|
|
|
|
Mest kommenterede
Per Ramsdal redder liv, DF vil fængsle og fyre ham
847 Kommentarer
Blog Rune Engelbreth
Humanistisk blog med kritiske kommentarer til politiske begivenheder.
Blogs
- 07. feb 2010 KL. 10.00
- 06. feb 2010 KL. 23.28
- 05. feb 2010 KL. 10.36
Seneste debat
- 09. feb 2010 KL. 10.18
- 09. feb 2010 KL. 10.13
- 09. feb 2010 KL. 08.10
- 09. feb 2010 KL. 07.52
- 09. feb 2010 KL. 03.00
- 09. feb 2010 KL. 00.01
- 08. feb 2010 KL. 16.13
- 08. feb 2010 KL. 10.51
- 08. feb 2010 KL. 09.19
- 08. feb 2010 KL. 08.05
Seneste tv-analyse
Mest læste Debat
- 06. feb 2010 KL. 07.00
- 08. feb 2010 KL. 09.19
- 09. feb 2010 KL. 10.18
- 05. feb 2010 KL. 13.15
- 11. sep 2009 KL. 16.48
- 06. feb 2010 KL. 13.00
- 12. dec 2009 KL. 11.40
- 12. nov 2009 KL. 13.46
- 23. jan 2010 KL. 22.37
- 03. feb 2010 KL. 14.46
Joblinks
- 08. feb 2010 KL. 15.19
- 08. feb 2010 KL. 13.41
- 08. feb 2010 KL. 10.55
- 08. feb 2010 KL. 10.52
- 08. feb 2010 KL. 10.49
Enhedslistens tavshed
| tekst | 49 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Asmaa Abdol-Hamid reflekterer i dagens Politiken over den storm, hun rejste som folketingskandidat for Enhedslisten - og de erfaringer, hun har gjort sig. Her et udpluk af det lange indlæg:
Jeg synes, det var stærkt beklageligt, at et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse valgte at indkalde til et ekstraordinært årsmøde i efteråret alene med det formål at diskutere mig.
Ikke fordi jeg ikke kunne klare en tur til igennem møllen. Men fordi det var at sætte medlemsdemokratiet ud af kraft - medlemmerne havde jo få måneder forinden valgt mig som kandidat. Venstrefløjen har for mig altid stået for basisdemokrati og som et opgør med topstyring, men der røg nogle af mine illusioner.
Desuden havde jeg altid regnet med, at venstrefløjen ville stå fast på sine principper og ikke lade sig styre rundt i manegen af journalister eller borgerlige politikere og kommentatorer. Men også der tog jeg fejl. Da det begyndte at blive lidt svært, startede udsalget også på den konto. Derfor er det også beskæmmende, når et flertal i selv samme hovedbestyrelse nu vil give mig skylden for det dårlige valg. (…)
Jeg tog rundt i hele landet og talte politik. Mødte nogle af de mennesker, som Enhedslisten - og andre partier - aldrig nogen sinde plejer at få i tale. Og jeg endte da også med at få et godt personligt valg. Så ingen skam herfra. Efter valget, hvor jeg har holdt mig meget i kulissen, er Enhedslisten da også fortsat med at dykke i meningsmålingerne.
Så det kunne jo tyde på, at det skyldes andre ting end mig, for eksempel det (manglende) politiske indhold. Det vender jeg tilbage til. (…)
For et par uger siden gik Villy Søvndal ud med krasse udtalelser mod de udemokratiske kræfter i vores samfund. Og han opfordrede muslimer til at deltage i demokratiet i stedet for. Jeg deler Villys opfattelse af, at vi skal bekæmpe de udemokratiske kræfter. Jeg har flere gange selv prøvet at blive udsat for eksempelvis Hizb-ut-Tahrirs angreb på mig, fordi jeg som kvinde vil deltage i demokratiet. Men Søvndals ord klinger hult, når man husker på, hvad han sagde, da jeg valgte at stille op til Folketinget: »Asmaa hører ikke hjemme på venstrefløjen.« (…)
Og mens SF brager derudad med det ene vidtgående forslag i forhold til de netop overståede uroligheder efter det andet, ja så er der til gengæld larmende stille hos Enhedslisten. SF har bevæget sig så meget mod højre, at det leverer et kæmpe rum til politiske udmeldinger. Men hvad sker der? Næsten ingenting. Hvor var den massive protest over de administrative udvisninger? (…)
Man må spørge sig selv: Hvis valgkampen og tacklingen af de netop overståede uroligheder er symptomer, hvad er så sygdommen? HVad er det, der sker og ikke sker på venstrefløjen for tiden.
Det er jo for det første åbenlyst, at venstrefløjen ikke har overbevisende analyser, politik og ikke mindst praksis, når det gælder de udfordringer, vi står over for, når man taler om det, som ofte kaldes det multikulturelle samfund. Enten stikker man hovedet i busken, som Enhedslisten, eller også sælger man ud af arvesølvet som SF. (…)
For hvis ikke venstrefløjen kan påpege, at for eksempel urolighederne gennem de seneste par uger drejer sig om et socialt oprør, hvem skal så? (…)
Hvis man vil udvikle konkrete, overbevisende og mobiliserende svar på for eksempel urolighederne, så må man altså bevæge sig derud. Eller herud, skulle jeg måske skrive, for jeg er her allerede. Danmark er ved at opleve dannelsen af en ny underklasse, og det er om noget venstrefløjens opgave at handle på det. (…)
For at kunne stå frit - og også give Enhedslisten en chance for at udvikle sin politik - har jeg valgt at springe opstillingen som folketingskandidat over i år. Men kun i år. Til næste år kan både Enhedslisten, venstrefløjen og jeg have rykket os meget. Så det er på ingen måde et farvel til Enhedslisten eller partipolitik. Her bliver ikke smækket med døre. Og Søren Espersen og andre, der måtte håbe, at de aldrig så mig på Folketingets talerstol, skal heller ikke glæde sig for tidligt. Jeg beholder naturligvis min suppleantpost og kommer op på den talerstol før eller siden.
Asmaa Abdol-Hamid
Politiken, 28.2.2008
Når Enhedslisten gik tilbage til valget skyldes det naturligvis mange ting - dels at stemmeslugere som Pernille Rosenkrantz-Theill og Søren Søndergaard ikke genopstillede, dels at Ny Alliance både i partiets opgangs- og nedgangstider løb med hele den politiske opmærksomhed og dagsorden til venstre for Dansk Folkeparti.
Stormen om Asmaa Abdol-Hamid har utvivlsomt været den altafgørende begivenhed i partiets historie i flere år - men om hendes opstilling har fået markant færre til at stemme på liste Ø, end den omvendt har tiltrukket nye vælgere til partiet, er vanskeligt at opgøre i et lille parti, hvor selv afgørende vælgervandringer kan være marginale.
Det er til gengæld let at pege på, hvor ansvaret for den interne ballade i partiet ligger - det ligger hos Kjeld Albrechtsen, Bent Hindrup og Bente Hansen, der på populistisk levebrødspolitiker-manér cementerede det fiktive skræmmebillede af Abdol-Hamid som modstander af kvindefrigørelse og demokratiske værdier. Men det er naturligvis langt lettere endnu engang at gøre den fremmede fulgl, Abdol-Hamid, til syndebuk.
Mere fremadrettet er den berettigede kritik af Enhedslistens øredøvende tavshed. Søvndals kanon-succes med sin nyfundne Kjærsgaard-retorik har enten lammet det lille venstrefløjsparti, eller også har man ganske enkelt ikke kunnet trænge gennem mediemuren omkring SF med egne udspil.
I begge tilfælde er resultatet, at Enhedslisten er det eneste parti, der i 2008 har kunnet konkurrere med Helle Thorning-Schmidt i politisk usynlighed.
På en tredjeplads - dog langt over Thorning-Schmidt og liste Ø - kommer De Radikale. Ikke mindst Simon Emil Ammitzbøll har som en af de få kunnet slå igennem med offensiv kritik af regeringen under de uroligheder, der i en uges tid skyllede hen over visse bydele.
Men sagen er jo den, at netop opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid var den mest offensive og dagsordensættende begivenhed, Enhedslisten mønstrede i mange år, og at folketingsgruppen faktisk meget langt henad vejen stod stærkt på hendes kandidatur med en effektiv afvisning af rygtesmede og forargelse. Beslutningen om et ekstraordinært årsmøde var derfor det fatale håndklæde i ringen, som kun signalerede, at et flertal i hovedbestyrelsen alligevel gav op og gav efter, og dermed havde man naturligvis i realiteten allerede undsagt Abdol-Hamids kandidatur.
Det bliver vanskeligt at komme videre derfra.
Men hvis Enhedslisten opretholder den nuværende tavshed og ikke gør et effektivt og målrettet forsøg på atter at komme i offensiven og præge den politiske dagsorden, risikerer partiet i alle tilfælde at blive reduceret til et let modvilligt halehæng til Søvndals kampagnetog - meget mere overflødig kan man vist ikke blive som selvstændigt parti.
SF er blot blevet til Socialdemokraterne minus 5 procent, og det gør det ikke let for Socialdemokraterne, eftersom de selv har haft mindre held med at blive Venstre minus 5 procent. Og SF får endog ekstra rygvind, fordi mange af dem, som bestemt ikke tilhører SF’s fanskare blandt kommentatorer og politiske konkurrenter, hader Socialdemokraterne endnu mere og derfor gladeligt hepper på Søvndal for at se Thorning-Schmidt gå helt ned med sit skib.
Den slags gratis hjælp »udefra« kan partier som Enhedslisten og De Radikale næppe forvente, men må tegne en selvstændig og langt mere offensiv profil, der skiller sig klart ud og tør kæmpe for en anden dagsorden end Søvndal. Det er op ad bakke hele vejen, men hvis man vil vende vinden, må man også stå fast i modvind.
Mest kommenterede blogs
-
Hvor er tilliden og respekten for lærere og skoleledere?
Margrethe Vestager
-
SF-ledelsen holder vejret: Er Villys aura punkteret?
Peter Mogensen
-
Sarah Holm
-
Gade-sagen og demokratiets tilstand
Jeppe Kofod
-
Kristian Madsen
-
Henrik Dam Kristensens mekaniske kynisme
Rune Engelbreth Larsen
-
Villy Søvndal
-
Sagens kerne i Holbergskolens mødremøder
Asbjørn Sennels
-
Bøsserne
-
Lars Trier Mogensen
Seneste blogs
-
09. feb
Brian Nielsen i boksningens svar på Paradise Hotel
Søren-Mikael Hansen
-
09. feb
Danskerne vil hverken skære i service eller velfærd
Peter Mogensen
-
09. feb
Ditte Giese
-
09. feb
Niels Lunde
-
09. feb
Bøsserne
-
09. feb
Forsvar for Lars Løkke Rasmussen
Rune Engelbreth Larsen
-
09. feb
Dagens verdensblogger
-
08. feb
Milos Vendettas
-
08. feb
Julian Isherwood
-
08. feb
Thom Yorke i elektroniske hænder
Joakim Grundahl
-
08. feb
Styr spillet med din brødrister..tunge...tanker?
Thomas Vigild
-
08. feb
Philip Ytournel
-
07. feb
Lars Trier Mogensen
-
06. feb
Sagens kerne i Holbergskolens mødremøder
Asbjørn Sennels
-
06. feb
Vi beskytter vores kilder. Punktum.
Bjarne Schilling
-
05. feb
Universitetselefanter i en rodebutik
Jacob Fuglsang
-
05. feb
Gade-sagen og demokratiets tilstand
Jeppe Kofod
-
05. feb
Kristian Madsen
-
04. feb
Morten Garly Andersen
-
03. feb
Ristorante San Giorgio holder kvaliteten
Trine Lai




























En humanistisk blog med kritiske noter og kommentarer til politiske begivenheder og kulturelle strømninger af Rune Engelbreth Larsen. Læs mere om bloggen
NY BOG AF RUNE ENGELBRETH LARSEN:
»Enorm viden og indsigt ... Overbevisende!« (Kjeld Holm, Politiken)











.. men hvordan kan en kritik af regeringen set under de sidste ugers uroligheder lyde ?
Vi lever i det land i VERDEN hvor der er mindst forskel på rig og fattig. Vi lever netop nu i en højkonjunktur, hvor det er muligt for alle at få et job - og en uddannelse, betalt af staten. Hvad mere kan vi gøre ?? Skal vi indføre en positiv særbehandlig af indvandrere ? Eller er REL og andre stadigvæk af den opfattelse at det er "tonen i debatten" der får unge til at gå amok og sætte ild til skoler og biler ?
Konkret, hvor har regeringen fejlet ? Jeg har ikke hørt en troværdig kritik endnu.
Jeg har stor sympati for Asmaa og synes også, at hun har været udsat for en urimelig hetz og grundløs mistænkeliggørelse. Men den stadige klagesang over, at hendes placering på Enhedslistens opstillingsliste blev taget op til revision, er udtryk for en ubegrundet forurettelse.
Efter en meget stormomsust periode, hvor Asmaa flere gange havde vist sig i medierne langt fra at være på retorisk, analytisk og politisk substantielt niveau med Enhedslistens skarpeste kandidater, var det helt legitimt og i overenstemmelse med almindelige demokratiske spilleregler, at hendes forhastede topplacering på listen blev revurderet. Det er klart, at den medieorkan hun kom ud i var medvirkende til at udstille hendes svagheder, men faktum var, at hun ofte ikke fremstod som en kandidat, der var på omgangshøjde med de fremmeste folk fra Enhedslisten, hvad angår den nødvendige verbale og intellektuelle skarphed. At hendes urimeligt udsatte position så rent faktisk forudsatte, at hun var skarpere end de skarpeste, er naturligvis uretfærdigt, men ikke desto mindre end faktor som spillede ind. At have de rigtige holdninger er ikke nok, hvis man skal være blandt spidskandidaterne for et lille presset parti, desværre. Med mere politisk erfaring kan der naturligvis rådes bod på de mangler, og så ser jeg meget gerne Asmaa tilbage i en topposition.
Angående Enhedslistens påståede rungende tavshed, må man vel have lov til blandt andet at henvise til Johanne Smidt Nielsens fine optræden i Debatten DR2 om urolighederne i sidste uge og hendes udmærkede kronik for ganske mylig i Politiken. Helt tavs og apatisk kan den glimrende Smidt Nielsen altså ikke beskyldes for at være.
Men mere offensiv manifestation af venstrefløjssynspunkter er naturligvis altid velkommen.
Hvem er der tilbage for REL på det indvandrerpolitiske område?
SF har meldt klart ud i indvandrerdebatten. Omsider. Enhedslisten har svigtet Asmaa. Ikke underligt. Radikale ligger underdrejet. Ny Alliance kunne ikke levere varen. Og socialdemokraterne render i hælenen på den offentlige mening.
Og det humanistiske parti, som REL selv var med i, er lukket.
Det er ikke nemt at være REL længere. Ensom og forladt.
Om det var en omgåelse af medlemsdemokratiet at Asmaas opstilling blev taget op til revision ved jeg ikke nok om Enhedslistens opstillingsregler til at afgøre, men selve opstillingen stank langt væk af den type populisme som, gør at alle kendte mennesker kan blive opstillet for alle partier uanset holdninger og talent – Asmaas talenter ufortalt.
En populisme hvor en folketingskandidat vigtigste mærkesag er genindførsel af morgensangen i skolen.
Jeg tror at det skuffede rigtig mange Enhedsliste vælgere og bidrog i ikke ringe grad til det dårlige resultat.
At Willy så finder det betimeligt på at skyde på en, både holdnings og medlemsmæssig, marginal gruppe islamister som Hizb-ut-Tahrir, gør vel ikke nødvendigvis at Enhedslisten skal hverken følge trop eller tage afstand.
@Esben Skovgård
Det drejer sig ikke specielt om tonen i debatten, men om udhuling af de basale menneskerettigheder, så som retten til ikke at blive visiteret uden begrundet mistanke og til ikke at blive udvist fra familie, hjem og ejendele uden en domstolsafgørelse.
Jeg forstår godt at dem der ikke havde den muglighed jeg havde for at forlade landet føler sig klemt.
Man får sig et lille grin, hver gang REL udtrykker sig gennem sine blogs. Også mennesker bider fra sig, når de presses for hårdt, og ingen tvivl om at REL efterhånden føler sig svigtet og forladt af alle sine gamle venner...."og når de nu ikke vil lege med mig længere, så kan jeg da bare kalde dem dumme ting! Heldigvis er Asmaa stadig tilbage, så kan jeg tage mig lidt af hende ...hende er der heller ingen, der gider lege med".
Er der slet ikke plads til debat indenfor Enhedslisten? Eller er det almindeligt, at det går over i fornærmelse og angreb, når andre viser sig at have fået nye meninger i forhold til en selv - måske fordi DE er blevet lidt klogere? Har efterhånden også svært ved at forstå betydningen af ordet "populistisk", som nu bruges i flæng mod både SF og folk med "populistisk levebrødspolitiker-manér" indenfor ens eget parti. Er det mon bare et udtryk for desperation, et råb om hjælp fra en efterhånden ret ensom person?
"Det er ikke nemt at være REL længere. Ensom og forladt."
Kan det undre?
Når man gennem snart en menneskealder har haft forkerte meninger er tilhængerne vel efterhånden faldet fra. Bortset fra en enkelt eller to die-hards (eller hjernedøde?)
Dette er vel sådan ca blog nr 22 fra Engelbrecht om Asmaa-- manden er i den grad gået i selvsving-- ligesom hende der er enorm personfikceret omkring sig selv.
Frank Aaen redegør i Politiken for at han ikke synes Enh. listen har været tavse--
og nu er Enh. listens udtalelser og pressemeddelelser og lign. jo heller ikke det som journalisterne på dagbladene flokkes om vel ?
Jeg synes Asmaa får al den opmærksonmhed som hun kan trække hjem.
Er Enh. listen stille-- så er hun til gengæld så larmende at det overdøver alt andet som Enh. listen gør og siger.
For mig er der ingen tvivl om at Enh. listen kan takke opstillingen af en dogmatisk religiøs person for at Enh. listens normalt a-religiøse vælgere svigter i stor stil.
Der er simpelthen dømt signalforvirring i den grad.
Jeg synes det er enormt opløftende at der tilsyneladende er begyndt at vende noget fornuft tilbage i Enh. listen.
Folkeetingskandidater og partiafdelinger udtaler i stor stil at Asmaa var problemet i den overståede valgkamp.
Og Hovedbestyrelsens flertal gør det samme.
Jeg synes man skal tage skridtet fuldt ud og bede Asmaa om at trække sig for bestandigt.
Og så kan man tænke over hvordan man får rettet oppå den åbenlyse svaghed at landets i egen selvforherligelse mest indvandrerbvenlige parit aldrig har haft en Indvandrer i Folketinget.
DEt må da være muligt at finde en person der ikke er syltet ind i dogmatisk religion som på værdig måde kan repræsentere Enh. listen
REL har jo brugt den klassiske one-liner de andre gange, Asmaa har fået kritik for sine tvetydige eller dumme kommentarer "Det er fordi hun er muslim! og pressen er derfor efter hende".
At der så findes glimrende muslimske kandidater for både Venstre og folketingsmedlemmer fra SF, hvor religionen aldrig har været et issue, glemmer man.
Og faktum er jo at for Asmaa er religionen en kernesag, og det hænger ufatteligt dårligt sammen med at være et parti som Enhedslisten, som netop har (en af de få) historiske berettigelse i et opgør mod religion.
Det brev der citeres er en ynk og en typisk klagesang. "Det er de andres skyld." Havde et andet politisk medlem, beliggende knap så langt til venstre gået i medierne med en sådan omgang tuderi, var vedkommende blevet gjort til grin af samtlige politiske debattører og ikke mindst på denne blog.
Kunne man forestille sig en Paula Larrain skrige sin klage over sit nederlag og give alle andre end hende selv skylden, den dårlige omtale i Se og Hør, og den dårlige generelle medieomtale, ville man sige "tør øjnene og tag en kiks".
Med Asmaa skal hun tales efter munden på REL-bloggen, den kritiske tænkning stopper det sekund at der er tale om en "man holder med".
Jeg tænker også bla. her på den hetz-lignende omtale politikere der har taget et politisk spring mod højre(og endda over adskillige år som eks. Integrationsministeren), og at Asmaa skiftede fra S til EL er bare helt fint, selvom dette mildest talt også er noget af et skifte, som virkelig stank af politisk opportunisme.
Et par pluk:
"at hendes forhastede topplacering på listen blev revurderet."
Den topplacering var i allerhøjeste grad forhastet. Normal praksis er at man er 'vandbærer' i et parti i nogle år inden man bliver opstillet, og derved beviser sin villighed til at give en hånd med, også med det helt banale med at komme til møder, lave kaffe og sende post ud, samtidig med at man i samtaler, debatter og læserbreve beviser, at man har en instinktiv forståelse for - og evne til at udtrykke - partiets politik.
Der er en del manuelt arbejde i at være i et parti, og seriøse partier løber normalt ikke den risiko at opstille kandidater, der ikke har været solidt afprøvet i lokalforeningerne først. De Radikale havde samme problem for nogle år siden, da de i uhæmmet multikulturel begejstring var ved at opstille nogle rigtige fundamentalister.
Man skulle tro at EL havde lært af de Radikales erfaringer, men nej. Alt det hårde arbejde sprang Asmaa over. Hun fik lynhurtigt lov til at stille op til folketinget uden at hun havde vist sit værd i det praktiske arbejde - at hun lige var nægtet opstilling hos S - og at hun, i direkte konfrontation med partilinjen, betragter sig selv som dybt religiøs.
'Forhastet' er et mildt ord. Andre ville sige 'idiotisk'. EL har bestemt betalt prisen, omend de med nød og næppe klarede spærregrænsen i november.
"Det brev der citeres er en ynk og en typisk klagesang. “Det er de andres skyld.”"
Jeg har observeret, at det er et gennemgående træk for rigtig mange muslimer. Naser Khader, Benjamin Simsek her i Århus og andre solidt sekulære muslimer springer ikke på den vogn, men stort set alle stærkt religiøse gør. Det har jeg efterhånden set forbløffende mange gange i debatten. Og det er naturligvis langtfra et tegn på politisk modenhed at søge billige points på den konto.
Og så glæder jeg mig til EL vender tilbage til en sund religionskritisk kurs, skælder ud på kapitalismen og alt det andet, der hører til i det parti. Jeg er så træt af hele tiden at skulle høre om religion derfra...
Det er morsomt at se, hvordan de faste "debattører" her på siden falder over Rune med ren vrængen og ingen argumenter, blot fordi han tillader sig at ytre et synspunkt, de ikke er enige i.
Sandheden er, at Enhedslisten under forårets og efterårets helt uhyrlige mediestorm mod Asmaa Abdol-Hamid i det store og hele bakkede beundringsværdigt konsistent og loyalt op bag deres kandidat, som de ganske rigtigt også burde.
At Abdol-Hamid selv faktisk fik et ret godt valg, turde i sig selv bidrage til en benægtelse af påstanden om, at Enhedslistens dårlige do. skulle være hendes skyld. De medlemmer af Enhedslisten, som kom "mudrede" ud af hele den historie, var om nogen netop dem, som besluttede at falde hende og partiet i ryggen, da det gjaldt; Bente Hansen, Kjeld Albrehtsen, m.fl.
Det er måske forståeligt i betragtning af det pres, partiet var under, men det tjener dem ikke til ære, det har Engelbreth helt ret i. Også jeg anser det for højst sandsynligt, at Enhedslisten ville have fået et bedre valg uden denne signalforvirring.
Sandheden er at det er længe siden Sten Albrechtsen og andre udtalte disse ord om Asmaa--længe før valget.
og da Enh. listen stadigvæk ligger under spærregrænsen i de fleste meningsmålinger så det kan vel næppe være det som er forklaringen på signalforvirringen.
Rune Engelbrecht har ca 22 gange skrevet en blog omkring Asmaa -- så det må ligge ham meget på side--
Når jeg og andre tvivler på hans evner som politisk analysator skyldes det måske at han var formand for et parti i 5 år-- der evnede at få noget der lignede 0,1 % af stemmerne ved et folketingsvalg.
Signalforvirringen for Enh. listen består i, at partiet der altid har været et a-eligiøst parti pludselig stiller en erklæret dogmatisk religøs person op-- oven i købet en person der tydeligt skilter med sit religiøse tilhørsforholdm, så ingen kan være i tvivl.
Og Enh. listen har jo ikke bakket hende op i tykt og tyndt hele tiden, vel ?
Flere gange har de været ude og måttet sige at den og den udtalelse må stå for Asmaas egen regning.
F.eks. at hun mener at det er ok at optræde i burka på Folketingets talerstol.
Problemet er også det klassiske for Enh. listen med deres kollektive ledelse: Hvem tegner egentlig partiet ?
Nogen gange er det ligestillingsordføreren der korrekser Asmaa-- eller bortforklarer hende bemærkninger-- andre gange er det andre i partiet-
Det er just heller ikke befordrende for forståelsen blandt vælgerne.
Og så bebrejder hun Enh. listen at de har været tavse-
Enh. listen har faktisk sagt de samme ting som de altid gør--
men de har jo normalt ikke den store gennemslagskraft i medierne vel ??
Det kaldte vi i fagbevægelsen at pisse i sin egen rede.
Men Asmaa har til gengæld den helt store gennemslagskraft især i Politiken og især ved hendes uforbeholdne støtte Rune Engelbrecht, der har skrevet over 20 blogs om hende.
Når Enh. listen ønskede at indkalde til et nyt landsmøde om hendes kandidatur var det ikke fordi de var blevet nervøse og kastede håndklædet i ringen--
som Rune fabler om
så skyldes det det enkle fakta, at Enh. listen er et parti i splid med sig selv og at der er meget stor ulyst overfor Asmaa blandt mange af medlemmerne.
Hvilket også kommer til udtryk i den evaluering der nu er fremkommet af valget,
hvor flertallet i Hovedbestyrelsen , en række folketingsmedlemmer og en en række partiafdelinger klart siger, at Asmaa var et problem og det kostede stemmer.
Man har stemt om denne evaluering
og et mindretal i Hovedbestyrelsen erklærede sig uenige.
Så hvis jeg var Asmaa så ville jeg ikke være så sikker på, at hun bare uden videre kan vende tilbage om et år og indtage sin plads som en af spidskandidaterne.
Asmaa har kun en dagsorden - og det er hende selv! Indtil for 2 år siden ville hun godt hilse på mænd ved håndtryk. Det vil hun ikke mere! Dette koblet sammen med hendes tørklæde betyder at hun "stjæler" al opmærksomheden i hendes parti! Hun har jo ingen politik og bruger derfor ovennævnte mediestunts - hun har så at sige "intet tøj på"! Det næste bliver vel at hun helt smider tøjet og poserer i Playboy! Hun går kun efter at iscenesætte sig selv!
"At Abdol-Hamid selv faktisk fik et ret godt valg, turde i sig selv bidrage til en benægtelse af påstanden om, at Enhedslistens dårlige do. skulle være hendes skyld."
Nej, og det kan jeg underbygge. Jeg var nemlig valgtilforordnet i Gellerupparken, så jeg var tæt på sagen. Der kom rigtig mange af 'anden etnisk baggrund', der ville stemme på Asmaa, fordi deres imam havde givet dem besked på dem. Men de vidste ikke engang, hvilket parti, hun var opstillet for - for ikke at tale om, hvad dette parti stod for.
Nu var Asmaa ikke opstillet der, så de bad os om hjælp til at finde hende på listen. Vi kunne have bildt dem ind, at de skulle sætte kryds ved liste O, og så havde de gjort det.
Naturligvis kunne vi, af principielle grunde, ikke fortælle dem hvor de skulle stemme.
Jeg mener ikke at et venstreorienteret parti skal have stemmer fordi en præst eller en imam opfordrer til det.
Det er helt bagvendet--
Asmaa fik 3800 stemmer Enhedlisten tabte omrkring
38000 stemmer-- hun fik altså 10 % af dette tab.
Enh. listen ligger stadig og roder omkring spærregrænsen og det skyldes helt klart den signalforvirring og den indre splid der er i Enh. listen omkring hendes person.
DErtil kommer at Enh. listen kommer ind på tillægsmandater.
Dvs en stemme på Henning Hyllested i Esbjerg der er erklæret Asmaa modstander-- ville gå til hende, hvis Enh. listen fik 6 mandater.
En stemme på fagforeningsformand Tue Torzen i Nordsjælland ville også gå til Asmaa.
Idet Tue i Enh. listens hieratki er opstillet lavere end Asmaa.
Tue plejer at få mange stemmer lokalt og sidder i byrådet i Hillerød Kommune, men Enh. listen og ham fik et rigtigt skidt valg i Nordsjælland med stor stemmetilbagegang og enh. listen kærnevælgere udtaler at de gerne vil stemme på Tue lokalt men ikke på ham på Enh. listen pga problematikken med Asmaa.
Og igen: Jeg har intet imod at Asmaa stiller op sin gevanter og at indvandrertørklæde kvinder føler trang til at stemme på hende-- men det skal ikke via Enh. listen.
Hun kunne jo evt slå pjalterne og sit tørklæde sammen med Rune Engelbrecht - han har jo erfaringer fra partidannelser.
Enh. listen er et parti i splid med sig selv--
Ikke engang noget så simpelt som en evalureing af et valg kan man enes om-- men skal stemme om.
Og der gives flertalsudtalelser og mindretalsudtalelser.
At Asmaa er en lille provokatør, er vist mildt sagt. I den forbindelse er det største problem nok, at hun udelukkende provokerer for at fremme sig selv og intet andet. For det første har hendes store behov for at komme i folketinget – koste hvad det vil ! – intet med partipolitik at gøre, hendes hovedformål er først og fremmest at kunne tage sin personlige konfrontation med Dansk Folkeparti midt i folkestyrets centrum (hun kan nærmest ikke udtale sig uden at nævne dette parti). For at komme i folketinget, har hun haft brug for et politisk part, det blev så EHL, da det var det eneste parti, hvor hun blev modtaget med åbne arme, og hvor hun kunne være sikker på at få den nødvendige støtte, når det også drejede sig om religiøse spørgsmål.
At det drejer sig om ren egoisme fremgår jo også klart af, at hun end ikke på et tidspunkt, hvor hendes person har været en kraftigt medvirkende årsag til, at partiet er ved at glide helt ud af folketinget, overvejer at trække sit kandidatur – for partiets skyld. Næh, hun kæmper bravt videre, i folketinget SKAL hun, det udtrykkes nok heller ikke bedre end med sine egne ord: ”Jeg beholder naturligvis min suppleantpost og kommer op på den talerstol før eller siden (Politiken d. 28.02).”
Carsten Agger har en pointe. Der er for megen uimodsagt spot hån og ydmygelse (satire) af REL på denne blog
Sagen om Asmaa kunne være løst meget let. Kandidaten skulle have verificeret sine angivelige meget socialistisk og sekulært farvede, frisindede synspunkter ved at optræde i en billedserie i et Herreblad (hvilke er efterhånden tilbage?)
Iført sit elskede tørklæde og intet andet.
Hvorfor overser REL i sit forsvar for den forurettede kandidat dette oplagte kompromis?
Så havde vi sikkert også undgået den pinagtige opløsning af venstrefløjens sidste revolutionære efterklang.
Og hvad mener hans alter ego, eller tro væbner K Beedholm? (Eller guruen Erwin N-W?)
Hvis ny Asmaa havde opstillet stille og roligt som Enhedlistens kandidat IKKE iført tørklæde, men evt. med en dansk klappehat på, havde der sikkert ikke været nær så meget ballade om hende.
Det folk har på hovedet eller ej er åbenbart et brændende spørgsmål i Danmark, og måske skulle debatten uddybes lidt med nogen forskning i hovedbeklædningens forskellige farver, deres symbolisme, og hvor vidt de truer traditionelle danske kulturværdier.
"Hvis ny Asmaa havde opstillet stille og roligt som Enhedlistens kandidat IKKE iført tørklæde, men evt. med en dansk klappehat på, havde der sikkert ikke været nær så meget ballade om hende."
Hvadsomhelst undtagen et religiøst symbol...
Selv da hun stillede op til foto med klaphat på for at 'bevise' sit danske sindelag, holdt hun - ganske forventeligt - fast i det forbandede tørklæde.
Patrick:
Du har ret, det er i høj grad blevet et principielt spørgsmål om tørklædet, men det gælder helt klart i begge retninger! I virkeligheden er det jo bare endnu et eksempel på de styrkeprøver, du efterhånden dagligt ser mellem visse muslimer og den vestlige kultur. For vi modstandere er det et helt klart et spørgsmål om tørklædet som et religiøst symbol, for folk som Asmaa gælder det om at afprøve grænser for, hvor langt hun kan gå med sine religiøse "provokationer". Hvorfor er det pludselig blevet så vigtigt for hende, når hun for ikke så længe siden både kunne gå uden tørklæde og give hånd til mænd? I Holland har en storbank fjernet sparegrisen for ikke at støde muslimer, endnu en sejr for de lokale muslimer i styrkeprøven med det hollandske samfund. Hvis vi fra begyndelsen satte klare grænser, og feks. forbød tørklædet i folketinget, ville det helt sikkert ret hurtigt blive accepteret af alle, men for Asmaa bliver det ekstra svært, fordi hun vil lide et alvorligt nederlag i sin private principsag.
Recepten for Enhedslisten er klar: Deltag i SFs skarpe kritik af islamisterne - og I vil gå frem. Som SF har gjort. Danskerne er nemlig dødtrætte af disse religiøse fanatikere og mørkemænd. Derfor skal typer som Asmaa naturligvis aldrig genopstilles.
PS. Mon ikke Asmaa snart skifter parti igen? De radikale ville være oplagte for hende. Hun kan selvfølgelig også satse på at skabe sit eget: IF, Islamisk Folkeparti, der kræver sharia, kønsopdelte skoler og svømmehaller m.v. Rune kunne måske få en karriere der, hvis de vil have danskere med.
Sidste år, kort før valget, iførte Engelbreth sig sit yndlingskostume, Sherlock Holmes-dresset, med skotskternet hat ,merskumspibe og lup, og v.h.a. div parabler og procentsatser lykkedes det, at de ducere sig frem til, at Asmaa Abold-Hamid var uden skyld i Enh. tilbagegang. Da så den "uskyldsforklarne" vendte tilbage fra sin dannelsesrejse til (så vidt jeg husker) Yemen, var det første hun sagde til pressen, at hun erkendte sin skyld i Enh. tilbagegang. Nu får piben så en anden lyd igen i denne ligegyldige parentes i Dansk politik.
Hvor er det dog noget sludder, at Asmaa skulle stifte et Islamisk Folkeparti! At hun bærer tørklæde er IKKE det samme som at hun kræver at andre skal være muslimer, og hvor det lige er at hun har agiteret for indførsel af sharialovgivning?? Det er fattig argumentation, når man skyder folk meninger og holdninger i skoene med henvisning til "at de mener det, selv de aldrig siger det" - Mogens Camre er især dygtig til den slags retorik, der kan paralleliseres til Joseph Goebells.
Derudover er det jo også noget sludder at forsøge, at påstå at Rune Engelbreth har "forkerte meninger", fordi hans eget parti aldrig tog fart. At man ikke har flertal til sine holdninger, er ikke det samme som at de er "forkerte" - Hvis det var sådan, måtte Khomeini og Hitler være nogle af de mest fornuftige mennesker i historien.
Pernille Rosenkrantz-Theils argumenter er på dette plan: "Fy fan" skriver hun på sin hjemmeside
Og, at der er personer i Enh. listens top "med dansk klingende navne og fri for tørklæder, der har modarbejdet Asmaa."
Hun kan ligesågodt sige det ligeud: Hun mener, Der har sneget sig racister ind i Enhedslistens Hovedbestyrelse.
Frank Aaen er ude med en besynderlig udtalelse om, at Asmaa og Pernille R-T har misforstået evalueringen.
Hvis det bare var en almindelig evaluering uden sprængstof i-- hvorfor var det så i himlens navn nødvendigt at stemme om den ?
Asmaa tager en pause-- hun må jo have en tyrkertro på-- undskyld udtrykket-- at hun bare sådan kan vende tilbage om et år og indtage en plads som spidskandidat.
Og Enh. listen må så i mellem tiden udvikle sin politik .
Hvordan kan man så spørge-- så den passer bedre til Asmaa ?
Så Enh. listen bliver "klogere" og fatter visdommen fra Asmaa ?
Atter kører Asmaa og Enh. listen et ufrivilligt komisk medietrip.
Amatørisme ud over alle grænser !
Per Larsen skriver:
'For vi modstandere er det et helt klart et spørgsmål om tørklædet som et religiøst symbol, for folk som Asmaa gælder det om at afprøve grænser for, hvor langt hun kan gå med sine religiøse “provokationer”.'
Nu er jeg ikke klar over hvad I er modstandere af, men ud fra dette ville det nok slet ikke være mogen provokation at have klaphat eller nissehue på på folketinget. Det skulle man prøve i hvert fald. Det ville hjælpe med at lette stemningen og gør ting mindre kedeligt.
Personligt er jeg betydeligt provokeret både her i England med vores parlament og når jeg ser på billeder af folketinget i Danmark, at så godt som alle de mandlige medlemmer bærer slips og jakkesæt som en slags uniform og symbol for en kedelig konformitet, mens kvinderne kan boltre sig med alle slags tøj.
Hvorfor må en kvindelig medlem eller suppleant i folketinget ikke have tørklæde på, uanset hvilken grund hun har til at have det på, når man hele tiden skal se på ens mænd, hvor den eneste variation man kan se på det absurde stykke stof man kalder slips er nogle farver og mønstre af tvivlsom smag?
En kvinde med tørlæde på, eller en man med klaphat eller iført kjole og nylonstrømper skulle begge være tilladt i en påstået demokratisk forsamling.
Schmidt fra Frederiksberg er en lystig fætter og en stor humorist.
Hans argumentation er ganske kostelig.
Bemærk teknikken. Mesterligt imiteret infantil regression præget af hjerteskærende naivitet, konkret tænkning og ubehjælpsomt sprogbrug.
Dertil lader han som om,han ikke kan læse indenad, idet han både fejlciterer og sammenblander sine angivelige modstanderes synspunkter.
Det er en ren parodi. Men hvor er det morsomt.
Til Engelbreth
Årsagen til Enhedslistens tavshed og dyk i meningsmålingerne skyldes ikke Kjeld Albrechtsen, Bent Hindrup og Bente Hansen eller andre, men blot er et udtryk for at der i partiet er opstået to fraktioner. En der mener at partiet skal profilere sig gennem politiske ekstremiteter som Asmaa Hamid. Den anden fløj som de ovennævnte tre tilhører er tro mod deres egen politiske overbevisning - nemlig at socialisme og religion ikke hører sammen.
At opstille Asmaa med alt hvad hun står for, er efter min politiske opdragelse det mest paradoksale jeg nogensinde har oplevet i politik. Kommunisme/socialisme sammen med religion af enhver art aldrig har kunnet forenes, idet begge fænomener bygger på et fundament af tro. Derfor vil de til enhver tid forsøge at udkonkurrere hinanden.
Men det har den politiske styrelse i Enhedslisten valgt at overse - fordi nu skal vi vise hele det racistiske borgerlige Danmark at vi har modet til at opstille en minoritetsrepræsentant. Altså en tørklædebærende kvinde. At hun så også er dybt religiøs må være en biting. En lidt kedelig bivirkning, men hvad gør det bare vi kommer på banen.
At opstille hende og tro det går glat igennem, viser også hvor naivt de venstreradikale opfatter den muslimske religion. De tager den simelthen ikke alvorligt.
Socialdemokratiet og SF er de seneste der er kommet med på vognen af politiske partier der melder klart ud til fundamentalister og folk fra mellemøsten der kommer til Danmark -ikke specielt fordi vi har godt vejr og klima, nej mere fordi vi endnu har et velfungerende velfærdssystem.
Men bare vent! virkeligheden og alvoren vil også trænge igennem hos Enhedslisten før eller siden, og de vil blive tvunget til at tage stilling hvis de vil overleve som poltisk parti. De kan endnu nå at komme før Det Radikale Venstre.
Man kan sige to ting om Asmaa lange indlæg i Politikken, på den ene side viser det at hun er blevet godt fordansket : sjælden har man læst så megen brok på en' gang, men på den anden side så er der en god del mellemøsten tilbage, hele indlægget er præget af en 'offerholdning' der er helt ulidelig.
Asmaa reflekterer ikke over at hun selv før og under processen bragte sig ind i offentligheden med tvivlsomme og tvetydige udmeldninger, og derfor selv kan have et ansvar for nogle af de problemer hun fik nedkastet over sig.
Hun skulle nok ikke have opgivet sin håndboldkariere til fordel for koranen i sine teenage år.
Nogle flere år på håndboldbanen kunne måske have lært hende at man kan tabe til en bedre modstander, men også at man kan tabe fordi man ikke er godt nok forberedt.
Tillad mig her at komme med en lille forklaring af opstillingen af Asmaa. Der er ikke tale om, at opstillingen af Asmaa har været styret af nogen politisk ledelse. I Enhedslisten vælges alle spidskandidaterne til Folketinget ved urafstemning blandt alle partiets medlemmer. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved den fremgangsmåde. Fordelen er, at det er meget demokratisk. Mens ulempen er, at der er meget lidt styring af, hvem der bliver kandidater. Får en kandidat (som fx Asmaa) tilstrækkeligt mange stemmer, så kommer hun højt op på listen. Det var det, der skete. Det vil altså sige, at der ikke var nogen strategi bag at give hende den placering, hun fik. Det var slet og ret medlemsdemokratiet, der besluttede det. Hvis hun genopstiller om et år, som hun siger, så skal hun stille op til urafstemningen. Og så er der ingen, der kan vide, hvor hun havner på listen. Dette er blot et supplerende faktum til denne debat, som jeg tror, de færreste er klar over.
Udover det så kan det altså undre mig, at dette spørgsmål er så vigtigt for så mange mennesker. I næsten et helt år har stort set det eneste mennesker og medier i Danmark har gidet at beskæftige sig med, når det gjalt Enhedslisten, været Asmaa og det skide tørklæde. Jeg er personligt bedøvende ligeglad. Men det er jeg åbenbart ret alene om i Danmark. Man skulle ellers tro, at der var vigtigere ting, såsom beskatning af de multinationale selskaber, der i stor stil ikke betaler en rød reje i skat (det er fx Cocacola og McDonalds), så der kunne blive flere penge til fælles velfærd. Det er kampen for medindflydelse på arbejdspladserne og imod den økonomiske globalisering, der tvinger milliarder af mennesker ud i fattigdom. Og deri også modstand mod supermagtsprojektet EU. Disse eksempler er synspunkter, som det i dagens Danmark kun er Enhedslisten, der har tilbage. Selv SF har i sine våde drømme om ministerbiler trukket sig selv så langt mod midten, at det efterhånden kun er et spørgsmål, om man bedst kan lide Villy eller Helle.
Og så vil jeg da lige påpege, at Villy Søvndal da ikke kan påståes at have opfundet den dybe tallerken, da han kom med sine snart berømte udtalelser om, at Hizb-ut-Tahrir kan skride ad helvede til. Jeg ved da, at Enhedslisten i adskillige år har demonstreret mod HUT. Hvor var SF egentlig henne der? Villys udtalelser finder jeg egentlig er dybt bekymrende, for hvor skal disse mennesker (hvor lidt vi end kan lide) skride hen? Og mener han så rent faktisk, at vi bare skal losse dem over til nogle andre og så kan det være deres problem? Der er da ingen mennesker i verden, der fortjener at leve med sådan nogle tosser. Derfor bliver vi nødt til at tage vores opgør med dem her på demokratiets vilkår.
Kort og godt:
hvem som helst kan melde sig ind i Enh. listen sammen med en skare venner og opnå opstilling til Folketinget.
Det er jo det rene anarki.
DEt kan næppe være nogen undskyldning.
Og Bøge og andre af Enh. listens medlemmer der hårdnakket fastholder Asmaa som medlem og kandidat til folketinget må forstå at lige så mange msåke flere af Enh. listens medlemmer og vælgere er dybt utilfredse med hendes opstilling.
Men fortsæt endelig kemikaze kursen ned under spærregrænsen og ud af folketinget !
Og Enh. listens kamp mod vejrmøller i form af stædig og indægt kamp mod EU som nu indeholder 27 lande er en anakronisme og tjener ikke noget formål.SF har for længst opgivet den golde modstand mod EU og arbejder og finder forbundsfæller.
Og Enh. listen er ikke de eneste der kæmper imod dansk deltagelse i fjerne krige i Iraq og Afghanistan det gør SF også ligesom SF kæmper for at mulitanaltionale selskaber beskattes.
Det er ikke kun Enh. listen der gloriepudsende gør det.
SF er det eneste realistiske bud på venstrefløjen-- uden anakronismer og uden anarkistiske opstillede dogmatiske religiøse elementer.
Og lad nu være med at jamre over at Asmaa stjæler al opmærksomheden--
jeg kan love dig for Bøg at sådan vil det blive ved med at være i dette mediefixerede land.
Og er det ikke forunderligt og aparte at et erklæret venstreorienteret parti stiller en erklæret dogmatisk religiøs person op som Asmaa.
Der oven i købet er et villigt offer for medierne og udspyr galde mod Enh. listen selv.
Gdt bakket op af Pernille R-T
der udslynger følgende bandbulle:
´" at der er personer i Enh. listens top med dansk klingende navne og fri for tørklæder, der har modarbejdet Asmaa.”
Hun kan ligesågodt sige det ligeud: Hun mener, Der har sneget sig racister ind i Enhedslistens Hovedbestyrelse. "
Og så undrer man sig over at Asmaa får megen omtale-- hun er en gave sindt til højrefløjen i dette land !
Man kan jo altså kun blive folketingskandidat, hvis folk rent faktisk stemmer på en. Hvis du fx meldte dig ind i Enhedslisten, ville du nok ikke få ret mange stemmer, fordi folk ikke kendte dig. Man kan selvfølgelig indvende, at det samme delvist var tilfældet, da Asmaa blev opstillet. Men hun havde jo to store fordele. Det ene var, at hun faktisk var kendt i forvejen fra medierne, bl.a. gennem et talkshow på DR2. For det andet var hun muslim og at der er og har været en stor trang til på venstrefløjen at gøre noget for at få regeringen og DF ned med nakken. Jeg mener ikke selv, at det var en god ide at opstille hende. Men hun havde altså disse to store fordele.
Når du nu så rosende kalder Enhedslisten for anarki, må du også huske på, hvad en del af Enhedslistens arv er: Et såkaldt "kommunistisk" eller "socialistisk" Sovjetunionen, der var ultra topstyret. Derfor har man meget rigtigt besluttet, at man skal fjerne sig så meget som muligt herfra. Men du må endelig ikke forveksle mit indlæg med, at jeg er tilhænger af den måde at vælge folketingskandidater på. Der er jo åbenlyse ulemper, som hele denne sag meget tydeligt viser.
Når vi nu iøvrigt er ved SF, så er den glorværdige leder Søvndal da et rigtigt godt eksempel på netop topstyring. Spørg lige folk på gaden, hvor mange andre SFere, de kender end Villy Søvndal, der jo er her, der og alle vegne. Nok ikke mange. Og der er altså 23 af dem i Folketinget i dag! Det er klart, at det har en fordel rent kommunikationsmæssigt, især fordi Søvndal er pissedygtig, hvad det angår. Men demokratisk er det ikke, og SF har også et problem, når han ikke længere er der. Eller hvis hans person pludselig lider et stort nederlag i form af en skandale af en eller anden art.
Hvad angår EU, så er SF's kurs da det fuldstændige knæfald for kapitalismen. EU bygger på nogle få grundlæggende principper, der hedder varernes og kapitalens frie bevægelighed (og nu også arbejdskraften). Disse er indiskutable! Alt sammen rendyrket kapitalisme. Nej, det er skam ikke Enhedslisten, der er "golde" modstandere. Det er SF, der har solgt fuldstændig ud af deres social og miljøpolitik og i øvrigt stemmer for selv de mest ulandsfjendtlige ting. Men det er nu ikke meningen, at vi skal diskutere EU her. Emnet er et andet. Det var blot lige for at kommentere det.
Du bliver i øvrigt ved med at kalde Asmaa for dogmatisk. Hvad har du egentlig det i? Jeg har hørt hende masser af gange sige, at kirke og stat skal adskilles og at bøsser og lesbiske skal have mange flere rettigheder og at der skal ligestilling mellem kønnene. Det synes jeg ikke, lyder særlig dogmatisk... Pointen er sådan set ganske enkel: Det er selvfølgelig muligt at være religiøs og socialist på en gang. Så længe man ikke blander de to ting sammen, så må det religiøse i aller højeste grad være en privat sag. Jeg kan så ikke forstå, at folk kan være religiøse, men så længe de ikke blander det sammen med politik rager det mig en høstblomst, om de tror på Allah, Odin eller sig selv.
Jamen fortsæt endelig med Asmaa som kandidat-- det lader jo til at du ikke er i tvivl.
Fortsæt kemikaze kursen mod spærregrænsen og ud af folketinget.
Du siger ganske vist at du ikke selv er glad for hende-- men at hun har medietække.
Ja det skal jeg da så sandelig love for.
Hvert pip hun siger bliver opfattet af en hungrende presse.
Fordi det i den grad bringer venstrefløjen i miskridit, at man ikke kan skelne mellem hvad der er rødt og sort.
SF har flere folketingsmedlemmer med muslimsk baggrund--
modsat Enh. listen der aldrig har haft en indvandrer som folketingsmedlem.
Men disse indvandrere i SFs folketingsgruppe nedtoner netop deres religion-
hvad man just ikke kan påstaå at Asmaa gør eftersom hun insisterer på at stille den dagligt til skue.
Og ved at følge ældgamle ritualer til punkt og prikke.
Og jeg foretrækker absolut "muslimerne" i SF frem for den "dogamatiske muslim" i Enh. listen.
At man accepterer EU som et faktum er ikke det samme som et knæfald for kapitalismen-- dette argument er for primitivt og viser at Enh. listen på dette områder er fanget i beton og dogmatik.
Og de giver jo ikke nogen stemmer ved folketingsvalgene vel ?
Folk de tænker kun på EU når der afstemninger omkiing diverse traktater-- ikke ved folketingsvalgene.
Din snak om Enh. listens historie giver jeg ikke meget for, da det er din subjektive udlægning.
Det har vel aldrig været meningen at medlemmerne direkte og uindskrænket skulle bestemme på landsplan, hvem der skulle stilles op hvor og hvordan ?
Hovedbestyrelsen træffer det endelige valg og sætter kandidaterne op i de "sikre" kredse.
Det var jo ikke ligefrem alle i Asmaas egen valgkreds der var udelt tilfreds med at de fik hende påduttet vel ?
Og hvorfor er det så sådan-- fordi Enh. listens folketingskandidater kommer ind ved hjælp af tillægsmandater.
Asmaa har ingen store fordele-- hun skaber splid og ballade i og omkring Enh. listens-- senst ved hendes indlæg i Politken , hvor hun åbenbart har
Nogen er meget forhippet på at hun me djævelens vold og magt skal være en del af Enh. listen som Pernille R-T,
der nræmest beskylder kræfter i Hovedbestyrelse og nogen af folketingsmedlemmerne for racisme
med dennne svada :
´" at der er personer i Enh. listens top med dansk klingende navne og fri for tørklæder, der har modarbejdet Asmaa.”
Man hyggger sig vel nok i Enh. listen, va ?
Enh. listen har så travlt med rose sig selv og pudse glorien og fortælle alle andre at de er de mest demokratiske i dette land--
for det første er det en omgang vrøvl
anarkisme har aldrig været lig med demokrati
for det andet fører denne anarkisme til, at besynderlige kandidater bliver opstillet.
Og til splittelse i partiet.
Og din snak Bøge er et forsøg på at sidde mellem to stole -- at forene ild og vand.
"Du bliver i øvrigt ved med at kalde Asmaa for dogmatisk. Hvad har du egentlig det i?"
Det er ret enkelt. Se på hendes klædedragt. Uanset hvor hun træffes, er det i et meget stramt islamisk kostume. Ikke bare et tørklæde eller en Hijab, en heldækkende, meget konservativ dragt.
Selv da hun prøvede at bevise sin 'danskhed' gjorde hun det ovenpå dette dybt dogmatiske stykke islamisk klædedragt.
Kvinden er, uanset hvad hun måtte komme med af halvkvædede undskyldninger, dybt religiøs og dogmatisk. Og dermed i direkte konfrontation med EL's partilinje.
Flere af Rune's faste kommentatorer fremkommer udtrykker en simple logik: Asmaa går med tørklæde, derfor er hun en dogmatisk islamist!
Jeg håber af de fleste mennesker kan se hvilken forrygt logik det er, at en persons påklædning alene er nok til at sætte en person i bås. Hvorvidt man går med tørklæde eller ej har intet med politik at gøre, i stedet bør man lytte til hvad personen selv sige og skriver. Her giver Asmaa udtryk for klare sekulære og socialistiske holdninger. Hun har i klare vendinger udtrykt sin modstand mod Irans præstestyre og deres tørklædetvang; hun mener jo at man selv må bestemme hvad man vil gå i! (i modsætning til visse kommentatorer)
Faktisk kan man sige at Asmaa er langt mere tolerant og åbensindet end de fleste af de faste kommentatorer på Rune's blog!
Det interessante er at man blandt Asmaas støtter på den ydre venstrefløj kan finde en retorik, der på en gang hævder, at islam kan være så meget forskelligt at man intet kan sige om hvad islam går ud på samtidigt med, at man uden videre går ud fra, at de danske muslimer skulle føle sig repræsenteret af Asmaa Abdol-Hamid. Hun blev og bliver uden videre udråbt til et forbillede for landets muslimske kvinder og der herskede forud for valget store forventninger til at hun ville kunne skaffe rigtig mange muslimske stemmer til Enhedslisten.
Hvad man her overså, var, at de danske muslimer er en overordentligt broget gruppe. Flertallet af de muslimske kvinder går f.eks. slet ikke med tørklæde og det er endnu færre, der benytter sig af den demonstrativt konservative gestus det er ikke at ville give mænd hånden. Faktisk er flertallet af Danmarks muslimer ikke nært så religiøse som mange går rundt og tror, og der var derfor sådan set lige så lidt grund til at antage, at muslimer i stort tal skulle stemme på Asmaa som der er til at antage, at mange kristne ville stemme på en nonne, der stillede op for Enhedslisten.
Faktisk var Enhedslistens ringe valgresultat og det ret så begrænsede antal personlige stemmer, som Asmaa fik, et godt eksempel på, at det store flertal af landets muslimer hverken lader deres stemmeadfærd diktere af imamerne eller bakker op om kandidater med tørklæde. Det store flertal af muslimerne bakker lige så lidt op om Asmaa-projektet som resten af den danske befolkning, og det giver håb for integrationen og for vores multietniske fremtid.
David Mettstein, hvad er det der får dig til at tro Asmaa er imod bøsser?
Jeg er fuldstændig enig med Ulrik Andersen. Lyt dog til, hvad det er Asmaa siger i stedet for at gå så meget op i, hvad hun har på. Det grænser til dogmatisk fundamentalisme at være så overbevist om, hvad hun mener udelukkende ved at se på, hvad hun har på af tøj.
Og jeg har stadig ikke fået andet svar på, hvad der skulle gøre hende dogmatisk, end at hun går med tørklæde.
Mht. Asmaas dogmatisme så kan man jo bl.a. forholde sig til, at en række imamer støtter hende, hvad de næppe ville gøre, hvis hun var glødende feminist eller homoforkæmper eller i det hele taget kendt for at være en liberal muslim.
At hun ikke vil give hånd til mænd er også et typisk konservatisme tegn. (Og meget passende citeres Asmaa for følgende udsagn i anledning af håndtrykket i BT fra den 26.8.2001: »Du må undskylde, men jeg følger muslimsk lov, så jeg må ikke røre ved dig,«."
Man kunne også se på, at hun har været aktiv på højt plan i "Muslimer i dialog", hvor man praktiserer strikt kønsopdeling
Man kunne også se på hvad hun har sagt før Enhedslistens pressefolk fik fat i hende:
Information 31.5.2003:
"»Jeg har altid elsket islam, lige siden jeg var lille. Min familie prøver at leve så religiøst som muligt, for vi finder simpelt hen, at islam er så dejlig,« fortæller Asmaa Abdol-Hamid på syngende fynsk.
»For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den ikke slog til.«
&
Asmaas beslutning om at bære islamisk klædedragt fik fra starten konsekvenser for hendes måde at leve på.
»Jeg stoppede f.eks. med at spille håndbold, selv om jeg havde spillet håndbold siden fjerde klasse. Jeg var endda nået så langt, at jeg var anfører for holdet og opfandt mit eget skud. Jeg var virkelig den, der styrede.«
Asmaas træner var da også meget overrasket over, at hun pludselig ikke længere kom til træning.
»Jeg sagde til ham, at jeg måtte vælge, og mit tørklæde betød meget mere for mig. Et tørklæde er ikke bare et tørklæde. Der ligger meget mere under, og det tror jeg, folk nogle gange misforstår. Det hører sammen med en klædedragt, der skjuler din kropsfigur. Når du smider dig efter en håndbold, kan man se visse dele af din krop, og det må man ikke ifølge islam,« forklarer hun.
Karen M. Larsen, alt det du mener her har stadigt intet at gøre med politikeren Asmaa. At Imamener støtter hende må være for deres egen regning. At Asmaa vælger at leve op til hvad hun anser som islams normer er et personligt valg. Jeg har aldrig læst eller hørt noget der tyder på at hun ønsker at påtvinge andre sin levevis. Jeg mener ikke at man bør dømme en politiker på personens levevis (som længe denne levevis er indenfor loven/moralske rammer). Der er vel ingen der kan sige at det er noget ulovligt eller umoralsk over hendes levevis?
Det er da netop et udtryk for sekularisme at hun adskiller sine personlige religiøse livstil fra sine politiske holdninger! Religion og politik hver for sig!
Lad os lige lave et lille eksperimt: En ung katolsk nonne fra Kenya, der går i ordensdragt, som fortæller om en ganske ukritisk begejstring for den katolske tro, som redegør for hvordan Bibelen styrer hendes liv og som får begejstret støtte af en række katolske gejstlige, ville opstille som folketingskandidat for Enhedslisten. Hvor meget støtte ville hun få fra den ydre venstrefløj?
Det er ikke forbudt, at være konservativ katolik eller muslim. Men der var engang en kvindebevægelse, der troede på, at det private er politisk og det politiske privat. Men den grundlæggende rigtige erkendelse er åbenbart blevet smidt ud på historiens mødding...
En troværdig politiker skal tro på rigtigheden af den politik, som vedkommende kæmper for, også som privatperson. Hvordan Asmaa f.eks. skulle kunne forene hendes ukritiske accept af Koranen og hendes påståede accept af homoseksuelle har vi aldrig fået noget svar på. Men mht. homoseksuelle har hun jo også udmærket sig ved at hun i første omgang helt klart ville styre udenom dette emne. Ja, bemærk her følgende interessante klip fra BT fra den 1.5.2007:
"I et program på TV 2/FYN i 2004 erklærede Asma Abdol-Hamid at hun er stor tilhænger af kongehuset, og at hun mener, at det skal bestå.
I debatprogrammet fortalte Asmaa Abdol-Hamid også, at hun er imod at enlige skal have lov at adoptere eller have lov til at blive kunstigt befrugtet. Desuden afslørede Asmaa Abdol-Hamid, at hun ikke mener, at homoseksuelle skal have lov at adoptere."
Mht. hendes syn på muslimske kvinder, der ikke går med tørklæde, så er det værd at bemærke, at man i Information fra den 7.3.2003 kan læse, at Asmaa til et debatmøde har medbragt en liste over hvor i Koranen det står, at kvinder skal gå med tørklæde. Ikke nok med, at det er en konservativ tolkning, at det står i Koranen, at kvinder skal gå med tørklæde. Hun lægger her jo tydeligvis op til, at det er en religiøs pligt for muslimske kvinder, at gå med det, nu når hun hævder, at det står i Koranen, at man skal. Mht. tørklædet kommer hun også med følgende interessante udsagn i Fyns Stiftstidende den 12.12.03: "Ser vi på kristendommen, indeholder den også retningslinjer for, hvordan kvinder klæder sig. Et krav, som opfyldes hos de seriøse kristne." Så hvis man som kristen kvinde ikke mener, at ens religion påbyder en en bestemt påklædning, er man så en useriøs kristen? Ja, må svaret vel være, hvis man skal tro Asmaa.
Og mht. hendes syn på kvindefrigørelsen, så er følgende udsagn i Kristeligt Dagblad fra den 5.9.2005 også ganske interessant: "Som muslimsk kvinde vil jeg åbenlyst erklære, at jeg på ingen måde vil kæmpe i lighedens navn. At kæmpe for ligheden vil være en tabt kamp for begge køn, men dog mest for kvinderne. Som mennesker må vi til at erkende, at der er biologiske, mentale og psykiske forskelle, som vi aldrig vil have magt over at ændre på hundrede procent. Som muslim vil jeg i stedet opfordre kvinderne til at kæmpe for ligestilling mellem kønnene med forskellene taget i betragtning. Vi skal som forskellige køn ikke arbejde eller kæmpe for at indtage hinandens roller, men fordele arbejdet ud fra forudsætningerne med målet at supplere hinanden. Med islam bliver realiteterne taget i betragtning. Kønnene bliver set på som to forskellige køn med forskellige forudsætninger. Islam fordeler derefter opgaverne for dermed at komme ligestillingen til livs."
Læg her mærke til udtrykkene "vi må" - "vi skal".
Og ja, så giver hun i Fyns Stiftstidende fra den 15.1.2006 så også udtryk for, at muslimer ikke bør gå på diskotek - en regel som hun dog så glemte i slutningen af hendes valgkamp... : )
Karen Larsen skriver:
"Hvordan Asmaa f.eks. skulle kunne forene hendes ukritiske accept af Koranen og hendes påståede accept af homoseksuelle har vi aldrig fået noget svar på."
Det er jo en falsk præmis, for i og med hun har udtalt sig for homoseksuelles rettigheder (og ovenikøbet kom i Panbladet pga. det), så er hun jo netop IKKE ukritisk overfor Koranen. Sådan kan man altså ikke argumentere.
Det er i øvrigt også nogle interessante citater, du har fundet. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at hun stadig mener det, men de er alle sammen fra 2005 eller før. Det er altså muligt (især når man er ung) at blive klogere og det er da kun fint.
Det med at det private er politisk og det politiske er privat, er skam ikke smidt på historiens mødding. Hvis det var, så havde der nok heller ikke så meget debat om opstillingen, som der har været. De gamle feminister eksisterer skam endnu. Vi er så en stor skare, der er uenige med dem heri: Det kan sagtens lade sig gøre at være religiøs og politiker og adskille de to ting. Dit eksempel med en kristen er sådan set udmærket. Men det rækker jo kun så længe, hun ikke blander religionen sammen med politik. Jeg tror nu ikke, hun ville blive valgt. Men det skyldes nok snarere, at hun ikke repræsenterer en forfulgt og marginaliseret gruppe i det danske samfund.
DEt er jo rørende at Frank Aaen idag er ude med en kritik af Villy Søvnmdal for at splitte venstrefløjen omkring muhammedtegningerne og muslimerne i Danmark.
Jeg synes det er overmåde fint at Villy nu har fundet sine ben at stå på-- og SF har.
Og Villy siger jo heller ikke at Foghs behandling af krisen og nægtelse at møde med arabiske ambassadører var særlig snmart veL ?
Jeg synes Enh. listen skal fortsætte med at vælte rundt som de gør--
De fatter ikke hvad det er det drejer sig om og fastholder en fornærmet Asmaa som medlem af partiet.
Frank Aaens forsøg på at forklare hende hvad en så simpel ting som en evaluering af et valgresultat er -- siver ikke ind under tørklædet.
Men det er nok fordi, som Pernille Rosenkrantz- Theil så smagfuldt udtrykker det:
"At folk med dnake klingende navne og tørklædefri hoveder i Hovedbestyrelsen modarbejder Asmaa"
Værsgo fortsæt kemikaze rittet mod spærregrænsen og afgrunden.
Det er jo også glimrende at det er den gamle kommunistiske afghaniens farer Frank Aaen, der besøgte det sovjetstyrede land nu har fået en åbenbaring og skla stå som garant for muslimerne i Danmark.
DEt er mageløst og ikke uden en hvis underholdningsværdi at følge Enh. listens krampetrækninger.
Det er mageløst at læse Frank Aaens foragelse over Villy Søvndals kursskifte i Muhammed sagen.
Og Frank Aaen skal stå som helleige gloreipuder i den sag ?
FRank Aaen er vist ligefrem ubbekendt med a"at have et standpunkt til man tager et nyt" ?
Frank Aaen der i egenskab af chefredaktør på kommunistiske dagblad aflagde et venskabeligt besøg i Afghansitan, da den sovjetstyrerde junta sad på magten.
Som med djævelens vold og magt bekæmpede muslimske oprørere og tabte.
At af alle FRank Aaen skal stå som muslimernes sande forsvarer i Danmark er til at brække sig over.
Vorherrebevars !
Villy har korrigeret nogen udtalelser, som han i kampans hede kom med under Muhammed krisen.
Det synes jeg er overmåde fint-- og det er absolut til det bedre!
Han siger jo på ingen måde, at Foghs nægtelse af at møde de arbeiske ambassadører var særlig smart vel ?
Og Aaen er ude og berolige den fornærmede Asmaa med at hun fuldstændigt har misforstået Hovedbestyrelsens evalueriong.
Eller et flertal i Hovedbestyrelsen--
For der var et mindretal, der mente noget andet.
Flertallet i Hovedbestyrelsen er nok det som Pernille R_T
hentyder til , når hun udtaler de bevingede ord:
"Folk med dansk klingende navne og uden tørklæder har modarbejdert Asmaa."
Enhedslisten er et anarkistisk parti i splid med sig selv--
omend det ikke er uden en vis underholdningsværdi at følge deres krampetrækninger.
Karen M. Larsen tidligere fundamentalistisk katolsk nonne og tidligere formand for borgerlige Bøsser og lesbiske er endt op som militant forkæmper for kristne lesbiskes rettigheder.
Dette et stort personligt skridt med massevis af overvindelse af dogmer og erkendelse af egne fejl.
Trods sit reaktionære udgangspunkt har K.M.L.formået at bevæge sig nye veje, problemet er bare at hun igen er endt i en ny fastlåst position.
K.M.L. tiltror ikke Asmaa at forandre sig hen over tid på trods af at Asmaa jo faktisk er en meget ung kvinde, der er undervejs med at formulere sin politiske platform (væsentligt tidligere end K.M.L. formåede at finde sin) og forholdet til religionen.
Jeg har i debatter hen over tid med K.M.L. påvist en række udokumenterede angreb såvel som usande angreb på Asmaa Abdol Hamid, desværre uden at det har formået K.M.L. i at stoppe eller i det mindste vurdere sit korstog.
K.M.L. har fået en mission som gør hende blind for argumenter og det er jo trist at det skal ende op i en manisk personforfølgelse som den K.M.L. præsterer.
Tag og sig mig-- er der kommet censur på denne blog-- nu er det tredje gang jeg prøver at få mit indlæg optaget.
Nå mine indlæg er åbenbart forsvundet i Engelbrechts klippemaskine-- så må jeg jo prøbve igen:
Hvor sælsomt at se Frank Aaen fra Enh. listen klandre Villy for kursskifte i Muhammend sagen.
Villy opnår næppe at nå Aaen til sokkeholderen hvad angår kursskifte.
Denne Aaen Afghanistan farer inviteteret af de Sovjetstøttede venner inden de blev veæltet af Taliban 8dengang kandt som Muhjehedinerne) prøver nu eat bilde os ind at han er muslimernes sande ven.
Vor herrebevars.
Og Aaen prøver som den store Enh. liste mand at samle venstrefløjen.
Aaen der ikke engang har held med at samle sit eget splittede Enh. liste parti.
Han forsøger at berolige den opsætsige Asmaa med at hun fuldstændigt har misforstået Hovedbestyrelsens evaluering--
der tilkendegiver at Asmaa har været et problem i valgkampen.
DEt er ikke Asmaa der har været et problem siger Aaen-- det er medierne-- for det er så synd for Asmaa.
Det er åbenbart ikke sevet ind under tørklæædet på damen-- der annoncerer et års pause som folketingskandidat for Enh. listen og benytter samtideig anledningen til at anklage Enh. listen for sløvsind.
Og hun bliver godt bakket op af Pernille R-T,
der udtaler de smagfumde ord om Hovedbestyrelsens flertal:
"Der er kræfter i Enh. listens top med danks klingende navne og uden tøørklæder der har modarbejdet Asmaa"
Enh. listn er et parti i strid med sig selv--
dog ikke uden en vis underholdningsværdi.
Ufrivilligt komisk og hovedrystende naive !
Det er ikke noget, der sælger ret mange billetter.
Asmaas ukritiske holdning til Koranen fremgår såvel af de citater jeg har fremført 31.5.2003: "»For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den ikke slog til.«"
Og i Politiken fra den 25.9.2005 udtalte hun, at der ikke er nogle undertrykkende elementer i Koranen.
Hvor og hvornår har hun taget afstand fra dele af Koranen? Hvor og hvornår har hun indrømmet, at hun har ændret holdning og at hendes tidligere konservative udtalelser var fejlagtige? Har Asmaa skiftet holdning? Hvorfor siger hun det så ikke?
Mht. hendes optræden i Panbladet vil jeg henvise til følgende kommentar http://www.teologinet.dk/blog/index.php/karen/2007/10/
Bjarne Thyregod har længe ført en hadkampagne mod mig fordi jeg vover at kritisere Asmaa - men bare for en god ordens skyld, så har han ikke kunnet tilbagevise mine kritiskpunkter rettet mod hende. Men måske han nu skulle bruge sin energi på at føre en hadkampagne mod hans eget parti, der ifølge Asmaa jo har svigtet hende på det groveste?
Opstillingen af Asmaa er en latterlig omgang anarki camoufleret som superdemokrati.
Garneret med at det er så synd for Asmaa.
Og at muslimerne generelt er en forfulgt gruppe herhjemme--
En omgang vrøvl fra ende til anden, som da også tilbagevises af langt de fleste indvandrere med muslimsk baggrund.
ARgumenter om hvorvidt Enh. listen ville opstille en kalotklædt jøde, når det nu pludsdelig er ok at blande religion med den yderste venstrefløj kan og vil man ikke svare på.
Det er blevet til det rene ingenting for Enh. listen.
Tilbage er kun provokationen i, at Asmaa muligvis kan gå folketingets talerstol iført sit tørklæde.
I virkeligheden er Enh. listen løbet ind i et dilemma og en latterlig intern konflikt-- for det man burde sige er naturligvis som et marxistisk a-religiøst parti sige det enkle:
Vi vil ikke se folk med religiøse symboler (tørklæder , kalotter mm) på Enh. listens taler stol.
Men så er man jo ikke selv bedre end Krarup og de sorte præster.
Et latterligt dilemma, der opstår pga naivitet og fordi man ikke kan skille skæg for sig og snott for sig og rødt fra sort.
Enh. listen deltager også ihærdigt i koret der fordømmer kristne præster, der ikke vil hilse på kvindelige kolleger.
Men nægter at se sammenhængen til Asmaa.
Og er der så muslimske imamer, der nægter at give hånd til deres kvindelige kolleger ?
Nej det slipper disse imamer og Enh. listen og Asmaa jo at tage stilling til al den stund, at det ikke er tilladt kvinder at blive blive imamer--
Som Karen så rigtigt påviser ovenfor så er Asmaa først og fremmest muslim.
Hun kunne for den sags skyld opstille for et hvilket som helst parti, der gad have hende.
Islam er hendes projekt-- så enkelt kan det siges.
Alt andet bliver underordnet.
At hun så agerer fuldstændigt naivt og amatøragtigt i politisk sammenhæng viser hendes fornærmede reaktion overfor den evaluering som Hovedbestyrelsen i Enh. listen vedtog.
Og vælgerskaren efterlades i undren: Hvad sker der i Enh. listen.
Jeg har f.eks. været med mange mange år i politik og i faglige sammenhænger--
jeg kan ikke mindes at jeg nogengange har været ude for at man gav sig til at stemme om en evaluering.
Det er farceagtigt, amatør agtigt--
men bagved ligger nok personlige hadopgør--
hvorfor udtaler Pernille Rosnekrantz-T sig ellers som hun gør ??
Fuldstændigt ubehersket og følelsesladet.
Hvem kan stemme på et parti, der er så besynderlig , utroværdigt og i splid med sig selv ?