Mest kommenterede
Nazificering?
1478 Kommentarer
Blog Rune Engelbreth Larsen
Humanistisk blog med kritiske kommentarer til politiske begivenheder.
Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 12.09
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Vejafgifter er nødvendige
| tekst | 51 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Som tidligere fremhævet på nærværende blog har en række eksperter flere gange fastslået nødvendigheden af at indføre roadpricing, f.eks.:
Professor i økonomi, Claus Vastrup: »Roadpricing er det eneste instrument, der kan håndtere den trafikstigning, vi kommer til at opleve i fremtiden.«
Per Homann, Lektor i trafikpolitik på RUC: »Hvis vi vil CO2-udslippet til livs, så kan vi forhøje afgifterne på benzin. Problemet er, at det blot vil skabe grænsehandel efter benzin. Derfor er det kun effektivt at bruge roadpricing.«
Professor Bent Flyvbjerg, Aalborg Universitet: »Roadpricing er en klar nødvendighed, hvis vi skal have løst to problemer. Den stigende trafik vil skabe massive køer og forsinkelser i trafikken. Samtidig er klimapolitikken også umulig at løse uden roadpricing.«
MetroXpress, 15.1.2008
16 hovedstadskommuner har foreslået, at man indfører trængselsafgifter i en betalingsring rundt om København, hvor bilister og motorcyklister betaler for at køre ind i byen - altså en afgift for at bidrage til osen og larmen i en række byer, og for at begrænse CO2-udslippet og den voldsomme trafikstigning, som de fleste storbyer har oplevet:
Alligevel skydes forslaget ned af VKO i Folketinget, fordi det “malker bilisterne” (Kristian Pihl Lorentzen, V), “bilisterne er hårdt nok ramt i forvejen” (Kim Christiansen, O), “det er en ekstra skat på tilfældige borgere” (Henriette Kjær), som de udtaler til gårsdagens avis.
Nej, det er nu ikke “tilfældige borgere” - det er de borgere, som bidrager til, at alle borgere oplever trafikforstoppelse, både i forhold til at færdes i byen og i forhold til at indånde luften over den, og der er som bekendt andre muligheder for at komme frem i København end at køre i bil.
Dog vil De Konservative “gerne være med til at kigge generelt på roadpricing,” DF vil gerne “gøre det mere attraktivt at bruge kollektiv transport”, hvilket naturligvis lover godt for miljøet (hvis ordene nogen sinde følges op af handling), men ingen af delene er valide argumenter imod at tage hul på vejafgifter af den ene eller anden art her og nu ifølge den stribe eksperter, som udtaler sig til avisen:
Professor Bent Flyvbjerg, Aalborg Universitet: »Indførelse af trængselsafgifter e rden bedste måde, vi kan løse trængselsproblemer på. Trængsel er mest et problem i de større byregioner. Man kan godt fordele brugen af vejen gennem kødanneelse, som man gør nu, og som man gjorde i Sovjetunionen, når der var mangel på en vare. MEn det er en uhensigtsmæssigløsning.«
Lektor Jeppe Rich, DTU: »Vi ved, at det ikke virker, hvis man kun investerer i kollektiv trafik og bruger guleroden over for bilisterne. Det er en sjov politisk argumentation, for den holder ikke. Det samme gælder argumentet om brandbeskatning. Man indfører jo ikke roadprincing for at beskatte ekstra, men for at opnå samfundsfordele. Afgiftsystemet kan omlægges, så det bliver billigere at købe bil, men dyrere at bruge den.«
Forsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet: »Vi har to store udfordringer: at løse trængselsproblemerne og gøre noget ved CO2-udledningen. Det er helt sikkert, at vi ikke kan bygge os ud af det. Jeg mener, at generel roadpricing er at foretrække i forhold til bompenge, som primært løser lokale problemer: Men vi skal regulere bilismen gennem en form for afgifter. Al erfaring viser, at kollektiv trafik ikke er nok. Der skal pisk til - så simpelt er det.«
Politiken, 18.6.2008
Ja, så simpelt er det, og så simpelt har eksperter igen og igen fastslået det - og de økonomiske vismænd er enige.
Men til trods for at de radikale og socialdemokratiske lokalpolitikere i København går ind for trængselsafgifter, har også deres folketingskolleger været med til at nedstemme dem.
Så meget for alle de kønne ord om at nedbringe CO2-udslippet - så snart det handler om den politiske praksis, er langt de fleste politikere fuldt ud parat til at hamre flere motorveje tværs gennem naturskønne områder, selv om trafikbehovet er minimalt, mens man hellere ruller den røde løber ud for bilismen i hovedstaden, hvor trafikken er én stor overbelastning, end sætter effektivt ind over for en af de væsentligste CO2-syndere.
Både vælgere og politikere må erkende, at det koster noget, hvis trafiksituationen skal forbedres, og CO2-udledningen nedbringes - målrettede afgiftsstigninger på de områder, hvor problemet er størst, er naturligvis det mest rimelige, kombineret med afgiftsnedsættelser på miljøvenlig trafik.
Vejafgifter er et nødvendigt redskab.
"<i>Indførelse af trængselsafgifter er den bedste måde, vi kan løse trængselsproblemer på....</i>"
Ja, måske, selvom stigende benzinpriser nok kommer til at gøre noget af det helt af sig selv.
Et alternativ kunne være over én kam at halvere priserne for offentlig transport (jeg mener det alvorligt: simpelt hen fra den ene dag til den anden dekretere en halvering af <i>samtlige</i> priser) og så ganske enkelt tage de logistiske udfordringer mht krav om udbygning, som den øgede brug ville give, fra en ende af.
Det er meget muligt at såkaldte "eksperter" mener at det er "nødvendigt", men fakta er nu trods alt stadig at:
"Trafikken falder i København - helt af sig selv.
Og noget tyder faktisk på, at tendensen fortsætter”
http://politiken.dk/indland/article525363.ece
Med ovenstående fakta kan man måske godt forstå at fortalerne for denne ekstra skat pludselig har meget travlt med at propagandere.
Mere fakta:
For hvis hovedargumentet for vejafgifter er miljø/CO2-hensyn, så må jeg lige minde landets kødædere om at
"Producing 1kg of beef results in more CO2 emissions than going for a three-hour drive while leaving all the lights on at home, scientists said today."
http://www.guardian.co.uk/environment/2007/jul/19/climatechange.climatechange
Er fortalerne for vejafgifter alle vegetarer?
Eller blot hyklere der mener at det er alle andre end dem selv der skal betale?
Gå nu foran som det gode eksempel og drop dit daglige stykke kød!
Vejafgifter er vel snarere et idealistisk-politisk projekt: Bilen står som et symbol over det individuelles sejr over det kollektive. Retten til personlig mobilitet ("frihed") ses som et potentielt faremoment, især rent politisk. Ligemeget hvor energibesparende og miljøvenlige bilerne bliver i fremtiden (brændselsceller, hybridteknik m.m.), så forbliver den individuelle mobilitet en trussel mod det kollektive og den kollektive selvopfattelse. Folk skal derfor tvinges til at være lykkelige i en overfyldt HT-bus, der aldrig kommer til tiden...
Jeg går fuldt og helt ind for at folk skal bruge kollektiv trafik.
Så får jeg bedre plads på motorvejen.
Gad vide hvornår de vil forbyde kød og gad vide hvor mange af fortalerne for disse vejafgifter "pga CO2" der er vegetarer?
"Producing 1kg of beef results in more CO2 emissions than going for a three-hour drive while leaving all the lights on at home, scientists said today."
http://www.guardian.co.uk/environment/2007/jul/19/climatechange.climatechange
Gad vide hvornår kød bliver forbudt?
For studier viser at "Producing 1kg of beef results in more CO2 emissions than going for a three-hour drive while leaving all the lights on at home, scientists said today."
http://tinyurl.com/yuzk54
Hvor mange af fortalerne for disse vejafgifter "pga CO2" er mon vegetarer?
Så længe den kollektive traffik i den grad er så ustabil, omkostningsfyldt og ufleksibel vil det være svært at få folk til at fravælge bilen. Desværre vil vejafgifter derfor kun fungere som en "straf"...
Der er ingen af de ovenstående indlæg, som faktisk kigger på de steder i verden som Oslo, Singapore og London, hvor en eller anden form for roadpricing er blevet inført. I alle disse tilfælde har det været succes.
