ADFÆRD PÅ BLOGGEN
> Debatregler på denne blog
Livedebat - Hvad er danskhed?
Debatten er overstået og kan læses her
Temaet var: Hvad er danskhed?
Kommentarfelterne er stadig åbne for bidrag.
Kom til Vinmesse i Pressen.
I weekenden 24. +25. september afholdes der spansk vinmesse i Pressen, Politikens Hus. Kom med og smag på mere end 150 vine.
Der tilbydes desuden special- smagninger med bl.a. Dominio de Pingus.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 990 kr.
Alm. pris 1163 kr
|
|
Pluspris 225 kr.
Alm. pris 275 kr
|
|
Pluspris 245 kr.
Alm. pris 300 kr
|
|
Pluspris 849 kr.
Alm. pris 999 kr
|










Loading ...





Rune Engelbreth har fuldstændig ret.
Der er mange såkaldte eksperter i det danske medielandskab, som er ikke-neutrale iaggtagere, men politiske aktører for fuld skrue.
For eksempel har dagbladet Politiken tilknyttet en kommentator, som er tidligere redaktør af tidsskriftet Faklen og tidligere formand for det ekstremt venstreorienterede Minoritetspartiet.
Så ingen forventer selvfølgelig, at få nogen neutrale eller objektive vurderinger fra den kant.
En tanke slog mig tidligere idag. Kunne man forestille sig at alt dette var en nøje kalkuleret plan mellem Khader og Qvortrup?
Qvortrup får solg en masse blade og skabt en masse polymik - ALLE har hørt om Se og Hør i denne uge. Samtidig er Naser Khader endt i en offerolle, og få kan ikke finde sympati for en mand der har fået udført at stykke arbejde gennem et firma og der på den baggrund sås tvivl om hvorvidt arbejderne har betalt skat af deres løn.
Ja, der sås tvivl om hvor sobert Se og Hørs redaktør har opført sig - men har han reelt mistet nævneværdig anseelse? Nej, for som redaktør for Se og Hør er der ikke meget at miste. Og Naser Khader brugte nogle stærke vendinger, men i stor ophidselse, og få vil klandre ham for det.
Begge parter har fået sat fokus på deres interesseområde, og begge vinder - set i lyset af det venskab der tidligere har eksisteret mellem de to herrer, er dette vel ikke en HELT utænkelig alliance?
@Lei Briis:
Er Henrik Qvortrup et " svin " ? Selvfølgelig er
han da dét . Ellers kunne Anders Fogh jo ikke
bruge ham som spin-doktor.
Hans efterfølger , Michael Kristiansen , som jo
skænkede os mesterværket " Fogh bag facaden " ,
bekræfter denne min antagelse.Desværre tog han
af kassen.Derfor blev han ansat i Danske Bank i stedet.
PS : Naser Khaders brøde i denne sag er dog til
at få øje på. Hvordan kunne han , der går ind
for at adskille politik og religion , dog finde
på noget så sindssygt som at engagere" De hellige
Håndværkere " ? Endda på SMS - besked ?
PPS : Stående applaus til Harald St. Meldgaard for kommentar # 2481 !
GOD WEEK-END !
Denne sags facetterede perspektiver domineres af penge & magt.
Chefredaktør Henrik Qvortrups anløbne moral og "journalistik" i straffelovens grænseland udstiller uge efter uge i Se og Hør hans og Aller-familiens foragt for medmennesker og samfund. Således finansieres bl.a. Bettina Allers luksusliv, og hvis chefredaktøren for Se og Hør skulle ende i fængsel, ville hun formentlig se det som PR for bladet og concernen, samt på Se og Hør's forside fortælle om Henrik Qvortrups skæbne som en af pressefrihedens martyrer.
Jeg har læst, at Bettina Aller på en sine dannelsesekskursioner "har fundet sin indre nordpol". Hun behøver ikke at rejse for at konfrontere sin indre ludder.
Jeg synes jeg kan huske at Erik Clausen i et debatprogram med ham og Tina Bryld på den ene side og Claus Hjort Frederiksen og Henrik Qvortrup på den anden side, gav tilbudet til Henrik Qvortrup om at hvis han i en af sine film skulle bruge en psykopatisk pædofil lejemorder, så kunne Qvortrup godt få rollen. Jeg mener Erik Clausens har en fantastisk sans for autentiske figurer, Henrik Qvortrup ville virkelig være en dygtig kandidat.
