Annonce

Alliancen Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet

tekst 45 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat går hånd i hånd for at afskaffe blasfemiparagraffen og racismeparagraffen. Som jeg tidligere har skrevet, er der også i mine øjne god grund til at afskaffe blasfemiparagraffen.

Den benyttes ikke, og den hviler på en problematisk præmis om, at religioner er mere fredede end ikke-religiøse anskuelser og ideologier, som ikke nyder nogen særskilt beskyttelse af tilsvarende art.

Men racismeparagraffen (et meget misvisende navn, eftersom den ikke alene dækker racisme) skal også fjernes, mener foreningen. Det er i bedste fald at skyde gråspurve med kanoner, eftersom den næsten ingen praktisk betydning har; i værste fald er det bare en blåstempling af den ekstremt antimuslimske forening Trykkefrihedsselskabet, som Fri Debat her danner front med.

Hvorfor - når de nu bare er enige på dette felt?

Fordi overprioriteringen af den såkaldte racismeparagrafs mikroskopiske anvendelse og (anvendelsesområde) blåstempler negative generaliseringer og hårrejsende dæmoniseringer af muslimer over én kam, som medlemmer af Trykkefrihedsselskabet ved flere lejligheder er de glade leverandører af.

Fri Debat er dermed ikke blot med til at bekæmpe racismeparagraffen, men til at overdramatisere dens betydning, hvilket i selskab med netop Trykkefrihedsselskabet giver indtryk af, at den antimuslimske dæmonisering i reglen blot er saglig ‘islamkritik’.

Men hvad næsten værre er, er Lars Hedegaards og Jacob Mchangamas fælleserklæring om samarbejdet mod de to danske paragraffer en blanding af udenomssnak og vrøvl.

Udenomssnak om, hvordan OIC forsøger at gennemtvinge forbud mod “religionstilsværtning” (en kritik af OIC, jeg er helt enig i, men dette har bare intet som helst med aktuel dansk retspraksis eller den danske racismeparagraf at gøre). Udenomssnak om, hvordan andre lande har kriminaliseret relevant kritik under dække af racismekriminalisering - igen har dette intet som helst med dansk retspraksis at gøre.

Værst er imidlertid den figenbladstynde ’substans’, hvor erklæringen endelig når frem til, hvad problemet med den danske racismeparagraf så består i: “Racismeparagraffen åbner for misbrug, så det ikke kun er de modbydelige og frastødende tanker, der rammes, men også dem, der sætter spørgsmålstegn ved gængse dogmer, vedtagne sandheder og fasttømrede forestillinger, og som derfor udfordrer den herskende politiske konsensus.”

Aha? Hvornår er dette nogen sinde sket? Hvad er det med andre ord for “fasttømrede forestillinger” og “vedtagne sandheder”, der beskyttes af paragraffen?

Eller mener man måske, at det f.eks. var et befriende opgør med “vedtagne sandheder”, som Louise Freverts hjemmesideartikler udbredte, da hun kaldte muslimer for “kræftceller”? Var det en “udfordring” af “den herskende politiske konsensus”, da Mogens Glistrup sammenlignede ‘muhammedanere’ med “affald til u-landene”? Og hvad er det monstro for “fasttømrede forestillinger”, vi så lykkeligt blev befriet for, da Pia Kjærsgaard hævdede, at “fremmede formerer sig som kaniner”?

Hvilke undertrykkende dogmer er det mon, der her gøres op med?

Lad os lige se på ‘anklageskriftet’ mod racismeparagraffen igen: “Racismeparagraffen åbner for misbrug, så det ikke kun er de modbydelige og frastødende tanker, der rammes, men også dem, der sætter spørgsmålstegn ved gængse dogmer, vedtagne sandheder og fasttømrede forestillinger, og som derfor udfordrer den herskende politiske konsensus.”

Hånden på hjertet: Er der bare skyggen af reelle proportioner, endsige sandhed i denne beskrivelse af racismeparagraffens konsekvenser?

Nej, det er rent vås.

Ét er, at man er modstander af racismeparagraffen - men det er absurd at heroisere dens afskaffelse med dette overbud om, at den skulle hindre “spørgsmålstegn ved gængse dogmer”.

Decideret grinagtigt er det dernæst at læse Lars Hedegaard være medforfatter af ordene: “Vi tror, at racisme og fremmedhad bedst bekæmpes ved en fri og åben debat.”

Der er her tale om selv samme Hedegaard, der har udtalt følgende muslimhadske svada: “En muslim kan gøre alt, hvad han vil. Du kan aldrig være sikker på, at en han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det - vi gør det ikke altid - men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam. De har simpelthen ikke det. Man har ikke dårlig samvittighed, hvis man lyver.” (Videointerview med Lars Hedegaard af Asger Trier Engberg; december 2009).

Det er selv samme Hedegaard, som mener, at danske domstole har holdt hånden over muslimers overfald på danske piger: “Det kan derfor heller ikke undre, at muslimske mænd - eller ‘drenge’ - i stort tal betragter danske piger som ludere. Æreløse er de i hvert fald, ellers ville domstolene jo straffe sexovergreb mod dem - hvilket som bekendt næsten ikke sker. Således er der en uløselig sammenhæng mellem den muslimske kvindeundertrykkelse og de spektakulære overfald på danske piger.” (Berlingske Tidende, 19.8.2001).

Selv samme Hedegaard, som leverede et indfølt forsvar for foreningen Århus mod Moskeer under kommunalvalget i 2005, hvor han skamroste dette sammenrend af antimuslimske aktivister, der var for yderligtgående til DF, med ordene: “Århus er den første vestlige by, hvor borgere er gået i kamp mod totalitarismen.” Og hvor hans sans for proportioner kom til fuld udblæsning i den vurdering, at Danmark dermed var blevet “det første land, hvor borgerne i et lokalområde besluttede at organisere sig” mod følgerne af muslimsk indvandring (JP Århus, 20.10.05).

Bemærk: Det er ikke ‘tonen’, den er gal med - det er substansen. Er det ‘islamkritik’? Selvfølgelig ikke - det er antiislamisk paranoia.

Ét er at forsvare ytringsfriheden, men er Fri Debat også sat i verden til ligefrem at føre kampagne i fælles front med Hedegaard?

Er Trykkefrihedsselskabet en ytringsfrihedsforkæmper på linje med Fri Debat - eller noget helt andet?

