Annonce
Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce
Blog

Debatblogs

12
Gem til liste

Faktatjek: Er arbejdsløsheden lavere end i Nyrups tid?

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det hævdede statsminister Lars Løkke Rasmussen i den første duel med Helle Thorning-Schmidt. Politiken undersøger sagen.

»Selv her under krisen har vi en arbejdsløshed, der er lavere end den nogen dag var, da vi sidst havde en socialdemokratisk regering«.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag aften i TV 2 i den første duel efter valgudskrivelsen med Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

Hun anklagede statsministeren for at have sat Danmark i stå:

»Vi har kæmpegæld, der er ingen vækst, og vi har en regering, der ikke ved, hvad den skal gøre ved det«, sagde Helle Thorning-Schmidt.  Statsministeren afviste og forklarede, at regeringen netop har truffet en lang række beslutninger for at holde arbejdsløsheden nede: Regeringen har fremrykket offentlige investeringer, givet skattelettelser og åbnet for udbetaling af det særlige pensionsbidrag, som danskerne kunne omsætte i forbrug, for at holde gang i samfundsmaskinen. 

‘Og resultatet var, sagde statsministeren, at ledigheden selv under krisen er lavere, end den var på noget tidspunkt under Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regeringer fra 1993 til 2001.

For at finde ud af, om det er korrekt, tager vi på en tur med de arbejdsløse tilbage fra 1970’ernes krise til den aktuelle økonomiske krise.  I 1970’erne var Danmark under Anker Jørgensens regeringer præget af store underskud, voksende gæld, høje lønstigninger, faldende realløn og en stærkt stigende arbejdsløshed. De to store oliekriser i 1973 og 1979 slog hårdt.

I 1982 tog den konservative Poul Schlüter over, og fra 1986 til 1993 oplevede Danmark og danskerne de syv magre og hårde år, hvor det danske samfund gennemgik en hestekur og blev omstillet fra gældssamfund til opsparingssamfund. Fra et land med høj inflation og høje lønstigninger, som ødelagde den danske konkurrenceevne, til et land, hvor LO accepterede lave lønstigninger under parolen ’hellere jobfest end lønfest’. 

De syv magre år sluttede i 1993, hvor arbejdsløsheden toppede med næsten 12 procent og 335.000 arbejdsløse i gennemsnit ifølge tal fra Danmarks Statistik. Først derefter kunne Poul Nyrup Rasmussen endelig konstatere, at nu var »kurven knækket«. 

Derefter gik det til gengæld hastigt nedad med arbejdsløsheden.

»Op igennem 1990’erne begyndte vi at blive verdensberømte for vores arbejdsmarkedssystem, som blev kaldt flexicurity, og hvor Nyrup-regeringens politik var, at man ikke bare skulle lade folk gå på passiv forsørgelse«, siger lektor John Kondrup fra Syddansk Universitets Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi. 

»Oveni fik vi så den appelsin i turbanen, at omverdenen, især Tyskland, øgede efterspørgslen, og det fik arbejdsløsheden til at falde markant«. 

Arbejdsløsheden opgøres som både nettoledighed – det antal mennesker, der går arbejdsløse – og bruttoledighed, som også medregner dem, der er aktiverede.  

I november 2001, hvor Nyrup-regeringen gik af og Anders Fogh Rasmussens borgerlige regering tog over, satte nettoledigheden bundrekord med 139.400 arbejdsløse.

Få måneder inde i 2002 begyndte arbejdsløsheden igen at stige. Terrorangrebet i USA 11. september 2001 og den bristede it-boble kastede verden ud i en ny økonomisk krise, og arbejdsløsheden steg frem til december 2003, hvor nettoledigheden nåede op på 185.700 i følge Danmarks Statistiks opgørelser. 

Derefter kom der for alvor gang i hjulene i Danmark. Fra 2004 til 2007 stod den på skattelettelser, boligboble og friværdi, som blev omsat i dyre biler og forbrug, hvilket bragte arbejdsløsheden ned til det historisk lave niveau på 44.000 personer i juni 2008. Efter tre års uafbrudt fald. 

Men festen blev holdt for lånte penge. Boligboblen brast, bankerne krakkede, virksomhederne skar ned og fyrede folk, og Danmark blev kastet ud i en alvorlig krise, som førte til en voldsom stigning i arbejdsløsheden i løbet af efteråret 2008 og gennem hele 2009.  

Men derefter holdt arbejdsløsheden stort set op med at vokse. De seneste tal fra Danmarks Statistik er fra juni i år, hvor nettoledigheden var 108.600 personer. Godt 30.000 færre, end da Nyrup-regeringen faldt i 2001.

Tæller man de aktiverede med, var der i juni 162.300 arbejdsløse. Og denne bruttoledighed er også lavere, end den var, da arbejdsløsheden var lavest ved Nyrup-regeringens fald, viser den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet. Det samme er tilfældet, hvis man regner i procent.

»Så det er rigtigt, det statsministeren siger«, konkluderer lektor John Kondrup fra Syddansk Universitet.  Statsministerens udtalelse var sand.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb