S og SF afsætter i nyt udspil 1,5 milliarder kroner til uddannelses- og praktikpladsgaranti til alle unge. Sammenlignet med regeringens forslag til Vækstforum, der er renset for nye investeringer, tegner sig et klart valg i uddannelsespolitikken: Skal der spares eller spenderes?

Socialdemokraternes og SF’s udspil ’De unge skal med’ har vakt glæde i regeringens partikontorer.

Det offensive bud på en uddannelsespolitik, hvor der investeres 1,5 milliarder kroner til uddannelse, bliver opfattet som vand til regeringens mølle efter devisen: Se, oppositionen går til valg iført spenderbukser – og fyrer penge af på skatteydernes vegne.

Oppositionen glæder sig også. Udspillet viser S og SF som partier, der vil investere sig ud af krisen. Mens regeringen vil spare og ikke har kunnet sikre uddannelses til alle. På den måde cementerer udspillet positionerne i uddannelsespolitikken op til valget.

Udspillet skal læses som oppositionens bud på den diskussion, der foregår i det såkaldte Vækstforum, som regeringen har nedsat med erhvervsledere, organisationsfolk og forskere. Regeringens indspark i diskussionen om uddannelse kom for tre uger siden og hedder ’Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov’.

Sammenlignes S og SF’s udspil med det notat, er der dækket op til valgkamp. Der er frit valg på buffeten mellem blævrende valgflæsk og kaloriefattig smalhals.

Begge fløje i valgkampen har et forklaringsproblem. Oppositionen på kort sigt. Det vil, som professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Nina Smith siger i gårsdagens Politiken, kræve mere end 12 minutters ekstra arbejde for alle danskere at finde pengene til så massive investeringer.

Regeringens forklaringsproblem er langsigtet. For hvordan skal besparelser sikre Danmarks vækst og position på længere sigt? Som økonomer og organisationer står i kø for at sige: Aat spare på uddannelse er som at tisse i bukserne på en frostdag for at holde varmen.

Et blik på de to udspil tegner billedet af de to veje i uddannelsespolitikken.

Rød alarm
SF og Socialdemokraterne vil satse både i bunden og toppen af den videregående uddannelsespyramide. Blandt andet med 15.000 ekstra studiepladser, praktikpladsgaranti, isbryderordning og såkaldte opkvalificeringsjob, hvor skoletrætte unge kan blande skole og arbejde. Dertil kommer, at besparelserne i regeringens såkaldte genopretningspakke skal rulles tilbage.

De ekstra studiepladser er blevet modtaget med kyshånd. Blandt andet af akademikerorganisationer, som ser de ekstra uddannelsespladser ersom et rigtigt skridt, som burde have været taget tidligere, fordi undersøgelser viser, at Danmark kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft i nærmeste fremtid.

I den situation er »… er det tudetosset at uddanne for få, afvise mange og lade de unge afviste gå arbejdsløse rundt. Jeg håber, at forslaget om større investeringer i uddannelse får bred politisk opbakning«, som formanden for DJØFjøf, Finn Borch Andersen, udtrykker det.

Men de flere uddannelsespladser mødes også af kritik. Ganske vist var der 4.811 afviste studieansøgere sidste år. Men der var også over 3.000 ledige pladser – især på uddannelser i udkantsområder. Så ekstra studiepladser i de store byer vil gøre det sværere at lokke studerende væk fra storbyernes lys, lyder argumentet fra regeringens ministre på området.

Regeringens afvisning af ønsket om flere uddannelsespladser skal ses i lyset af, at det kun er et halvt år siden, videnskabsminister Charlotte Sahl-Maden (K) i denne avis appellerede til, at universiteterne skulle finde plads til flere studerende.

Oppositionen er i sit udspil ikke blind for udkantsområdernes problemer. Udspillet foreslår, at der skal gives ekstra penge til uddannelsessteder med geografiske og sociale udfordringer. Et venstrehåndshug direkte mod regeringens ømme punkt: udkantsområderne. Forslaget liægger sig i lige i slipstrømmen af den politiske bevægelse omkring lokallisten.

Blå og blandede bolsjer
Regeringen har den udfordring, at den ikke vil bruge en krone ekstra. Økonomisk ansvarlighed på kort sigt ses som vejen til at vinde valget.
Derfor må uddannelsesdelen af Vækstforum ikke koste en krone. Det har blandt andet ført til forslaget om fireårige kandidatuddannelser som en vej til, at flere kan få en uddannelse, uden at det koster ekstra. Det forslag er kritiseret for at slække på kvaliteten og kaldes uddannelse light og mini-kandidatgrad. Samlet en ide, som regeringen står ret alene med.

Til gengæld er tankerne om at forkæle de bedste studerende med ærestitler blevet godt modtaget. Det er klassisk borgerlig tankegang at skabe mere konkurrence, som også kendes fra regeringens forskningspolitik.

Her er den aktuelle sag om elitefuskeren Milena Penkowa dog en påmindelse om, at elitedyrkelse kan have en pris og risikerer at fremme typer, som er bedre sælgere end forskere.

Samlet vil rød blok give uddannelsesgaranti til alle, mens regeringen satser på kortere uddannelser og på eliten. Så hvor afstanden mellem opposition og regering på folkeskoleområdet, når de taktiske hensyn er skrællet væk, er til at overse, viser de aktuelle udspil, at der er to fundamentalt forskellige veje i uddannelsespolitikken.

Skal det være regeringens købmandslogik over for oppositionens vækstfilosofi?

Det afgør vælgerne.