Annonce

Alternativer til ytringsfrihedskritikeren Wilders

tekst 20 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er af afgørende vigtighed at fokusere på trusler mod ytringsfriheden, og det er nødvendigt at vende sig markant imod fundamentalister, der med al vold og magt forsøger at forhindre eller begrænse kritik af den ‘Sandhed’, de så nidkært våger over og indbildsk hævder at være (ene)besiddere af.

Som jeg tidligere har skrevet, er den fundamentalisme, der således ser sig nødsaget til at true, fængsle eller dræbe sine kritikere (og kættere) i øvrigt paradoksalt nok udtryk for ét stort dementi af deres egen sandhedspatent:

For hvis Gud er Gud, og hvis Gud er almægtig, og Guds ufejlbarlige ord virkelig er nedfældet i (eller har inspireret) en hellig bog, burde vel den globale udbredelsesgrad og den guddommelige argumentationsstyrke i sig selv være mere end rigeligt sønderlemmende over for enhver kritik? Al snak om at fordømme eller forbyde (eller i det skjulte uskadeliggøre) religionskritik turde med andre ord være fuldkommen overflødigt, når man er så velsignet at have den Himmelske Majestæt in persona på sin side?

At mennesker såres, når det, de tror på og elsker, hånes og spottes i latrinære eller hadefulde smædekampagner, er indlysende, og at mennesker kan blive foragtet, marginaliseret og i yderste konsekvens forfulgt, når de bliver dæmoniseret i propagandistiske generaliseringer, viser historien med skræmmende tydelighed. Men det er også let at skelne den slags fra reel religionskritik af både faglig og kunstnerisk karakter, fordi et religionskritisk ærinde eller en religionskritisk udtryksform aldrig kan bestå i generaliserende dæmonisering af mennesker.

Derfor er fundamentalistiske udfald imod religionskritik i kunstnerisk eller anden form ikke andet end en afslørende mistillid til den guddommelige sandhed, i hvis navn censuren hævdes at finde sted, og fundamentalistens aggressivitet over for kritikerne er blot et mål for vedkommendes egen vaklende tro.

For hver en afbrændt bog, hvert et slet skjult censurtiltag og hvert et eksempel på tvang i religionen, siger fundamentalisten til Gud: Jeg tror, at din Sandhed er så svagt funderet, at enhver saglig kritik er en astronomisk trussel, og at du er så sølle en Gud, at din overbevisningskraft kun overlever, hvis jeg anvender vold og tvang.

Kan man forestille sig større mistillid til en almægtig Gud end fundamentalistens?

Rune Engelbreth Larsen: Fundamentalistens frygt
Politiken, 21.6.2008

Kampen mod fundamentalistiske trusler skal imidlertid føres målrettet, ikke med spredehagl, der rammer vilkårligt og antager karakter af propaganda - og derfor gavner netop Geert Wilders i virkeligheden kun den fundamentalisme, han hævder at bekæmpe.

Wilders’ deltagelse på en dansk regeringskonference, der i aftaleteksten er eksplicit defineret som en konference, “hvor udenlandske videnspersoner præsenterer erfaringer om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering i andre lande”, er som bl.a. Liberal Alliances Anders Samuelsen har stået fast på, så fjernt fra at være relevant, som tænkes kan.

Trykkefrihedsselskabet har imidlertid nu rakt den splittede regering en hjælpende hånd ved selv at invitere den hollandske ytringsfrihedskritiker, Geert Wilders, som vil forbyde Koranen.

Det kunne naturligvis forsvares ud fra det ræsonnement, at også en modstander af ytringsfriheden bør have ytringsfrihed, ligesom man heller ikke mister sine menneskerettigheder, blot fordi man er kritiker af menneskerettighederne - men at et selskab ved navn Trykkefrihedsselskabet igen og igen slår sig op på at promovere en propagandist og trykkefrihedskritiker, er dog i bedste fald absurd.

Hvis Trykkefrihedsselskabet virkelig bekymrede sig om ytringsfriheden, måtte man vel forvente, at selskabet ønskede at stille talerstolen til rådighed for enhver, som bliver truet, fordi vedkommende ytrer sine holdninger, og ikke blot Wilders & Co.

