Mest kommenterede
Nazificering?
1478 Kommentarer
Blog Rune Engelbreth Larsen
Humanistisk blog med kritiske kommentarer til politiske begivenheder.
Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 13. feb. KL. 00.01
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Mest læste Debat
- 13. feb. KL. 00.01
Forsvar for Lars Løkke Rasmussen
| tekst | 85 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Det er vanskeligt at være uenig i, at det er overraskende og mindre heldigt, når statsministeren melder afbud til et stort klimamøde med 80 diplomater, hvor han selv er vært, fordi datteren havde en forstuvet fod. Der var måske andre situationer, hvor landets statsminister lettere kunne passe et skadet eller sygt barn - men oprigtig talt: Hvor meget suppe kan der koges på dét ben?
Er det ikke bare en menneskelig detalje, der viser, at Løkke holder af sin datter - en detalje, som han måske bare ikke lige valgte at iscenesætte som politisk spin?
Det er også vanskeligt at være uenig i, at politisk spin efterhånden fylder alt for meget og er for gennemskueligt, når landets statsminister ’sender sin hustru i tv’ for at forsvare sin mands menneskelighed - ikke bare fordi Fogh har trukket dét kort før Løkke, men fordi det ikke ligefrem er den sagligste politiske tilgangsvinkel.
Til gengæld fortæller det mere om dele af pressens selvindbildskhed, at f.eks. B.T. kan sætte en klapjagt ind på at udspionere og forfølge statsministeren, når han er på en uges ferie med sin familie og fremstille det som om han ‘flygter’, og når man i det hele taget kan gøre det til en ’sag’, om han nu kan presse sin ferie ind i uge 5 eller 7.
Det er smagløst, usagligt og fordummende.
Mindst lige så presse-selvindbildsk er det, når Ekstra Bladet forarges over, at Løkke vrisser ad nærgående journalister, og når visse medier puster sig op med fjerde-statsmagts-mine, blot fordi en ferierende statsminister ikke gider ligge under for den laveste paparazzi-mentalitet. Lad dog manden holde sin ferie, punktum.
Det kan da godt være, at meningsmålingerne er imod regeringen, og at der er en række politiske problemstillinger, som en seriøs og kritisk presse af indlysende grunde vil konfrontere statsministeren med, men det er jo ikke, fordi der har været jordskælv i Danmark, eller vi har kastet os ud i (endnu) en krig de forgange dage - så om pressen lige må vente en uges tid, er og bliver inderligt ligegyldigt.
Det er imidlertid, som om det betyder mere for denne del af pressens selvbevidsthed at kunne demonstrere et krav på og en ret til 100 procents adgang til statsministeren, som om det udtrykker nogen særlig storartet, samvittighedsfuld og kritisk pressetilgang, når der stikkes mikrofon og kamera ned i privatlivets fred?
Nej, der er rigeligt med emner at bore i for en dybdeborende og kritisk presse - men at en statsminister holder ferie, og at ferien ikke lige lander oven i skolernes vinterferie, rager ærlig talt ikke nogen, så længe landets sikkerhed ikke er i overhængende fare. Opstandelsen er i bedste fald udtryk for en sørgeligt pseudokritisk presse.
Du kan, trods alt, overraske med rimeligheder!
Klap på skulderen til Rune for denne kommentar.
Det er fuldstændigt grotesk, at opleve en journalist igår, stå og skrige i en megafon uden for Marienborg, når alle ved, at statsministeren idag holder pressemøde.
Jeg syntes ikke det er så slemt. Det er jo BT og Ekstra Bladet vi snakker om. Dem har jeg aldrig taget seriøst og kommer heller ikke til det. Jeg vil ikke engang gå så langt som at kalde dem aviser. Man får mere ud af at læse en Jumbo bog.
Enig. Det ER forfriskende med en politiker der ikke rende halsende efter pressen, men ignorere den n¨r det passer ham.
MEN....
Det gør det ikke OK at vores Statsminister virker til at være fuldstændig ligegyldig overfor presserende problemer i samfundet, skandaler i regeringen og et støtteparti der kommer mere og mere ud af kontrol.
Forløbet viser pressens niveau.
Spørgsmålet er, om evnerne overhovedet rækker videre end til paparazzi-land. Efter i så mange år blot at have holdt mikrofonen for VOK-regeringen kan det jo være, at man har glemt andet end at løbe efter de letkøbte meninger og de ureflekterede svar.
REL Statsministeren ville ikke være udsat for denne konstante bevågenhed nu, hvis ikke pressen havde beskyttet ham tidligere. Men forventningerne til Løkke blev jo aldrig indfriede. Han lagde aldrig noget egentligt politisk projekt frem, men prøvede tværtom at ligge under radaren. Læg dertil, Brian Mikkelsen, Søren Gade, Jesper Langballe og hans egen forhistorie med bilagssager og katastrofen i COP15, og du vil se et ringe billede af den nuværende regering. Så meget rod - så falleret et image. Så nu meldes det ud af pressen at skånehandskerne er taget af. Nu må statsministeren føle at der stilles krav til ham, og når disse ikke opfyldes må han berede sig på kritik.
Og på det seneste har hans opførsel og virke ligget væsentligt under det vi har vænnet os til er normen for statsoverhoveder i DK - Så det er på høje tid medierne tog deres opgave seriøst og stillede de relevante spørgsmål. Gider han overhovedet at være Statsminister, eller leder han også bare efter bagdøren som Fogh?
Pressen har åbenbart lugtet blod og absolut alt, der kan bruges for at begå et karaktermord på Løkke trækkes frem i en stor pærevælling.
Hvad manden begår eller ikke begår i sit privatliv er mig egentlig bedøvende ligegyldigt. Det er hans politik og politiske gennemslagskraft (eller mangel på samme), der er relevant for befolkningen. Og nej jeg er bestemt ikke imponeret over hvad jeg har set fra hans side endnu - men lad os dog holde tingene adskilt!
Jeg synes faktisk det er vigtigt, at pressen afdækker, hvorvidt vi har en statsminister, der lider af pjækkesyge.
Rune Engelbreth er en af avisens knaldblå mennesker. En statsminister har en anden jobbeskrivelse end et 8-16 job. Han skulle have taget ferie under klimatopmødet og mange andre tidspunkter helt sikkert. Men hvis LLR ønsker at være statsminister, så må han også leve med præmisserne.
Hvor Løkke burde have igangsat et storstilet liberalt projekt, er han nu på grund af sine manglende lederevner trængt så meget i defensiven, at han har måttet spille kone-pjække-kortet, som legitimerer det allerværste i den danske Lønmodtager/forsøger kultur. Jeg forstår ikke, at Løkkes borgerlige fortalere ikke kan se, at han har skudt sig selv i foden med dette spin og taget hele det liberale projekt som gidsel.
Hvis statsministeren for alvor skulle gøre noget godt for landet, tog han igen på ferie. For evigt...
At gemme sig for pressen og sende konen på tv med de dårlige undskyldninger er bare pinligt.
Jeg synes det mest vanvittige er alle de kommentatorer som puster hinanden op til at gøre tingene værre og værre. "Værste situation siden 2001 !" og det skal så nærmest toppes af andre.
Det er som om ex-spindoktorerne alene kan sætte dagsordenen i Danmark. Og nu har de så bestemt at det er så forfærdeligt det hele.
@Jan Grønlund - Rune E. Larsen = Knaldblå. Det er da en klassekommentar... Nu tror jeg alligevel jeg har hørt alt. Tak for et godt grin, Jan Grønlund
At LLR holder af sin datter, behøvede ikke betyde, at han skulle holde de 80 diplomater for nar. Hvis barnets mor ikke havde mulighed for at køre hende på skadestuen, kunne han vel alliere sig med andre for at hjælpe i en sådan situation. Hvad har man ellers gjort i overklassen gennem tiderne, og en statsminister får vel bl.a. en høj løn for bedre at kunne få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen.
Eller han kunne fordele opgaverne, så Ulla Tørnæs havde kørt det 13-årige barn på skadestuen, så han selv kunne tage til møde, måske til gengæld for et par flasker vin (som han endda kunne skrive på et bilag).
Rune Engelbreth! Statsministeren har netop på pressemødet i Spejlsalen aflivet historien om datterens forstuvede fod. Det var/er en skrøne, siger han. Sjovt nok har han ikke fundet hverken tid eller anledning til at korrigere historien, da den dukkede op. Ej heller finder han det relevant at fremkomme med en mere plausibel grund til at aflyse et møde med 80 (FIRS!) diplomater.
Så din bemærkning (forsvar) for statsministeren"
"Er det ikke bare en menneskelig detalje, der viser, at Løkke holder af sin datter - en detalje, som han måske bare ikke lige valgte at iscenesætte som politisk spin?"
bliver gjort lidt til grin, fordi der jo VAR tale om spin, hvor han ovenikøbet har brugt datteren som "spin-gidsel".
Min konklusion på dit sære forsvar for Løkke er, at du er blevet taget ved næsen af en statsminister, der bruger løgnen som politisk redskab.
Alt hvad der sker for Statsminisetren i øjeblikket ville jo ikke være noget problem for ham, hvis han ville fremlægge en langsigtet og visionær politik for landets fremtid, melde sin liberale politik rent ud, så vi kunne tage stilling til regeringens linje. Men desværre kryber Statsministeren hele tiden i flyverskjul, undgår at tage fat om problemerne, udskyder dem i håb om , at noget vil vise sig. Men det er sikkert, fordi regeringen kun er i stand til at regere under en såkaldt "købe-hele-verden og vi- skal-være-verdens-bedste" politik. Desuden skabte regeringens økonomiske politik, der blev holdt oppe af et kunstigt skabt privatforbrug baseret på skattelettelser og lån, ikke en reel økonomisk fremgang, se blot på væksttallene efter 2001.Nu må regeringen melde ud, hvem der skal betale for den uforsvarlige førte politik.Man kunne godt formode, at det ikke bliver dem, der har festet en gang, men dem, der befinder sig under middelklassen.
Jeg er for en gangs skyld lodret uenig med Engelbreth. Rune, nu arbejder jeg på en skole hvor jeg i denne uge har stødt på forældre som har indtaget en "når statsministeren må, så må jeg også"-holdning, og trækker deres børn utidigt ud af skolen.
Man skulle mene at en statsminister bør gå foran som det gode eksempel, ikke sandt? Eller er det også "pseudoindbildning"?
Det var en fesen omgang statsministeren kunne levere - en lille cykelanalogi om bakker og dale og så kører alt jo på skinner igen. Hvorfor virker Folketingsvalg 2011 som værende alt for langt væk?
Danmark er et børnehaveland, hvor det der sker, ikke har den mindste indflydelse på noget som helst vigtigt i verden. Det eneste reelt vigtige i hele denne sag, var at Løkke tilsidesatte kapitalismens dårlige ånde, for at tilbringe en dag sammen med sin datter. Hvordan satan kan det være et problem, i nogen som helst situation.
At der overhovedet kan være et problem i dette, fortæller alt for meget om Danmarks kategoriske mangel på spiritualitet og medmenneskelighed. Der er ikke plads til mennesker længere i vores samfund. Verdens lykkepilleligeste land.
Give the man a break. De fleste mennesker, eller journalister der skriver det lort de gør, har intet ansvar at stå til regnskab overfor. De kender ikke smagen eller den dårlige søvn, kun dårligere formuleringer er deres problem.
I naturen har vi dem der har tilpasset sig livet ved at suge blod på andre. I Samfundet har vi journalisterne, specielt junkculture laveste-fællesnævner-pressen som Brian BT og bonderøvs Ekstra Bladet.
Danmark er en kultur af selvfedhed og ansvarsforskydning. Laughable from the outside, pathetic from the inside.
Damm jeg er enig med Engelbreth, hvad bliver det næste? At jeg deler holdninger med ham? HJÆLP!
tak for at du sætter proportioner på plads - dejligt med lidt klarsyn.
Der er vel forskel på at være ligeglad med problemerne og så vælge løsning som andre ikke er enige i.
I det hele taget er pressen blevet for selvfed, når EB stiller sig op med en megafon mener jeg simpelthen at journalisten burde fyres.
Der må da være en lille smule værdighed tilbage. Og hvis man på Politiken er blevet træt af spin, så kunne man jo starte med sin egen Peter Mogensen, ifølge ham er en politiker jo decideret ude af stand til at gøre noget gpa egen holdning, det kan kun være spin.
Hvad man snart er ved at blive træt af er den fuldstændig urimelige ophøjnelse af ambassadører som et helt unikt folkefærd langt over os andre usle mennesker, herunder statsledere og regeringschefer. Når et fjols imod bedre vidende skriver at Løkke holder 80 diplomater "for nar", så er man selv den største nar. Hvordan holder man nogen for nar? Ved at sende udviklingsmnisteren afsted med den selvsamme tale og efterfølgende invitere ambassadørerne til et nyt møde i april? Du er da et megafjols, hvis du seriøst er af den opfattelse, at selv himlen må falde ned, før man kan tillade sig at aflyse et møde med ambassadører.
Hvor meget gavn mon LLR gjore derhjemme? Gav datteren en kop kakao? Sad på sin flade? En forstuvet fod er altså helt hende i komplette almindeligheder og ikke en gyldig grund for en STATSMINISTER til at blive hjemme. Han havde måske ikke råd til en barnepige med den latterligt lave løn han får?
Det er jo ret tydeligt at LLR tager sit job lige så seriøst som forgængeren, som kun hyttede sit eget skind og drønede videre til NATO efter at have kørt Danmark i sænk med sin jeg-alene-vide-hvad-økonomi-er attitude og givet danmark et ry som en løgnagtig krigsforbryder nation.
Hvis det var en betroet medarbejder i et almindeligt f.eks. ingeniør firma, som havde nogle vigtige møder ville chefen nok overveje om medarbejderen skulle forsætte.
Men statsminister er jo åbenbart et job med en vigtighed på linje med toiletrenser... Bare uden den praktiske gavn.
Er der forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager?
Statsministerens frue forsøger at komme Lars Løkke Rasmussen til undsætning og argumenterer for, at hans datters fod er vigtigere end 80 statsledere, og at det for en statsminister er OK at snigløbe folkeskolens forsøg på at få forældre til at respektere den fælles vinterferie.
Montesquieu skrev for mange år siden: "Hvis jeg vidste, at noget tjente min familie, men ikke tjente mit land, ville jeg forsøge at glemme det. Hvis jeg vidste, at noget var nyttigt for mit land, men skadeligt for Europa, eller at det var nyttigt for Europa, men skadeligt for menneskeheden, ville jeg betragte det som en forbrydelse …”.
Tak for et seriøst indslag. Mange andre såkaldte politiske kommentatorer er ikke mange alen bedre end formiddagspressen.
Desværre drives dansk politik rundt i manegen af enkeltsager af større eller (ofte) mindre betydning og ligegyldige kommentatorers sygelige medietrang. Lad os håbe at der fortsat findes seriøse politikere på christiansborg der kan se de store linier og skære gennem alt den overfladiske "glasuld".
Jeg tror faktisk LLR er af denne støbning - så lad os holde ham op på løsningen af landets virekelige problemer og udfordringer istedet for at fylde æteren med ligegyldigheder.
Du har da ret.
Herregud, lad da manden køre det lille ministerium i sit eget tempo. Når det nu er så meget hyggeligere at tale om burkaer og madpakker, hvorfor SKAL han så tvinges til at beskæftige sig med landets katastrofale økonomi og en smule rod i Forsvarsministeriet. Vi er jo da i krig, og der bliver jo altid slået nogen ihjel - altså ikke embedsmændene i ministeriet, men de andre, vi sender ud, mens vi roder rundt i det herhjemme.
Så lad da være med at være så ond ved Løkke. Vi når nok det hele en dag.
Så lige Løkkes pressemøde, og jeg må sige at spørgsmålene var ret borende personlige, for ikke at sige ydmygende. På den baggrund synes jeg (desværre) han klarede det ret godt, tog det oppefra og ned, og mistede aldrig overblikket. Dygtigt medie-håndværk.
kom lige til at tænke på at Løkke's sidste chance for at vinde pressen er hvis han melder konen til næste gang vild med dans.
Men det blir ikk såen bare lige, Thorning's mand er garanteret oss med, og Søvndal's datter.....
Hurra! Det er en stor dag trods alt. Mange tak Hr. (knaldblå) Engelbreth
Befriende med et nuanceret indlæg om statsministeren.
Hele denne mediestorm viser med al ønskelig tydelighed, at medierne er deres egen værste fjende, som i den grad evner fuldstændig hæmningsløst at gå i selvsving og som ådsler og grippe kaster sig over sit udvalgte offer. Det er i orden med kritiske medier, men det er ikke i orden, såfremt medierne ikke er saglige og anstændige. Men jeg medgiver, at der sal styrke og mod til at træde på en mand,som ligger ned.
Er der nogen, man ikke har grund til at føle medlidenhed med, er det regeringen - heriblandt Lars Løkke Rasmussen!
LLR har bare ikke formatet til at være statsminister, så enkelt er det! Det er et embede han har arvet, ikke selv har valgt og danskerne har ikke valgt ham. Der kræves og forventes andre ting af en statsminister end af en amtsborgmester eller en minister, det er mere end et fuldtidsjob og hvis han ikke kan leve op til det, må han gå af.
Den nærliggende analogi med cyklens op- og nedture bliver ufrivilligt morsom når man tænker på at cyklen var lejet. Statsministertaburetten er vel heller ikke hans egen.
Jeg håber aldrig det lykkes Politiken at afsløre hackeren, som har lavet dette indlæg.
@Carsten Munk - hehe good one
Jeg er helt enig med Rune Enehelbreth i sit forsvar for Lars Løkke.
Mange journalister arbejder after den laveste fællesnævner og evner ikke, at foretage dybdeborende jounalistik med substans.
Det må være deres uddannelsen der ikke lever op til nutidens krav.
jeg mener nu nok at en statsministers ansvar først er for nationen Danmark og ikke hans private famillie.
det virker ikke som om han er statsmisister jobbet voksen,
han sider i et job hvor han er tvunget til at priotere en nation foran egne interesser, men er det det han gør?
og kan vi som nation leve med han ikke priotere nationen først og egene interesser i anden omgang ?
kan vi som Dansker leve med den priotering ??
Det var en rystende tyndbenet "gang politik kødklister" en masse ting uden indhold og ingen visioen for fremtiden, op ad bakke og ned igen om Lykkes ferie om han var sur/ikke sur om datter har eller ikke har forstuet foden men også en håbløs tandløs samlet dansk presse som ikke spørge ind til benet - men lader sig nøje med en sludder for en slader - Danmark har pt ingen leder - hvor længe går det ?
Har man en god hukommelse vil man bemærke, at der er frygteligt mange lighedspunkter mellem den situation den nuværende regering befinder sig i og den som SR-regeringen flød rundt i inden regeringsskiftet for snart 10 år siden.
Pressen er simpelthen dybt useriøs og bliver mere og mere detaljesøgende, for at få noget "snasket" at skrive om regeringsmedlemmerne. Det drejer sig sjældent om politik, men om personlige detaljer, som f eks ferie, sygdom, udseende. Havde samme detaljerigdom i historierne i pressen været anvendt i artikler om medarbejdere i en offentlig institution (kommunaldirektør, socialrådgiver e.l) ville der have lydt et ramaskrig og man ville tale om mobning og andre grimme ting.
Kunne man forlange en højere moral hos bladsmørerne?
Æhhhhm, når der går "vi kan ikke tyde signalerne, vi gætter ..." i pressen, hvordan kan nogle så tage sidste uges journalistik seriøst? Aldrig har ferie eller fortovs rydning prydet forsiderne for en stats minister? Hvad sker der for Dansk presse?
Naturligvis venter ( og lytter ) statsministeren på de arbejdsgrupper, der er nedsat, inden han/hun drager en konklusion om konsekvenserne af dem? Manden er ikke Gud og ved alt- hele det bagom liggende bureaukrati og politiske landskab, skal også være med. Man kan ikke lave en master plan, uden at kende konsekvenserne?
Der er gået rent Se&Hør i den.....
Hvor pokker bli'r angreb på DF og forsvar for muslimer af i dette indlæg ?
Ganske godt brølt!
Løber Solrun Løkke Rasmussen med halv vind fra Lars Lykke Rasmussen?
Solrun Løkke Rasmussen siger hun har vinterferie i uge 5 på TV2,
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/28395954/
men N. Zahles Gymnasieskole (hvor hun arbejder) holder vinterferie i uge 7.
http://www.zahlesgym.dk/Grundskolen/Praktiske+oplysninger/ferieplan.htm
Kan vi få en forklaring?