Henrik Qvortrup har oven i købet fået yderligere udtalelser fra Naser Khader der ikke kan stille Erik Clausen i nogen som helst tvivl, der forlyder at Qvortrup er et "svin". Har khader virkelig ret i sine udtalelser om Henrik Qvortrup?
Ja, jeg mener den udtalelse fra Naser har stærke autentiske undertoner.
Blot her må vi overveje, hvis Qvortrup siger ja til rollen, hvordan vi får efterbehandlet SE&HØRs læsere, der omfatter fra middelaldrende kvinder og opefter, efter igennem flere år, at have konsumeret Qvortrups intellektuelle efterladenskaber. Måske noget af overskudet fra filmen kunne indgå i en pulje til at krisebehandle islamofobi og terroristparanoia, som med stor sandsynlighed er lempet ind af bagdøren på SE&HØRs læsere?
Hvad mener i?
Sagen er et rent juridisk anliggende.
Strafferetsligt forholder det sig, efter det af parterne dokumenterede og i øvrigt anførte, således, at journalist Henrik Qvortrup i egenskab af chefredaktør for Se og Hør forsætligt har offentliggjort falske anklager mod Naser Khader for straffelovsovertrædelser. Imidlertid har Henrik Qvortrup med disse handlinger bragt sig selv i konflikt med straffeloven, og dette i en sådan grad, at han ikke alene kan anklages og sagsøges for relativt banale injurier. Han har givetvis, og som i forbindelse med en række tidligere problematiske offentliggørelser og påfølgende sagsanlæg fra krænkede personer, kalkuleret med mulighederne for reaktioner og retslige konsekvenser. Men det ser ikke ud til, at Henrik Qvortrup i denne ny verserende sag har indset de mulige strafferetslige følger af offentliggørelse af falske anklager. Det ville være gavnligt, og af flere indlysende gode grunde, om disse retsforhold kom til behandling og endelig afklaring ved dom.
Suk på de kommentarer der prøver at karaktermyrde Qvortrup.
Hvordan synes I selv det er når borgerlige kalder DR for socialistiske når de sender dokumentarudsendelser?
Drop de primitive metoder.
Rune - synes du det er i orden at Khader ligger pres på tvstationerne ovenpå det her?
Simon Ammitzbøhl siger det på Deadline nu sammen med Søren Pind - tænk hvis det var Thøger S, der blev opfordret om at blive fyret pga en kritisk artikel? Det er ude i hampen.
Synes du det er god dømmekraft at råbe "svin" efter en kritisk journalist?
Jeg er sgu ligeglad med sort arbejdskraft, men det vi kan bruge sagen til er at vurdere de politiske lederes dømmekraft med reaktionen efterfølgende. Og den slap Khader skidt fra her.
Det er en naturlig reaktion at TV 2 har vedtaget, at for nu er Qvortrup en belastning for stationen, især i øjeblikket. Dog ser jeg heller intet problem i, at han fortsætter hos DR 2 hvor hans rolle jo IKKE er at være neutral.
Hvad end historien har noget på sig eller ej, så skal den nok hjælpe til at sælge flere blade i denne uge.
Og mon ikke de fleste politikere der står midt i karrierens hidtil største valgkamp ville hidse sig tilsvarende op, hvis de stod i Khaders sted.
Jeg kan ikke lade være at tænke over hvor lidt jeg synes at det blev blæst op da Førerinde Pia trak en peberspray....
Enhver der jævnligt har fulgt DR2's Jersild og Spin ved, at Henrik Qvortrup stadig er varm tilhænger af VKO blokken. Det er derfor oplagt, at historien om sort arbejde er bragt for at skade Ny Alliance, der truer VKO eneherredømmet og måske Anders Fogh Rasmussens muligheder for at fortsætte som statsminister.
Sørgeligt at DR, midt i den økonomiske krise, ikke tør lægge sig ud med regeringen og fyre Qvortrup som ekspert. Og komisk, at det ellers mildest talt regeringsvenlige TV2 netop har fyret Henrik Qvortrup - TV2 bruger åbenbart anledningen til at lappe på den flossede journalistiske troværdighed.
Generelt deprimerende at iagttage mediernes mikrofonholdere lade borgelige "eksperter" påvirke valgresultatet med regeringsvenlige "analyser" - man venter bare på en tyndbenet historie i Jylland's Posten,Dansk Folkeparti's talerør, om at en eller flere af de fremmede med "forkert" hudfarve har gjort noget slemt.
Jeg tror nærmere at Henrik Qvortrup er bestilt af Dansk folkeparti...
Skulle ikke undre mig at han var på deres løningsliste..
Kommer Dansk folkeparti først ud af regeringsmagten, så kommer de aldrig ind igen, deres tid er for alvor ved at være forbi.
Det vil nødvendigvis ikke være tilfældet med Fogh-partiet. Der kan dannes borgerlige konstellationer uden om O, hvor Fogh alligevel vil få en hvis indflydelse, selvom sammensætningerne kan blive lidt småubehagelige for Venstre/konservative.
Utroligt mange lyssky sager er skubbet ind under gulvtæppet, omkring CIA-fanger, irakkrigen, Muhammedtegninger osv. Ville den nuværende regering kunne tåle et magtbrud i disse spørgsmål? Nej se, det er det der er det virkelige spændende.
VCO er nødt til at klamre sig frygtsomt til magten, og de vil bruge alle midler og de BRUGER alle midler, kan vi se. Den nuværende borgerlige regeringsbastion er de sidste rester (og bliver de sidste rester) af den vanvittige neokonservative bølge der har væltet ind over Europa fra de sygelige amerikanske tænketanke som f.eks "a project for a new american century"
Den første politik er fuldstændig i overensstemmelse med deres mål og midler, bare gjort i dansk målstok.
Selvfølgelig er Naser Khader en alvorlig trussel, man er tænderklaprende usikker på hvem han vil pege på som statsminister, efter et valg, og Ny alliance vil tilsyneladende gøre ALT for at det bliver uden Dansk folkeparti. Dette kan virkeligt blive et alvorligt opbrud i den borgelige lejre, der vil runge langt ind i partierne til venstre for midten.
Lad os lige få et par ting på det rene. ALLE kommentatorer, journalister, ”eksperter” m.m. har en politisk holdning til de ting de bliver bedt om at forholde sig til. Uanset om de arbejder for Poltiken, Berligske, Børsen, DR1 / DR2, TV2 eller Se og Hør. I sidstnævnte tilfælde (Se og Hør) har læseren og seeren den fordel at man på forhånd kender til bladets og redaktørens baggrund, som man så kan forholde sig til.
Men det er tankevækkende, at folk sluger alt (næsten) hvad der bliver leveret af nyheder i de såkaldte seriøse medier. Tror man virkelig at blot fordi det er en højt estimeret journalist, der interviewer en ”uvildig” ekspert, at det så er den rene sandhed, der kommer frem?
Man siger som bekendt, at i en krig er sandheden det første offer. Et folketingsvalg ER krig. En krig om magt, penge, prestige, en gylden fremtid m.m. – for ALLE involverede parter (politikere, mediefolk, kommentatorer, osv.). Se blot hvor lemfældig fakta er blevet håndteret samt fortielse af sandheden mod bedre viden af stort set alle partier, siden valget blev udskrevet.
Og så til sagens kerne. Hvorfor reagerer Naser Khader så stærkt på et sladderblads artikel om sort arbejde? Fordi han ved, at han har begået en fejl i at hyre en entrepenør, der har et lidt tåget omdømme (retfærdigt eller ej er ligegyldigt i dette tilfælde) og at han ikke har sikret sig en ordentlig dokumentation fra første færd – og derved udvist svigtende dømmekraft. Naser Khader og NA er jo netop kommet frem på fremstå som troværdige, redelige med orden i sagerne, god dømmekraft, m.m. Nu bliver der så sået tvivl om dette. Vil det så skade Naser Khader og NA i det lange løb? Næppe – men en dyb ridse er der dog kommet i lakken. Uanset at ”vi” ikke kan li’ budbringeren.
Rune Engelbreth har fuldstændig ret.
Mange af de såkaldte eksperter er ikke-neutrale iaggtagere, men politiske aktører for fuld skrue.
For eksempel har Politiken en kommentator som har været redaktør af tidsskriftet Faklen og formand det ekstremt venstreorienterede Minoritetspartiet.
Alle ved, at man ikke kan få nogen saglige analyser fra den slags 'eksperter'
Kampagnen mod Khader er typisk for det apparat, der går i gang, når nogen får næsen for langt frem, og andre med de rette forbindelser ikke har noget substantielt at hænge det op på: Mudderkastning, så den pågældende går fra at være "den, der siger sådan og sådan" til "var det ikke ham med ..."
Jeg har selv skrevet lidt om det: <a href="http://www.modspil.dk/politik/khader_og_sort_arbejde__s__gik_apparatet_i_gang.html" rel="nofollow">Så gik apparatet i gang</a>.
At Henrik Qvortrup er idealist er der vel ingen ved deres fulde fem der tror på. Så spørgsmålet er hvorfor han har valgt at bringe en "nyhed" om at Naser Khader skulle have fået udført sort arbejde på så tyndt en grundlag at man på journalist højskolen ville være dumpet med et brag hvis man havde afleveret noget tilsvarende.
Det rejser spørgsmålet om man skal fæste lid til de vedholdende rygter i byen om at Henrik Qvortrup fortsat (naturligvis) sort er på venstres lønningsliste - det har jeg fået bekræftet fra 2 centralt placerede kilder, der dog begge ønsker at være anonyme - så måske burde det være den nyhed, der blev blæst op.
At DRs Lars Grarup fortsat mener at Henrik Qvortrup kan anvendes i Jersild og Spin og i DR kan undre, for i modsætning til Rune Engelbreth Larsen finder jeg at de uddrag af udsendelserne jeg har set, mest består i at de 3 "kombatanter" bekræfter hinanden i hvor gode analytikere de hver især er hvilket ikke kan interessere ret mange ret længe.
Men når nu DR fortsat vil anvende Qvortrup, så må det da være en fejl at man fyrede Jeppe Nybroe - i virkeligheden burde han jo indstilles til årets Cavling pris.
NB. For et god ordens skyld skal jeg oplyse at jeg har betalt mine centralt placerede anonyme kilder - begge unavngivne bumser som jeg traf på Rådhuspladsen og som bekræftede min tese fik en 20er til en bajer.
Cui prodet? Hvem gavner det? Hvad hvis det hele er bare spind? Er der nogen der tror at folk holder med at købe Qvortrups blade. De køber bladet netop fordi de vil læse om kendte personer. Og jo mere negative handlinger jo flere solgte blader. Og Kadher skører nogle billige point (stemmer) fordi: ”nej, hvor er det sund for ham”. Er Qvortrup og Kadher blevet uvenner? Næppe, de har brug for hinanden. Er Khader et problem for Venstre? Næppe, de har endnu mere. Ciao Valter
Jeg synes baggrunden for Henrik Qvortrup's historie er indlysende. De der jævnligt har fulgt DR2's "Jersild og spin" kan ikke være i tvivl om, at Henrik Ovortrup stadig er venstremand og loyal støtte af VKO blokken. Derfor er det oplagt, at manden, under dække af journalistiske principper, nu søger at skade Ny Alliance, der jo åbenlyst truer VKO's eneherredømme og måske endog kan true Anders Fogh Rasmussen's fortsættelse som statsminister.
Generelt sørgeligt at se mediernes mikrofonholdere ukritisk lade borgerlige "eksperter" påvirke valgresultatet - nu mangler der bare at Dansk Folkeparti's talerør Jyllands Posten kommer med en tyndbenest historie, hvor en af "de fremmede" med "forkert" hudfarve har gjot noget slemt.
Sørgeligt at DR ikke, på grund af deres økonomiske krise, tør lægge sig ud med regeringen og fyre Henrik Qvortrup og lidt komisk at TV2, der ellers mildest talt er ret så regeringsvenlig, fyrer ham. Men TV2 bruger vel sagen i et forsøg på at rette op på den flossede journalistiske troværdighed.
Hej Rune
Jeg læser her på nettet at der er sandsynlighed for at i ryger ud af folketinget !!!!
Det vil være enormt kedeligt for den borgerlige lejer, da I jo er det stærkest bolværk mod at vi får et rødt flertal, da hvis I ryger ud stemmerne bare vil styrke de andre røde.
Nej det bedste vil være hvis du stadigvæk køre de pladder romantiske politik uden hold i virkelighed, dette vil skræmme mange midtersøgende vælger til at stemme borgerligt for at holde jer uden for indflydelse i et evt. rødt flertal.
Kæmp for alt hvad du har kært, så er du den stærkest kæmper for at holde Fog på magten.
Tak for hjælpen.