Det gælder f.eks. Bashy Quraishy, der ligesom Geert Wilders også har lavet en lille film, som godt nok er noget enklere i sit set-up, idet Quraishys blot består i ca. 10 minutters kritisk tale om forholdene for etniske og religiøse minoriteter i Danmark, og som er kritisk over for Dansk Folkeparti. Dét fik Peter Skaarup galt i halsen og forsøgte at presse justitsministeren og integrationsministeren til rejse sag mod ham for landsskadelig virksomhed, udvise ham og fratage ham sit statsborgerskab (læs Quraishys kronik: Dansk Folkeparti, Naser og jeg).

Bashy Qurashy, der er tidligere præsident for ENAR (European Network Against Racism), ville med andre ord være et spændende alternativ til Geert Wilders på Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedskonference.

Også til regeringens antiradikaliseringskonference er der andre og mere oplagte kandidater end Wilders. Eksempelvis har CEPOS’ chefjurist Jacob Mchangama, der blogger for Berlingske Tidende, foreslået nogle navne, bl.a. Mohammed Sifaoui, der imidlertid er en manipulatorisk sensationalist, snarere end saglig journalist, og ikke nogen oplagt vidensperson.

Mere relevant er et andet af Mchangamas forslag, Hossam Baghat, der er leder af den egyptiske menneskerettighedsorganisation, EIPR (Egyptian Initiative for Personal Rights), og hvorom Mchangama skriver: “Baghat blev i 2001 afskediget fra en anden egyptisk menneskerettighedsorganisation, fordi han insisterede på at kritisere den egyptiske regerings fængsling af en gruppe homoseksuelle mænd. EIPR har bl.a. fokus på religionsfriheden, der har trænge kår i Egypten og forsvarer en række religiøse minoriteters rettigheder. Derudover har EIPR fokus på ytringsfriheden, som ofte undertrykkes i Egypten, særligt når det drejer sig om såkaldt ‘foragt for islam’. EIPR har sammen med den internationale NGO Article 19 været initiativtager til en kampagne mod FNs Menneskerettighedsråds resolutioner om ærekrænkelse af religion.” (Berlingske.dk, 6.5.2009).

Der er imidlertid også mange andre muligheder, hvis altså nogen i regeringen skulle turde kigge efter konferencedeltagere, der ikke alene er kvalificeret, fordi de er islam-kritikere.

Bloggeren Ole Sandberg har sammensat et lille idékatalog, hvoraf følger et uddrag til almen inspiration:

England er ikke alene om at formene folk adgang på grund af deres udtalelser - det går også den anden vej. Således er det parlamentsmedlem George Galloway forbudt at komme til Canada, fordi han har kritiseret krigen i Afganistan.

- Også USA er et land, der rask væk, nægter folk adgang på grund af deres udtalelser eller forhindrer dem i at komme ind og udtale sig. To eksempler er den svenske kriminal-forfatter Jan Guillou, der af en eller anden grund er stemplet som “terrorist” af den svenske efterretningstjeneste, og den cubanske sanger Silvio Rodríguez, der skulle have optrådt i New York i sidste uge. Alle cubanere er iøvrigt forment adgang til USA, og amerikanske statsborgere er forbudt at rejse til Cuba (enkelte er ved at få lov til at besøge sin familie), hvilket sætter en hel del restriktioner på ytringer og kultur-begivenheder.

- Tilbage i England er der også den engelske professor i antropologi (med speciale i humor), Chris Knight, som blev suspenderet fra University of East London, efter - i sin fritid - at have sagt nogle humoristiske kommentarer om bankfolk nogle dage før G20-mødet i marts?

- Og når vi taler om akademikere, hvis karriere er truet på grund af deres ytringer, så kan USA i allerhøjeste grad være med. Der er for eksempel historie-læreren, James Corbett i Californien, som for nylig blev dømt for at have sagt at idéen om at en guddom har skabt Verden er “overtro”.

- Og der er den amerikanske sociologi-professor ved University of Santa Barbara, William Robinson, som lige nu er i problemer og kan få sin karriere ødelagt på grund af pres fra en af de største amerikanske institutioner, ‘The Anti-Defamation League’ (ADL). Hans forbrydelse var at have sendt nogle studerende en email med billeder af henholdsvis Gaza-striben og Warshawa-ghettoen.

- En lignende historie fra USA er den om den politiske forsker, Norman Finkelstein, som i 2007 blev fyret fra sin stilling på DePaul University efter at have skrevet en kritisk bog om historie-manipulation. For et år siden blev han desuden nægtet adgang til Israel på grund af sin forskning og holdninger, og for blot en måned siden blev han forbudt at holde et foredrag på et andet universitet i USA efter at være blevet inviteret af studerende.

VHS: Nogle bud til en eventuel ytringsfrihedskonference

Andre forslag er velkomne herunder som kommentar.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 20
Af Schmidt-Rasmussen 11:11 10. MAJ

Tak for en sjældent "sane" kommentar, REL ...

Jge vil foreslå, at vi inviterede Kurt Wilders politiske samarbejdspartner Ehsan Jami, der er af iransk afstamning.

Lige efter attentaterne den 11/9 2001, der skete tre dage efter, at Durban I var afsluttet, uden at det var lykkes OIC at få stemplet Israel som en racistisk stat, blev Jami interessert i sit hjemlands religion. Han tog til Iran og blev voldsomt desillusioneret af, hvad han så.

han så det religiøse politi overfalde kvinder, der demonstrerede for lighed og overfalde en slørklædt prostituret foran hendes lille barn ...

Han tog hjem og oprettede en forening for eksmulsimer, fordi han vidste, hvor svært - og hvor farligt - det er for individer, der er født i en muslimsk kultur, selv at få lov til at vælge tro.

Det blev han selvfølgelig dødsdømt for af hollandske islamister; det kræver Koranen jo af dem.

Men han blev også smidt ud af det hollandske Arbejderparti, fordi han kæmpede for muslimske kcvinders ligestilling og for muslimers ret til selv at vælge tro!

Jami har konstateret, at det åbenbart er ulovligt at omatel Muhammedsw voldtægt af den niårige Aisha, mesn hollandks straffelov tillader imamer, at prædike at homoseksuelle skal dræbes, fordi det er i overensstemmelse med en anerkendt religiøs tradition.

Inviter Jami i stedet for Wilders.

For i modsætning til Wilders er Jami parat til at gå i dialog med radikale islamister, om de allersværeste spørgsmål. Uanset hvor farligt, det er for ham.

Af alfred b andersen 11:17 10. MAJ

Bashy Qurashy??

Er det her et forsøg på, at være morsom??

Denne personage har det tydeligvis dårligt med det danske samfund, så det virker helt paradoksalt, at han ikke forlængst har søgt alternative opholdssteder.

Af Jakobsen 12:17 10. MAJ

Ja det forekommer komisk at man kan finde på at bashe Wilders og så samtidig hylde Bashy Qurashy, men så igen, vi er jo altså i REL-land her.

Men mine 3 bud er
Kurt Westergaard. Uanset hvad man synes om tegningerne må man sige at det har været helt ekstremt dagordensættende for debatten om ytringsfrihed, så meget svær at komme udenom. DEbatten om religion skal skånes for kritik og om konsekvenserne hvis man bryder Islams dogmer(et liv med sikkerhedsvagter og overhængende trusler)

Salman Rushdie. Også en oplagt kandidat, der med sine sataniske vers som en af de første for alvor satte sig op imod de islamiske ekstremister og virkelig måtte opleve konsekvenserne af dette. Også en person der har haft nogle meget velvalgte kommentarer til den nyere tids debat

Ayaan hirsi Ali. Hendes manuskript baseret på HENDES EGNE erfaringer med fundamentalistisk islam kostede instruktøren van Gogh livet og hun har siden været under konstante dødstrusler. Umulig at komme udenom.

Sikkert ikke 3 personer, REL på nogen måde kan sympatisere med, selvom disse modsat alle os andre, rent faktisk har oplevet megaalvorlige konsekvenser ved brugen af ytringsfrihed.

Af Jakobsen1 13:27 10. MAJ

Bashy Q er jo nær ven med REL, og det kan ikke overraske, at han bliver anbefalet af affatteren af denne særdeles lødige blog.

Af Johnsen 15:46 10. MAJ

Hvordan kan det være at alle i Danmark har en åbenlys fetish for Islam??

Kan vi ikke glemme denne religion, sammen med kristendom, hinduisme, asetro og alle de andre bronze-alder myter som prøver at bremse fremskridt?

Af Hansen 18:16 10. MAJ

@ Jakobsen:

Den eneste af dine kandidater, der kan tale ud over egen næsetip er Salman Rushdie. Jo, han ville være en oplagt kandidat. De to andre? Nix. De har ikke andet end offerhistorier at fortælle, og det kommer der ikke noget konstruktivt bud på fremtiden ud af.

Af Als 18:28 10. MAJ

I ytringsfrihedens navn opfordrer jeg Trykkefrihedsselskabet til at invitere Reza Aslan til konference om ytringsfrihed. Og evt. oversætte hans bøger til dansk og gi en kopi til Pia K. og kopmaniet. Eller måske det passer ikke i jes form af ytringsfrihed??? Det findes flere intellektuelle folk end kun Wilders og Rushdie. Eller inviterer Trykkefrihedsselskabet kun de som har samme mening som sig selv???

Internationally Acclaimed Writer and Scholar
Reza Aslan is a fellow at the University of Southern California’s Center on Public Diplomacy. One of the most respected experts on Islam and the Middle East, he is author of the internationally acclaimed best-seller No god but God: the Origins, Evolution, and Future of Islam, which The New York Times lauded as a “grippingly narrated and thoughtfully examined…literate, accessible introduction to Islam.”

Aslan's latest book How to Win a Cosmic War: God, Globalization and the End of the War on Terror is both an in-depth study of the ideology fueling al-Qa‘ida, the Taliban, and like-minded militants throughout the Muslim world, and an exploration of religious violence in Judaism, Christianity, and Islam. "In this provocative and engaging book, Reza Aslan shows why he is one of the leading analysts of the confusing and frightening forces that confront us. He is prescriptive and passionate, and his book will make you think," said Pulitzer Prize winning author Jon Meacham.

Af Als 18:35 10. MAJ

Lars Hedegaard og Wilders form af ytringsfrihed: Ytringsfrihed når det passer med ens synspunkter og udgydelse når det ikke passer med synspunkterne. Utroligt er det at Trykkefrihedsselskabet og Lars Hedegaard skal værne om ytringsfrihed med sine dobbeltmoralske principper.

Følgende er klippet ut fra en avis og det passer jo helt perfect:
Er det kun mig (det er da nok) som smågriner af alt det her. Det hele drejer sig kun om at en 1400-tals parti som DF kan prøve at fiske nogle stemmer sammen med sine venner som den tidligere uha så liberale men i bund og grund ultra-ultra-natio-konservative Lars Hedegaard og Ralf Pittelkow (er hans kone skiftet til Johnny i Greve????).

Af Agger 20:53 10. MAJ

En anden mulighed er den schweiziske intellektuelle muslim Tariq Ramadan, der nu på tredje eller fjerde år er ude af stand til at indtage sit lektorat på Notre Dame-universitetet i USA, fordi Bush-regeringen blokerede hans visum af ideologiske grunde, og Obama-regeringen indtil videre har opretholdt hans indrejseforbud.

Af Nielsen 06:52 11. MAJ

Rune E Larsen skriver; "Geert Wilders, som vil forbyde Koranen."

Det er almindelig demagogisk taktik at citere ude af sammenhæng, og REL demonstrerer da også sin øvelse heri.

I den virkelig verden forholder det sig imidlertid sådan, at Geert Wilders har udtrykt, 'at når Mein Kampf er forbudt i Nederland, bør vi også forbyde Koranen'.

Der er altså ikke tale om, at Wilders som sådan ønsker koranen forbudt, men at han kræver konsekvens - kan Nederland forbyde den ene bog, må det også kunne forbyde den anden af samme årsag, nemlig at den indeholder lige så megen hadetale, som den forbudte.

Af Nielsen 07:16 11. MAJ

Jeg har netop læst Bashy Qaraishys kronik (Dansk Folkeparti, Naser og jeg), som RLE linker til.

Interessant er det, at stakkels, stakkels Bashy på den ene side klager over, at et folketingsmedlem har stillet spørgsmål om ham, og på den anden side forsvarer sig med, at han "aldrig har sagt, at muslimske lande skal boykotte Danmark. Mine ord var, at muslimske lande kan gøre det, hvis de vil."

Er han en racist, som anser hele Pakistans befolkning for så åndssvage, at de ikke selv kan finde ud af, at de kan boykotte Danmark, hvis de vil?

Eller er han bare hykler, som spiller offerkortet, når det går ud over ham selv, at han de facto opfordrede til en boykot af sit nye fædreland - hvorfor skulle han ellers overhovedet nævne noget så indlysende?

Af Nielsen 07:23 11. MAJ

- jeg bør måske tilføje, at jeg håber at vi her i Danmark aldrig gør noget så dumt som at forbyde "Mein Kampf" - hvis noget kan afholde folk fra at blive nationalsocialister, er det da at læse dette næsten ufatteligt kedelige og tåbelige makværk.

Af Schmidt-Rasmussen 07:30 11. MAJ

Hvor når gik "ventrefløjen" hen og blev reaktionær?

Måske er Tariq Ramadan ikke den rigtige, at invitere, hvis konferencen skal være en afradikaliseringskonference.

På et tidspunkt blev Ramdan spurgt om, hvad han synes om, at Koranen tillader muslimske ægtemænd, at bruge vold til at irettesætte hustruer og andre kvindelige familemedlemmer, der ikke vil underkaste sig patriarkens vilje.

Han ville IKKE tage direkte afstand fra patriarkalsk ægteskabsvold, men erklærede, at han gik ind for et "moratorium" mod vold mod kvinder; altså et midlertidigt forbud ...

Men det er måske ikke et "radikalt" højreorienteret synspunkt?

Jeg synes ikke HELT, at det er et synspunkt, som folk, der kalder sig for progressive, kan støtte ...

Men det er nok mig, der er reaktionær; voldsromatiker har jeg ihvertfald aldrig været, som store dele af "venstrefløjen", der får jern på, når de ser en voldelig oprører, hvad enten det er en stalinistisk terrorist, som Che Guevara, eller ultrareaktioære islamistiske terrorister ...

For jeg fatter jo heller ikke, at "antiracister" kan demonstrere sammen med islamistiske antisemitter, eller at ti unge SF'ere sammenlignede det ultrareaktionære, antisemitiske, antifeministiske og direkte antidemokratiske parti, Hizb ut-Tahrir, med halvfjerdsernes antiautoritære, danske venstrefløj.

Både Gert Petersen, Holger K. Nielsen og Villy Søvndl har selvfølgelig adskillige gange taget skarpt astand fra det ultrareaktionære parti, Hizb ut-Tahrir, hvis talsmand er dømt efter racismeparagraffen, for at opfordre til mord på jøder med et citat fra koranen.

Alligevel blev Villy Søvndal beskyldt for at at dreje SF til højre, da han igen kritiserede Hizb ut-Tahrir, på trods af, at han brugte stort set de sammen skarpe formuleringer, som Holger k. Nielsen havde brugt få år før.

Hvornår gik dele af den "aktivistiske" venstrefløj, hen og blev ultareaktionær? Er det påvirkningen fra islamister, der er skyld iden bizarre udvikling, eller hvad?

Af Schmidt-Rasmussen 07:42 11. MAJ

Wilders er i øvrigt heller ikke ytringsfrihedskritiker, som Engelbrecht.

Wilders forsvarer denne mennskerettighed, i modsætning til Engelbrecht, der med rette kan kaldes for "ytringsfrihedskritiker", om nogen ...

Men Wilders' primære kritik er rettet mod de ultrareaktionære islamister, der vil begrænse retten til at kritisere deres mange, religiøst "begrundede" menneskeretskrænkelser, og som sætter sharia over love, vedtaget af folkevalgte politikere, samt er PRINCIPIELT racistiske overfor ikkemuslimer, der opfattes om principielt mindreværdige, og som derfor bliver behandlet derefter i muslimske samfund.

Det er religiøst begrundet racisme, men alligevel bliver de støttet af racistiske "antiracister", som f.eks. Engelbrecht ...

Af Nielsen 07:47 11. MAJ

To helt klare kandidater til en konference om fundamentalisme og/eller ytringsfrihed er da Theo Van Gogh og Pim Fortyen.

Som Hansen så rigtigt skriver (205496): "De har ikke andet end offerhistorier at fortælle"

Sandt nok, men det er offerhistorier, som er baseret på den barske virkelighed og ikke blot på personlige opfattelser af at være ofre.

Kan man så ikke lide 'lugten i bageriet' - de to er jo ikke helt friske - kan man vælge enten at bruge næseklemme eller i stedet at opstille deres gravsten som symboler på, hvad fundamentalisme og ytringsfrihed i virkeligheden går ud på.

Af Nielsen 07:51 11. MAJ

Schmidt-Rasmussen spørger: "Hvornår gik dele af den “aktivistiske” venstrefløj, hen og blev ultareaktionær?"

Ved Sovjetunionens fald, hvor håbet om et autoritært verdensherredømme så ud til at gå itu.

Man kan da ikke med rimelighed bebrejde venstrefløjen, at den i Islam ser en ny mulighed for en autoritært styret verden.

Af Nielsen 08:01 11. MAJ

Men Schmidt-Rasmussen dog, der er da ikke noget racistisk ved sharia, bare fordi den regner en muslims vidnesudsagn for mere værd end to vantros.

Ikke-muslimer *er* da undermennesker og bør sendes til genopdragelse i en god socialistisk gulag, sammen med andre folkefjender.

Af Schmidt-Rasmussen 10:40 11. MAJ

Gid du havde ret, Nielsen; men alliancen mellem Stalins antisemitiske og imperialistiske nationalkommunisme og Hitlers antisemtiske og imperialistiske nationalsocialisme var desværre ikke et tilfælde.

Af Brandt 11:31 12. MAJ

Gad vide, hvorfor det kun er islam-kritikerne, der må leve under politibeskyttelse? Wilders er et ikon for ytringsfriheden og religionskritikken i Europa, og derfor skal han naturligvis med på konferencen.

Af Schmidt-Rasmussen 11:11 13. MAJ

Det vigtigste er, at Wilders kommer til Danmark, og at han har lov til fremføre sine synspunkter.

Men det ville, som jeg skrev i det første indlæg, være mere nyttigt for dialogen mellem muslimer og ikkemuslimer, at invitere eksmuslimen Ehsan Jami, som er Geert Wilders politiske samarbejspartner, for Ehsan Jami kæmper først og fremmest for at personer, der er født som muslimer får reel trosfrihed, og ikke bliver truet på livet af islamister, som Jami blev, hvis de ikke vil være muslimer længere.

Den islamistiske undertrykkelse går nemlig først og fremmest ud over muslimer, især piger og kvinder.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Rune Engelbreth Larsen

En humanistisk blog af Rune Engelbreth Larsen.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

 

Bøger af Rune Engelbreth Larsen




FRIHED OG RETFÆRDIGHED

»Nummer Seks er naturligvis et dæknavn for Rune Engelbreth Larsen. For i sin seneste bog 'Frihed og retfærdighed - Arv og aktualitet' gør han op med visse totalitære tendenser, der i mere subtil form har infiltreret demokratiske retssamfund ... Resultatet er et mærkeligt væsen ... gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed ...«
(Anders Engberg-Pedersen, Weekendavisen)

> Bestil bogen her

Ny bog af Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde
DANMARK ER EN KVINDE
'Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur' er en odyssé til 30 danske naturperler i ord og billeder. Fra Grenen og Råbjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm har forfatteren over et år gennemrejst nogle af landets smukkeste landskaber - for første gang.

»Han gi'r os Danmark - og naturen tilbage« (Karen Syberg, Politiken)

»Fornemt værk ... fantastiske billeder« (Jens-Martin Ipsen, Berlingske Tidende)

> Uddrag og fotos fra bogen
> Bestil bogen portofrit her

 
 

Engelbreths links

HUMANISTISKE LINKS
> Center for Positiv Integration (blog)
> Center for Rets- og Politiforskning (blog)
> Det tabte land (Kjeld Hansen)
> Danmarks Løver (frihedsbevægelsen)
> Eftertanke (Jens-André P. Herbener)
> Faklen.dk (red.: Carsten Agger)
> Herbener.dk (Jens-André P. Herbener)
> Kritisk journalistik (Nalle Kirkvåg)
> Leyla Tamer (blog)
> Mardi (Flemming Chr. Nielsen)
> Modspil.dk (Carsten Agger)
> VHS (Ole Sandberg)

ANDRE SIDER AF OG MED ENGELBRETH
> Danarige.dk
> Forlaget Dana
> Humanisme.dk
> Panhumanism.com

ANDRE ARTIKLER AF ENGELBRETH
> Oversigt over månedens samlede indlæg

DEBAT-ADFÆRD PÅ BLOGGEN
> Debatregler på denne blog