Det var Hedegaard, som bagatelliserede den principielle betydning af tiltalen mod Berlingske Tidende, da avisens journalister og redaktør måtte i retten og risikere straf for at offentliggøre Frank Grevils oplysninger, der kontrasterede regeringens forløjede iscenesættelse af Irak-kriken. Dette forsøg på at knægte den fri presses magtkritik, affejede Hedegaard rask væk: “Jeg tror, dommen er af begrænset betydning for ytringsfriheden, underordnet om journalisterne bliver frikendt eller dømt. Det Frank Grevil kom med, var ikke noget værd.” (Politiken, 4.12.2006).

Hvilken ridder for ytringsfrihed og pressefrihed der her er tale om, ikke sandt?

Er Hedegaard så truet af racismeparagraffen? Ikke spor. Sandsynligheden for, at han nogen sinde bliver dømt for sine antimuslimske generaliseringer er næsten lig nul, når man kigger på retspraksis, og skulle han endelig møde en dommer, der fælder en dom, er det voldsomme, inkvisitoriske, barbariske, totalitære, bloddryppende konsekvens, han reelt risikerer, at skulle betale nogle beskedne dagbøder.

Hvilket martyrium.

Men hvorfor så ikke bare afskaffe racismeparagraffen? Det er såmænd næppe heller afgørende, om den afskaffes eller ej - for reelt har den kun symbolsk betydning. Det vigtige er selvfølgelig ikke, om Hedegaard skal betale et par ubetydelige dagbøder for sit propagandistiske vrøvl eller ej - det vigtige er at imødegå propagandaen.

Det gør Fri Debat ikke. Ganske vist hedder det sig, at man sandelig er imod fremmedhad og racisme, men at det skal bekæmpes uden racismeparagraffen. Jamen - så gør det dog. Vær modstandere af racismeparagraffen og vis i praksis, at I faktisk også er klar over den foruroligende effekter af fremmedhad og dæmonisering i stedet for at blåstemple en af de fremmeste bidragsydere hertil.

Hvorfor ikke en kampagne til afskaffelse af racismeparagraffen, der i det mindste samtidig opruster den kritiske kamp mod antimuslimsk dæmonisering på argumenter? Nej, vel.

Fri Debats første kampagne bliver dermed i sidste ende blot en blåstempling af Trykkefrihedsselskabets islam-paranoia, frem for det selvstændige debatoplæg, det kunne have været, og som på den ene side argumenterede mod blasfemi- og racismeparagraffen, men på den anden side viste, at ord og gerning hang sammen - at man faktisk godt både kunne og ville bekæmpe fremmedhad med ord og argumenter, i stedet for en gratis og konsekvensløs bisætning i en fælleserklæring med Hedegaard & Co.

Meget betegnende forholder Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet sig i fælleserklæringen heller ikke et sekund til, hvad det reelt er for et lillebitte snævert propagandistisk område, den såkaldte racismeparagraf kriminaliserer: Trusler, forhånelser og nedværdigelser af grupper, der kun sigter på deres race, hudfarve, etnicitet, tro eller seksualitet.

Altså kriminaliseres ikke kritik af substansen i noget som helst.

Med en afskaffelse vil Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet som effekt derimod forhindre en kriminalisering af ytringer, hvorved “en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”.

Konsekvensen er i yderste konsekvens, at det f.eks. bliver straffrit at true jøder og nedværdige homoseksuelle, alene fordi de er jøder og homoseksuelle?

Er dét en sejr for ytringsfriheden? Hvad er det lige for væsentlige argumenter, altafgørende kritikpunkter og modige opgør med dogmer, vi får adgang til med grove stigmatiseringer af f.eks. homoseksuelle (fordi de er homoseksuelle) og usaglige negative generaliseringer af f.eks. somaliere (fordi de er somaliere)?

Det er selvfølgelig et fair og relevant synspunkt at drøfte den principielle problematik omkr. ytringsfrihed og racismeparagraf, men er det fair at undlade at eksplicitere, hvad det egentlig er for snævre felter, paragraffen rettes imod?

Er det fair at undlade at forholde sig til, at hadefulde og propagandistiske ytringer, der helt usagligt dæmoniserer befolkningsmindretal, har en effekt, der rækker langt, langt ud over ‘ord mod ord’, fordi ytringsmagten er voldsomt skævt fordelt?

Er det fair at fortie eller negligere den idiotisering og radikalisering, Trykkefrihedsselskabets formand og adskillige af dets medlemmer samt en række politikere medvirker til?

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat siger, at de kun vil kriminalisere “handlinger”, ikke “holdninger”. Det er nok derfor, de gør det så let for sig selv, at de ikke går ind i den helt selektive og meget snævre udvalg, de har foretaget, når det netop kun er blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, der er sigtepunktet.

For hvorfor så ikke også afskaffe injurielovgivningen? Hvis nogen har behov for at sige, at statsministeren er en heilende nazist med lig begravet i baghaven, hvad er der så galt i det? Hvis er godt for ytringsfrihed og dogmebekæmpelse at påstå straffrit, at alle muslimer generelt er utroværdige og i modsætning til kristne er blottet for dårlig samvittighed, eller at muslimske fædre voldtager og dræber deres børn, hvorfor så ikke også det andet?

Hvorfor ikke fjerne kriminaliseringen af æreskrænkelser? Og hvorfor ikke fjerne skærpelsen af strafferammen for æreskrænkelser, som f.eks. majestætsfornærmelser er udtryk for? Hvorfor ikke fjerne terrorlovgivningens begrænsninger i ytringsfriheden? Hvorfor ikke én gang for alle tillade alle at sige hvad som helst om hvem som helst hvor som helst?

Måske bliver diskussionens distinktioner komplicerede i forhold til ytringernes forskellige kategorier, men betegnende er og bliver det, at man nøjes med de (og kun de) sølle paragraffer, der udgør en minimal buffer imod at svine muslimer til i flæng - paragraffer, der nærmest er støvet til under manglende brug. Det er præcis dem, vi skal af med.

Det er dét, det handler om. Det er dér, ytringsfrihedskampens vigtigste, største, modigste og mest heroiske slag står …

APROPOS: Jacob Mchangama og Fri Debat
APROPOS: Dansk PEN om blasfemi- og racismeparagraf

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 45
Af Jan Larsen 10:43 2. APR

Det er trist at se, at så mange tilsyneladende borgerligt-liberale mennesker bliver helt uliberale, når det gælder politiske modstanderes (ytrings)frihed. Fri Debat burde jo konsekvent omtales med gåseøjne - "Fri Debat" - for at understrege det ironiske i navnet.

Af Michael Larsen 11:09 2. APR

Trykkefrihedsselvskabet har ganske rigtigt en helt overvejende anti-islamisk agenda og det er stort set hele eksistensgrundlaget. Det kan sådan set også være fornuftigt nok hvis man mener at truslerne for det frie samfund kommer herfra, og det gør det vel sådan set også på nogle stræk.

Der hvor fri debat adskiller sig er at selvom de har samme holdning til racismeparagrafferne og blasfemiparagrafferne er det urimeligt at kalde foreningen på nogen måde for anti-et-eller-andet-med-muslimer for Fri debat er netop kold overfor etnicitet men er udelukkende interesseret i ytringsfrihed.

Jeg synes et meget godt eksempel var da Lars Hedegaard brølede imod fictions-børneporno. Altså noget fuldkommen ligegyldigt tegnet børneporno - hvor man sjældent overhovedet kan aldersbestemme (hvornår kan man næsten det med tegninger) figurerne. Men sådan en ytring, der INGEN skader vil Lars Hedegaard forbyde.

Og her er Fri debat et eksempel på ægte ideologi da de ikke ridder på en populistisk bølge der også ville kæmpe for forbud her.
Når jeg harcellerer så meget om sådan en marginal sag er at det ville være et modbydeligt første skridt hvor fiktion - altså fantasi - blev forbudt. Hvis man først kan finde argumentation imod dette er der ikke langt til at snuppe en lang række andre "modbydelige" fiktioner. (voldtægt, mord etc). Fiktioner må og skal være et frirum.

Alle der i dette mere og mere forbudsfikserede samfund kæmper for færre forbud får min sympati.

Så derfor synes jeg det er trist at det er så vigtigt at få dæmoniseret fri debat ved at sætte dem i bås med Trykkefrihedsselskabet. Det er ikke rimeligt - heller ikke selvom de har nogle fælles mærkesager.

Af Nina Bækgaard 11:25 2. APR

Interessant, at Lars Hedegaard synes, det er vigtigt at udfordre den herskende politiske konsensus (jvf. anklageskriftet mod racismeparagraffen), men kunne være fuldstændig kold over for retssagen mod Grevil.

Af Alfred B. Andersen 11:38 2. APR

Den radigale næstformand Zenia Stampes mærkværdige anmeldelse af drabschef Ole Dahl, er et glimrende eksempel hvorfor racismeparagraffen skal afskaffes omgående.
Blot fordi Ole Dahl beskrev en virkelighed som de radigale ikke ville anerkende, anmeldte de ham for racisme. Så bliver det vist ikke mere skørt.

Af Kiki Huus 11:49 2. APR

Rune fjernede mit indlæg. Kun adgang for hans egne soldater og nikkedukker?

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 11:54 2. APR

PEN er enig med Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet i, at støtte Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali og Westergaard, der alle er blevet dødsdømt af selvbestaltede dommere og/eller af islamistiske regimer.

Men allerede under den første muhammedkrise uden for de muslimske lande - Irans islamistiske teokraters dødsdom over Salman Rushdie - var der, så vist jeg husker stor uenighed indenfor PEN: Så vidt jeg husker var uenigheden så stor, at den endte med at tre medlemmer af hovedbestyrelsen meldte sig ud i protest mod støtten til Rushdie.

Under den anden muhammedkrise i vesten - mordet på Theo van Gogh og dødsdommen over Ayaan Hirsi Ali - svigtede PEN fuldstændigt:

PEN nægtede simpelthen, at Ayaan Hirsi Ali selvfølgelig - om nogen - er berettiget til at blive beskyttet under Fribyordningen.

Det var selvfølgelig et svigt af rang, for det værste mnenneskerettighedsproblem i de muslimske OIC-lande er netop den systematiske undertrykkelse af muslimske piger og kvinder, og muslimske feminister, som Ayaasn Hirsi Ali, bliver forfulgt systematisk og ekstremt groft, og derfor mistede PEN midlertidigt sin eksistensberettigelse, da foreningen nægtede at beskytte den dødsdømte, muslimske, feministiske forfatter.

PEN svigtede lige så groft, som EUMC - EU's forrige råd til bekæmpelse af racisme - gjorde, da EUMC forsøgte at hemmeligholde en rapport, der viste, at det ikke overraskende er unge islamister, der står bag langt de fleste af det stærkt stigende antal antisemitiske overgreb i EU...

PEN ændrede først mening, efter at Trykkefrihedsselskabet havde taget Hirsi Ali under sine vinger.

Jeg mener at det er fint, at alle tre foreeninger eksisterer: PEN kan tydeligvis ikke klare opgaven alene...

Af Tom Vilmer 11:54 2. APR

Fri Debat fremviser desværre i praksis den samme dagsorden, som Trykkefrihedsselskabet. På foreningen hjemmeside findes en Tidslinje, der fortæller om anslag mod ytringsfriheden - og det er jo fint nok. Men de anonyme redaktører krydrer listen med diverse andre begivenheder, hvor muslimer har opført sig åndsvagt - uden at dette på nogen måde i øvrigt har relevans til foreningens officielle formål.
Fx at "Holbergskolen i København afholder forældremøde med adgangsforbud for børnenes fædre", at "Kartika Dewi nu slipper for stokkeslag for den forbrydelse at indtage en øl" og at en "kvindelig sunni-islamisk selvmordsbomber dræber 32". De nævnte eksempler er da relevante at diskutere - men har meget lidt direkte at gøre med en "uforbeholden støtte for den universelle ytringsfrihed"...

Af Jan Hansen 12:12 2. APR

Faktisk burde man udvide 266b til også at omfatte alder, social status og helbred.

Man taler så tit om "ældrebyrden", og hvilke udgifter og problemer, der er forbundet med den. Tænk hvis nogen brugte ord som "fremmedbyrden" eller "bøssebyrden". Der ville lyde et ramaskrig (og med rette). Derudover bemærker man jo, at paragraffen kun vedrører grupper af personer. Hvorfor dog det? Er det ikke udtryk for brud på ånden bag paragraffen, hvis man går hen til en jøde og kalder ham et eller andet nedrigt, der har relation til hans religiøse overbevisning?

Derudover bør man styrke praksis mht. injurielovgivningen. Den brydes alt for tit, og det forbliver som regel ustraffet.

Man kan bare tage en tur rundt på diverse politiske blogs - sikkert også denne - og se hvordan visse debattører overdynger andre debattører med lidet flatterende tillægsord og/eller sætter dem i bås med politiske bevægelser, de absolut ikke sympatiserer med.

At kalde en anden person, man er uenig med, for "racist", "fascist", "nazist","antimuslim", eller "landsforrædder" er faktisk en meget grov, injurierende anklage, som både bør og kan retsforfølges.

I denne debat bør man efter min mening også inddrage det forhold, at folketingsmedlemmer har en bredere ret til at ytre sig, end almindelige borgere har det. Det er jo fuldstændig grotesk i et demokratisk samfund. Der bør være ens spilleregler for alle; borgere såvel som for folkevalgte.

Nu kan man så få det indtryk, at jeg i realiteten taler for en genindførelse af censur (hvilket vil være både grundlovsstridigt og et brud på menneskerettighederne). Det er naturligvis ikke min hensigt.

Jeg ønsker blot, at man tager den eksisterende lovgivning alvorligt, og i øvrigt opdaterer den, efterhånden som der måtte behov for dette.

Det skal selvfølgelig ikke ende med, at vi alle render rundt og melder hinanden for brud på den og den paragraf i tide og utide. Det skal handle om, at der skal være substans i en anklage om brud på eks. 266b.

Er der ikke det, skal det give bagslag - og det skal kunne mærkes. I den sidste ende tror jeg, det vil kunne forbedre det politiske debatklima i Danmark - dvs. det, som nogen kalder for "tonen".

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 13:36 2. APR

Ifølge Kristeligt Dagblad er Storbritannien ved at forberede vedtagelsen af en lov, der også vil beskytte tilhængere af både ikkeanerkendte religiøse trossamfund, som f.eks. Scientiology, og ikkereligiøse livsfilosofier mod forhånelse; men loven vil IKKE beskytte tilhængere af sekulære, politiske ideologier mod forhånelse.

Gad vide, hvordan det vil stille kritikere af islamofascister i forhold til kritikere af ikkemuslimske fascister?

Det er vel også en form for racisme, at en antiracismelovgivning, der ellers beskytter revl og krat mod kritik, lige netop undtager tilhængere af politiske ideologier mod forhånelse. Det må være en sag for FN's menneskerettighedsråd!

Nå,nej: I sommeren 2008 aflyste FN's menneskerettighedaråd en diskussion om OIC-landenes systematiske krænkelser af muslimske pigers og kvinders basla menneskerettigheder, fordi de muslimske hel- og halvdiktaturer overbevsite rådets formand om, at det ville være "islamofobi", blot at diskutere OIC-landenes systematiske krænkelser af menneskerettighederne.

Hvem skal forsvare menneskerettighedrne, når de organisqatiooner, der er oprettet for at forsvare ytringsfriheden, og de andre menneskerettigheder qalt for ofte lader sig misbruge systematisk af regimer, der systematisk krænker menneskerettighederne af religiøse grunde?

FN har endda accepteret de muslimske OIClandes menneskerettighedskrænkende erklæring Cairodeklarationen om menneskerettigheder i islam, som et ligeværdigt supplement til FN's universelle menneskerettigheder, på trods af at den forsvarer et hav af grove menneskerettighedskrænkelser.

Det kunne være interessant, at læse, hvad Runes holdning til Cairodeklarationen er...

Af Kiki Huus 13:50 2. APR

@Jan Hansen. Hvis ordene racist, nazist osv. skulle være ulovlige, ville Runes tilhængere få brug for andre "argumenter". Det bruges igen og igen, når de ikke kan klare debatten.

Af WilliamJansen 15:49 2. APR

Det er ikke hvem du samarbejder med, men hvad du samarbejder om. Det her handler om at få afskaffet de to paragraffer.

Fri Debat er sat i verden for at kæmpe for ytringsfrihed, ikke for at bekæmpe racisme. Vi har hver især vores egne projekter udenom Fri Debat, som for flere af os har et sigte mod at nuancere Islam-debatten, gøre op med dæmonisering af muslimer, kritisere Trykkefrihedsselskabet etc. Men indenfor Fri Debats rammer... Der kæmper vi for den frie debat, og intet andet.

Af WilliamJansen 16:07 2. APR

Søren K. Villemoes og Troels Heeger fra Fri Debat har begået et læseværdigt svar til Enhelbreths indlæg:

http://blogs.jp.dk/konflikten/2010/04/02/v%C3%A6k-med-racismeparagraffen/

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 18:05 2. APR

Dansk PEN tog også skarpt afstand fra Seidenfadens knæfald for det saudiske diktatur for et par uger siden.

Det er altså en falsk konflikt mellem de tre organisationer, som Rune forsøger at konstruere.

Der er INTET progressivt ved Runes konsekvente forsvar for ultrareaktionære, udemokratiske og endda dybt racistiske, muslimske regimers forsøg på at indskrænke ytringsfriheden i demokratiske lande, der går ind for FN's universelle menneskerettigheder, og som ikke har undcerskrevet den dybt racistiske antimenneskerettighedserklæring, kaldet Cairodeklarationen om menneskerettigheder i islam, som de bruger til at "retfærdiggøre" deres ekstremt grove undertrykkelse af deres egne befolkninger.

Af peter kocsis 18:33 2. APR

"Hvorfor ikke fjerne kriminaliseringen af æreskrænkelser? Og hvorfor ikke fjerne skærpelsen af strafferammen for æreskrænkelser, som f.eks. majestætsfornærmelser er udtryk for? Hvorfor ikke fjerne terrorlovgivningens begrænsninger i ytringsfriheden? Hvorfor ikke én gang for alle tillade alle at sige hvad som helst om hvem som helst hvor som helst? "

Lad os også endelig fjerne forbuddene imod 1) MOBNING på skoler og arbejdspladser, da dette jo er en grov indskrænkning af mobbernes ytringsfrihed 2)SEKSUEL CHIKANE, der er en klar indskrænkning af de chikanerendes ytringsfrihed og 3) VIDENSKABELIGT og KUNSTNERISK PLAGIAT, da det er en klar indskrænkning af plagiatørernes ytringsfrihed til skrive eget navn under andres værker.
Vi må også huske på den helt urimelige indskrænkning af ytringsfriheden, der ligger i de love, der forhindrer folk i at udstede DÆKNINGSLØSE CHECKS eller FORFALSKE TESTAMENTER og lignende.

Af peter kocsis 18:37 2. APR

"For hvorfor så ikke også afskaffe injurielovgivningen?"

Selvfølgelig skal den afskaffes, i stedes for bør indføres retten til DUELLER.

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 19:26 2. APR

Kocsis er et ekstremt eksempel på censurforkæmpernes monumentale hykleri.

Peter Kocsis vil have dømt antiracisten Kurt Westergaard, fordi den kulturradikakle humorist har latterliggjort islamistiske terrorister, i stedet for at reagere på terroren med behørig respekt.

Peter Kocsis har tidligere adskillige gange skrevet, at den tyske, islamistiske terrorist, der truede med at begå terror mod sine landsmænd op til forrige tyske valg, i et forsøg på at true dem til at vælge en regering, der ville trække tropperne ud af Afghanistan før tid, så afghanern evar overladt til de talebanere, der smider syre i hovedet på muslimske skolepiger, er frihedskæmper"!

I læste rigtigt:

Kocsis synes, at antiracisten Westergaard bør straffes, fordi han fuldstændigt faktuelt kæder islamisternes terror sammen med deres ideolog Muhammed, samtidigt med, at han støtter de allermest reaktionære, kvindehadende, islamistiske terrorister!

Af peter kocsis 21:05 2. APR

AF Jakob Schmidt-Rasmussen 19:26 2. APR


"Peter Kocsis har tidligere adskillige gange skrevet, at den tyske, islamistiske terrorist, der truede med at begå terror mod sine landsmænd op til forrige tyske valg, i et forsøg på at true dem til at vælge en regering, der ville trække tropperne ud af Afghanistan før tid, så afghanern evar overladt til de talebanere, der smider syre i hovedet på muslimske skolepiger, er frihedskæmper"!"

ja Hovsa- vi glemte jo helt frihedskæmpernes ytringsfrihed, når de kun TRUER med terror.

Jeg går uf fra, at ytringsfrihedsapostelen Rasmussen er enig med mig og Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat , når vi siger, at vi kun vil kriminalisere “handlinger”, ikke “holdninger”.

At true er som bekendt ikke en handling, men en holdning, altså en ytring det må selv Rasmussen da kunne indse...

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 21:24 2. APR

Nådada. Kocsis roder sig længere og længere ud...

Selvom han vil forbyde, at antiracisten Westergaard latterliggør de islamistiske terrorister, hvis terrorattentater hovedsageligt rammer tilfældige muslimer i muslimske lande, så mener han nu også, at ytringsfriheden bør omfatte konkrete terrortrusler.

Endda terrortrusler, der har til formål at hjælpe de kvindehadende talebanere til magten, på trods af at et flertal af afghanerne er imod Taleban...

Hvad har du dog mod muslimer, Kocsis, når du altid holder med almindelige muslimers værste fjender?

Af A.Olsen 21:47 2. APR

Ja Kocsis , hvad har du egentlig imod de moderate muslimer ,siden du altid forsvarer de radikale islamister.

Af peter kocsis 22:05 2. APR

Rasmussen



"Hvad har du dog mod muslimer, Kocsis, når du altid holder med almindelige muslimers værste fjender?"

AF A.Olsen 21:47 2. APR
Klag

"Ja Kocsis , hvad har du egentlig imod de moderate muslimer ,siden du altid forsvarer de radikale islamister."

hvornår har jeg forsvaret de radikale islamister?

Af peter kocsis 22:07 2. APR

Rasmussen

"Selvom han vil forbyde, at antiracisten Westergaard latterliggør de islamistiske terrorister, hvis terrorattentater hovedsageligt rammer tilfældige muslimer i muslimske lande, så mener han nu også, at ytringsfriheden bør omfatte konkrete terrortrusler."

Jeg kan se at du er en forbenet modstander af ytringsfriheden?


At true er som bekendt ikke en handling, men en holdning, altså en ytring det må selv Rasmussen da kunne indse...

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 22:20 2. APR

Kocsis forsætter sin stadigt mere pinlige selvafsløring:

"Hvornår har jeg forsvaret de radikale islamister?"

Uha; det er det værste eksempel på totalt manglede korttidshukommelse, jeg er stødt på!

Du kalder en tysk islamist, der vil begå terror mod sine landsmænd i et forsøg på at hjælpe den islamistiske terrororganisation Taleban til magten i Afghanistan, på trods af, at et flertal af afghanerne er imod Taleban.

Og så kalder denne antimuslimske terrorsympatisør mig for modstander af ytringsfriheden, fordi jeg ikke mener, at terrortrusler bør være tilladte...

Det er gået op for mig, at du simpelthen ikke har den fjeneste ide om, hvad formålet med ytringsfrihed er, Kocsis. Nu mangler du bare, at erkende det selv.

Af Jakob Schmidt- Rasmussen 22:23 2. APR

Hov; en sætning blev ikke afsluttet helt:

"Du kalder en tysk islamist, der vil begå terror mod sine landsmænd i et forsøg på at hjælpe den islamistiske terrororganisation Taleban til magten i Afghanistan, på trods af, at et flertal af afghanerne er imod Taleban, FOR FRIHEDSKÆMPER."

Af N.K. Toft 23:25 2. APR

"Det skal selvfølgelig ikke ende med, at vi alle render rundt og melder hinanden for brud på den og den paragraf i tide og utide. Det skal handle om, at der skal være substans i en anklage om brud på eks. 266b.

Er der ikke det, skal det give bagslag - og det skal kunne mærkes. I den sidste ende tror jeg, det vil kunne forbedre det politiske debatklima i Danmark - dvs. det, som nogen kalder for "tonen"."

SVAR: Det største problem er af dette er en idealistisk verdensanskuelse. Prøv at åbne øjnene for den virkelige verden: Vi vil allesammen ende med at stå i meningsløse injurie-sager til op over begge ører på begge sider af fløjen. Det vil vœre et enormt spild af statens resourcer. Og så naturligvis også faren for at det pludselig bliver flertallet der skal bestemme hvad "tonen" er og hvordan den defineres. Så har vi vupti et flertalsdiktatur hvor samtlige minoriteter bare kan klappe kaje.

Samfundet som det er idag ER blevet hårdere og tonen i debatten er fulgt med. Og œrlig talt; hvis jeg bliver beskrevet som "dhimmi", "landsforrœder" eller "svin" - så siger det sgu mere end mine modstandere end det gør om mig. Jeg har ikke brug for en eller anden validering ved at slœbe dem i retten. Så hellere en fri debat hvor alle kan sige alt alle steder om lige hvem det passer dem. De fleste debattører er saglige og fornuftige - også selvom jeg kan vœre uenig med dem. At œndre lovgivningen, de facto nedbryde enhver ytringsfrihed pga. skrœk for at blive sagsøgt samt koste staten milliarder; det er et par idioter uden hverken sag eller hjerne sgu vœrd.

Af kaspar iversen 00:40 3. APR

Igen sludrer REL kontrafaktisk og hyklerisk det bedste han har lært. Blasfemiparagraffen skal ophæves, mener han - men han hader jo også kristendommen - racismeparagraffen skal ikke ophæves, fordi den alligevel kun bruges "mikroskopisk". §266b bruges ikke blot mikroskopisk, men stort set dagligt, om ikke andet på ugebasis - som et politisk instrument. Det er kun dage siden en talsmand fra politiet måtte gå bodsgang for at sige nogle sandheder om kriminelle rumænere, alene af den grund, at en radikal ville profilere sig i dagspressen med en anmeldelse, der senere så helt naturligt blev "trukket tilbage" - det ville jo ikke holde i byretten alligvel. §266b benyttes ikke som værn imod hån af minoriteter, men som løftestang for politiske sager. K's Rasmus Jarlov har været ude i det samme stunt flere gange, anmelde gud og hvermand, og så løber det ud i sandet - men det bliver jo aldrig en historie i medierne at sagen ikke blev til noget. Jeg gad godt se hvornår §266b sidst har tjent sit formål, og ikke blot været gummiparagraf politiske modstandere imellem, og hvornår den egentlig har tjent minoriteters interesse.

Nogle eksempler?

Af Bennedsen 05:40 3. APR

@kaspar iversen 00:40 3. APR

"§266b benyttes ikke som værn imod hån af minoriteter, men som løftestang for politiske sager."

På Rigsadvokatens hjemmeside kan du læse om de mange domme, der er afsagt fra 2000-2007 efter § 266 b. Det er faktisk flere, end man umiddelbart hører om i medierne.

Dit eksempel med Zenia Stampes klage til Rigsadvokaten over en polititalsmands udtalelser om rumænske kriminelle er et dårligt eksempel på politikere, der bruger § 266 b politisk, dels fordi hun ikke havde indgivet en anmeldelse, men kun en klage, dels fordi der slet ikke var nogen henvisning til racismeparagraffen i klagen.

Jeg mener, du har uret i din påstand om politisk misbrug af denne paragraf, men der har på det seneste været eksempler på, at f.eks. Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard er blevet anmeldt af en politiker (jeg husker ikke lige hvem) for de udtalelser, han kom med om muslimske fædre og onkler, der voldtager deres døtre, og netop i dette tilfælde mener jeg, at det er relevant at få afprøvet, om sådanne udtalelser er iorden.

http://www.rigsadvokaturen.dk/media/Praksis-266b.pdf

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 06:15 3. APR

Hvorfor i al verden blev en nødvendig rettelse af en sætning i mit forrige indlæg slettet?

Sætningen manglede to afsluttende ord for at blive meningsfuld, men det var måske derfor den blev slettet?

Kocsis benægtede det faktum, at han har kaldt islamistiske terrorister for frihedskæmpere.

Jeg skrev i et svar til Kocsis, at "Du kalder en tysk islamist, der vil begå terror mod sine landsmænd i et forsøg på at hjælpe den islamistiske terrororganisation Taleban til magten i Afghanistan, på trods af, at et flertal af afghanerne er imod Taleban."

Det, som Kocsis kaldte den islamistiske terrorist, der ville begå terror i Tyskland i et forsøg på at støtte den islamofascistiske terrorganisation Taleban, var gudhjælpemig "frihedskæmper."

Alligevel påstår Kocsis, at han ikke forsvarer islamistiske terrorister...

Af Jakob Schmidt-rasmussen 08:44 3. APR

(Bare for at ingen tror, at jeg er blevet helt senil: Den rettelse, som jeg brokkede mig over, var forsvundet i morges, er søreme kommet tilbage igen.

Runes blog har den mest manipulerende "moderator" i dansk presse.)

Af Jakob Schmidt Rasmussen 08:57 3. APR

Dagens motto:

Nobody expects the islamic inkvisition.

Af Jan Hansen 10:06 3. APR

@Kiki Huus: Ja, bl.a. :-)

Det skal ikke længere være gratis, at udråbe andre til racister, islamofober, homofobe, nazister, fascister osv.

Af Johnny Nielsen 10:11 3. APR

Rune - dejligt indlæg. Det er naturligvis poaradoksalt at det netop er "Fri Debat" og Trykkefrihedsselskabet som vil afskaffe racismedebatten og du spørger med god grund hvorfor netop de to organisationer vil afskaffe dem - for det er paradoksalt - nu skal jeg vare mig for at skrive hvad jeg mener om dem for ikke at virke "ære"krænkende :-)
Det er samtidig morsomt at læse indlæggene herunder hvor mørkemændene rigtig boltrer sig.

Af Jan Hansen 10:37 3. APR

Og her kan man så se, hvorlede §266b og 267 kan brydes på en og samme tid - nemlig ved anvendelsen af den nedsættende betegnelse "mørkemænd" :-)

Af Daniel T 15:10 3. APR

Suverænt.

Af peter kocsis 23:21 3. APR

rasmussen


"Du kalder en tysk islamist, der vil begå terror mod sine landsmænd i et forsøg på at hjælpe den islamistiske terrororganisation Taleban til magten i Afghanistan, på trods af, at et flertal af afghanerne er imod Taleban."

Hvis en flertal af befolkningen er imod taleban , hvordan kan det være at verdens stærkeste militæralliance NATO efter 10 års kampe har opgivet og nu trækker sig ud?


"Peter Kocsis vil have dømt antiracisten Kurt Westergaard, fordi den kulturradikakle humorist har latterliggjort islamistiske terrorister, i stedet for at reagere på terroren med behørig respekt."

Hvordan kan det være at en islamist ikke må true tyskland med terror, når du går ind for at westergård må true muslimerne med bombeterror, hvad han gør i sin tegning, som viser at han smider en bombe i hovedet på en muslim, hvilket hentyder til Irak og Afhanistan krigen?

En din holdning til ytringsfriheden ikke noget selektiv?

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 05:34 4. APR

Kocsis.

Den ultrareaktionære terrorsympatisør Kocsis har HELLER ikke ret i, at vi er "ved at trække tropperne ud af Afghanistan".

Regeringen vil ikke sætte dato på, hvornår tropperne skal ud, for ikke at opmuntre dine antidemokratiske, kvindehadende yndlingsterrorister.

Du må finde dig i, at Taleban ikke får lov til at terroisere den afghanske befolkning, hvoraf et flertal er imod Taleban.

I Helmand, hvor de danske tropper er udstationeret er 90 procent af befolkningen imod Taleban. I de områder, hvor Taleban ikke er helt nedkæmpet er "kun" 70 procent af befolkningen imod Taleban.

Den ultrareaktionære kvindehader og terrorsympatisør, Kocsis, forstår selvfølgelig heller ikke, at man kan kæmpe for, at muslimer også har ret til menneskerettigheder og demokrati, samtidigt med at man mener at terrortrusler bør straffes.

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 08:34 4. APR

Jeg har ikke overraskende igen fået bortcensureret et indlæg, der ikke overtrådte debatreglerne.

I det bortcensurerede indlæg konstaterede jeg, at regeringen ikke har lovet at trække tropperne ud af Afghanistan før den afghanske regring har den ultrareaktionære terrororganisation Taleban under kontrol, som Kocsis bilder sig ind.

Desuden er det et faktum, at halvfjerds procent af afghanerne er imod Taleban i de provinder, hvor Taleban har magten, hvilket ikke er underligt når talebanske terrorister smider syre i hovedet på afghanske skolepiger, og begår talrige uhyrligheder mod deres mere moderate og progressive landsmænd.

I Helmandprovinsen, hvor de danske styrker er udstationeret er 90 procent af affghnaerne imod Taleban.


Som skrevcet, så er det helt tydeligt at den ultrareaktionære terrorsympatisør Kocsis ikke har forstået hvad formålet med demokrati og ytringsfrihed er.

Det er selvfølgelig ikke underligt, når han støtter en ultrareaktionær, antidemokratisk terrorist, og når han støtter en antidemokratisk terrororganisation, som Taleban, som bekæmper indførelsen af demokrati og respekt for menneskerettigheder i afghanistan.

Kocisis mener besynderligt nok, at det er progressivt at bekæmpe demokrati og m enneskerettigheder med terror...

Så kan det jo ikke undre at denne ultrareaktionære terrorsympatisør heller ikke forstår, at det ikke er inkonsekvent at kæmpe for indførelse af demokrati og respekt for menneskerettighederne i Afghanistan, samtidigt med, at man mener, at opfordring til terror bør være strafbart.

Men det er lidt underligt , at "humanisten" Engelbreth - hvis det da er ham, der er censuransvarlig i dag - støtter en ultrareaktionær terrorsympatisør, som Kocsis, ved at
bortcensurere mit svar til ham...

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 09:56 4. APR

Endnu engang er et bortcensureret indlæg igen vendt tilbage, efter at jeg har brokket mig....

Af Krister Meyersahm 13:36 4. APR

Det er helt legitimt, at arbejde for at ville afskaffe gældende lovgivning. På den anden side, er racismeparagraffen, i overensstemmmelse med Grundlovens mandat til lovgiver.

Lad os slå fast, at Grundloven forbyder censur. Af denne grund er det, på trods af al gældende lovgivning, altid muligt at ytre sig, om hvad som helst. Det er selvfølgelig ikke uden risiko for straf men - ytre os - det kan vi altid.

Når Grundloven giver lovgiver visse muligheder for, at indskrænke vores ytringsfrihed, altå belægge visse kategorier med straf, så er det en nødvendig foranstaltning. Hvordan skulle man ellers kunne beskytte borgerne mod, at blive svinet til, fornedret, forhånet eller på andre måder blive verbalt angrebet og forurettet?

Grundloven taler om, at enhver er berettiget til, at offentliggøre sine "tanker" - dog under ansvar for domstolene.

Så - skriv pænt, talt pænt - så er der ingen begrænsninger.

Af peter kocsis 20:43 4. APR

Rasmussen


"Den ultrareaktionære terrorsympatisør Kocsis har HELLER ikke ret i, at vi er "ved at trække tropperne ud af Afghanistan".

Regeringen vil ikke sætte dato på, hvornår tropperne skal ud, for ikke at opmuntre dine antidemokratiske, kvindehadende yndlingsterrorister."

Hahaha- så vil Danmark og Rasmussen åbenbart blive alene tilbage og kæmpe efter alle andre forlængst har taget benene på nakken!!!
Men den krigsliderlige Rasmussen kan ikke besvare mit spørgsmål:

Jeg gentager:

"Hvis en flertal af befolkningen er imod Taleban , hvordan kan det være at verdens stærkeste militæralliance NATO efter 10 års kampe har opgivet og nu trækker sig ud?



"Næste 350 afghanske børn mistede sidste år livet i krigen i Afghanistan, og ifølge FN bærer de internationale Nato-styrker skylden for halvdelen af dødsfaldene."

Rasmussen har aldrig protesteret imod Natos massakrer på børn, er det fordi han er tilhænger af , at nato skal dræbe mange børn som muligt? eller er det kun fordi de er muslimske børn at Rasmussen er ligeglad?

"at man kan kæmpe for, at muslimer også har ret til menneskerettigheder og demokrati, samtidigt med at man mener at terrortrusler bør straffes."

hvilken straf mener Rasmusssen så at terroristegneren westergård skal have, der i sin tegning truer muslimer med terror og bomber?

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 04:53 5. APR

Terroristtegneren Westergaard...

Selvfølgelig hetzer den forvirrede og ultrahøjreorienterede voldsromantiker, Kocsis, den ældre, kulturadikale og antiracistiske humanist, Westergaard, der ikke kan gøre en flue fortræd, fordi han har tegnet bombeterroristernes idol på en for satiretegninger typisk respektløs måde.

Ultrahøjreradikale voldsromantikere har altid HADET respektløse humorister.

Selvfølgelig har jeg også taget afstand fra, at NATO-operationer har kostet børn livet, men det er et faktum, at Kocsis hylder afghanernesw værste fjender, Taleban, der kaster syre i hovedet på skolepiger og går ind for tvangsægteskaber mellem småpiger og granvoksne mænd, blandt mange andre uhyrligheder, der placerer dem et pænt stykke til højre for Djengis Khan.

Ordet reaktionær er alt for mildt; vi er ude i det brune segment...

Og jeg må skuffe Kocsis hede drømme om et talebandiktatur i Afghanistan:

Det har aldrig vværet planen at erobre Afghanistan; det har selvfølgelig hele tiden været meningen at trække tropperne ud, når den afghanske regering havde situationen nogenlunde under kontrol.

Det betyder ikke, at Talban skal være nedkæmpet:

Der findes utallige muslimske og ikkemuslismke lande, hvor autoritære højre- eller venstreorienterede regeringer holder islamistiske terrorister eller separatister i skak.

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 11:10 5. APR

Kocsis.

I øvrigt synes jeg selvfølgelig ikke, at du skal straffes for, at udtrykke din varme støtte til en ultrareaktionær, tysk terrorist, der forsøgte at påvirke en demokratisk valghandling i Tyskland med terror, i et forsøg på at støtte en racistisk og antidemokratisk terrororganisations magtovertagelse i et andet land mod den afghanske befolknings vilje.

Lige så lidt som Westergard skal straffes for at gøre grin med terroristerne.

Men når du støtter en tysk islamist, der vil begå terror i Tyskland, i et forsøg på at få Tyskland til at trække tropperne af Afghanistan, må man gå ud fra, at Forsvarets Efterretningstjeneste er blevet opmærksom på dig.

For så må du jo logisk også være parat til at støtte herboende islamister, der ville begå terror mod tilfældige danske civilister, i et forsøg på at true regeringen til at trække tropperne ud af Afghanistan...

Af Maleren 10:46 6. APR

Nu venter vi bare på kommentarer fra bennedsen og koksis

Af peter kocsis 18:37 6. APR

Rasmussen



"Det har aldrig vværet planen at erobre Afghanistan; det har selvfølgelig hele tiden været meningen at trække tropperne ud, når den afghanske regering havde situationen nogenlunde under kontrol.

Det betyder ikke, at Talban skal være nedkæmpet:"

HAHA det betyder, at efter 10 års NATO kampindsats med titusinder af døde og sårede samt omkostninger for så mange milliarder $ så man kunne afskaffe alt hvad der hed U lande, så er alt hvad NATO har opnået , at borgerkrigen i Afghsanmistan nu skal fortsætte i det uendelige?


"Men når du støtter en tysk islamist, der vil begå terror i Tyskland, i et forsøg på at få Tyskland til at trække tropperne af Afghanistan, må man gå ud fra, at Forsvarets Efterretningstjeneste er blevet opmærksom på dig.

For så må du jo logisk også være parat til at støtte herboende islamister, der ville begå terror mod tilfældige danske civilister, i et forsøg på at true regeringen til at trække tropperne ud af Afghanistan..."

Jeg støtter ikke nogen terorrister, jeg støtter kun frihedskæmpere...

det er dig der støtter terrorister...

Det er dig der støtter blodbadet i afghanistan ,som har dræbt 30 danske soldater,invalideret endnu flere og drevet endnu flere til psykisk sammenbrud og selvmordsforsøg, du har med din krigsliderlighed skadet Danmark langt mere end den værste terrorist nogensinde ville kunne gøre.....
Det er dig der støtter terroristtegneren Westergård der opfordrer til at smide bomber i hovedet på civile muslimer...

Hvis ikke den blå vogn står parat til at hente dig, så står PET på spring..

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 09:39 10. APR

Det er et faktum, at Kocsis støtter en tysk islamist af marokkansk afstamning, der truede med terror mod tilfældige landsmænd op til det tyske valg, i et forsøg på at skræmme dem til at stemme på en regering, der vil overlade afghanerne til de talibanske psykopater, som de fleste af dem er imod, og som smider syre i hovedet på skolepiger - og som Kocsis kalder for frihedskæmpere, på trods af, at de kæmper for at indføre et ultraprimitivit og ultraundertrykkende diktatur i Afghanstan - som ksrevet mod afghanernes vilje.

Du, og de andre islamistsympatisører, er vor tids sande nazisympatisører; Kocsis.

Af Axel Kallesøe 08:08 17. MAJ

Det var godt at han kom ind på nyrup,("at statministeren er en heilende nazist med lig begravet i baghaven") manden haver fået så lidt medieomtale den sidste tid.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Rune Engelbreth Larsen

En humanistisk blog af Rune Engelbreth Larsen.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

 

Bøger af Rune Engelbreth Larsen




FRIHED OG RETFÆRDIGHED

»Nummer Seks er naturligvis et dæknavn for Rune Engelbreth Larsen. For i sin seneste bog 'Frihed og retfærdighed - Arv og aktualitet' gør han op med visse totalitære tendenser, der i mere subtil form har infiltreret demokratiske retssamfund ... Resultatet er et mærkeligt væsen ... gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed ...«
(Anders Engberg-Pedersen, Weekendavisen)

> Bestil bogen her

Ny bog af Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde
DANMARK ER EN KVINDE
'Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur' er en odyssé til 30 danske naturperler i ord og billeder. Fra Grenen og Råbjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm har forfatteren over et år gennemrejst nogle af landets smukkeste landskaber - for første gang.

»Han gi'r os Danmark - og naturen tilbage« (Karen Syberg, Politiken)

»Fornemt værk ... fantastiske billeder« (Jens-Martin Ipsen, Berlingske Tidende)

> Uddrag og fotos fra bogen
> Bestil bogen portofrit her

 
 

Engelbreths links

HUMANISTISKE LINKS
> Center for Positiv Integration (blog)
> Center for Rets- og Politiforskning (blog)
> Det tabte land (Kjeld Hansen)
> Danmarks Løver (frihedsbevægelsen)
> Eftertanke (Jens-André P. Herbener)
> Faklen.dk (red.: Carsten Agger)
> Herbener.dk (Jens-André P. Herbener)
> Kritisk journalistik (Nalle Kirkvåg)
> Leyla Tamer (blog)
> Mardi (Flemming Chr. Nielsen)
> Modspil.dk (Carsten Agger)
> VHS (Ole Sandberg)

ANDRE SIDER AF OG MED ENGELBRETH
> Danarige.dk
> Forlaget Dana
> Humanisme.dk
> Panhumanism.com

ANDRE ARTIKLER AF ENGELBRETH
> Oversigt over månedens samlede indlæg

DEBAT-ADFÆRD PÅ BLOGGEN
> Debatregler på denne blog