Skal man tro PEM så er det mest bemærkelsesværdige ved pressemødet den mangel på viden og indsigt journalisterne præsenterede.
Da ordet konvergensprogram blev nævnt stod samtlige journalister bare af og forsøgte at få en sag ud af hans børns skolegang???
Istedet kunne de jo passende have spurgt hvorfor konvergensprogrammet ikke allerede forelå, - han havde jo haft siden nytår til at bringe det på plads, samt at spørge ind til hvorledes konservative og DF forholdte sig til samme plan - Havde de rettet ind? Og endelig måtte man jo forvente at han som statsminister havde fingeren på pulsen hvad økonomien angik, så der var reelt ingen undskyldninger for at snakke udenom.
Istedet valgte de at høre om han sov godt om natten - virkelig top notch journalistisk håndarbejde.
Solrun Løkke udtaler:
" ... danskerne må lære at forstå, at den nye skolelov giver lærerne lov til at tæske eleverne, mens vores børn tager på ferie. Til gengæld har Løkke lov til at tæve ungerne i ferien, hvilket helt uundgåeligt fører til at han er meget fysisk tilstede under barnets første sygedag ..." - - -
" Løkke kommer ikke i statsministeriet idag - ikke fordi han er udbrændt eller nedslidt, for det er han ikke - men fordi han skal blive hjemme på barnets første sygedag - og fordi jeg siger det ... " Solrun Løkke - - -
" Løkke kommer ikke i statsministeriet idag, fordi der er GRIND ! " Solrun Løkke
Ud med Løkke! Lad os få turbo på: Hjort-F som statsminister, så vi flux kan få samfundet banket ned til stenalderen, hvor enhver er sin lykkes smed og fanden ta'r den bageste. Det rene V-slaraffenland, hvor landets fremskridt, ve og vel er lagt i hænderne på driftige bankdirektører, ejendomsspekulanter, brugtvognshandlere, landevejsrøvere og andre sande V-helte. Nej forresten, det går nok ikke! For så kan Hjort-F jo ikke mere tilsvine de offentlig ansatte. Og det er jo det eneste den mand dur til.
Det er dejligt, at se en dejlig almindelig MAND i stolen, som vores første mand i landet. Bliv ved med at være dig selv. du scorer mange sofa -socialdemokrater på din stemmesedler til næste valg.
I dagens danmark er der så meget stress, at ingen fra top til bund kan følge med. DET KAN DU. Fortsæt og du får tak fra mange vælgere. Du kan "læses" og er ikke bare store ord og ingen handling, som Danmark desværre er meget. (politik).
Tak til dig, nu kan vi andre lidt igen. håber du havde 4 gode dage uden offentlig pres.
V.h. en gammel socialdemokrat.
Moar!
Hvorfor kunne ham den dersens gamle Rasmussen slippe ustraffet fra at sende danske soldater i døden på et løgnagtigt grundlag, mens den nye Rasmussen nu bliver høstet, fordi han har taget børnene med på ferie?
Moar!
Jeg kunne næppe være mere enig i REL's kommentar denne gang. Sikke et overraskende træk
Overraskende fornuftigt!
Hvis pressen dog ville bruge tiden på at bore lidt i alle de skandaler der er fulgt i kølvandet på VOK-regeringen i stedet for at bruge spalteplads på farven på lille Lars bermudashorts. I really couldn't care less.
Ja man tar sig efterhånden til hovedet når man ser hvordan de såkaldte journalister fører sig "fram" i dag magen til fladpandet morads af udgydelser skal man godt nok lede længe efter , men de forestiller sig vel at de gør det i en højere sags tjeneste, men det nærmer sig godt nok samfundsundergravende virksomhed ,aviserne må være hårdt trængt på oplagstallet siden de lægger spalteplads til disse historier.jeg synes at det er ved at blive for lavpandet.Lad dog vores statsminister tage på ferie i fred ,det manglede da bare og at han tar sig af sine børn er der vel ikke nogen der kunne ha noget imod,men det journalisterne var sure over det var vel også at han ikke blev herhjemme og deltog i den lavpandede andedamsdiskussion.
Det skal vel også lige med, at det ikke bare er pressen, der forfølger statsministeren. Også DF og især DFs formand forsømmer ikke en lejlighed til at fortælle statsministeren, hvorledes han, ifølge deres mening, bør forholde sig. Usmageligt.
Hm..Overraskende fornuftig konklusion. For indbildske journalister har det med at tro, at det er dem som skal svinge taktstokken.
Uanser fra hvilket parti vi har en statsminister så vil han/hun altid ligge for had fra modstanderne,og blive kritiseret.Lars Løkke har da vist at han -også. er menneske og far,han tør være sig selv.Et stort tillykke.og giv ham så en chance,det er da fair nok.Råber og skriger vi ikke højt op om at fædre skal tage del i deres børns liv og færden.Eller skal loven være ,at en statsminister ikke må have familie.Gad vide fra hvilket parti vi så kunne få en til det job.Hans børn lider nok mange afsavn så hvorfor kan vi ikke glæde os over 2 børns ferie med deres forældre.Nu kan alle ikke have ferie sammen med børnenes skoleferie.Hvad hvis vi alle gik på ferie i skoleferien-lige fra læger, politi, brandfolk, dsb personale ja jeg kunne nævne mange andre fag,hjemmehjælpere.Skal deres børn ikke have lov til -sølle- 4 dages ferie med mor og far.
Jamen det har du da ret i...at han selv bestemmer, hvornår han holder ferie...bare det så også gælder for alle andre forældre!
Uanset hvor meget manden forsøger at charmere sig ind med sin Solrun og følelsesporno på tv...så bryder jeg mig ikke om mandens politik. Han og regeringen er alt for blødsødne over for erhvervslivet. forbrugere har ingen sikkerhed eller rettigheder mere.
Jeg glæder mig blot til at høre undervisningsministerens holdning. Han har tidligere udtalt at det er at udvise arrogance og mangel på respekt for systemet, når man trækker sine børn ud af skolen uden for de skemalagte ferier. Nu bliver der så meldt ud, at det ikke engang er fordi statsministeren ikke havde noget valg - det var hans kone der ikke kunne få fri i vinterferien! Det er jo så et problem som hun næppe er den eneste der oplever - Men ih hvor det dog stinker, når vore folkevalgte stiller højere krav til deres vælgere end de stiller til sig selv. Føj for engang hykleri.
Nu var det ikke kun formiddagsaviserne -nyhedersfladerne i tv (DR, TV2) indeholdt ligeså meget substansløst ævl. Der er efterhånden mere forbedringspotentiale på de journalistiske redaktioner end på Christiansborg.
Der er meget at kritisere den nuværende regering og dens flertal for - rent politisk. Kogt ned, så handler politik om at fordele goder med gyldighed for et samfund. Og her foretrækker man altså at fordele såkaldte terrorbekæmpelses"goder" og overvåge alt og alle end at fordele sygehus- børnepasnings- og ældreomsorgsgoder. Bid lidt i det i stedet for at gå op i hvilken uge en statsminister tager nogle dage til Tenerife.
A man has to do - what a man has to do.
Og det gør statsministeren ikke. Han ligner både en tøffelhelt og er helt inkompetent. For megen kvindemagt nu om stunder?
For en gang vil jeg tillade mig at være uenig REL. Jeg kan ikke se nogen gyldig grund til at holde over en uduelig statsminister, som ikke hidtil har bevist andet, end at han ikke er jobbet værdig! Menneskelighed kontra inkompetance, landet er ved at køre ud over afgrunden, med fatalt stigende arbejdløshed og gæld, og så mener man, at der er plads til at LLR kan tillade sig at være "menneskelig", og ellers ikke foretage sig noget fornuftigt, og desuden ikke passe sit job. Den mand må gå NU, for der skal handles nu, ikke overbæres!
Godt skrevet. Tænk hvilket infantilt niveau vi skulle være vidne til hvis pressen skulle beskrive sit eget virke. Dårligt dansk sprog, gentagne egne udsagn, perspektivløse temaer, døgnflueagtige overskrifter, blufærdighed overfor de danske værdinormer, der har skabt grundlaget for den velstand Danmark var kommet i. Det ville være rigtig spændende, om pressen så sig selv lidt nærmere an.
Totalt enig! Lader til at det herhjemme er agurketid året rundt.
Jeg skal lige komme mig over det. WTF? Et fremragende nuanceret indslag i debatten fra REL.
Jeg ville ønske der var flere der ville slå ned på journaliststanden på samme måde. REL nagler den i mine øjne præcist. Det er ekstremt fordummende journalistik vi er vidner til. Hvordan skal vi dog nogenside bliver verdens førende vidensamfund med det ekstremt lave niveau. Som Berlingeren rent faktisk også ramte med deres "Hvad synes du om at Lars Løkke tager på ferie?". Det kan da være fuldstændigt ligemeget. Nå, tillykke REL - godt skrevet.
Tak Rune
Ingen tvivl der må være for mange journalister i lille Danmark, da de efterhånden går mere op i spind, - bare se på Politikkens Peter Mogensen - efterhånden gælder journalstikken, mere om forsøg på underholdning (læs dårlig underholdning).
AFR var vildt neurotisk , derfor fik vi krige, der ikke kan vindes og reformer , der ikke kan gennemføres. Ren kaos. Nu kommer Løkke og siger, han vil gøre tingene i SIT tempo. Det lyder godt ! SCREW DOWN THE TEMPO A LITTLE BIT !
Klap på skulderen til REL! Godt analyseret og fint sat i perspektiv.
Pressen i Danmark er blevet en lidt for aktiv spiller i politik. Både JP og Politiken er gode eksempler på de ambitioner pressen har om selv at skabe historierne der sælger deres aviser. (Tænker bla. på nogle tegninger og en tvivlsom udgivelse af en bog for nylig).
Må vi få den gode, dybdeborrende og veldokumenterede journalistik tilbage igen - TAK!
Løkke kan betegnes som en hybrid mellem bøddel og ådselsæder: Forvalter det ideologiske dødsbo efter Fogh som effektuerer henrettelsen af folkestyret og genindfører enevælden - bl.a med stavnsbånd til bolig, blot med usynlige særdeles mærkbare økonomiske lænker til bank og foged ... Danmark er et restimperium med herreløse slaver og svinehunde
Chokket over statsministerens afbud blev vel også større af, at den slags aldrig ville være sket for hans forgænger, der jo var en ren robot.
Det er på uhyggeligste vis ved at lykkedes medierne at gøre de aktuelle meningsmålinger til et valg mellem to personer som oven i købet repræsenterer to forskellige køn og yderst forskellige personligheder, mere end til et valg mellem to politiske systemer. Sandt for dyden er vores statsminister i modvind og har håndteret nogle sager lidt kejter, men i stedet for fokusere og kritisere på niveau med en gammelklog 5 årig, så lad os få debatten løftet et tak op og prøv at afkræve politikkerne svar på hvordan deres blok fremover vil skabe løsninger, i stedet for at støtte deres, bevares underholdende, mobning af hinanden. En forhåndsaftale i venstre side af salen, om nogle kendte problemer ændrer jo ikke ved at de politiske afstande her er mindst lige så store som i højre side. Lad os fokusere på at et skifte i salen ikke kun vil betyde flere ansatte på sygehusene. Det vil i løbet af 4 år skabe voldsomme principielle forandringer i det danske samfund efter en model som får Anker Jørgensen til at synes lidt borgerlig.
Lars Løkke Rasmussen og hans støttepartier har vist at de ikke magter opgaven, de kan passende overdrage landets regering til politikere med interesse for landets ve og vel -
Så lad Pinden med kæppen i øret tage Løkke om halsen, og slingre på værtshus for egen regning.
- Men når pressen gør det samme overfor kritikere af VK og især O - så det udtryk for...demokratisk, anstændighed, ytringsfrihed, rigets sikkerhed, danskernes tryghed mod angreb fra potentielle terrorister, sikkerhed mod: stats-og landsforræderes undergravende regeringsfjendtlige virksomhed, islam-venlige røde voldspsykopaters rundbordspædagogiske halalhippiers, terroristelskende dum dum - dum dum - ja, enhver kan vel fortsætte listen selv - Der er meget mere at komme efter..
Ikke fordi jeg ikke anerkender Hr. Runes kritiske indstilling til pressens ukritiske indstilling om at bringe enhver lille prut fra vores...nå, ja, såkaldte folkevalgte politikere - Det er bare ligesom lidt for sent at komme med den slags nu - hvor skaden jo er sket - og hvor de samme politikere som antydet ovenfor som selv nød godt af paparazzipressen sålænge det var til fordel for dem selv...VOK...Og som nu mere end nogen anden har brug for at samme paparazzi-presse tandløst vuffer sig pænt om 'de omvendte'...KOV'er der med ét slag og løkken om halsen er blevet virkelige demokArater! Selv DF tillader nu indvandring!
Hurrah! De sorte er blevet hvide! Presse! Dæk dig! Læg sig! Ikke pege! Opføre sig pænt! Lydig hund! Nu!
Ellers! Hvad??! PVADR!
"Om jeg så skal flå det af hende - så gør jeg det!" Sådanne udtalelser var og er det fuldstændig ok at prazzen bringer - En vigtig detalje - ingen sagde et kvæk! Tværtimod - hyldede det uden skrupler og Asmaa...ja hun måtte så smide... tørklædet... i ringen - men nu: Når pressen også stikker sin snude i privatløkkens fred så er det pludselig udtryk for en pseudokritisk presse??!
Stakkels Asmaa...Stakkels Løkkeland...Stakkels prazze...Stakkels mig - arme riddere! Ae ae ae VK og DF nu de har omvendt sig og er blevet fortalere for det modsatte af det som de sagde for bare mindre end sådan 10 store minut-måneder siden...PVADR for en gang hykleriske bekvemmeligheds-vendkåber! Skifter standpunkt som visse andre skifter underbeklædning - aldrig! De skifter kun overbeklædningen!
Resten skal man stadig snuse sig frem til men stanken er også derefter nu efter knap et 10-år med KVO-ten - så liflig at selv øl-hundene kan kende forskel på duften.
Jeg anerkender skam Hr. Rune E.'s pressekritik, men rejser ? om ved om ikke tidspkt for en sådan når det drejer sig lige netop Løkkes Lukkeland er lidt ude af proportioner. Man kan også blive så humanistisk at fjenden selv får tårene frem i en. At man får medlidenhed med sin egen bøddel. At man forærer sine modstandere ens egen modstand og styrker deres uden skrupler utvetydigt beviste uplålidelige hensigter - hvem sagde forbryderiske, halvkriminelle? Gale??!
Ked af at sige det Hr. Rune E. - men her må jeg altså gå i rette med Dem: Aldrig, aldrig aldrig aldrig nogensinde får du mig til at føle nogensomhelst medmenneskelig medlidenhed med Løkke, DF og Co! ALDRIG!!!
Erindrer også lige om hvordan Bush og hans neo-kon-forbryder-slæng kuppede magten fra 'Klinten': Vi laver en Monica Levinsky på ham!!! Så skal han nok rejse sig for alvor! VKO slænget herhjemme har ikke haft nogen skrupler med at bruge lign. magt-kuppings-forførelses-trick. Ondt af prazzens forsøg på at trænge ind til Løkkes Lukkede-land??! AlDRIG!!! Om jeg så fik en mia for det! ALDRIG!!!
Indrømmet det kan være vanskeligt at skelne mellem disse ting. Men jeg mener nu ikke det er så svært alligevel. Man behøver bare at tænke tilbage sådan ca tilbage til da 1000 uskyldige fredelige demonstranter blev anbragt som gale hunde i Valby. Jeg taler ikke om hævns gengældelses gerrighed eller presse-etik her! Jeg taler om at være realist! Jeg taler om proportioner! Jeg taler om at forholde sig til og fastholde virkeligheden som den er og ikke mindst var. Man kan også være så humanistisk at man gør sig tossegod af det. Herregud...stakkels Løkke, han er jo også kun et menneske...Det er ikke mere end 2 minutter siden han fuldstændig ukritisk uden skrupler endda hyldede og fastholdt at 1000 uskyldige demonstranter blev smidt som gale hunde i bure i Valby for bare at nævne een ting! Have presse-etisk medfølelse med sådan en forbryder??! Eeej altså!
Jeg troede at Hr. Rune E var stifter af DE DANSKE LØVER??! og dermed kunne gennemskue gamet??! Politik og prazze er ofte mest noget perfidt svineri og det bliver nok aldrig anderledes. Er der noget som tyder på det??! Ikke i min optik. Jaeh, se ulven og lammet er pludselig begyndt at græsse side om side - hvilke tider! Ulven er begyndt at græsse...og lammet er begyndt at forære sine egne dødfødte unger til ulven for at få fred for selv at blive byttet for hans glubende appetit på råt velsmagende blodigt lamme-kød. Arrhj, comeon Rune, du kan ikke mene det?! Nu mister jeg sgu først modet og respekten totalt! En ting er at VKO'rne har vist sig at være arge forbrydere men at humanister og andre venstrefløjståber nu begynder at græsse med dem - Jeg lover I skal få samme modstand og værre endnu som jeg har givet KVO-ten - så!
Jeg har altid delvis anerkendt DF's delvise berettigelse, ikke måden! Men her er det på sin plads igen: Rundbordspædagogiske røde naive humanistiske lejesvendes halalhippier - hip hop - hip hop! Hoppedihop - Hippedihip - pip pip! Gok gok!!!
Græsse og gæsse med sine modstandere i presse-etikkens kritiske hellige navn??!
Jamen go on Rune! De falder over deres egne ben som jeg også sagde om Pilly Villy da han skreg: "Skrub hjem med jer"!!!
Du godeste! Have ondt af og medfølelse og 'forståelse for Løkken' i presse-etikkens selvkritiske hellige navn - jeg er sønderknust!
synes det er meget forkert, at løkke har holdt ferie, uden for skoleferien. hvorfor jeg mener der, er at venstre partiet, har haft meget travlt med, at skolebørn, ikke skulle hà lov til at holde ferie, uden for skoleferien. det er yderst dobbeltmoralsk og egoistisk af lars løkke rasmussen.
Det er vistnok den eneste gang jeg har været enig med Rune.
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
30. jan 2012 kl. 08.30
Bloggen skifter adresse …
24. jan 2012 kl. 13.02
Kjærsgaards forargelse over Breiviks manifest som teater
20. jan 2012 kl. 12.51
Endnu en højtuddannet skal smides ud af landet
Seneste kommentarer
4. feb 2012 kl. 08.34
"No Name: Har jeg ikke ret i, at DF høsted..."
4. feb 2012 kl. 08.25
"Poul Nielsen: Du kan stadig skrive. Politi..."
2. feb 2012 kl. 07.34
Bøger af Rune Engelbreth Larsen

FRIHED OG RETFÆRDIGHED
»Nummer Seks er naturligvis et dæknavn for Rune Engelbreth Larsen. For i sin seneste bog 'Frihed og retfærdighed - Arv og aktualitet' gør han op med visse totalitære tendenser, der i mere subtil form har infiltreret demokratiske retssamfund ... Resultatet er et mærkeligt væsen ... gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed ...«
(Anders Engberg-Pedersen, Weekendavisen)

DANMARK ER EN KVINDE
'Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur' er en odyssé til 30 danske naturperler i ord og billeder. Fra Grenen og Råbjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm har forfatteren over et år gennemrejst nogle af landets smukkeste landskaber - for første gang.
»Han gi'r os Danmark - og naturen tilbage« (Karen Syberg, Politiken)
»Fornemt værk ... fantastiske billeder« (Jens-Martin Ipsen, Berlingske Tidende)
> Uddrag og fotos fra bogen
> Bestil bogen portofrit her
Engelbreths links
HUMANISTISKE LINKS
> Center for Positiv Integration (blog)
> Center for Rets- og Politiforskning (blog)
> Det tabte land (Kjeld Hansen)
> Danmarks Løver (frihedsbevægelsen)
> Eftertanke (Jens-André P. Herbener)
> Faklen.dk (red.: Carsten Agger)
> Herbener.dk (Jens-André P. Herbener)
> Kritisk journalistik (Nalle Kirkvåg)
> Leyla Tamer (blog)
> Mardi (Flemming Chr. Nielsen)
> Modspil.dk (Carsten Agger)
> VHS (Ole Sandberg)
ANDRE SIDER AF OG MED ENGELBRETH
> Danarige.dk
> Forlaget Dana
> Humanisme.dk
> Panhumanism.com
ANDRE ARTIKLER AF ENGELBRETH
> Oversigt over månedens samlede indlæg
DEBAT-ADFÆRD PÅ BLOGGEN
> Debatregler på denne blog
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR