I dag vedtager regeringen og Dansk Folkeparti genopretningsplanen for dansk økonomi, der betyder besparelser på uddannelser. I sidste  øjeblik kommer en besparelse på en procent på hele uddannelsesområdet. Landene omkring Danmark investerer i uddannelse.

Når det gælder uddannelse, kommer høsttiden tidligt i år.

I dagens avis siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V), at det er nødvendigt at spare en procent på alle uddannelser. Besparelsen bliver gennemført efter den såkaldte grønthøstermodel, hvor alle uddannelser skal beskæres på samme vis. Besparelserne bliver gennemført med tilbagevirkende kraft for hele 2010.

Udmeldingen kommer dagen før, at regeringen og Dansk Folkeparti i Folketinget vedtager genopretningsplanen for dansk økonomi. Den plan rummer store besparelser for både forskning og uddannelse. Argumentet for genopretningsplanen og de nye besparelser for 2010 kan koges ned til ét: Det er nødvendigt at spare penge for at leve op til EU’s krav til den danske økonomi.

Logikken er, at finanskrisen kradser og alle må holde for. Også uddannelse og forskning. Interessant nok er det en strategi, som Danmark står ret alene med. Sammenlignes politikken med vores nærmeste naboer i Sverige, Tyskland og Norge, vælger de trods krisen at investere i forskning og uddannelse. Lad os tage en rundtur i nabolandene med fokus på uddannelse og forskning.

Dansk hestekur
På landets universiteter har vittige hoveder galgenhumoristisk oversat genopretningsplan til nedrivningsplan. For kronerne til forskning reduceres i takt med, at Danmarks bruttonationalprodukt falder. Det giver 203 millioner kroner færre til forskning i 2012 og 748 millioner kroner færre i 2013. Dertil kommer, at universiteterne skal spare på administration med en reduktion på 125 millioner i 2012 og 250 millioner i 2013.

På uddannelsesområdet betyder forliget, at der ligesom på de andre ministerområder er krav om besparelser på en halv procent i perioden 2011-2013. Alene for gymnasier svarer det til samlet knap 50 mio. kr. årligt.

Der er også sat navn på andre besparelser. Som tidligere beskrevet får højskolernes korte kurser et fur, ligesom tilskuddet til frie grundskoler og efterskoler bliver beskåret. Der skal også spares 300 mio. kr. på produktionsskolerne. Endelig får eleverne på erhvervsskolerne kærligheden at føle. Manglen på praktikpladser tvinger lige nu flere til at vælge skolepraktik, og de vil få deres ydelse nedsat til mindste sats for Statens Uddannelsesstøtte.

Det er ikke besparelser alt sammen. Regeringen vil bruge fem mia. kroner på investeringer i forskning og uddannelse, som der ikke er sat gavemærke på endnu. Der vil være fremstrakte hænder fra hele sektoren, som vil forsøge at få fat på de penge.

Hård tysk krise
Tyskland er hårdere ramt af finanskrisen end Danmark. I Tyskland skal der spares 80 mia. euro. Det svarer til cirka 7.500 kr. per indbygger frem til 2014. I Danmark skal der til sammenligning spares 24 mia. kr. Det svarer til cirka 4363 kr. per indbygger.

Trods den krasse spareplan, Tyskland skal igennem, kan man på www.bundesregierung.de læse, at regeringen samtidig vil prioritere 12 mia. euro ekstra til forskning og uddannelse, som i udgangspunktet er på et lavere niveau end i Danmark.

Grunden? Kansler Angela Merkel peger på, at forskning og uddannelse er helt afgørende for landets fremtid.

Oliepenge til uddannelse
Norge er selvfølgelig i en helt anden situation end Danmark. Landet skal ikke leve op til EU’s konvergenskrav og har samtidig den velpolstrede oliefond at trække på.

Vores naboland mod nord har valgt at investere sig ud af krisen. Derfor investeres 2 mia. norske kroner ekstra til folkeskolen, hvad der svarer til cirka 1,9 mia. danske kroner. Landet har samtidig oprettet op mod 3.800 nye studiepladser og har fundet 1,6 mia. norske kroner mere til forskning og udvikling.

Fastholdte investeringer
Sverige skal også leve op til EU’s konvergenskrav. I Sverige har regeringen i 2008 vedtaget et program for investeringer i forskning og uddannelse. Dette fastholder svenskerne og sparer ikke. Det skal med, at den svenske regering har forringet vilkårene for folkeskolen, men i år har givet flere penge til kommunerne.

Dansk enegang
Man kan stille spørgsmålet, hvorfor regeringen i Danmark vælger at gå en helt anden vej end nabolandene? Især med tanke på statsministerens udtalelser om at få nogle af verdens bedste skoler og universiteter og forskning i verdensklasse for knap et halvt år siden. Hvorfor går regeringen stik imod sine egne politiske mål?

Det skyldes først og fremmest forskellen på den politiske horisont. Alle langsigtede investeringshensyn må vige for en kortsigtet vælgergevinst. Her kommer uddannelse og forskning til kort over for de store vælgergrupper. Tag bare enkelte konservatives udfordring af folkepensionister og efterlønnere i går. Det blev hurtigt slået ned. Regeringen satser på en valgsejr i nutiden. Fremtiden må vente.

Skal Danmark investere eller spare sig ud af krisen? Deltag i debatten her.