Annonce

Politidirektørens kamp mod tilbagevendende politi-racisme

tekst 26 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er ingen tvivl om, at politiets virke i almindelighed og - under deciderede optøjer i særdeleshed - kan være uhyre vanskeligt og utaknemmeligt. Brosten og had fyger i værste fald mod deres hoveder, og de står i frontlinjen for at modtage de frustrationer og den galde, som unge i forskellige sammenhænge vender mod politikere og myndigheder. Eller mod politiet selv, hvilket vi snart skal vende tilbage til.

Det kan i spidsbelastede situationer kræve ualmindelig stærke nerver at bevare retfærdighedssansen, og ingen kan vel fortænke en betjent hist og pist i at gå for hårdhændet til værks eller slippe en arrig bemærkning ud under sådanne brutale og voldsomme omstændigheder.

Omvendt er det naturligvis klart, at det netop er ordensmagtens opgave at bevare hovedet koldt og afstå fra den type reaktionsmønstre - det er simpelthen dét, der adskiller ordensmagten fra afmagten, og det er bl.a. dét, der definerer politiets rolle.

Politiet besidder en kolossal lovlig magt og har monopol på voldsudøvelse. Noget sådant fordrer langt større tilbageholdenhed og omtanke end langt de fleste andre myndighedsmagter, fordi konsekvenserne af misbrug er utrolig langtrækkende.

Derfor er det heller ikke enkeltstående eksempler, hvor en betjent af forståelige grunde er gået lidt over stregen, der skal bekymre, selv om det naturligvis i ‘den bedste af alle verdener’ ikke må ske - men derimod eksempler på decideret politivold samt tendenser til magtmisbrug, herunder chikane og racisme, der er særlig farligt og problematisk.

Og de aktuelle optøjer viser desværre, at det vitterlig også kan være politiet selv, der er genstand for frustrationerne, som kommer til udtryk i voldsom ballade.

En væsentlig og tilbagevendende forklaring på de værste optøjer den seneste tid skyldes ifølge SSP-politimanden, Haroun Yusufi Rubin »længere tids frustrationer over nedværdigende behandling og respektløshed fra politiets side« (Politiken.dk, 18.2.2008).

»De påstår også, at de bliver tiltalt meget grimt. Det er for eksempel ’sorte svin’, er der flere, der har fortalt mig. Det opfatter de som meget nedværdigende.«

Westergaards Muhammed-karikatur og de bevis-løse udvisninger af to tunesere for nylig »er kun med til at bygge oven på frustrationerne efterfølgende«, idet det først og fremmest er politivold mod en ældre indvandrer af palæstinensisk herkomst, der fik det hele til at eksplodere: »Mange af drengene forklarer mig, at de godt kan tage selv at blive visiteret, hvis bare ikke der var de grimme bemærkninger. Den senere måned er visitationerne blevet grovere og mere ydmygende, og det her var gnisten. Mange af drengene stod og så på det, og det bredte sig som en løbeild.«

SSP-politimand på Vesterbro, Claus Bjørn Nielsen, er på linje med denne forklaring: »Vi hører oftere og oftere, at vi ikke selv er for gode i vores kontakt med de unge mennesker. Til mig siger de unge, at de føler, at der er nogle betjente, der er racistiske i deres udtalelser.«

Hensynsløshed i visitationszonerne er også tilbagevendende kritikpunkter af politiets fremfærd: »Jeg bliver bekymret, når jeg hører, at helt unge mennesker bliver taget ned i en kælder og får besked på at tage alt tøjet af. Der er måske noget af det, der er opdigtet, men efterhånden er jeg nået dertil, hvor jeg tænker, at det jo ikke kan være opdigtet det hele.«

»Tiden er måske inde til, at vi i politiet er nødt til at kigge lidt på os selv. Der er de der brodne kar, som nogen gange føler, de er i overtal. Så ser de nogle unge, som tidligere har været lidt provokerende i deres adfærd, og som nu går alene - så kan man give lidt tilbage.«

Det understreges, at det naturligvis langtfra er alle politibetjente, der opfører sig på denne måde.

Alt dette er i overensstemmelse med en erklæring underskrevet »Drengene fra Indre Nørrebro«, som Politiken offentliggør i dag. Og denne overensstemmelse tyder i det mindste på, at erklæringen er autentisk - og selv om den naturligvis i så fald ikke kan dække alle de grupper, der har taget del i optøjerne andre steder i landet, giver den endnu et væsentligt fingerpeg om, hvorfor og hvordan det hele begyndte.

Nogle uddrag:

(…) I bund og grund handler urolighederne om måden vi bliver mødt af politiet på, som både er brutale, racistiske og fuldstændigt uacceptabelt krænkende.

Der bliver blandt andet snakket grimt til os, og vi bliver visiteret op til flere gange om dagen af samme betjent, og disse visitationer er meget æreskrænkende, fordi de vil have os til at smide tøjet, og de lyser med deres lygter i vores private dele offentligt.

Det er denne slags attitude, vi bliver mødt med af politiet i vores hverdag.

Det der fik os til at reagere på den måde er, at en ældre og respekteret mand fra lokalområdet blev skubbet omkuld, og derefter slået med knipler af politiet. Dette er langt over vores grænser, og dette vil vi aldrig acceptere.

En ting er, at vi møder den behandling, men en anden ting er, at vores forældre møder den! Og politiet benægter, at denne hændelse har fundet sted. Hvordan kan det være, at der var to anholdte, lige efter episoden havde fundet sted.

Dette vil politiet hverken tage ansvar for eller erkende. (…)

I medierne udtaler man sig desuden om, at det handler om hashhandel, og arbejdsløshed som har medført kedsomhed i vores ferie. Hvilket er utroligt langt fra virkeligheden, da størstedelen af os er under uddannelse eller i arbejde.

I vores fritid er vi nødsaget til at opholde os på gaden, da der ikke findes tilbud til os. Vi vil bare behandles uden at føle os diskrimneret grundet vores navn eller hudfarve af politiet og medierne, som stadigvæk omtaler os som indvandrere, til trods for, at vi er født her i landet.

Vi unge vil stoppe med optøjerne herindefra med håb om at få respekt fra politi og medier i fremtiden.

Drengene fra Indre Nørrebro
Politiken, 19.2.2008

Det er ikke et nyt problem, som erklæringen påpeger.

Allerede i slutningen af 1990′erne var lignende beskyldninger fremme fra unge med indvandrerbaggrund på Nørrebro, der beskyldte politiet for tilbagevendende chikane, ureglementerede kropsvisitationer, tilfældige anholdelser og alvorlige tilfælde af magtmisbrug og racisme.

I et internt nyhedsbrev erkendte Københavns politi i 1998, at der var problemer med fordomme over for indvandrere i korpset (jf. Berlingske Tidende, 24.1.1998). Det var imidlertid vanskeligt at rejse finansiering til et projekt til oplysning af politiet, som politi og indvandrere ellers var gået sammen om. Københavns daværende vicepolitidirektør Arne Stevns udtalte til Berlingske: »Det er et vældig nyttigt projekt, som politiet går helhjertet med i. Politiet optræder ikke bevidst racistisk, men ukendskab til hinandens bevæggrunde og kulturelle baggrund, kan skabe episoder, der skader forholdet mellem politi og indvandrere.«

En Ph.D.-afhandling finansieret af Rigspolitiet selv og skrevet af antropologen Lars Holmberg fra det juridiske fakultet på Københavns Universitet, viste i 1999 ligeledes, at politifolks adfærd i det daglige arbejde kunne være præget af stærke fordomme. Og måske ikke helt så ubevidst, som vicepolitidirektør Arne Stevns mente.

Jyllands-Posten skrev herom: »En stor del af den danske politistyrkes arbejde er baseret på stereotype og diskriminerende forestillinger om, hvordan kriminelle ser ud – og hvordan de ikke ser ud. Unge indvandrere – eller folk, der ligner rockertyper, fordi de har skæg og sætter kasketten omvendt på – risikerer eksempelvis at blive standset og kontrolleret langt oftere end andre. Og ofte ser politiet den anden vej, når pæne danskere begår en mindre lovovertrædelse, som en indvandrer eller en rockertype bliver straffet for.« (JP, 3.10.1999).

Afhandlingen er udkommet som bogen Inden for lovens rammer, hvori Holmberg beskriver sine iagttagelser i Glostrup Politikreds gennem otte måneder. Han konstaterer bl.a., at Glostrup Politi opererer med to kategorier af mennesker: »Røvhuller« (de kriminelle eller dem, der ligner kriminelle) og »Hr. og Fru Danmark« (også kaldet de gode danske borgere).

Ifølge Jyllands-Posten konkluderer Holmberg bl.a.:

– Den konstante fokusering på bestemte typer som potentielt kriminelle smitter uundgåeligt af på statistikken. Når den samme type mennesker ideligt tiltrækker sig politiets interesse, er det også oftest dem, der opdages og pågribes.

– Politiets mistanke til særlige typer viser sig oftest ubegrundet. I fire ud af fem tilfælde, hvor betjente på eget initiativ standser en person eller bil på gaden, fører det enten til ingenting eller kun til en påtale. Men det er, gør betjentene klart, folks egne fejl, når de »absolut skal se sådan ud«.

– Politiets forhold til udlændinge er et helt kapitel for sig. Ikke at politifolkene er racister, men udlændinge er snarere en »væsentlig kilde til irritation« blandt andet funderet på en forkert, men blandt politifolk tilsyneladende udbredt forestilling om, at hovedparten af dem er kriminelle.

Et par år senere kunne daværende formand for Etniske Minoriteters Landsorganisation, Muharrem Aydas, berette, at der tilsyneladende ikke var noget omslag i politiets adfærd i Glostrup: »Vi kunne godt tænke os at komme i kontakt med politiet for på den måde at ændre deres opfattelse af indvandrere. Den burde være fordomsfri, men er det langtfra altid. I øjeblikket er politiet ikke alle borgeres værn mod kriminalitet.«

Han var selv bosat i Glostrup og tilføjede: »Jeg har været i kontakt med flere af de unge, som har været udsat for ubehagelige hændelser. Men i modsætning til politiet, så har de ingen pressekontakt og kan heller ikke sende pressemeddelelser ud til medierne, som fortæller deres version af en problematisk episode. Derfor er det flere gange sket, at unge er blevet hængt ud i offentligheden og bagefter har siddet tilbage med en meget ubehagelig oplevelse.« (Aktuelt, 31.1.2001).

Også siden dukker sager om politi-chikane op igen og igen blandt etniske minoriteter - eksemplerne ovenfor illustrerer blot, at det ikke er noget, der bør komme som en total overraskelse for hverken ordensmagten, pressen eller offentligheden.

Det turde sige sig selv, at det heller ikke er en undskyldning for at brænde skoler af - men det siger også sig selv, at både politiet og samfundet som sådan er nødt til at tage disse klager alvorligt som medvirkende forklaring på det betændte forhold til ordensmagten, som kendetegner dele af marginaliserede grupper blandt de etniske minoriteter.

I stedet for som regeringen og Dansk Folkeparti bare at lukke øjnene for virkeligheden og præsentere hovedløse »løsningsforslag« om at sende regninger for afbrændte biler til forældrene. Hvis ikke forholdene og fremgangsmåden forbedres, også blandt det mindretal i politiet, som mere end puster til ilden, eskalerer problemerne blot yderligere og yderligere.

Så meget desto mere prisværdigt er det, når politidirektør Hanne Bech Hansen tager problemerne med racisme i politiet alvorligt. Ifølge den tidligere nævnte offentliggjorte erklæring er hun blevet kontaktet af afsenderne fra Nørrebro, og til de konkrete udtalelser fra de to SSP-konsulenter siger hun: »Det gør indtryk på mig, og jeg vil tage fat på det allerede i morgen.« (Politiken.dk, 18.2.2008).

Hun tilføjer: »Vi gør utrolig meget for at undgå racisme. Både på skolen, under hele uddannelsen, og når vi sender folk på gaden, gør vi meget ud af, at alle skal omgås med respekt og værdighed. Men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det sker, og når nogle af vores egne folk siger det, så er der jo grund til at råbe vagt i gevær.«

Langt de fleste politifolk varetager utvivlsomt deres job med den retfærdighedssans, der er nødvendig og bør kunne forventes, og mange har utvivlsomt også været ude for helt urimelig provokationer og det, der er værre, i deres job. Men det er nu engang også politiet, der er ordensmagten, og det forpligter i et retssamfund.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 26
Af TANKER 10:51 19. FEB

SELVFØLGELIGT!

**I et internt nyhedsbrev erkendte Københavns politi i 1998, at der var problemer med fordomme over for indvandrere i korpset (jf. Berlingske Tidende, 24.1.1998).**

- man skal da være ret ubegavet for ikke at kunne forstår at politi der rekrutteres blandt borgere der har alt for mange racistiske debattører - ikke også vil få nogle af disse borgere ind under egne rækker.

TAG DEN - Pia Kjærsgaard og alle jer der har solgt jeres sjæl til hende - Venstre-vælger og Konservative og alle jer andre der støtter hendes samfundssyn passivt og aktivt.


------------
Sammenhængskraft - og Havehygge-idyl i rare Danmark.


Hist på en PIND - de alle sad .... trala-la-la-la-la,la - la-la - la

Kiggede opå at det hele Skred .... trala-la-la-la-la,la - la-la - la

Højt at flyve en Krage Sked .... trala-la-la-la-la,la - la-la - la

Hele baduljen blev ved og ved .... trala-la-la-la-la,la - la-la - la

( Melodi - Højt en Krage, sad )

Af Ben Chaabane 13:51 19. FEB

Hej Rune

Tak, for en flot og sagligt funderet blog. Jeg har tit diskussioner med venner om sager som disse, i fora som altid påkræver saglig dokumentation førend argumenterne kan accepteres. Alle har en holdning om den sidste uges begivenheder, men kun meget få formår at holde diskussionen i sagligehedens tegn.

Og må jeg høre dig, som en lille stikpille, hvilken term vil du, som arbejder med medierne, bruge i stedet for ordet "indvandrer" eller "dansker af anden etnisk herkomst"? Mit indtryk af termer og definitioner, er at de er til for at kunne give os en "os og dem" følelse, lige meget i hvilken sammenhæng disse definitioner skabes. Er det overhovedet muligt at definere indvandrere og deres børn som anden, end netop det? Hvorfor er det at vi finder det så svært i dagens Danmark?

Af Lolland 15:14 19. FEB

Desværre er der nogle politikere som ser det som deres fornemmeste opgave at generere mest muligt fremmedhad og oppiske en generel stemning af muslimforskrækkelse.

Een af disse utroværdige politikere er Peter Skårup fra DF.
Denne person benytter enhver lejlighed til at tale om ytringsfrihed, men hvis man skriver indlæg på hans blog ignorerer han dem bare.... ingen godkendelse...

Derfor tillader jeg mig at vise bloglæserne hvad der gemmer sig bag den kyniske DF´ers plapren op om ytringsfrihed og viser her hvad Skårup prøver at feje under gulvtæppet----


copy/paste fra de kommentarer Skårup ikke ønsker at godkende:

Peter Lolland, Torig L den 17. Feb kl. 9:19: Din kommentar afventer godkendelse.

Hej Peter

Hvor ved du fra at der var mordplaner??

At Hestapo totalt udokumenteret påstår det, er intet sandhedsbevis… her i landet bruger vi normalt domstolsafgørelser…

Da Mogens Camre fik dom for ulovlig våbenbesiddelse var det ved en domstol, eller tager jeg fejl??

Da Pia Kærsgård fik dom for ulovlig våbenbesiddelse og for at optræde truende på offentlig vej med dette våben, var det ved en domstol, tager jeg fejl i det??

Og så lige et par ting angående ytringsfrihed…

Hvorfor er det så vigtigt at “vi” har ret, ( og pligt?) til at benytte enhver lejlighed til at nedværdige, håne og latterliggøre muslimer??

I socialnationalister er godt nok nogle ynkelige tudefjæs når ytringsfriheden bruges mod jer selv… men det må I jo leve med…
der er så vidt jeg erindrer mig faldet retsafgørelse for at det er helt ok at kalde f.eks nogle af Pia Kærsgård´s udtalelser for racistiske…

Eller tager jeg fejl?

Disse mine eksempler er alle domme fra danske retsinstanser…
Hvorfor er man retsløs i dette land hvis man ikke lige passer Hestapo eller DF????

Eller tager jeg helt fejl Peter…

Du må meget gerne belære mig, men fri mig for den der utiltalende fremmedhetz som I er berygtet for…

Kom forresten til at begå en stavefejl da jeg søgte på dit parti…
kom til at skrive dansk fjolseparti i stedet for dansk folkeparti….

Ikke at den gjorde den store forskel, men prøv bare selv..

Peter

...............

Peter Lolland, Torig L den 18. Feb kl. 12:03: Din kommentar afventer godkendelse.

Hej Dennis

du skriver
“Problemet er ikke blot fascistiske imamer, der opildner unge til alt muligt sindssygt, men fascistiske religiøse i det hele taget.”

og det har du helt ret i… men der kan med al mulig ret tilføjes de DF folk som griber enhver lejlighed til at puste til ilden…

Espersen, Kærsgård, Camre, Messersmidt, Skårup, Langballe, Krarup plus de utallige læserbrevsskribenter tilknyttet og udkommanderet fra DF er yderst aktive i forsøgene på at skabe så megen utrykhed som muligt…
efter min mening er deres optræden udansk….

om det er en muslim der ligger med røven i vejret og beder… eller er en jøde som iført spytkrøller og bederem står og bukker i den samme fanatisme er mig ligegyldig… de har lov til at dyrke deres religion som de har lyst til…

men at et socialnationalistisk landsbyparti som DF får lov til at ødelægge den danske retsstat finder jeg afskyeligt…
med dømte kriminelle i spidsen søger dette parti at piske en stemning op ved enhver lejlighed… men da de jo er det eneste dette parti har at byde på, altså fremmedfrygt og fremmedhad er det hvad man kan forvente…

men jeg mangler altså stadigvæk at Skårup sandsynliggør at der skulle forelægge mordplaner… eller løber han bare med en gang spin, iscenesat for at give en falleret politiafdeling som Hestapo lidt medvind…

og sandelig om ikke al snak ov fangetransporter og overflyvninger er forstummet…. plus tilsagn om flere penge….

er det tillidsvækkende?

Peter

......................

Peter Lolland, Torig L den 19. Feb kl. 10:55: Din kommentar afventer godkendelse.

Hej Peter

jeg venter stadig på godkendelse af mit indlæg…

jeg håber da at din opfattelse af ytringfrihed er af en sådan lødighed at du er i stand til at modtage kritik og ikke bare gemmer indlæg under gulvtæppet ( undlader at godkende ) hvis de ikke lige passer dig???

eller tager jeg fejl, er hele den opreklamerede hysteriske råben op om ytringsfrihed bare et spin?

Peter

...............

citater slut

så meget for Peter Skårup´s ytringsfrihed....

venlig hilsen Peter Lolland

Af Bork 15:16 19. FEB

Visitationszoner blev indført pga. den stigende grove vold i Københavnsområdet. De fleste episoder havde kriminelle med udenlandsk baggrund som hovedpersoner. Ifølge data som Danmarks Statistik offentliggjorde i 2006 var volds-kriminalitet blandt mænd fra ikke-vestlige lande 60 pct. højere end for den øvrige befolkning. 60 pct.!!! Derfor er det kun naturligt, at mænd fra ikke vestlige lande bliver visiteret oftere end andre. Hvem er for resten disse Drengene fra Nørrebro? De siger selv, at de er ”meget almindelige unge ligesom almindelige danskere”. Alligevel har deres talsmand en dom på halvandet års fængsel for bedrageri. Almindelige danskere, og for den sags skyld almindelige indvandrere, plejer ikke at have den slags pletter på deres straffeattester…
Ang. overskriften om den tilbagevendende politi-racisme, var man ikke uskyldig indtil det modsatte er bevist? Gælder det ikke også for politiet?

Af Rasmussen 15:45 19. FEB

Som sædvanlig prøver den rabiate tosse, REL, at dreje det derhen hvor politiet "selvfølgelig gør deres bedste" men at de ikke tager hensyn nok til alle voldspsykopaterne! I week-enden delte terrororganisationen Hizb ut-Tahrir løbesedler rundt i København med budskabet om at muslimerne skulle "svare beslutsom igen" hvilket vel kun kan tolkes som opfordring til terroranslag! På Nyhedsavisen hjemmeside kan vi i dag læse at den Århusbaserede iranske professor, Mehdi Mozaffari, udtaler at alle disse kriminelle muslimske indvandrere er blevet opdraget til at have et religiøst had til demokratiet og i virkeligheden hører hjemme i Afghanistan! Som han udtaler: "De brænder de demokratiske skoler af men ikke de koranske skoler"!

Af Lolland 15:54 19. FEB

Thomas

Hvordan ser du på at en ældre respekteret herre bliver tiltalt på en uartig måde af en politibetjent som øjensynligt har racististike sympatier?

Hvordan ser du på at denne herre bliver slået med knippel i overværelse af unge mennesker??

Er det en opførsel fra en politibetjent som indgyder respekt?

Er man kun voldspsykopat hvis man ikke tilhører den danske folkekirke....

Og er man en rabiat tosse hvis man er af den opfattelse at politifolk fanden galeme har at opføre sig ordentligt?

Disse enkeltstående uniformerede bøller bør smides ud af korpset i unåde... hellere i går end i dag

Peter

Af Jakobsen 20:00 19. FEB

Khader træder igen i karakter.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/02/19/035059.htm
"Khader: "Integrationsindustrien" har spillet fallit
19. feb. 2008 04.06 Indland
Ny Alliances leder Naser Khader vil have ryddet op i det, han kalder integrationsindustrien efter den seneste uges optøjer.

- Her til morgen var der en integrationskonsulent, der på TV begrundede urolighederne med diskrimination, men det er til at kaste op over.

- I stedet for at kræve, at forældrene vågner op, så fodrer konsulenterne de her utilpassede unge mennesker med argumenter og dårlige undskyldninger, siger Naser Khader til Berlingske Tidende.

Vi bor altså i Danmark
- Det har slået mig, at de her integrationskonsulenter som regel når frem til, at det er samfundets skyld. Der er ingen, der forklarer de utilpassede mennesker, at det altså er Danmark, vi bor i - og ikke Gaza, siger Naser Khader."

REL burde føle sig ramt, men det vil nok være for optimistisk at håbe på.

Interviews i tv med adskillige ballademagere har da også vist at undskyldningerne skriger til himlen og i alle mulige desperate retninger. sørgerligt at folk som REL fodrer dem med undskyldninger til stadighed.

Ville han nogensinde forsvare racisme med den slags desperate undskyldninger i alle retninger som forklaring på usle overfald?
Med hans egne ord - Hvorfor er der kun muslimer der skal behandles sådan?

Af Mikkelsen 20:54 19. FEB

Peter Lolland,

Al ære værd at du kommenterer Skårups blog. Men du burde vide at 'ytringsfrihed' betyder én ting for dig, og én ting for Skårup & hans tropper.

Af Abildgaard 21:03 19. FEB

En rigtig god kommentar Engelbrecht - tak!

Jeg har siddet og laest alle kommentarerne her igennem,og er dybt chokeret (men ikke overrasket) over nogle danskeres kometarer!

Jeg er selv dansk, med et typisk skandinavisk udseende, men valgte for mange aar siden Danmark fra. Dette betyder at jeg i dag er indvandrer i mit tredje land udenfor Danmark. Jeg er ogsaa nogle gange blevet diskrimineret, af den simple grund at jeg ikke var foedt i det paagaeldene land jeg boede i,og som alle andre individer - tjah, saa har min reaktion altid vaeret at forsvare mig. Det var i situationen ikke engang noget jeg taenkte over - ganske enkelt en menneskelig reaktion! Altsaa havde det intet at goere med, hvor jeg eller mine foraeldre var foedt, hvilken hudfarve jeg har, og da slet intet med religion at goere! Mennesker er ens, uanset hvilken familie, eller hvilket land de kommer af!

Jeg er af den opfattelse, at alle mennesker forsvarer sig hvis de foeler sig uretfaerdigt behandlet, og det gaar over min forstaaelsesevne,at danskerne mener de har flere rettigheder paa denne planet, end alle andre mennesker har!?

Naar man har Dansk pas eller blot har lov at bo i landet, saa boer man blive behandlet,og omtalt paa noejagtigt lige fod! Dette er tilsyneladende utroligt svaert at forstaa - og isaer da af de danskere som kan datere deres familie hundreder af aar tilbage! DET er helt utilgiveligt!

Politiet....du som skriver, at deres uddannelse burde vaere svaerere og laengere -ja, maaske! Jeg arbejdede engang for mange aar siden i en bank, hvor man - hvis man sagde et nedvaerdigende ord til en kunde blot en gang,saa var det ud, uden mulighed for genansaettelse, og med en daarlig anbefaling.Maaske noget lignende ville hjaelpe paa politiets opfoersel i Danmark!?

Hvad angaar de tunesere som sidder faengslet for noget de MAASKE har taenkt paa at goere, og som - ifoelge Danmark,ikke skal have ret til at faa deres sag fremstillet for en dommer - jeg gider ikke engang kommentere det. Det er det laveste jeg nogensinde i mit liv har oplevet fra mit land!

Da jeg stadig har mennesker i Danmark, som jeg elsker og holder af, haaber jeg at I besinder Jer kaere danskere, foer det gaar helt galt for Jer!

Af Jakobsen 00:20 20. FEB

De mennesker som begår alt det lort vi har set i den sidste uge kommer aldrig til at tage et ansvar i livet.
De undskylder lortet med alt muligt fra himmel og jord, og selvom vi oplever det i alle andre europæiske lande hvor der ikke findes DF´er(yndlingsundskyldningen) så giver det ikke stof til eftertanke.
Det skal være politiets skyld, mediernes skyld, samfundets skyld.

Det må være dejligt at kunne leve så ansvarsfrit at man kan give andre skylden for sine lortehandlinger - vi kan være sikker på at når vi fortsætter disse undskyldningsblog, så lærer vi dem i hvert fald aldrig andet end at de kan give andre skylden for deres handlinger.

Er det samfundets skyld at hver så mange indvandrere står udenfor arbejdsmarkedet i en tid hvor alle kan bruges - selv dovne kunstnere?
Den undskyldning kunne til nøds bruges i 90erne hvor man kiggede efter efternavn, men nu er alle velkomne og modtages med kyshånd på et arbejdsmarked, hvis altså de kan finde ud af overholde reglerne, og hvis altså ikke det var mere interessant at gå på på kontanthjælp i dette enorme velfærdsparadis og benytte denne kedsomhed til at lave ballade.

Af Schmidt 02:22 20. FEB

Hvorfor er det så hulens vigtigt for alle - og åbenbart især for dem der gør sig til talsmænd for det danske samfund - at fralægge sig ethvert ansvar.

Der er stadig INGEN der siger det er ok at brænde skoler af eller at folk ikke skal stilles til ansvar for den slags. Man er bare nødt til også at tænke konstruktivt og præventivt fremfor bare mere straf og mere gæld til de der sikkert allerede står økonomisk i til halsen (forældrene).

Det virker lidt som alle de, der går skræmte rundt og frygter, at vi ender i en religionskrig med muslimerne gør ALT hvad de kan for at bringe os i denne tilstand. Folk skal behandles med respekt - også politifolk - også AF politifolk.

Af Poulsen 07:25 20. FEB

Konstruktivt og ansvarsfuldt siger Henrik Schmidt.
Vi har gennem 20-30 år haft udgifter på 30-40 millarder på årsbasis der alene anvendes til flygtninge indvandrer problematikker.
Det virkelige spørgsmål der bør stilles er: Kan vi overhovedet forvente at komme længere af denne vej, eller skal vi til at tænke i andre baner fir at løse problemerne? Flere penge til "dialog" orienterede løsninger er en ren FALLIT erklæring.

Af Lolland 08:42 20. FEB

@4578

hej Kristian

ja, jeg er helt på det rene med at Skårup og medløberes opfattelse af ytringsfrihed er helt anderledes end min.

og jeg er helt på det rene med at opfattelsen af retssikkerhed er ganske anderledes....

disse DF´ere ynder i deres forsøg på at piske en stemning op, at fremstille udlændinge som terrorister og kriminelle.

helt ynkeligt når man erindrer sig hvordan partitoppen omfatter dømte kriminelle, men det er jo "dem" de etnisk rene danskere (bortset fra messersmidt som vistnok er tysk )

Mogens Camre er så vidt jeg ved dømt for våbenlovsovertrædelse og der er vist også noget med hashsmugleri fra Norge til enten Finland eller Sverige

Pia Kærsgård er dømt for ulovlig våbenbesiddelse og for at true med omtalte våben på offentlig vej...
og der er retsafgørelse om at det er helt legalt og på sin plads at kalde flere af hendes udtalelser for klart racistiske....

Om Messersmidt heilede i sin brandert kan nok ikke sådan bevises.... men er bevisførelse ikke en gammeldags ting i disse terrortider?
Kærsgård har ihvertfald udtalt ad MISTANKE er nok til at udvise udlændinge uden at de har været fremstillet for en dommer og kendt kyldig i noget som helst.

Hvis denne retsopfattelse er standarden i vort kære fædreland i disse tider, ville det så ikke være på sin plads at deportere tyskeren??
statsborgerskabet burde vel kunne tages fra ham, såden rent administrativt, eller?

forresten har Skårup ikke godkendt mine indlæg på hans blog....
så din analyse af at DF har en anden opfattelse af debat og ytringsfrihed er ganske klart bullseye.. godt set

vh
Peter

Af Schmidt 09:25 20. FEB

Hvad mener du alternativet er, Martin? Koncentrationslejre? Gaskamre? ;-)

Af Abildgaard 09:39 20. FEB

Til Martin fra Aarhus,

Jeg synes du skulle proeve at kigge ind i dig selv og spoerge, 'hvem skabte situationen/problematikken'?

Kunne det eventuelt vaere en situation Danmark selv har skabt?

Jeg er langt fra religioes, men der er en saetning fra Biblen jeg altid godt har kunnet lide: Vaer mod andre, som du oensker de skal vaere mod dig!'

Proev det - det goer ikke ondt!

Af Lolland 09:41 20. FEB

@4583
Martin

Du skriver bla.a
citat:
"skal vi til at tænke i andre baner fir at løse problemerne?"

en delløsning kunne være at opdrage dansk politi i den ånd at det er UTILGIVELIGT at uvorne og rachistiske politibetjente antaster agtværdige og velrenommerede borgere på gaden med ukvemsord og endda slår en ældre herre helt umotiveret med knippel i påsyn af unge mennesker.

hvis en politibetjent har et sådant temperement at han/hun ikke kan styre sine fremmedfjendske opfattelser ville det være formålstjenligt at vedkommende forlod korpset...

Politiet er der for at tjene og beskytte.... ikke for at rende rundt og chikanere fredelige folk på grund af hudfarve eller navn!

DF´s ulækre fisken i rørte vande er ikke befordrende for et samfund hvor sameksistens burde være målet...
men helt ærligt, bortset fra fremmedhad og fremmedfrygt har DF jo intet at byde på.... ynkeligt

Peter

Af Hansen 11:19 20. FEB

Det må være dejligt at være politi i Danmark, alt er en succes.

Hvis man finder knive i visitationszonerne er det et bevis på at taktikken virker. Hvis man ingen knive finder er det OGSÅ et bevis på at taktikken virker.

I hvilke andre brancher kan har man så flydende succeskriterier.

Det svare til at et medicinalfirma giver piller til raske og derefter påstår at pillerne virker, da dem der har fået pillerne jo er raske.

Af Poulsen 18:02 20. FEB

Ah så spillede Henrik Schmidt nazi-kortet. Den ultimative trumf. Hvor smagfuldt. Hvor seriøst. Klaphat.

Det eneste jeg siger er at vi bruger mere end nok penge på alle disse "ofre" som venstrefløjen har så travlt med at udråbe. Flere penge er IKKE løsningen. Dog synes Willy Søvndal at have vågnet op, i hvertfald oratorisk. Så mangler vi bare han sætter politisk handling bag ordene.

Af Schmidt 00:21 21. FEB

Martin, jeg er da ked af, at du føler at jeg "spiller nazi-kortet". Vil du fortælle mig, hvordan du så mener vi skal gribe problemerne an, hvis du hverken går ind for at løse dem eller fjerne dem?

Af Schmidt 00:24 21. FEB

(og i øvrigt mener jeg vist ordet "klaphat" ville passe bedre på nationalistiske stivstikkere, Martin - kender du en?) :)

Af Lolland 11:51 21. FEB

@4627

Martin

Din afværgemanøvre med at påstå der er spillet nazikort er gennemført ynkeligt....

Og så et direkte spørgsmål til dig....
hvordan stiller du dig til at enkelte politibetjente farer rundt på gaderne og opfører sig rachistisk?

Hvordan stiller du dig til at en øjensynlig ubrugelig politibetjent overdænger en ældre agtværdig herre med ukvemsord og tilsidst knippelslag, foran unge mennesker?

Mener du at svinsk opførsel fra etnisk "danske" politibetjente er befordrende for det vi vel alle ønsker må blive en god integration....?

Kunne være godt hvis du forholder dig til disse relevante spørgsmål og ikke som Peter Skårup i hans blog bare nægter at erkende at debat er gensidig udveksling af meninger og ikke bare fremsættelse af floskler og udokumenterede påstande

Peter

Af Poulsen 16:58 21. FEB

Løsningen er at udvise alle dem der ikke går ind for demokratiet. Og som viser det i deres handlinger og/eller ord. Ikke mere snak. Handling.

Der er masser af steder på jorden hvor de kan få deres behov for at blive undertrykt, opfyldt. De skal videre.

Angående Peter Lolland og politiet, så mener jeg at politiet skal handle og agere indefor gældende regler, og mig bekendt har vi systemer der tager sig af dette. Og indtil videre er der altså hverken tiltalt eller dømt nogen betjente i forhold til de unges påståede terroerhandlinger med ildspåsættelser etc. Og det er det jeg forholder mig til. Dine påstande er indtil videre baseret på løse rygter og almindelig gadesnak og useriøs medie snik-snak.

Af Lolland 17:15 21. FEB

4689

Martin

Baseret på løse rygter og gadesnak??

jamen er det ikke nok da efter de nye "regler" med at MISTANKE er nok????

ja, en ting har du ret i... det er ikke til at få en uværdig politibetjent afsløret medmindre der forelægger optagelser lyd/eller video

men du er øjensynlig tilfreds med en politibetjents udtalelser??

så skal jeg lige henlede din opmærksomhed på at flere politibetjente har bekræftet det er deres opfattelse der er brådne kar i korpset...

Peter

Af Hansen 14:09 22. FEB

Akkeja - den danske fornemmelse for historie, for slet ikke at nævne evnen til at se ud over egen snudetip, fornægter sig ikke.

Et kort historisk tilbageblik:

I 1980 og 81 var der voldsomme uroligheder i adskillige engelske byer, først og fremmest Brixton, Bristol, Handsworth, Chapeltown samt Toxteth. Jeg var selv i Liverpool under Toxteth-urolighederne, og det var reaktioner der får de forgangne dages begivenheder til at ligne en søndagsudflugt med Indre Mission.

Men årsagerne var de samme:

a) visitationszoner - hvor der sjovt nok kun visiteredes sorte og asiater, selv om beboerne var en yderst blandet skare
b) udbredt og voldsomt magtmisbrug fra politiets side, rettet mod sorte og asisatiske unge mænd
c) udbredt arbejdsløshed blandt ikke-hvide unge, især mænd

Jeg synes det er dybt tragisk, at vi har både et magtapparat og en regering, der har SÅ lidt styr på nyere historie - har SÅ lidt styr på hvor galt det går når der gives for vide magtbeføjelser - og VED så ustyrligt lidt. Eller hvis de VED, at de så handler mod bedre vidende.

Det var ikke oppefra-og-ned-styring, og slet ikke hårdhændethed, der virkede de steder der gjorde noget ud af årsagerne til urolighederne. Det var naboer, det var aktive mennesker i de enkelte byer, der gik ud og sagde "vi bor her dør om dør. Vores unger går i samme skole. Vi handler i de samme butikker. Vi er sgisme NØDT til at tale med hinanden, ellers dør vores kvarter/by".
Toxteth er stadig et fattigkvarter. Der er stadig kondemnerede huse i massevis. Der er stadig en højere arbejdsløshed end generelt (men det er der nu i hele Liverpool). Men problemet i Toxteth i dag er ikke racisme, selv om den findes. Det er narkotika og alkohol.

Resten klarer mennesker selv, når de vil. De, der burde sætte sig ned og læse om England i 80erne, er dem der gerne vil halve ghettoer, uroligheder og lignende - for så får de en undskyldning for etnisk udrensning, som jo er det de gerne vil men ikke tør sige.

Af Wagner 15:48 16. JUN

Angående de løse påstande om, at politiet skulle kunne finde på at bede folk smide alt tøjet på offentlig vej, så fandt jeg dem ærlig talt noget fantasifulde.
Lige ind til, at jeg for et par timer siden observerede et rimelig obskurt tilfælde af slagsen. Godt nok en etnisk danskers behårede hvide røv samt et par stikkelsbærben, og ikke sådan at jeg dånede som et par ældre damer nær gjorde, men påfaldende er det nu at politireformens effektivitet omsider er slået igennem. Men cykler man nøgen i en fredelig demonstration, så er fanden alligevel løs i Laksegade.

Af Anakister 01:28 26. JAN

Martin fra Århus!

Du skrev noget forfærdeligt og udemokratisk vrøvl. Bl.a. dette:

"Løsningen er at udvise alle dem der ikke går ind for demokratiet. Og som viser det i deres handlinger og/eller ord. Ikke mere snak. Handling."

Vi er mange arisk udseende danskere som ikke går for demokratiet. Hvad skal der ske med os? Skal vi også udvises/deporteres? Og i givet fald hvorhen?

Mener du at det er særligt demokratisk med tanke på menneskerettigheder og almene frihedsrettigheder at udvise borgere pga. deres politiske/religiøse holdning?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Rune Engelbreth Larsen

En humanistisk blog af Rune Engelbreth Larsen.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

 

Bøger af Rune Engelbreth Larsen




FRIHED OG RETFÆRDIGHED

»Nummer Seks er naturligvis et dæknavn for Rune Engelbreth Larsen. For i sin seneste bog 'Frihed og retfærdighed - Arv og aktualitet' gør han op med visse totalitære tendenser, der i mere subtil form har infiltreret demokratiske retssamfund ... Resultatet er et mærkeligt væsen ... gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed ...«
(Anders Engberg-Pedersen, Weekendavisen)

> Bestil bogen her

Ny bog af Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde
DANMARK ER EN KVINDE
'Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur' er en odyssé til 30 danske naturperler i ord og billeder. Fra Grenen og Råbjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm har forfatteren over et år gennemrejst nogle af landets smukkeste landskaber - for første gang.

»Han gi'r os Danmark - og naturen tilbage« (Karen Syberg, Politiken)

»Fornemt værk ... fantastiske billeder« (Jens-Martin Ipsen, Berlingske Tidende)

> Uddrag og fotos fra bogen
> Bestil bogen portofrit her

 
 

Engelbreths links

HUMANISTISKE LINKS
> Center for Positiv Integration (blog)
> Center for Rets- og Politiforskning (blog)
> Det tabte land (Kjeld Hansen)
> Danmarks Løver (frihedsbevægelsen)
> Eftertanke (Jens-André P. Herbener)
> Faklen.dk (red.: Carsten Agger)
> Herbener.dk (Jens-André P. Herbener)
> Kritisk journalistik (Nalle Kirkvåg)
> Leyla Tamer (blog)
> Mardi (Flemming Chr. Nielsen)
> Modspil.dk (Carsten Agger)
> VHS (Ole Sandberg)

ANDRE SIDER AF OG MED ENGELBRETH
> Danarige.dk
> Forlaget Dana
> Humanisme.dk
> Panhumanism.com

ANDRE ARTIKLER AF ENGELBRETH
> Oversigt over månedens samlede indlæg

DEBAT-ADFÆRD PÅ BLOGGEN
> Debatregler på denne blog