I dag har tredje film i successerien ’Twilight’ verdenspremiere. Bogen bag serien har betydet mere for millioner af teenageres læsevaner end hærskarer af lærere. Takket være lærernes indsats er danske børn blevet gode læsere, men i de store klasser taber mange interessen.

Piger  står verden over i kø med krøllede billetter i svedige hænder for at komme ind at se tredje film i Twilight-sagaen. Langt de fleste ved, hvordan den ender, for de har for længst læst bogen.

Bogen kom længe før filmen og var stor en succes, der fik teenagere til at lukke sig inde på deres værelser i timevis. De dedikerede fans i Danmark kunne ikke vente til opfølgeren udkom på dansk, og mange læste den derfor på engelsk.

På den måde har forældre og dansklærere meget at takke forfatteren Stephenie Meyers for. Hun har lokket de modvillige teenagere til at læse og været med til at løse et problem, der lige nu spekuleres meget på i lærerværelser og blandt forskere: Nemlig hvordan læselysten vækkes for eleverne i store klasser.

Her er filmen guds og vampyrers gave til dansklærere

Twilight-fænomenet har appelleret til unge kvinder over hele verden. Det startede med forfatterens fire romaner ’Twilight’, ’New Moon’, ’Eclipse’ og ’Breaking Dawn’. I alt har romanerne foreløbig solgt 85 millioner eksemplarer verden over.

Fra lærred til lænestol

Handlingen og indholdet er til diskussion, som altid når noget har så stor succes. Det er en kærlighedshistorie mellem pigen Bella Swan og vampyren Edward Cullen. Fra det udgangspunkt går handlingen over stok og sten og forener amerikansk hverdagsskildring med varulve og andet godt fra fantasy-universet.

Kvalitet eller ej. Handlingen får læseheste til at galoppere hen over siderne og vækker læselyst.

Dertil kommer, at Twilight eksisterer på tværs af flere forskellige medier, hvilket også er karakteristisk for Harry Potter skrevet af J.K. Rowlings, som Stephenie Meyers selv har nævnt som forbillede. Ligesom Harry Potter er Twilight-fænomenet født i bogform og lever sideløbende med filmene også på internettet. Tag for eksempel, hvad en pige, som kalder sig ’Hafsa’, skriver om ’Twilight’ på netsiden Twitter: »… det er en af de bedste film, jeg har set og endnu bedre bog jeg er ik en person der kan lide at læse så det er en meget stor ros fra mig …«.

Selv for utrænede læsere er Twilight ikke enten film eller bog, men både- og.

Fokus giver pote

I begyndelsen af 90’erne viste den ene Pisa-rapport efter den anden, at danske skolebørn læste dårligt. Det var dengang et chok for både forældre, børn og ikke mindst lærerne.

Chokket førte til fokus på læsning, som har givet pote. Populært sagt har læseniveauet i de tidligere klasser rykket sig et klassetrin frem. Børn i 1.første klasse læser i dag på samme niveau, som de gjorde i 2.anden klasse i 90’erne.

At det er lykkedes,  skyldes især tre ting:

1. Børn får lov til at lege med bogstaver og ord i børnehaveklassen. Det betyder, at de fleste børn i dag kender næsten alle alfabetets bogstaver, før de starter i 1.første  klasse.

Til sammenligning kunne de for ti år siden halvdelen af bogstaverne. Samtidig er lærerne i 1.første klasse blevet bedre til at bygge videre på det, børnene har lært.

2. Børn får lov til at lære at læse gennem øret – det, som kaldes lydmetoden. De lærer, hvordan bogstaverne lyder – ikke hvad de hedder. Det har vist sig at virke. Også for børn, der har svært ved at læse.

3. Der er udviklet nyt og bedre undervisningsmateriale i læsning til 1.første og 2.anden klasse, der rammer især de svagere læsere.

Med andre ord en samlet indsats, hvor forskning og undervisning i klasselokalet er gået hånd i hånd.

Læselyst driver værket

Så langt, så godt. Eleverne lærer at læse. Men gider de?

Her viser forskning, at det har betydning, at forældre læser for deres børn. Men det er ikke så afgørende, som man skulle tro. Ligesom sofakartofler ikke bliver gode fodboldspillere af at se VM, lærer børn ikke at læse gennem højtlæsning. Men hvis det er børnene, der plager forældrene om at læse og ikke omvendt, tyder meget på, det har betydning. Det er, også for små læsere, læselysten, som driver værket.

Det bliver endnu tydeligere, når det gælder om at få eleverne i de store klasser lokket til bogen.

For i takt med, at eleverne bliver ældre, optager skærme mere og mere af deres tid. Sociale medier, spil og fjernsyn tilbyder sig med hurtige adspredelser, der konkurrerer med fordybelsen i en bog.

Her bevæger forskerne sig ud på mere gyngende grund. De foreløbige resultater viser, måske ikke så overraskende, at det er helt afgørende, at unge interesserer for det, de læser. Især drenge er svære at nå, hvis ikke det, de læser, fænger. Hvis det til gengæld lykkedes at fange deres interesse, er de lige så gode læsere som pigerne.

Så er vi tilbage ved fantasy- universet og pigerne foran biograferne. Twilight appellerer mest til piger. Men der er masser af fantasy, som drenge læser. For eksempel ’Bartimaeus Trilogien’ af Jonathan Stroud, Philip Pullmans ’Det gyldne kompas’ og selvfølgelig klassikeren ’Ringenes Herre’.

Så send bare teenageren i biffen. Måske giver filmen lyst til læse bogen på stranden i ferien. Hvis den gør, er pengene til billetten givet godt ud.

Er ’Twilight’ kvalitet eller underlødig? Og er det underordnet, hvis bare teenagere gider læse? Deltag i debatten på www blog.