Nyhedsavisen redaktør Simon Andersen bekræfter i sin blog i dag at man også har talt med den pågældende håndværker som har bekræftet Se&Hørs beskrivelse! I aftes så vi i TV-Avisen hvordan den pågældende entreprenør (som er ansat på Ekstrabladet) havde lavet forskellige fakturaer på forskellige tidspunkter med samme, gentager samme, fakturanummer til Naser Khader - og altså ikke fortløbende fakturanumre som loven kræver! Michael Jeppesen bekræftede også at håndværkerne fra Jylland løbende havde fået lønnen udbetalt i kontanter hvilket er helt usædvanligt i vore dage! Sagen stinker og der er ihvertfald indicier på uregelmæssigheder fra den ene eller anden part! At REL så overfalder budbringeren kan jo som så ofte set ende med et gevaldigt selvmål! Gad vide om der er nogle af Politikens ansatte som har brugt Michael Jeppesens firma?
Enhver seer af de politiske debatprogrammer hos Danmarks Radio og TV 2 har igennem flere år selv kunne dømme og bedømme, hvor meget de lægger i den viden, som chefredaktør Henrik Qvortrup fra SE og HØR disker op med, når han som tidligere politisk rådgiver for statsministeren udtaler sig om det ene og det andet aktuelle politiske emne.
Men ...
Det kan være meget svært som anonym politisk bevidst borger, at opretholde en større troværdighed til hans personlighed, når han samtidig sidder i spidsen for det største billedugeblad SE og HØR, der igennem sin eksistens på over 50 år, altid har levet af sladder og historier om kendte mennesker.
Altså ...
Det ene øjeblik skal jeg som borger have tillid til, at hèr sidder en troværdig politisk kommentator på Danmarks Radio eller TV 2, der får lov til at hælde sine politiske meninger udover os allesammen, blot fordi han er tidligere spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen.
I næste sekvens står manden i spidsen for et 100% kommercielt billedugeblad som SE og HØR, der dagligt kæmper med sine konkurrenter om, hvem der nu kan komme med den bedste sladderhistorie om kendte menneskers privatliv. For eksempel om de samme politikere, hvis arbejde han lige har siddet og kommenteret som ekspert på tv.
Jeg tror ikke umiddelbart på, at Henrik Qvortrup har en egentlig politisk agenda med sin reportage i dagens udgave af SE og HØR om, at Naser Khader fra Ny Alliance har været vidende om, at der er udført sort arbejde i hans hjem til omkring 80.000,- kroner.
Det er nok bare historien for historiens skyld.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, om den begavede Henrik Qvortrup nu også havde bragt den samme reportage i denne uges eksemplar af SE og HØR, hvis personen med det påståede udførte sorte håndværkerarbejde, havde været statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Naser Khaders udtalelse om, at Henrik Qvortrup er et "svin", fordi han bringer sin sande eller usande reportage, taler beklageligvis for sig selv. Khader efterlader en grim fornemmelse hos mange borgere om, at sådan kalder han alle mennesker, som han måtte blive vred på, hvis de for eksempel skriver noget grimt eller forkert om ham.
Ikke desto mindre bør Henrik Qvortrup ikke være både chefredaktør for et billedugeblad som SE og HØR med alt sin sladder om andre mennesker, for så i næste øjeblik at optræde som alvorsfuld politisk kommentator på skærmen, der skal analysere kendte politikeres arbejde. Hvorefter han går hjem på redaktionen ... og skriver en sladderhistorie om deres privatliv.
Dèn drøm havde bladets tidligere legendariske chefredaktør gennem mere end 25 år, Mogens E. Pedersen (MEP), også i sin tid. Altså være en seriøs politisk kommentator samtidig med stillingen som bladchef på SE og HØR. Men han vidste trods alt, at de to arbejdsroller var uforenelige med hinanden.
Sådan burde Henrik Qvortrup også se på det.
Det eneste der synes korrekt i denne sag, er at en socialbedrager har solgt en historie anonymt til Se & Hør.
Har Se & Hør opgivet det honoar til Skat?
Ifølge Qvortrups moral skulle det vel ikke være nødvendigt, med mindre omtalte socialbedrager stiller op til valget.
Henrik Qvortrup kan selvfølgelig ikke fortsætte som kommentator i " Jersild og Spin " , når han
har et eget privat opgør med Naser Khader .Han
er tordnende inhabil.
Det har TV 2 forstået.Dét har DR 1 ( Lars Grarup)
ikke forstået.Hvor ynkeligt .
Man kan jo håbe, at Jens Olaf Jersild af egen
drift sætter H. Q. af holdet . Ellers falder det
tilbage på Jersild selv.
Qvortup er en slyngel. FYR HAM !!!
Ja da det jo ikke er pænt,direkte at kalde ham der Qvortrup for et svin. kan det ikke siges meget bedre.