I morgen foreslår børne- og ungdomsborgmesteren i København at flytte penge fra privatskoler til folkeskoler. Vil regeringen være med på den?
 

Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden, siges det.

Det vil børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) sikkert være enig i, når hun i overmorgen sammen med SF kommer med et udspil. Forslaget kalder borgmesteren selv »en markant sænkning« af den offentlige støtte til de privatskoler, der ikke påtager sig et tilstrækkeligt socialt ansvar ved at optage elever med sproglige eller sociale udfordringer.

For på sin vis har 15-årige Katinka Albrectsen fra privatskolen Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København stillet dilemmaet i den kontroversielle diskussion ganske klart op: »Det er svært at argumentere for, at jeg skal have ret til en bedre uddannelse end andre børn, bare fordi min familie har penge«, som hun er citeret for i Information.

Klar tale i januar. Med ordene rammer hun kernen i problemet: Skal Danmark acceptere et uddannelsessystem, hvor nogle er mere lige end andre? Og hvor konsekvensen er, at både lige og ulige børn leger bedst – hver for sig. Opdelt i privat- og folkeskoler.

Hensigten i Anne Vangs forslag er ikke til at tage fejl af. Det skal ikke være gratis for privatskolerne at sige nej til ressourcesvage børn, og borgmesteren lægger ikke skjul på sigtet: Det handler om at flytte penge fra privatskoler til folkeskoler.

Selv om forslaget bliver vedtaget af et flertal på Københavns Rådhus, ændrer det dog ikke ved, at privatskoler får 73 procent af, hvad en elev i folkeskolen årligt koster i gennemsnit. Skal det ændres, kræver det et flertal i Folketinget.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er positiv over for Vangs forslag: »Jeg er fuldstændig enig i, at vi bør have en grundskole, der afspejler befolkningssammensætningen, og det bør naturligvis også gælde for privatskolerne. Jeg følger til fulde Anne Vangs bekymring«.

Regeringen har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på mulighederne for at indføre et lignende socialt taxameter for de selvejende institutioner. Antorini vil tage Vangs forslag med i udvalgsarbejdet og se, om der kan findes en ny social finansieringsmodel for privatskolerne.

Men der er lang vej fra udvalgsarbejde til lov. Og det radikale ben på regeringens taburet støtter ikke Vangs forslag. Uddannelsesordførere herfra ser forslaget som uigennemtænkt, fordi det risikerer at give dødsstødet til frie grundskoler langt fra København. Det er radikalt hjerteblod, at skoletilbuddet skal være varieret.

Det fører til en konstatering fra en pige på 17 år, der har oplevet den københavnske folkeskole indefra: »Hvis Anne Vang vil have elever tilbage i folkeskolen, må hun lave nogle bedre skoler«.

Sådan kan det også siges. Uden at elevens erfaringsgrundlag kan udvides til alle skoler i hovedstaden. Opgøret om skoleformer har flere bud på sandheden.