LO’s formand, Harald Børsting, har læst Skolens Rejseholds anbefalinger og vil nu satse mere på de stærke elever. Når selv fagforeningsbosser læser med på uddannelsespolitiske anbefalinger er målet om at sætte en dagsorden nået. Til gengæld bliver det meget svært at lande anbefalingerne politisk.

Det er lidt af et paradoks.: I disse dage går 9. klasses elever over hele landet til mundtlige eksaminer, der til forveksling ligner dem, deres forældre var udsat for. Og deres bedsteforældres realeksamen for den sags skyld.

Samtidig diskuteres Skolens Rejseholds anbefalinger, som om skolen står lige foran en revolution, som da kridttavlen blev afløst af kladdehæftet.

Sådan er det også med folkeskolen. Handlingsplaner, partnerskaber, ti punktplaner, skolerådsrapporter kommer som byger i en regnfuld sommer. De kommer og går. Men grundstrukturen i folkeskolen består. Klokken ringer ind til timer i dansk, matematik og geografi. Højeste antal elever i klassen er 28 elever og har været det siden 1958. Og der lugter stadig af æggemadder og leverpostej i klasserne og af sure sokker i gymnastiksalene.

Er Skolens Rejseholds anstrengelser så forgæves?

Svaret er nej. Politisk vil anbefalingerne på kort sigt ikke få den store betydning og ender formentlig som en fiasko for regeringen. Men den dagsorden, rejseholdets arbejde har sat, og den modtagelse, anbefalingerne har fået, vil få stor betydning for skolens udvikling i de kommende år.

Reform af skolen

Succesen med at sætte dagsorden kan aflæses helt aktuelt. LO’s formand, Harald Børsting, er blevet så inspireret af rejseholdets anbefalinger, at han i går udtalte, at skolen skal blive bedre til at udvikle talent og udfordre de stærkeste elever.

Når anbefalingerne i den grad slår igennem, skyldes det, at de rammer centrale punkter i debatten om skolepolitik: BBedre læreruddannelse, frihed til skolerne, stærkere skoleledelse, bedre brug af pengene til specialundervisning er temaer, hvor rejseholdet har fanget tendensen i tidens diskussion om folkeskolen. Anbefalingernes styrke er, at der de vover at sætte ord på, hvordan målet skal nås.

Uenighed er der til gengæld om den kontroversielle anbefaling af, at små skoler skal lukke. Ifølge rejseholdets anbefalinger skal skoler have mindst tre spor, eller hvad der svarer til omkring 600 elever. Her arbejder tiden og kommunernes pressede økonomi for den udvikling.

Når rejseholdets anbefalinger kommer til at præge skolen i fremtiden, skyldes det, at det er lykkedes at få alle fra skoleelever til fagforeningsbosser til at tage stilling til folkeskolen. Samtidig erhar skoleledere, Kommunernes Landsforening og Danske Skoleelever rykket ud med konkrete udspil, allerede inden rejseholdet fremlagde anbefalingerne. Udspil, som i større eller mindre grad flugter med rejseholdets anbefalinger. Med andre ord: Kortene er langt på bordet, og folkeskolens parter er parat til forandring. Det er et godt udgangspunkt for reformer.

Politisk fiasko

Er anbefalingerne en succes med hensyn til i forhold til  at vende den supertanker, folkeskolen er, tyder alt imidlertid på, at de bliver svære at lande politisk i form af et bredt forlig.

Her skal det huskes, at det først og fremmest er et politisk projekt. Statsministeren gav det såkaldte 360 graders eftersyn af folkeskolen den dårligst mulige start ved i sin nytårstale at efterlyse læseprøver, der eksisterede i forvejen. Og ved at ydmyge sin egen undervisningsminister, Bertel Haarder, da Løkke krævede offentliggørelse af nationale test. Stik mod anbefalinger fra sagkundskaben.

Nu er anbefalingerne fremlagt og undervejs i processen, er der kommet ny undervisningsminister. Hun får svært ved at leve op til statsministerens ønske om et bredt forlig. Eller for den sags skyld et forlig med partierne bag det aktuelle skoleforlig med deltagelse af S, DF, K og V.

En rundringning til uddannelsesordførerne fra de store partier viser, at anbefalingerne ikke har en kinamands chance for at blive vedtaget i deressin helhed. Først og fremmest vil S og SF ikke lægge stemmer til en årlig resultatrapport, hvor resultaterne fra de nationale test skal med, som rejseholdet anbefaler. De er heller ikke begejstrede for at give skolerne videre rammer for at lave større hold og niveaudeling –. oOg for at karaktererne fra 9. klasses afgangsprøve skal være afgørende for at komme videre til gymnasium og andre uddannelser. Radikale har samme indvendinger, men gør sig – af indlysende historiske grunde – umage for ikke stille ultimative krav før forhandlingerne.

Det bliver en samlet og erfaren opposition, den nye undervisningsminister møder. Opmuntret af meningsmålinger og udsigten til folkeskolen som valgtema bliver Christine Antorini (S) og Marianne Jelved (R) ikke lette at danse med.

Dertil kommer, at konservative og DF lægger op til et pokerspil om folkeskolen med høje indsatser. Den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, vil gøre oppositionen klart, at konservative hellere vil have et smalt forlig med store ændringer end et bredt forlig med små ændringer.

Forhandlingerne begyndstarter til efteråret med højest et år til næste valg. Timingen kunne knap ikke dårligt være værre for regeringen.

Selv om Lars Løkkes offensiv i forhold til folkeskolen tegner til at blive en politisk fiasko på kort sigt, er grunden lagt for reformer på langt sigt. Om ikke andet til glæde for vores børnebørn.

WWW Er Skolens Rejsehold rejst forgæves? Eller er anbefalinger et godt udgangspunkt for fremtidens skole? Deltag i debatten her.