Annonce

Verden forandrer sig - men USA sidder stadig i førersædet

tekst 16 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Når verdens tyve vigtigste magter i dag samles til det såkaldte G20-møde i Canada, så understreger det i sig selv en vigtig pointe: at verden er i forandring.

For hvor kloden tidligere blev domineret af en eksklusiv lille kreds af primært vestlige stormagter i den såkaldte G8-klub ( USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Canada, Japan og Rusland), så kan man ikke længere komme uden om de nye stormagter Kina, Indien og Brasilien, der alle er med i det langt bredere G20-samarbejde.

De nye magtforhold blev for så vidt allerede understreget på sidste års klimatopmøde i København, hvor verden blev vidne til det, som daværende udenrigsminister Per Stig Møller kaldte et af historiens ‘ Sputnik-øjeblikke’: Ligesom verden i sin tid fik øjnene op for en ny sovjetisk supermagt, da den opsendte sin Sputnik i rummet i 1957, så viste klimatopmødet, at man ikke længere kan indgå troværdige globale aftaler uden om Kina.

Og for nylig fik man så en ny erkendelse.

Det skete, da de ‘ nye’ regionale stormagter Brasilien og Tyrkiet, der begge er med i det nye G20-samarbejde, men ikke i G8, pludselig blandede sig i striden om Irans omstridte atomprogram og tvang verden til at høre på dem.

Det skete vel at mærke i et spørgsmål, som hidtil havde været et rent anliggende for USA og de øvrige gamle stormagter i FN’s Sikkerhedsråd ( hvor sejrsmagterne fra Anden Verdenskrig for 65 år siden - USA, Storbritannien, Rusland, Frankrig og Kina - stadig er ene om at have vetoret).

EU i defensiven

Alt imens disse nye magter er trådt ind på den internationale arena, har de gamle stormagter i USA og Europa måttet kæmpe for at komme ud af et økonomisk uføre af historiske dimensioner.

Så alvorligt er det, at selv en af krumtapperne i hele EU-samarbejdet - den fælles valuta, euroen - risikerer at falde fra hinanden.

Det har på alle måder tvunget EU i defensiven.

Og skulle en enkelt eller to være i tvivl om den europæiske krises alvor, ja, så kunne den britiske avis The Guardian i går fortælle om, hvordan problembarnet Grækenland ligefrem forbereder frasalg eller langtidsleje af store landområder på nogle af landets små solskinsøer til udenlandske rigmænd. På den måde kan de være med til at få de græske statsbudgetter til at hænge sammen.

Som en understregning af de nye globale magtforhold skulle kinesiske investorer, der i forvejen kontrollerer nogle af de græske havne, også være interesseret i en mulig privatisering af de græske jernbaner og vandværker.

EU-stormagten Tyskland har på sin side gjort det klart, at den i hvert fald ikke agter at agere redningsplanke for økonomisk uansvarlige europæiske regeringer som den græske, der følgelig er tvunget til at være kreativ.

Netop her ligger imidlertid også kimen til endnu en udfordring af den eksisterende verdensorden. Og af det amerikanskeuropæiske samarbejde hen over Atlanten, som tidligere har været det helt afgørende omdrejningspunkt i international politik. Det vender vi tilbage til.

Obama styrer

Allerførst kan det nemlig være på sin plads at fastslå, at den økonomiske krise tilsyneladende ikke har frataget USA det økonomiske lederskab, som mange havde forudset for et år siden.

Tværtimod, påpegede den anerkendte kommentator David Ignatius ligefrem i går i den amerikanske avis The Washington Post: »USA sidder igen i førersædet i forhold til den globale økonomiske politik, med Kina på vej frem som en potent partner«.

Obamas brev

Præsident Barack Obama understregede dette lederskab, da han op til G20-mødet i dag og i morgen skrev et brev til de øvrige statsledere.

Her opfordrede han dem til at forblive samlet om en løsning på de økonomiske problemer, der for et par år siden kastede verden ud i den dybeste økonomiske krise siden 1930′ erne. Det førte til et regulært G20-krisemøde i London i april sidste år.

På det seneste har økonomer anet en begyndende vending, men udviklingen er skrøbelig, advarer den amerikanske præsident, der sendte sit brev af sted for ti dage siden.

»Vi må stå sammen for at styrke opsvinget«, skriver han og advarer om, at det er afgørende for hele G20-samarbejdets troværdighed, at man når et resultat i denne weekend i Toronto.

Eller som han selv formulerer det: »Sammen har vi skabt G20 som det vigtigste forum for internationalt økonomisk samarbejde. Det er vigtigt, at G20 demonstrerer, at det fortsat er indstillet på at arbejde sammen om løsningen på de nye udfordringer, som verdensøkonomien står over for«.

Det er først og fremmest en advarsel til Europa. For hvor Kinas regering netop er kommet USA i møde med en - ganske vist mindre - opskrivning af den kinesiske valuta, som i sig selv vil forbedre amerikanske virksomheders konkurrenceevne over for Kina, så er EU og USA på økonomisk konfrontationskurs.

Præsident Obama og hans regering tordner i disse dage mod først og fremmest Tysklands kansler Merkel, der er så foruroliget over den tikkende gældsbombe i store dele af EU, at hun har sat sig i spidsen for en massiv sparepolitik.

Tidligere på måneden lancerede hun en genopretningspakke, der i en kombination af stigende skatter og offentlige nedskæringer skal forbedre de statslige fi-nanser med omkring 500 milliarder kroner over de næste fire år.

Obama & co. frygter, at den slags brutale indgreb kommer alt for hurtigt efter krisen, og at de risikerer at kvæle det spæde verdensøkonomiske opsving.

Derved risikerer man også en gentagelse af de fejl, der førte til den verdensøkonomiske krise i 1930′ erne.

Et liv efter gældsætningen?

Problemet er, at amerikanerne og europæerne har vidt forskellige udgangspunkter.

For som det britiske tidsskrift The Economist i går påpegede under overskriften ‘ Er der liv efter gældsætningen?’, så står Europa med en hastigt aldrende befolkning, som tvinger de europæiske regeringer til at spare op til fremtidens hastigt stigende udgifter til pensioner og sundhed.

USA står - bl. a. takket være de senere års indvandring - med en langt yngre befolkning, der kan være med til at skabe økonomisk vækst. Og som i højere grad også kan være med til at afbetale USA’s allerede enorme gæld i de kommende år.

Det ændrer ikke ved, at gælden er en tikkende bombe under både Europa og USA.

Og at det i sig selv vil være med til at fremme de globale magtforskydninger, som vi allerede nu er vidne til - og således også i Toronto i denne weekend.

USA ser bare ud til at kunne bevare sin førerposition lidt længere. Alt imens især Kina fortrænger Europa.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 16
Af Niels hansen 13:24 26. JUN

Hmm mon jeg skulle skippe pensionsopsparingen ?

Det vil kræve mange års stabil verdensøkonomi hvis den skal komme mig til gavn om 30 år.

Af Mikael Nielsen 14:28 26. JUN

# Jarlner: "Det skete, da de ‘ nye’ regionale stormagter Brasilien og Tyrkiet, der begge er med i det nye G20-samarbejde, men ikke i G8, pludselig blandede sig i striden om Irans omstridte atomprogram og tvang verden til at høre på dem."

Til at høre på dem? Få dage efter kom USA, Rusland og Kina ud med en aftale om skærpede sanktioner mod Iran. Vupti! Så var Brasilien og Tyrkiets aftale med Iran sendt i historiebøgerne.
BRA og TYR er måske opstigende (regionale) stormagter, men de er endnu ikke rykket op i samme liga som de 3 førnævnte. Langt fra endda.

Af Morten Hansen 13:40 27. JUN

Det er godt, at der bliver skrevet '..bevare sin førerposition lidt længere..' om USA. Andetsteds i avisen kan vi læse om G20-topmødet, og at USA - læs: de kræfter, der hvisker Obama i øret, hvad DE synes han skal gøre for DEM, hvilket ikke er det samme som Den Amerikanske Økonomi - eller verdensøkonomien for den sags skyld.
For hvordan ser det ud med den? Ja USA er funktionelt - ikke officielt - bankerot for tiden og har i realiteten været det i årtier. En af de mænd, der hvisker Obama i øret hedder Timothy Geitner. Han er tidligere (én gang, altid!…) ledende lobbyist for Wall Street syndikaterne og deres uhæmmede grådighed. Han er også tidligere chairman for det finansorgan, der hedder Federal Reserve, der agerer som om det var den amerikanske nationalbank, men i virkeligheden er et privat foretagende. Det er i disse landskaber, man finder de folk, der skabte den amerikanske-europæiske finanskrise, og nu sørme har placeret sig som dem, der har fået lov til at rydde op efter sig selv. Hvilket de selvfølgelig ikke et øjeblik har tænkt sig. Derfor siger de 'forbrug-forbrug-forbrug!' - den gamle sang, man altid hører, når bankfolk begynder at klynke eller synes, de skal give Verden gode råd.
Altså USA er reelt på skideren, men holder stone-face. Deres økønomi er holdt i gang med kunstigt åndedræt og iltmaskine. Landet skylder 60 trilliarder $ til sin egen befolkning, som er 'forsvundet' ud af statsbudgettet gennem årtier og 50 trilliarder $ til udlandet. En hel del af det til Kina.
Det amerikanske grin sidder stadig på læberne, men hvis man ser i øjenkrogene - studér billedet af Geitner og Det Hvide Hus' talsmand Rahm Emanuel, to af de yngre smilende jakkesæt, der repræsenterer nationen for tiden - så ser man en lurende panik. Det er typer som dem, der lurer et stigende had imod i befolkningen i takt med, at man finder ud af, hvordan det ser ud med nationens økonomi og hvem der bærer ansvaret.
Trådt et skridt tilbager bærer vi selvfølgelig i grunden alle ansvaret, da vi jo godtroende har ladet os bedrage af finansverdenen og politikerne - sidstnævnte er ofte ikke smarte nok til at forstå, at de er finansverdenens nyttige idioter.
Et af Obamas valgløfter - den slags kan man fyre af i sikker forvisning om, at de er glemt inden der er gået et år - var, at lobbyisterne og de korrupte 'fundere', der om man så må sige købte sig vej ind i Washington på vejne af business- og finansverdenen (militæret i USA er at regne som en del af disse) ikke længere skulle ha fri adgang til korridorerne i regeringen og administrationen. 14 dage efter at Obama blev indsat i embedet var de tilbage som aldrig før, og Obama-administrationen har en Wall Street repræsentation, der er uden sidestykke i historien. Situationen er den sørgelige, at USA ikke længere kan betragtes som et egentligt demokrati længere, da styringen af landet, økonomien, politikken indad- og udadtil, undervisningssystemet, forskningssystemet, medierne alle er opkøbt. USA er et syndikalistisk statsdannelse. Det har også et andet ord, som vi ikke bryder os om.
Man kan sige, at hovedtemaet i amerikansk historie fra republikkens dannelse til i dag har været, hvorvidt det var folket og republikken (res publica, folkets sag), der styrede landet, eller om det var bankmændene og deres syndikater. Og siden mordet på JFK har der ikke været en præsident, der har vovet at sætte sig op imod syndikaterne. Han var eksemplet for eftertiden på, hvad der ville ske, hvis nogen skulle forsøge. Den siddende præsident har giftet sig med dem. Statens fædre Lincoln, Adams, Jackson og Washington så det allerede og advarede tydeligt mod det i deres taler. Senere præsidenter så, hvordan militæret blev indrulleret i foretagenet og blev en del af big-business - Roosewelt i sin 'farewell address to the american people', hvor han introducerer udtrykket 'the military-industrial complex' altså en commerciel krigsmaskine, der kører sit eget løb. Finansverdenen sidder på deres stål- og glas-kontorer og hepper på den, for den skaber inflation og hele deres maskineri er skruet sammen på den store malkemaskine, der hedder inflation-deflation-inflation-deflation i én uendelighed. De tjener penge på vej op og endnu flere på vej ned (hvor de så samtidig æder deres konkurrenter og undermålere).
Og vi betaler for gildet.

Af Erik Bjarner 00:54 30. JUN

Ja, jeg savner også den bagvedliggende virkelighed i analysen, om "USA's førerposition lidt længere".

USA er som Morten Hansen skriver gældsat til "op over skorstene" og har været det igennem lang tid, fordi politikerne er blevet for vant til blot at vedtage nye udgiftsposter, og da der ikke skete noget alvorligt ved det, så gentog man blot "successen".
Nu står man så med gælden, som reelt er det mest truende for verdenøkonomien, og der er åbenbart kun en redningsplanke, og den bryder man sig ikke om, og vil næppe gribe den inden det er for sent.
fordærdelsen vil uden tvivl være stor, når erkendelse af, at Kina's delvise planøkonomi ikke blot har givet dem en plads i verdenordenen, der ganske vist ikke passer amerikanerne, men som de nødvendigvis må forhold sig til fremover.
spørgsmålet er om Kina's samarbejdende delvise statlig planøkonomiske grådighed, vil overvinde den amerikanske individuelle personlige grådighed i
magt-, pengespillet og politisk i fremtiden.
USa's arrogance voerfor dette kan blive dets detronisering fra førerpositionen i verdenøkonomien og også politisk.
Det er her europæerne og nogle af de øvrige G20 lande skal tænke sig grundigt om, og være afventende i forhold til hvilken politik de skal føre.

Af Einar Steffensen 19:23 29. JUL

usa i førersædet? med hensyn til hvad?

Af Morten Clausen 00:35 3. AUG

Er USA kun i førersædet, fordi Kina ikke gider det bøvl, den offentlige førsteplads automatisk giver? Kina har en enorm økonomisk magt, men de fører sig ikke åbenlyst frem med den. De er ikke interesserede i at få andre til at ligne dem, som USA har haft det med, men vil blot sikre sig en stabil økonomi i verden, så de kan blive ved med at tjene penge. Hvis USA så tager bøvlet med at gøre alt det beskidte arbejde, så meget desto bedre for Kina. Jeg tror ikke vi skal se bort fra den kanon, Kina har rettet mod USA's hjerte. Det vil skade Kina dybt at affyre den, men de kan gøre det, hvis deres interesser bliver truet tilstrækkeligt meget, og det ved USA. Så USA sidder ved rattet, men det er med Kina som stemmen fra GPS'en. :-)

Af Jonas Nielsen 15:11 5. AUG

Jeps alle statistikker i Kina som udgives skal først en tur igennem ministeriet for propaganda(XuanChuanBu) før det kan blive udgivet i Kina... Alle lokale embedsmænd i Kina vil jo nødig skuffe den centrale politiske ledelse(zhongyangzhengfu) og pynter gerne en del på de lokale tal. Men jep Kina fortrænger helt klart vesten... i hvert fald med uigennemskuelige tal der kun kan sættes spørgsmål ved ;o) Boblen må vist snart sprænge så verden kan blive bevidst om hvad der virkelig sker dernede(900 mio. lever jo trods alt stadigvæk i fattigdom(stol ikke på FN tal heller)). Google ghost city in china og se det virkelige Kina eller gør som jeg gjorde(bo der i fire års tid og lær sproget ;o) ). Alt hvad der bliver skrevet for tiden om Kina mangler en sund kritisk tilgang da mange journalister enten er i lommen på vise mennesker eller ikke er intelligente nok til at indse deres egen virke. Kina-sygen er over os og den sunde fornuft er gået fløjtene... Kina er en nation hvor der er vækst men der er mange faktorer som gør at den ikke vil kunne være så magtfuld som mange forsøger at gøre den til. Et eksempel er den store befolkning hvor de ældre i storbyerne bliver flere og flere hvilket er en stor økonomisk byrde for de unge da et-barnspolitikken igennem mange år har forårsaget at 2 unge nu skal forsørge 4 personer(2 x mor + far). Forskellen mellem rig og fattig i Kina er så stor at der ofte er mange uroligheder som er svært at få bugt med. Store nationale virksomheder er allerede begyndt at overveje andre steder når der skal produceres vare(Kinas lønninger er begyndt at stige og dermed er lande som Burma og Vietnam blevet mere attraktive valg). Dog er Kinas store markedet interessant for udenlandske virksomheder. Med andre ord Kina fortrænger ikke vesten men skaber mulighder for vesten i det at et helt nyt markedet åbner sig langsomt(en del lande kunne ønske sig at dette gik hurtigere end det gør nu). Nu mangler vi bare at Kina sænker dets mange toldmure så handelsbalancen bliver en smule mere fair mellem Kina og vesten(for tiden er den alt for skæv og favorisere Kina).

Af grum grumsen 13:54 22. AUG

At USA sidder i førersædet ser man tydeligt med sagen on Julian Assange..Hvor betryggende!

Af johnny G Orlavson 08:55 23. AUG

Puuuuha!

Af Per Nielsen 14:31 26. AUG

Morten Hansen nedenfor afdækker med knivskarp præcision nogle af de fakta der aldrig når dansk 'journalistik'. Hvad skal vi bruge de bovlamme bloggere, og statsbetalte 'politiske kommentatorer' til når de dækker sandheden og ignorerer at Vesten er gået på røven i grådighed?
Det er de samme medier i DK der ævler om at huspriserne stiger og ledigheden går op, når et barn kan regne ud at alt er skjult i tal om aktivering dagpenge osv.
Samtlige journalister bør tage sig sammen eller gå på bistand, vi gider ikke høre på jeres borgerlige rygklapperi længere.
Typer som Morten Hansen bør have fri fra arbejde el. lign. - betalt - for at vi kan få fakta på bordet, når ingen andre kan levere varen.

Af Niels Thue 11:22 16. SEP

Det kunne se ud til at Europa måske skulle kigge på Kinas statsstyrede økonomi, istedet for helt ukritisk at liberalisere alle aspekter af økonomien - ER DRIFTEN AF EL-VÆRKER, VANDFORSYNING OG HJEMMEPLEJE BLEVET BILLIGERE EFTER PRIVATISERINGERNE - Aktionærerne skal jo have noget igen, for private indskydere gør vel ikke noget gratis, eller gør de???

Af Henrik Rose 08:56 24. SEP

For at USA skal bevare førerskabet, skal de også forstå udviklingen i globaliseringen og forhandle og sikre sin position - som blot ligeværdig spiller - så længe de har førerskabet.

Men den er truet, da vesten først nu er ved at forstå hvad en globalisering i 2010 betyder. Fordi den ikke kan sammenlignes med perioder tilbage i historien, hvor der også var en globalisering. Dengang var der ikke en offentlig økonomi og en velfærd der skulle sikres.

Globaliseringen har reelt ingen økonomiske modeller at lade sig styre efter. Jo de rå markedskræfter - men vil vi være med til det?

Det er først nu vi kan se mekanismerner i en globalisering hvor Østen og Latin Amerika indhenter os på alle faglige områder og til en lavere pris.

Det trækker beskæftigelse og skatteindtægter ud af de offentlige økonomier i vesten. USA og EU må bruge sin sidste trumf - det vestlig privatforbrug og dermed markederne for fjernøsten - i forhandlingerne om en rimelig koordineret udvikling i globaliseringen.

De omtalte reformer fra liberale kredse i det danske samfund er ikke nok til at revitalisere og forbedre den danske konkurrenceevne overfor fjernøsten.

Vand har det med at flyde derhen, hvor der er lavest. Beskæftigelsen - forskningen - innovationen flyder mod fjernøsten i disse år. Og det er en flodbølge. Ja nærmest som om, en ketchupeffekt er sat igang.

Måske skulle USA forhandle sig til berettigelsen til at indsætte nogle sluser, der sikrer at vesten får rebalanceret sine økonomier i takt med globaliseringen. Der er brug for en koordinering af globaliseringen.

Vi må forpligte de nye vækst lande til at bidrage til at vesten rebalanceres. Alternativ får vi flere valuta- og finanskriser, der også rammer fjernøsten.

Det dybere problem ligger i at vi udsætter vores blandingsøkonomier for rå ultraliberalistiske kræfter. Reelt er vores samfund styret af ultraliberalisme, når markedet i den grad sætter dagsorden i disse år. Men er de fleste vestlige vælgere ikke social liberale eller konservative?

Forstår de vestlige vælgere hvilke kræfter der reelt styres deres samfundsøkonomier i disse år?

Af Søren Hetland Basse 07:45 2. OKT

"Finanskrisen" opstod fordi man IKKE med den begyndende globalisering (for 20-25 år siden) forstod, at globaliseringen ville resultere i en "Produktionskrise". Den manglende økonomiske forståelse betød, at man fejltolkede de økonomiske indikatorer og fortsatte med gældsætningen. Derved sløredes den gradvist forringede konkurrenceevne "DET GIK UFATTELIGT GODT" indtil det finansielle sammenbrud!
Jo længere tid der går før man indser hvad krisen virkelig drejer sig om, jo vanskeligere bliver det at vende skuden!
Innovation kan redde de gamle industrilandes økonomier, men kun såfremt de juridiske/politiske forudsætninger bliver radikalt omlagt. (Se "Videnskaben, Historien og Fremtiden")

Af john 09:37 17. NOV

sweet

Af limewire info 02:21 23. NOV

ah

Af Navn 13:39 29. NOV

acheter <a href="http://www.dofus-fr.com" rel="nofollow">dofus</a> kamas MMORPG DOFUS FR

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Michael Jarlner

Michael Jarlner er international redaktør på Politiken.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Se Michael Jarlner i TV