Til Zeki Laurent Sadic, dine gentagede bemærkninger om produktionen af 1 kilo kød er måske rigtige, men ikke desto mindre betyder det ikke, at man ikke skulle bruge f.eks. roadpricing for at nedsætte CO2 udslip eller reducere trafikprop. At man så beskatter vise form for kødproduktion og forbrug er en anden mulighed, hvis det du har læst om hvor meget CO2 det giver er rigtigt.
Men i øvrigt, man kan godt påstå, at at producere 1 kilo kød er lige med at køre bilen i 3 timer, men jeg vil påstå at produktionen af 1 kilo bøf på et levende dyr tager betydeligt mere en 3 timer. Derfor er der også sagen vedkommende hvor hurtigt CO2 bliver produceret.
11190 @Niels B.Larsen Svenstrup
Din kommentar er super herlig,minder mig om den kendte " har de ikke råd til brød...lad dem spise kager!
Gad vide om roadpricing tilhængerne alle konverterer til vegetarer?
Den kollektive trafik i Danmark er så dårlig at man tror det er løgn;
19 kr. for at køre i bus fra Østerport st. til Kongens Nytorv.
S-tog som kun kører når der ikke er sne,ikke er for megen sol,ikke for meget frost.
DSB som har store forsinkelser og ikke vil opsige sin kontrakt med Italienerne vedr. nye tog,hvad resikerer man når der ikke har været tale om korruption.Eller hvad?
Jeg tror ikke en døjt på at f.eks.Ritt og Bondam ville lade indbetalte afgifter gå videre til den kollektive trafik...nej de ville gå til flere "ungdomshuse" o.l.
Efter al fornuft må den private trafik nok regulere sig selv med de nye benzinpriser,og vi må håbe at vore dygtige politikere vil sparke
trafikministeren et vist sted.
Hov!
Ser at jeg i ovenstående har været lige lovlig ueffen mht copy/paste og "send kommentar".
Det beklager jeg.
Patrick Jehu - jeg mener ikke at du kan sammenligne på den måde. Sige "jamen, roadpricing er en succes i andre lande, så må det også blive en succes her."
For der er mange parametre og forbehold der spiller ind. Hvem er det f.eks "en succes" for? Det kan da næppe være de bilister som er afhængige af deres bil for at kunne komme på arbejde.
Men jeg stiller mig da gerne op i hylekoret "for miljøets skyld", hvis vægt- og registreringsafgiften (klodens højeste) til gengæld blev sat markant ned, for for mig overstiger behovet for at have råd til at kunne komme til og fra arbejde, betale regninger og kunne købe mad til min familie, altså behovet for at være grøn.
Der er jo også hele sundhedsaspektet ved at regulere trafikken i de større byer. Hvilket der sært nok ikke rigtig er nogen der har løftet endnu.
Det er jo ikke nogen hemmelighed at det koster en ganske betragtelig mængde liv hvert år.
Peder Steen Jensen, visse vasse. Kun 3-4,000 døde og lidt flere tilskadekomne.
19 kroner tager man vist kun fra turister og folk fra landet.
Jeg mener de fastboende "kun" punger 12,50 på et klippekort (som muligvis stadig kan købes på det sorte marked).
En månedskort er langt billigere i dagligt brug og fornyelsen kan klares hjemme på skrivebordet, hvis man er lidt fiks på fingrene.
Korte ture til fods kan anbefales, hvis man gør sig engangsinvesteringen i en gasmaske.
S-tog og Metro derimod er ganske gratis, når man er på røven – højest et par uheldige årlige afgifter, men med langt mere fornuftig i økonomien.
Sadic skriver:
"Hvem er det f.eks “en succes” for? Det kan da næppe være de bilister som er afhængige af deres bil for at kunne komme på arbejde."
Jamen, I de tre nævnte byer kan man ikke påstå, at der er nogen som helst som har brug for deres bil for at komme på arbejde. De zoner, hvor der er roadpricing er også forsynet med masse af offentlige transport midler, og der er masser af andre muligheder såsom at gå, cykle osv. Eller kan man betale, hvis man absolut insistere på at bruge sin bil. Visse kategorier som invalider osv. er også fritaget for afgifter her.
Alle disse forhold ville også gælde for København eller Århus. En ting er klar, at for flertallet er roadpricing blevet en succes. Det er kun "petrol heads" som Jeremy Clarkson som virkelig jamrer over roadpricing i London, de samme som også mener man burde kunne køre lige så hurtigt man vil hvor som helst.
@ Otto Barreth
"11190 @Niels B.Larsen Svenstrup
Din kommentar er super herlig,minder mig om den kendte ” har de ikke råd til brød…lad dem spise kager!"
Jow-jow. Kynismen er da den samme. Selvom konsekvenserne af min kynisme næppe når samme omfang som salig Marie-Antoinettes.
Som andre har påpeget så er der "et eller andet galt" med de offentlige transportmidler.
Jeg bruger selv ca 1400,- om måneden ialt for brændstof (diesel), vægtafgift og forsikring for at køre i bil til og fra arbejde.
Sælger jeg bilen og tager det offentlige vil det koste mig det samme for et månedskort (er lige hævet til 1420,- om måneden) + det vil tage ca dobbelt så lang tid.
Mens man i andre lande massivt investerer i den offentlige trafik for at lokke bilister herover, nøjes de ansvarlige herhjemme forløbig med at true.
Patrick Jehu
Du skriver
"Jamen, I de tre nævnte byer kan man ikke påstå, at der er nogen som helst som har brug for deres bil for at komme på arbejde"
Muligvis. Men hvad med alle dem der pendler fra Vest-, Nord- og Sydsjælland for at komme på deres arbejde i byen? Folk som bor langt væk fra nærmeste station/busstoppested?
Har du nogensinde set Holbæk- eller Køge Bugt motorvejen i myldretiden?
Hvad med alle dem?
Har de heller ikke "behov for bil"?
Et månedskort til 1.420 kan lyde pebret.
Hos DSB kan man imidlertid få et månedskort til alle zoner i hovedstadsområdet for 1.180 og så er transportfradraget vel stadigvæk gældende?
Et andet vigtigt aspekt er, at man for at bo f.eks. i hovedstaden og tæt på sit arbejde, oftest vil have væsenligt højere faste boligomkostninger.
@ David Mettstein
Så skal jeg ellers love for at misundelsen og fordommene kom frem i din kommentar til Zeki Laurent Sadic.
Men okay det må også være svært at være øko-kommunist med racistiske tendenser!
Med eksempelvis 100 kilometers afstand til arbejde bliver fradraget ifølge Skat cirka 231 kroner dagligt. Ved et gennemsnit på 20 arbejdsdage pr. måned = 4.620 kroner i fradrag...
Hvilket skulle give en månedlig skatteværdi på et slag på tasken 2.300 kroner – og så man kan faktisk næsten tjene lidt håndører ved at bosætte sig langt væk og bevæge sig med det offentlige i stedet for at møde frisk op uden spild af tid. Lønnen er dog ikke særlig høj medmindre man kan arbejde i toget.
Dårligere bliver forretningen formodentligt i en bil med højere kilometeromkostninger, men regnestykket er stadigvæk godt for den enkelte ved at medregne besparelsen i huslejeomkostninger (!), men meget dårlig for samfundet som helhed ved tidsspild, langsommelighed, slid, sundhed, miljø etc.
Er det virkelig rigtigt at ingen reagere på David Mettsteins gylde? Han har igennem tiderne lukket en hel del lort ud sin store mund, men idag når det grænser. Jeg er selv ved at blive træt af at man altid skal sammenligne alt med trediverne for at få ind i folks hoveder at noget er helt galt, men helt ærligt, David Mettstein er sguda rendyrket racist. Hvis man endelig skulle til at skelne imellem demokrater og antidemokrater som Villy har foreslået det (noget jeg er inderligt imod) så var den første der skulle sparkes langt, langt væk (for min skyld helt til bunden af Atlanterhavet) være David Mettstein.
Venlig Hilsen
Jon
Hvis man indførte roadpricing, kunne man netop bruge indkomsterne derfra for at subventionere offentligt transport. Det skull bidrage til at gøre den billigere, især hvis der er ydelige subventioner fra en særskat på virksomheder i byen. Det sker allerede i Paris, og er støttet af arbejdsgiverne selv, pga. også de er særligt interesseret i, at deres medarbejdere møder til tiden.
Jon Karstoft:
Glem David Mettstein. Hans to hjerneceller har så travlt med at strides om hvem der skal skubbe den andens kørestol, at man ikke kan forvente hverken fornuft eller omtanke fra den side.
Don't feed the troll!
Jeg synes også, at man ikke bør reagere til Mettsteins skolegårdprægede indlæg, hvor han prøver også hele tiden at føre enhver sag tilbage til sin monomaniske holdninger ang. muslimer. Let him stew in his own juice!
Eftersom regeringens trafikpolitik udelukkende går ud på at gøre store trafikpropper større,er der ingen der kan undre sig over den gentagne automatiske afvisning af trængselsafgifterne.
Men argumentationen er bemærkelsesværdig:afgifterne påstås at ville gå for meget ud over de stakkels plagede bilisters økonomi.Samtidig bedyrer regeringen,at priseksplosionerne på de offenlige transportmidler ingen problem udgør for brugerne af disse!Kort sagt:hvad der udgør en kæmpe problem for de velhavende,udgør intet problem for fattiglusene.
David Mettstein#11231
“En 22-årig mand med indvandrerbaggrund fra Esbjerg er ved en domsmandsret i Esbjerg blevet idømt tre års ubetinget fængsel"
Hvor ved du fra at det ikke er en indvandrer fra Israel?
@ peter kocsis, holte den 19. Jun kl. 18:53:
"Hvor ved du fra at det ikke er en indvandrer fra Israel?"
Fordi aviserne skriver at han er fra Irak.
Endnu en muslimsk "heltegerning".
Henrik Wagner skriver
"Hos DSB kan man imidlertid få et månedskort til alle zoner i hovedstadsområdet for 1.180 og så er transportfradraget vel stadigvæk gældende?"
Flere og flere vælger - eller er tvunget til - at bosætte sig uden for hovedstadsområdet mens de stadig arbejder i København, og her er prisen 1420,- for nærmeste fra nærmeste by uden for dette område.
Men ja, befordringsfradrag for kørte km over 24 får alle - uanset om de cykler, tager bussen eller kører bil.
Niels B. Larsen,#11245
"Endnu en muslimsk “heltegerning”."
Hvor ved du fra at det ikke er en af de mange irakiske kristne?
I har sikkert ret. Jeg burde nok ikke kommunikere mere end højst nødvendigt med David Mettstein. Ikke desto mindre vil jeg lige påpege et par ting til de mennesker der alligevel skulle kunne se en hvis logik i hans gylde (f. eks. Niels B. Larsen)
1. Racisme er ikke som Mettstein tror det (han ved ikke engang hvad han er) had overfor andre racer, det er troen på at der findes flere menneskeracer (forkert: alle medlemmer af arten homo sapiens tilhører underarten sapiens) og at de er hinanden indbyrdes over- og underlegne. Mettstein er racist eftersom han bedyrer muslimer er andre mennesker underlegne intellektuelt (de tænker mindre på miljøet) og biologisk (de får flere børn). Igen, jeg hader at sige det, men det minder en del om trediverne.
2. Alle de ting der bliver beskrevet i Mettsteins indlæg er selvfølgelig uhyrlige, men jeg vil lige minde alle om at sådanne ting hverken bliver begået mere eller mindre af muslimer. Vi er som sagt alle mennesker og alle befolkningsgrupper lider af samme laster.
3. David Mettsteins sprogbrug, retorik og ytringer beviser tydeligt at intet af det der kommer fra hans mund kan tages seriøst. Enhver der på den mindste måde bakker op om hans kommentarer kan derfor siges at være noget i retningen af en tysker i trediverne.
Venlig Hilsen til Alle
(også David, han er trods alt også et menneske)
Jon
Lad os komme tilbage til Morten Korch og hestevognene! Så kan vi jo se hvordan en børnefamilie eller almindelig ansat kan få tingene til at hænge sammen når man f.eks. skal aflevere sine børn eller skal til nogle møder rundt omkring! Hende den tossede kvinde på Københavns Rådhus og bøssen kunne jo begynde med et godt eksempel og aflevere deres borgmesterbiler og tage cyklen eller bussen! Et helt nærliggende løsning som kan afhjælpe nogle af problemerne er jo at ændre på arbejdsmarkedsrytmen så 80% af befolkningen ikke har de samme arbejdstider, men hvor arbejdstiderne er spredt mere ud over døgnet, week-end, hjemmearbejde m.m. Hvis det offentlige næsten får monopol på trafikken i storbyerne ved vi jo nok hvilken vej det går rent prismæssigt. Allerede i dag kan den ineffektive offentlige sektor jo ikke konkurrere på priserne til trods for den massive brandbeskatning af bilisterne i landet med verdens højeste skattetryk!
@ peter kocsis
Fordi jeg tilfældigvis kan huske at JP nævnte hans trosforhold da han blev anholdt.
Foretager man som borger det valg, som i mange tilfælde også er i samfundets interesse, nemlig at bosætte sig nærmere arbejdet, uagtet det tåbeligt indrettede system med højere samlede omkostninger (ingen befordringsgodtgørelse men relativt ekstreme boligomkostninger), så må man foruden benzin osen og prisen for at diesel er blevet et økonomiske hit for mange (særlig uden filter) og de deraf afledte effekter såsom cancer, luftvejssygdomme og hjerneskader samt støjforureningen, der beviseligt dræber, også kalkulere med over årene groteske forringelser (halverede afgange) og prisstigninger i bustrafikken.
Og derfor er det vel være rent og skær skuespil for folket, dette med snakken om mangel på hænder og hoveder - eller også er der virkelig mangel på hjerner derinde. Halvdelen af overforbruget i transporttid kunne for nogen måske bruges til at arbejde lidt mere eller dygtiggøre sig, og den anden til mere fritid og ferie, men sådan skal det ikke være. Så hellere lappe og udbygge nogle flere motorveje, forpeste miljøet, holde middellevetiden nede og gennemføre en konference hvor man forklarer nogle tilbagestående lande, hvordan man bør indrette sig fremover. Og så betyder det mindre for arbejdsgiverne, at de ansatte har 2 ekstra jobs – et før og et efter arbejde og at disse ofte afstedkommer trafik fustrationer og klagen over, at det hele hænger dårligt sammen tidsmæssigt.
PS Hvad angår Mettstein, så ved jeg ikke hvad han mener. Jeg har installeret sundhedsfilter og min tid er begrænset, så derfor læser jeg ikke hans kommentarer.
Roadpricing, tja hvorfor ikke.
Så går jeg ud fra, at vi fremover kun skal betale for een bil, hver gang vi køber en bil - ikke for 3 biler som vi gør i dag.
Og jeg går også ud fra at afgiften på bensin, vægtafgift m.m. fjernes.
David, du vil sikkert være glad for at høre at min tyske bedstefar deserterede fra den tyske hær under Anden Verdenskrig. Det var dumt af mig at generalisere om Tyskland på den måden, jeg trækker det tilbage. Ydermere bor jeg selv i en forstad Nord for Paris.
Venlig Hilsen
Jon
Ja, man hørte jo P1-debat forleden med trafikordførerne fra henholdsvis de Konservative og det der parti, der alligevel er for uvigtig en detalje i dansk politik til at vide hvad hedder. Jeg tror nok det hedder et eller andet med SF.
Det var simpelthen den helt omvendte verden. De Konservatives ordfører, Henriette Kjær mener jeg det er, var helt med på ikke at straffe de borgere der boede udenfor den teoretiske ring, men som arbejdede indenfor, hvorimod hende madammen fra det der fuldstændigt overflødige parti der vistnok hedder noget med SF var totalt med på at brandbeskatte de folk som kunne tænkes at skulle bruge over 3000 kr ekstra om måneden på bompenge. Jeg var helt forvirret. En SF´er i bedste kapitalist-stil og en Konservativ som de svages fortaler.
Nå ja, okay. Helt den omvendte verden var det vel ikke. Henriette Kjær har vel altid haft et ømt punkt for børnefamilier. Og venstrefløjen har altid haft for vane at sparke afgifter m.m. ind alle de steder hvor de kan se en mulighed for at ribbe og flå stemmekvægene ind til marven.
Andersen, jeg hører da gerne hvornår og hvordan de svages konservative ordfører vil løse flere af førnævnte samfundsproblemer.
Desværre tvivler jeg ”lidt” på oprigtigheden af den store omsorg. Også mht de 3-4,000 mennesker, som årligt omkommer samt for de mange flere, som dagligt døjer med lidelser som følge af sundhedsskadelig luftkvalitet eller med støj samt et stramt tidsprogram og stress som konsekvens af nuværende trafikale forhold mm.
Der er mange indlysende negative følgevirkninger (økonomiske, tids-, ressource-, sundheds- og miljømæssige) af den nuværende uhensigtsmæssige indretning, og hvis ordføreren også fremover er komplet ude af stand til at pege på nogle løsninger, som ikke sender folk på fattiggården, men derimod drager store fordele ved en langt bedre indretning og ressourceanvendelse grundlæggende i alles interesse - så er jeg desværre alvorligt bange for at ”det bløde punkt” mestendels befinder sig inde i hovedet på hende selv, hvis man må være så fri.
Hvis man som jeg gerne bruger nogle timer om dagen i toget, tjener man mange penge på sit fradrag. Betydeligt flere end bilisterne, og så kan man slappe af undervejs, læse, sove, arbejde, det kan bilister ikke.
Så som fjernpendler møder man frisk op på arbejdet, mens man som bilist allerede er udkørt - og som sagt: man tjener tusindvis af kroner hver måned.
Niels B. Larsen#11255
"Fordi jeg tilfældigvis kan huske at JP nævnte hans trosforhold da han blev anholdt."
Det er en imponerende viden JP har om folks religiøse tilhørsforhold.Så vidt jeg ved er man (endnu)ikke tvunget til i Danmark ved anholdelse at oplyse ens religion,og det er (endnu)ikke anført på ens legitimationspapirer.Så undrer mig meget hvor JP har de oplysninger fra...Men måske råbte manden "Allah Akbar"ved anholdelsen?
Enhver stigmatisering og generalisering overfor en gruppe er en slags racisme. Hvad end det er venstreorienterede, billister eller muslimer man lægger for had...
@ peter kocsis
"Men måske råbte manden “Allah Akbar”ved anholdelsen?"
Det kunne jo f. eks. være at han var vagthund for sin tørklædeklædte søster eller kom ud fra moskeen ved anholdelsen - ikke sandt?
Muslimer i Danmark er ligeså forskellige som ateister er det.
Du og jeg, Niels, lader til begge at være temmelig overbeviste om at der næppe findes nogen Gud (eller guder).
Alligevel er vores øvrige værdinormer vist ikke just ens.
Kunne det ikke være, at også muslimer kunne være tilsvarende alsidige? Og dermed ikke lige til at gruppere som værende lige tossede allesammen...?
Niels B. Larsen#11298
Når JP efter din påstand meddeler voldtægtmænds religioner,hvordan kan det så være jeg aldrig i bladet har læst om en eneste kristen dansker,der begår voldtægt,selvom de begår mange flere end muslimerne?
Ikke kun et københavnerfænomen
Også her i Odense proppes byens centrale gader med biler, hvis ejere holder og gasser i forventning om at finde en ledig p-plads inden turen går til supermarkedet eller en tur i gågaderne.
Det er til tider at man spørger sig selv: hvem ejer byen. Man føler sig magtesløs overfor disse´horder af biler, der alle vil ind i byen lørdag formiddag.
Taxaer brøler sent om aftenen med automatgearet i bund og med en acceleration, der synes at ville forhåne enhver hastighedsregel. Motorcyklister kan uhindret sige WROOOOOM ud af boulevarden. Po
@ peter kocsis
Fordi det er der ingen grund til at fremhæve. Det tager man som givet, hvis intet andet er oplyst.
Muslimernes kriminalitet kunne være undgået, hvis politikerne havde lyttet til fremsynede og indsigtsfulde mennesker i tide. Og sat en effektiv stopper for den horrible tilstrømning af kulturfjender.
Hvornår har en eneste voldtægstsmand sidst proklameret at "det var Allah, der fik ham til det"?
Eller dyrker du bare din yndlingssport igen, David? At springe til konklusioner!
Enig med 1. kommentar, ved Carsten Agger. Er ikke meget for betalingsveje og bomme.
I de 25 år fra 1980-2005 steg benzinprisen med 60% mens prisen for et gult klip (hovedstaden) blev femdoblet. Problemet er at den offentlige trafik er blevet for dyr. Man skal bare være to, så er bilen billigere. Og hvem gider være til grin for egne penge. Den rigtige løsning må være at gøre den offentlige transport konkurrencedygtig - igen. Ikke nye afgifter.
Mener i øvrigt at befordringsfradraget bør øremærkes til offentlig transport.
ps. Er der ikke ret mange af ovenst. indlæg der er postet på den forkerte blog?
Biltrafikken kan begrænses uden at det påvirker hverken den enkelte bilists - eller samfundets - økonomi negativt. Tværtimod!
Alle afgifter i forbindelse med anskaffelse af bil, og kørsel i bil lægges over på benzin- prisen. Herved får bilejeren et klart billede af de totale kørselsomkostninger - hvad det koster hamselv - og hvad det koster samfundet. For den enkelte bilist vil omkostningerne ikke forværre hans økonomi,men forenkle hans kørselsregnskab, og bevidstgøre ham om omfanget af hans bil-kørsel. Ligeså forenkles statens afgifts-regnskab uden tab i det samlede provenu.
Afgifternes omlægning vil få en stærk psyko-logisk effekt og medføre nedsat benzinforbrug og nedsat forurening. Hvis literprisen som følge af den skitserede omlægning stiger til fx 25 kr., tvinges man i højere grad til omtanke.
De der kører meget (og i store benzinslugere)- og slider mest på vejnettet, kommer retfærdigvis til at betale mest. Derfor vil det også være rimeligt at udgifter til vedligeholdelse og udbygning af vejnettet lægges over i benzin-prisen. Alle bureaukratiske initiativer vedr. road-pricing mv kan hermed skrinlægges.
Alt sammen til nytte og glæde for den enkelte borger,for miljøet,for sundheden, og for sam-fundsøkonomien.
It's truly a great and beneficial piece of information. I'm glad that you simply shared this valuable info with us. Please keep us informed like this. Thank you for sharing.<a href="http://www.ohmoncler.com/moncler-vest-men-c-28.html" rel="nofollow">cheap Moncler Vest</a>I definately beleive that plenty other folks that read this details above will agree. Extremely valuable info, maintain up the awesome function! Thanks
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
30. jan 2012 kl. 08.30
Bloggen skifter adresse …
24. jan 2012 kl. 13.02
Kjærsgaards forargelse over Breiviks manifest som teater
20. jan 2012 kl. 12.51
Endnu en højtuddannet skal smides ud af landet
Seneste kommentarer
4. feb 2012 kl. 08.34
"No Name: Har jeg ikke ret i, at DF høsted..."
4. feb 2012 kl. 08.25
"Poul Nielsen: Du kan stadig skrive. Politi..."
2. feb 2012 kl. 07.34
Bøger af Rune Engelbreth Larsen

FRIHED OG RETFÆRDIGHED
»Nummer Seks er naturligvis et dæknavn for Rune Engelbreth Larsen. For i sin seneste bog 'Frihed og retfærdighed - Arv og aktualitet' gør han op med visse totalitære tendenser, der i mere subtil form har infiltreret demokratiske retssamfund ... Resultatet er et mærkeligt væsen ... gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed ...«
(Anders Engberg-Pedersen, Weekendavisen)

DANMARK ER EN KVINDE
'Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur' er en odyssé til 30 danske naturperler i ord og billeder. Fra Grenen og Råbjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm har forfatteren over et år gennemrejst nogle af landets smukkeste landskaber - for første gang.
»Han gi'r os Danmark - og naturen tilbage« (Karen Syberg, Politiken)
»Fornemt værk ... fantastiske billeder« (Jens-Martin Ipsen, Berlingske Tidende)
> Uddrag og fotos fra bogen
> Bestil bogen portofrit her
Engelbreths links
HUMANISTISKE LINKS
> Center for Positiv Integration (blog)
> Center for Rets- og Politiforskning (blog)
> Det tabte land (Kjeld Hansen)
> Danmarks Løver (frihedsbevægelsen)
> Eftertanke (Jens-André P. Herbener)
> Faklen.dk (red.: Carsten Agger)
> Herbener.dk (Jens-André P. Herbener)
> Kritisk journalistik (Nalle Kirkvåg)
> Leyla Tamer (blog)
> Mardi (Flemming Chr. Nielsen)
> Modspil.dk (Carsten Agger)
> VHS (Ole Sandberg)
ANDRE SIDER AF OG MED ENGELBRETH
> Danarige.dk
> Forlaget Dana
> Humanisme.dk
> Panhumanism.com
ANDRE ARTIKLER AF ENGELBRETH
> Oversigt over månedens samlede indlæg
DEBAT-ADFÆRD PÅ BLOGGEN
> Debatregler på denne blog
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR