Københavns Kommune ændrer nu vilkårene for skolelederne. De bliver mere fri til selv at bestemme over nedskæringerne. Danmark kommer til at mangle 1.000 skoleledere de næste fem år.  Hvad skal de kunne? Her følger et bud på en stillingsannonce.

Københavns Kommunes skoler skal have færre ledere og skal samtidig ledes bedre.

Som mange lærere vil nikke genkendende til, er det ikke nødvendigvis en modsætning. På de fleste af Københavns skoler har der været en skoleleder, en pædagogisk souschef, en afdelingsleder for læringsmiljøet, en administrativ leder og – for det ikke skal være løgn – en KKFO-leder på de skoler, som har fritidsordning i forbindelse med skolen.

På et møde i forgårs besluttede Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune, at skolerne nu får frihed til at planlægge, hvordan ledelsen skal sammensættes. Men de får samtidig færre penge at gøre det for.

Hvis der er for mange kokke i de københavnske skoleledelser, har problemet andre steder været det modsatte. Her har skoleledere været enmandshære, der har slidt sig selv og skolen ned ved at være pædagogisk fyrtårn og bureaukrat på samme tid.

Forventningen er nu, at skolerne i København vil lande på den model, som kendes på de fleste skoler i resten af landet: En skoleleder og en administrativ leder.

Bullshitdetektor

Så vidt antallet af ledere. Men forvirringen og tendensen til overstyring på de københavnske skoler viser godt det billede, som tegner sig af skoleledelse i Danmark. Alle er enige om, at det er vigtigt. En skoleleder kan gøre en dårlig skole god. Og en god skole dårlig. Men præcis hvordan og inden for hvilke rammer er der stor usikkerhed om.

Behovet for klarhed om, hvad en skoleleder skal kunne, er akut. I løbet de næste fem år går mere end 1.000 ledere i folkeskolen på efterløn eller pension. Et kig på stillingsannoncer til skoleledere giver et billede af det overbud af ønsker, som en ny skoleleder mødes med. Det flyder med plusord som ’dynamisk’, ’visionær’ og ’pædagogiske indsatsområder’.

Men er det realiteten i en skoleleders dagligdag?

Her følger et fiktivt bud på, hvordan et stillingsopslag kunne se ud, efter at det har været bearbejdet med noget, som kan kaldes en ’bullshitdetektor’.

Stillingsopslag

Almueskolen i Dannevang søger ny skoleleder.

Skolen ønsker en ny leder:

der er klar til at følge skiftende politiske signaler fra både kommunekontor og Christiansborg.

der er klar til at blive hængt offentligt ud, hvis der arrangeres mødremøder med forældre til indvandrerbørn, uden at Villy Søvndal (SF) og Pia Kjærsgaard (DF) har godkendt arrangementet i forvejen.

der er visionær. Men inden for budgettets rammer. Overholdes budgettet ikke, må fyring påregnes, som det allerede ses i flere kommuner.

der er læreruddannet og har en solid pædagogisk baggrund. Andre uddannelser vil de hårde negle ved lærerværelsets stambord ikke acceptere.

har pædagogiske evner ud over uddannelsen. De skal bruges til at forklare de lærere, som skal fyres, hvorfor det er dem, der skal ud.

der kan skaffe vikarer ud af det blå.

Skolen tilbyder:

skolebygninger, som har set bedre dage, og hvor renoveringsopgaver skal påregnes.

530 elever med forskellig social baggrund, og hvor lærerne vurderer, at hver fjerde ikke  kan modtage klasseundervisning.

engagerede og krævende forældre, der med folkeskoleloven i hånden kan kræve differentieret undervisning rettet mod barnets niveau.

Kommunen tilbyder

frihed til ledelse. Med 20 til 30 mål om alt fra budget til arbejdsmiljø.

frihed til at bestemme, hvilke timer der skal skæres væk.

ingen eller ringe sammenhæng mellem indsats og anerkendelse.

ingen eller ringe indflydelse på de politiske mål, skolen skal leve op til.

Mere frihed

Indrømmet. Ovenstående bud på en stillingsannonce er karikeret. Men ikke mere, end at det er baseret på samtaler med skoleledere. Og det er ikke længere fra virkeligheden end det skønmaleri, som tegnes i nogle stillingsannoncer.

Mange står i kø for at gøre skolelederes arbejdsvilkår bedre og gøre skolelederne mere kvalificerede til at løse den opgave, alle erkender er vanskelig. Der er i øjeblikket sat flere projekter i gang fra skoleledere, kommuner og Undervisningsministeriet om ’Udvikling af ledertalenter i folkeskolen’, ’Det gode skolelederliv’ og så videre.

Skal der uddrages en rød tråd af de mange initiativer, er det, at skoleledelse fremover skal have mere magt og indflydelse på skolens forhold. Mens der samtidig stilles flere krav om at nå mål – fastsat langt fra skolen. I den positive variant ændres jobbet fra autopilot styret af et utal regulativer til en friere kaospilot, der skal agere i skolens omskiftelige hverdag. Samtidig skal fremtidens skoleledere leve med at være under konstant pres fra omgivelserne.

Er der nogen, som har lyst til at søge?

Hvad skal en god skoleleder kunne? Deltag i debatten her