Annonce

Socialt hykleri og hundehale-foder

tekst 10 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forleden kunne man igen læse, hvordan stort set alle partier på Christiansborg rundhåndet uddelte penge fra den såkaldte satspulje til gode sociale formål: Behandlingsgaranti for psykisk syge, forbedring af anbragte børns rettigheder, og rådgivning til lejere, der står over for at blive kylet ud af deres lejligheder.

Det lyder umiddelbart som noget Enhedslisten kunne bakke om. Derfor har en del mennesker nok undret sig over, at Enhedslisten (som det eneste parti) stod udenfor gaveboden.

Men det er der faktisk en god grund til: Finansieringen. Det fremgår sjældent af den meget positive omtale af satspuljen, men de penge, de øvrige partier så gavmildt deler ud af, er taget fra pensionister, dagpengemodtagere, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Hunden fodres med egen hale
Satspuljeforliget betyder nemlig, at de hvert år får taget en bid af deres indtægt, som så går til at betale for forskellige sociale og sundhedsmæssige projekter. Politikere stiller sig på stribe stolt frem for rullende kameraer og fortæller om de mange nye gode tiltag – men de glemmer behændigt at fortælle, at f.eks. fortidspensionisten kunne have haft 6.228 kr. mere om året, hvis ikke det var for det årlige satspulje-tyveri. Kort fortalt går satspuljen altså ud på, at fodre hunden med sin egen hale.

Tanken bag satspuljen er med andre ord dybt asocial og medvirker i den grad til den i forvejen stigende ulighed i samfundet.

Kortsigtet indsats
Derudover betyder satspuljen, at den socialpolitiske indsats på en lang række områder indskrænkes til kortsigtede projekter. For med den økonomi, som regioner og kommuner har i dag, er der som hovedregel ikke penge til at føre projekterne videre, når satspuljemidlerne udløber – typisk efter et år eller ti. Derved går dyrebare erfaringer tabt og den langsigtede sociale indsats som alle er enige om er vejen frem, kommer aldrig op at stå.

Samtidig er det ofte mere eller mindre tilfældigt hvilke projekter der modtager pengene. Typisk er det dem, der er bedst til at få partiernes ordførere i tale og dem der pt. er på forsiderne af aviserne der får tildelt midler – frem for at man lader en overordnet og saglig vurdering af hvor behovet er størst, ligge til grund for fordelingen af de eftertragtede tilskud.

At fordelingen oveni er omgærdet af en helt utilstedelig lukkethed, fuldstændig uden offentlig debat, gør kun situationen endnu mere absurd.

Det hele foregår nemlig bag lukkede døre. Fordelingen godkendes godt nok efterfølgende i Finansudvalget, men inden da er flertallet sikret så den åbne godkendelse er ren formalitet. Argumenterne for hvorfor noget vælges til og andet vælges fra, kommer sjældent frem til åben diskussion. Dermed er den normale parlamentariske behandling og den demokratiske kontrol sat ud af spil – ingen har mulighed for at se hvorfor nogen får ja mens andre får nej.

Topmålet af hykleri
De sociale projekter burde naturligvis finansieres over finansloven. Det bør være de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder, og som skal betale for samfundet sociale udfordringer – ikke vores medborgere med de absolut laveste indkomster. En stabil finansiering over finansloven er derudover den eneste måde vi kan sikre en langsigtet social indsats mod menneskehandel og mod hjemløshed samt sikre bedre vilkår for de udsatte børn, for de psykisk syge og for de stof- og alkoholafhængige.

Gennem de seneste par måneder, har både socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF erklæret sig principielt enig i Enhedslistens kritik af satspuljeforliget. Derfor er det da også topmålet af hykleri at alle partier undtagen Enhedslisten endnu en gang deltager i forliget. Hvis partierne stod fast på deres kritik, ville der jo rent faktisk være flertal uden om regeringen for at få det årlige tyveri stoppet!

Derfor vil det da også klinge ekstra hult, næste gang S, SF og DF’s socialordførere påstår at de kæmper for samfundets svageste.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 10
Af Bonfils 14:37 29. OKT

Du har helt ret Johanne. Jeg forstår heller ikke hvordan SF kan være med til det årlige sats-puljetyveri på bekostning af de fattige...

Af Pedersen 15:43 29. OKT

Hej Johanne

Du skriver, at det "vil klinge ekstra hult", næste gang S. SF og DF påstår, at de kæmper for samfundets svageste. Skyldes det, at dette års statspuljeforlig er værre end tidligere års, eller er det bare noget du/I siger hver eneste år?

Jeg kommer også lidt i tvivl om, hvad du egentligt kritiserer ved satspuljen. Er det selve eksistesen af puljen eller er det proceduren for fordelingen af midlerne? Når jeg læser dit indlæg, så virker det det som om, det ville være ok, hvis bare pengene blev givet efter demokratiske, åbne procedurer?

Af Nørgaard 16:02 29. OKT

Jeg er vild med den lille, poetiske slåfejl i "fortidspensionisten" :-D

Af Hansen 16:58 29. OKT

Godt set Johanne - flot at du skærer det ud i pap! Godt du kom i folketinget. Flotte, begavede piger med de rigtige politiske meninger er en mangelvare i dette land. Vær sikker på min stemme næste gang!

Af Laursen 17:09 29. OKT

Problemet er jo at Satspuljerne er at det er "tag fra de fattige, og omfordel de i forvejen knappe ressourcer".

Det er igen dejligt at vi har Enhedslisten, der bryder igennem de fordummende, hyperpopulistiske masser i Folketinget, og tør at fremstille noget konstruktiv kritik af en masse tåbelige tiltag fra borgen.

Men her har vi atter et eksempel på hvordan Villyisterne sætter populistisk politik over socialistisk politik. Det er sørgeligt, for SF var engang en godt parti med progressiv og menneskelig politik. I dag er det druknet i fordummende populisme...

Af Madsen 20:01 29. OKT

Hej Johanne

Kan kun give dig ret mht. de penge, men bliver endnu en gang irriteret over Enhedslistens berøringsangst. Jeg mener bare ikke at vi ændrer ved noget ved hele tiden at melde os udenfor. Jeg stemte på Enhedslisten sidste gang og det er jeg som regel glad for. Men hvis i nu var med i det forlig kunne det vel være at man kunne rykke ved det en lille smule? Om ikke andet kunne man vel åbne debatten noget mere. Jeg føler at min stemme går til spilde når i gang på gang stikker halen mellem benene, i stedet for at tage kampen op. De andre partier har ikke brug for Enhedslisten. Enhedslisten må selv melde sig ind i kampen, hvis de skal have indflydelse...
Mvh.

Af Johanne Schmidt-Nielsen 12:55 30. OKT

Berøringsangst?

Kære Janne Meisner Madsen

Tak fordi du stemte på Enhedslisten sidste gang, og tak for dit indlæg. Det rejser en kritik som vi har hørt før, og giver mig derfor en god anledning til at forklare lidt grundigere om Enhedslistens måde at arbejde politisk, og til at afkræfte nogle myter som desværre eksisterer.

Når Enhedslisten ofte står udenfor forlig, så handler det ikke om at vi ønsker at være frelste. Det handler om vores rolle og måde at arbejde på i Folketinget. Og det handler om vores vurdering af hvordan vi bedst sikrer at de stemmer vi får, omsættes til reel politisk indflydelse - både på kort og langt sigt.

Enhedslisten arbejder ud fra det princip, at vi stemmer for enhver forbedring (selvom den er nok så lille) og i mod en hver forringelse. Og vi bytter ikke en forbedring for en gruppe i befolkningen mod forringelser for en anden.

Enhedslistens vælgere kan være helt sikre på, at deres stemme ikke bliver brugt til forringelser for den almindelige befolkning. (Så det var jo slet ikke Fogh, der opfandt kontrakt-politiken ; )

Vi kunne selvfølgelig være med i Satspuljeforliget, fordi det er sjovt at dele penge ud til gode projekter – men vi ville samtidig skulle tage ansvar for finansieringen – og det ville efter vores mening være utroværdigt ifht. den politik vi har fremlagt for vælgerne.

Faktisk synes jeg, at det er S og SF, som i tilfældet med Satspuljen svigter at bruge deres indflydelse. I år er der faktisk, som noget nyt, flertal udenom regeringen for at sikre at pensionisterne ikke snydes år efter år. Lad os da bruge det flertal – det ville være at bruge sine mandater til at få indflydelse.

Men jeg synes også mere generelt, at S og SFs forligs-iver ofte er med til at forplumre det politiske billede. Tag nu de aktuelle forhandlinger om dagpenge-forringelser. Hvorfor er S og SF blevet i forhandlingerne? Dansk Folkeparti har sagt, at de ikke vil være med – og så har regeringen jo intet flertal uden S og SF.
Her mener jeg at det ville sende en langt mere klart signal om forskellen på regeringen og oppositionen, hvis S og SF trak sig fra forhandlingerne og tog klart afstand fra forringelser af dagpengene. Deres nuværende kurs skaber forvirring og gør det sværere at få oppositionen til at fremstå som et klart alternativ.

Problemet når oppositionen deltager i forlig med regeringen, er jo også, at den bindes af forligene. Det er f.eks. lykkedes regeringen forud for sidste valg, at få bundet oppositionen til et uambitiøst energi-forlig. Det betyder, at oppositionen udover Enhedslisten nu har svært ved for alvor at kritisere regeringens klimapolitik – den har nemlig selv taget ansvar for den. Dette gælder også en lang række andre områder.

Der kan altså være rigtig gode grunde for Enhedslisten og den øvrige opposition til at stå udenfor forlig og lade regeringen selv tage ansvar for deres ulykker.

Uden for Indflydelse?
Betyder det så at Enhedslisten ingen indflydelse har, og at man ikke får noget for sin stemme, når man stemmer på os? Nej det gør det ikke.

For det første er Enhedslisten faktisk med i forlig, og i forhandlingen om mange lovforslag der vedtages i Folketinget. Det er slet ikke ualmindeligt, at vi få sat gode fingeraftryk på forlig. Vores klare udgangspunkt er bare at forligene ikke må indeholde forringelser eller finansieres via forringelser.

Under Nyrup-regeringen havde Enhedslisten også indflydelse. Nyrup og Lykketoft kendte udmærket Enhedslistens principper, og vidste derfor på forhånd, at de ikke skulle komme og foreslå studehandler, der indeholdt forringelser for almindelige mennesker. Det samme vil blive tilfældet når vi får væltet den borgerlige regering.
Enhedslisten vil støtte en socialdemokratisk ledet regering – men de vil på forhånd vide, at vi ikke lægger stemmer til forringelser.

Indflydelse er mange ting
For det andet tror jeg, at det er vigtigt, at forstå politisk indflydelse lidt bredere, end deltagelsen i politiske forlig. Indflydelse kan opnås på mange måder og det er faktisk min opfattelse at Enhedslisten ofte får en ganske stor indflydelse gennem vores arbejde i og udenfor folketinget.
Enhedslisten spiller i hvert fald tre vigtige roller, som giver indflydelse.

Langsigtet påvirkning
Ofte er politik noget der rykkes langsigtet – og her tror jeg faktisk, at Enhedslisten spiller en vigtig rolle. Satspuljen er igen et godt eksempel. For nogle år siden var Enhedslisten det eneste parti, som var imod statspulje-tyveriet. I dag er både S, SF og DF kritiske. Og når f.eks. SF føler sig nødsaget til at gå ud og kritisere puljen, samme dag som de deltager i forliget, er det selvfølgelig fordi kritikken har været rejst gang på gang i offentligheden.
Jeg er sikker på, at Enhedslistens flerårige indsats har spillet en vigtig rolle i det skred der er sket i partierne, og at vi nok skal ende med at få afskaffet Satspulje-tyveriet. Også på en lang række andre områder er det lykkedes at skabe politisk debat, som har rykket den øvrige opposition i den rigtige retning. Jeg kan f.eks. nævne Starthjælpen, genforhandling af aftalen om Nordsøolien, biobrændstof, skattefordele til private sundhedsforsikringer etc.

Vagthunden
En anden rolle som Enhedslisten lægger meget vægt på er rollen som Vagthund. Og denne rolle er ofte med til at give Enhedslisten politisk indflydelse.
Det var Enhedslisten, der afdækkede, at store udenlandske virksomheder ikke betaler skat i Danmark, fordi de flytter deres overskud ud af landet. Enhedslistens afsløringer førte til en række stramninger af lovgivningen – utilstrækkelige ja – men dog skridt i den rigtige retning.
Det var Enhedslisten, der afdækkede at CIA anvendte dansk luftrum i forbindelse med deres tortur-transporter. CIA-sagen har været dybt belastende for regeringen, og er endt med at regeringen gennemførte den undersøgelse som vi længe har krævet og har fået løfter fra USA's udenrigsminister om respekt for den danske suverænitet fremover.
Det var også Enhedslisten, der afslørede at regeringen brød lovgivningen om brugerbetaling på uddannelse i forbindelse med Erasmus Mundus – og den afsløring førte ikke alene til at ministeren erkendte at de studerende skulle havew deres penge tilbage, men også at vi fik samtlige partier i folketinget til at skrive under på at brugerbetaling på uddannelse er uacceptabel.
Det er blot et par eksempler på Enhedslistens rolle som demokratisk og social vagthund.

Tænk ud over rammerne
Enhedslisten ser det også som en vigtig opgave at være det parti, der tør tænke udover rammerne. I disse år oplever vi en tendens til, at alle partier flytter ind mod midten og at politik ofte bliver præsenteret som ”fornuft” eller ”nødvendighed”.
Dette voksende midtermudder opfatter jeg som et stort demokratisk problem, da det gør rammerne for den politiske debat og tankevirksomhed snævrere og snævrere. Jeg tror også at det skaber apati og politikerlede, at partierne ofte ikke er til at kende fra hinanden.
Derfor er det vigtigt, at der eksisterer et parti, der tør foreslå ting, som ligger langt fra den politiske konsensus. Det er godt at der er et parti der peger på at overgang til 100% økologi faktisk er en realistisk mulighed, at demokratiet burde omfatte arbejdslivet, at arbejdet kunne deles ved arbejdsløshed, at banker og realkreditter burde været ejet af samfundet etc. etc.

Politik handler jo, ikke mindst for et venstreorienteret parti, om at rykke ved menneskers politiske holdninger – og dermed flytte den politiske dagsorden. Ved at udvide rammerne for debatten, tror jeg også, at er vi også med til at trække de øvrige oppositionspartier mod venstre.

Ny regering
Alle disse opgaver bliver ikke mindre vigtige når vi har fået en ny regering. Hvis SF indgår i regeringen, er det kun Enhedslisten, der står frit til at kunne påpege og kritisere asociale tiltag, stille de kritiske spørgsmål og være den nye regerings sociale samvittighed.
For selvom det vil blive et klart fremskridt med en regering med SFs deltagelse, skal vi huske at træerne ikke vokser ind i himlen. Vi skal ikke glemme, at det var den sidste socialdemokratiske regering, der gennemførte nogle af de mest asociale reformer af dagpenge, kontanthjælp mv.
Vi skal heller ikke glemme, at selvom vi får en regering med SFs deltagelse vil vi stadig være medlem af NATO - og deltage i krige i Afghanistan og senere måske andre steder.

Summa summarum: Enhedslisten er et parti, der adskiller sig fra de øvrige partier, ikke kun politisk, men også i vores måde at arbejde på. Men det betyder ikke at vores vælgere får mindre for pengene – tvært imod.

/Johanne

Af Madsen 17:08 30. OKT

Hej igen

Og mange tak for dit lange svar. Har i hvert fald fået noget at, tænke over :) Og kommer pludselig i tanke om, at mange af de argumenter du kommer med netop var grunden til at jeg stemte på Enhedslisten. Jeg synes virkelig det er vigtigt at vi har idealister, som Enhedslisten, et parti der siger alt det som de andre ikke gør. Mit problem i øjeblikket er bare, at utopien ikke rigtig bliver til virkelighed. Jeg er udemærket klar over, at det er de lange seje træk, der rykker i politik. Og der har Enhedslisten virkelig en force. Mine bekymringer går dog stadig på om vi mister indflydelse ved at være så idealistiske (og dermed urealistiske).

Hvis Enhedslisten ikke vil være med i et forlig, hvor der sker forringelser for nogen er der rigtig mange ting vi ikke kan være med i - især i øjeblikket. Ved ikke - måske har jeg rykket mig lidt politisk...

Du skal i hvert fald have tak for dit svar og vores kommende debat over middagsbordet.

Mvh.

Af Fruelund 16:26 5. NOV

De psykisk syge er virklig blevet skoldet gennem de sidste år. Nedlæggelsen af amterne og overflytning af en stor del af ansvaret for de psykisk syge til kommunerne har ført til forringelser. Der har i flere år været katastrofalt lange ventetider på psykiatrisk behandling, ikke mindst indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Derfor er det i den grad pinligt, at der ikke er et punkt på finansloven, der sikrer denne gruppe medborgere samme garanti for behandling, som somatisk syge. Jeg håber Enhedslisten stiller forslag herom når fiansloven skal behandles. Så kan vi jo se, om alle partier - på nær Enhedslisten stemmer imod! Det er oplagt, at Enhedslisten vil have hele konstruktionen omkring satspuljen fjernet. Her i sommers gik det også endelig op for både Socialdemokratiet og SF, at konstruktionen skolder de svageste. Stil forslag i Folketinget om at afskaffe denne tåbelige konstruktion hurtigst muligt, og lad os så se, hvor sociale de andre partier er, når det kommer til stykket.
....Men det er dørn ærgerligt, at medierne blot fortæller, at Enhedslisten ikke stemte for, men aldrig fortæller, at der er en god grund og et alternativ.

Af Andersen 05:14 7. NOV

"Det lyder umiddelbart som noget Enhedslisten kunne bakke om. Derfor har en del mennesker nok undret sig over, at Enhedslisten (som det eneste parti) stod udenfor gaveboden."

Nææh, egentlig ikke, kære Johanne. Hvis vi gængse danskere kender Enhedslisten for noget som helst, så er det da partiets kroniske tendens til at stemme imod alt det som de andre stemmer for.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Johanne Schmidt-Nielsen

Johanne Schmidt-Nielsen er Enhedslistens politiske ordfører

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS