Annonce

En vaskeægte velhaver-reform

tekst 25 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kan oppositionen medvirke til en skattereform, der øger uligheden? Svaret bør være et rungende nej.

Syv ud af ti danskere advarer nu folketingets politikere mod en skattereform, der vil få den økonomiske ulighed til at stige. Og der er god grund til advarsler, for regeringens skattekommission lægger op til en vaskeægte velhaverreform.

Som vanligt har både kommission og regering forsøgt at pakke sandheden ind i kreativ brug af talmaterialet. ”To tredjedele af pengene skal bruges til at lette i bunden” siger de. Det lyder da godt. ”De rige skal selv betale for deres skattelettelser”. Endnu bedre!

Men nok så meget talgymnastik ændrer ikke ved det soleklare faktum, at skattekommissionens reform vil øge den økonomiske ulighed i det danske samfund markant.

Tallene taler deres eget klare sprog. De rigeste ti procent af befolkningen vil få skattelettelser på over 20.000 kr. årligt, mens de fattigste halvtreds procent af befolkningen kun vil få mellem 2.000 og 5.000 kr. Den voksende gruppe af borgere uden for arbejdsmarkedet må nøjes med endnu mindre. En enlig pensionist i lejebolig får kun omkring 1.600 kr. om året, mens en dagpengemodtager i lejebolig må nøjes med sølle 800 kr. årligt.

At der er tale om en reform for velhavere, bekræftes af det torskedumme forslag om at beskære SU’en, så studerende kun kan modtage støtte i 4 år. Resultatet vil blive en klar social skævvridning. Studerende fra velstillede hjem kan få tilskud af mor og far – mens flertallet af de unge må tage ekstra studielån og arbejde endnu mere for at få mad på bordet under studierne.

Kommissionen indrømmer såmænd også selv, at den reform, de foreslår, vil øge uligheden. Og det skal i parentes bemærkes, at den kommende reform kommer oven på to runder af skattelettelser, der ligeledes har begunstiget velhaverne.

Enhedslisten, SF og socialdemokraterne har i årevis kritiseret den stigende ulighed, VKO-flertallets politik har medført. Derfor må man også forvente, at både socialdemokraterne og SF vender tommelfingeren nedad til kommissions forslag. Det vil være en stor fejl hvis hovedparten af oppositionen blåstempler VKO’s asociale skatte-fantasier – særligt hvis de samtidig accepterer et fortsat skattestop. I så fald vil der være blokeret for at et nyt politisk flertal til venstre, kan bruge skatten til at bekæmpe uligheden efter næste valg.

I Enhedslisten går vi til forhandlingerne om skattereformen med det krystal klare krav, at uligheden ikke må blive større efter reformen, end den var før. Ikke én krone må flyttes fra bunden eller midten til velhaverne i toppen. Og vi vil opfordre vores venner i oppositionen til at stille samme krav: Hvis VKO vil føre asocial politik, så lad dem stå alene med ansvaret. I stedet kan vi i oppositionen samle kræfterne om at skabe et rødt politisk flertal, der repræsenterer flertallet af befolkningens interesser – og ikke bare velhavernes.

Fra dagens papir-avis. /Johanne

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 25
Af Kjeldsen 21:44 10. FEB

Tak, Johanne, for et godt indlæg i debatten. Som førtidspensionist, og gift med en, kan vi ikke mærke noget til den velstand, vi har set i samfundet gennem de sidste 5 år i alt fald.. Tvært imod...

Så.. skattereformen.... den kommer vi til at betale, os i "skide-sporet"....

Af kjærulf 11:25 11. FEB

hej johanne. til at starte med vil jeg sige du gør det utrolig godt og dejligt at se en ung kvinde med sådan et stort arrengment og en der kæmper for ens synspunkter, synes helt sikkert du er en der gør politik mere spændende at følge med i, selvom det selvfølig ikke er alle synspunkter man kan være enig i. f.eks den nye skattereform (udspil). jeg må nok indrømme jeg er en af dem der synes det er godt med skattenedsættelser i toppen, og jeg synes du for det til at lyde meget negativt og at vi får en større ulige fordeling af samfundet med rige og fattige. først og fremt er der ikke ret mange fattige i dk og heller ikke pensionister, de har jo haft hele livet at spare op i. tror kun man får et mere dynamisk samfund ved at der er nogen der tjener mere en andre, du skal jo tænke på mange af dem har meget længere udd en dem med lavere indkomster. og hvis du ser på hvad folk med høj løn betaler i skat i forhold til dem der ikke tjener så meget i kr og øre. det er jo trodsalt stadig dem der der bidrager mest til dette samfund, så kan du selvfølglig godt sige at der er nogen der tjener alt for meget i forhold til hvad de burde. f eks. de meget omtalte bankdirektører, men det er så en anden snak. jeg er ikke selv en af dem der for noget ud af den nye skattereform tværtimod. har selv en middelindkomst og bor i ejerbolig, så er selv en af dem der for mindst ud af det, så det ikke fordi jeg vil tale min egen sag. så jeg synes der er ren og skær midsundelse. jeg har selv flere venner der tjener rigtig godt, men de arbejder altså også for det. og nogen gange måske arbejder dobbelt så lang tid som mig i løbet af en ugen, så er det der ikke retfærdigt de så skal af med over 60 procent af ens løn når de tit arbejder lang mere en jeg selv gør.
men vil så sige mang det forslag med kun 4 års su er jeg ikke tilhængere af. det er virkelig noget jeg ikke kan se logiken i. så det må du meget gerne kæmpe får bliver ændre johanne.
hel og lykke i fremtiden.

Af Jensen 11:30 11. FEB

Du har så ganske ret Johanne, det foreliggende forslag til skattereform med stor vægt på grønne afgifter vender virkelig den tunge ende nedad. Grønne afgifter består, mens indtægten forgår. Iøvrigt er der i lov om energiafgifter aftalt reguleringer frem til 2015. Samtidig har rigtig mange gennem de seneste mange år investeret i energibesparende foranstaltninger af enhver slags. Hvornår hører stigningerne i grønne afgifter op. Der er jo en grænse for, hvor meget man kan spare i energi uden at fryse og sidde i mørke samtidig med, at man dårligt tør vaske sig på grund af vandprisens himmelflugt. Kochs makværk er kun med til at forværre den nuværende krise og endnu engang sende flere penge til de i forvejen velbjærgede.

Af Lam 13:21 11. FEB

Stærkt at se at der er nogle der indser hvor store problemer der er med ulighed og at det så absolut ikke skal gøres værre ved denne forfærdelige reform!!

Af Pedersen 17:24 11. FEB

Ja, det er endnu engang historien om at de rige giver til de rige. Og var det så bare det - nej nu får de fattiges børn endnu sværere ved at uddanne sig, og bryde det socio-økonomiske arvegods.

Var der nogen der sagde feudal-Danmark? Fy for helvede...

Af Jakobsen 19:11 11. FEB

Hvorfor skal alle være så ens? Hvorfor må der ikke være ulighed i samfundet? Nogle mennesker bliver en større succes end andre. I stedet for at ha så ondt i røven over folk der arbejder hårdt og tjener mange penge, skulle man måske kigge indad i stedet. Det er sgu da kun i Danmark man har sådan en diskussion. Vi er verdens mest lige land - men Johanne og hendes disciple holder nok først mund, når alle får det samme i løn uanset om man er direktør eller rengøringsdame... et fedt tvist kunne være at direktøren stadig skulle betale mere i skat af sin indkomst!!

Af Begtrup-Bright 08:33 12. FEB

Interessant at alle de politisk korrekte muslim-hadere ikke interesserer sig for indlæg, der handler om hvordan de rige rager til sig på almindelige menneskers bekostning.

Af Villumsen 09:31 12. FEB

Rigtig godt indlæg Johanne! Lad de rige betale krisen - det er jo dem, der har skabt den med spekulation. Håber ikke SF og S svigter de svageste endnu engang i deres iver for forlig med VKO.

Af mikkelsen 09:49 12. FEB

Johanne det er bare så godt skåret ud i pap.
fak for det godt gået igen.

Af Bøge 16:48 12. FEB

Det understreger helt perfekt, hvorfor Enhedslisten er komplet og aldeles uundværlige. Skide godt!

Af Engsted 12:14 13. FEB

Bør man ikke foreslå skat på kapitalgevinster (fortjenester på jord og værdipapirer, når de bliver solgt)?
Hvis arbejde skal beskattes, skal arbejdsfri indtjening vel også.
Alternativt kan man genindføre formueskat. De fleste formuer er ikke skabt ved at spare op af penge, som er blevet beskattet en gang. Formuer er jo netop et resultat af skattefri kapitalgevinster.
Enten skat på formuer eller skat på kapitalgevinster - èn af delene må indgå i en skattereform.

Af Diepgen 16:26 13. FEB

Oppositionen.... hvor blev socialismen af?

Af Jakobsen 16:32 13. FEB

Ak ja...

En politisk blog baseret mest på følelser, det kan jo også være sødt nok alt sammen.

Faktum er at vi bliver nød til, at gøre op med et af verdens højest skattetryk. Det vil naturligvis gavne dem, som allerede betaler mest. Det er da kun logisk.

Det vigtigste formål med den her reform, er og bør være at skabe vækst og flere i beskæftigelse. Og det sker altså i toppen, om vi kan lide det eller ej. Jeg betaler ikke hverken top eller mellemskat, så mit synspunkt handler ikke om at mele min egen kage, men om at det bør være fornuften der råder.

Mht SU forslaget så kan jeg virkelig ikke se forskellen, mellem nuværende model og ændringsforslaget.

De som i dag tager en uddannelse på længere end 4 år, låner jo i teorien også den sidste del af deres SU. Faktum er jo at de med disse uddannelser, bliver beskattet hårdt på deres uddannelse bagefter. Så er man da med skattekommissionens forslag, noget hurtigere færdig med at afdrage.

Dybest set bør en skattereform der vil nytte noget, fjerne både top og mellemskat. Halvere moms og selskabsskat og hæve beskæftigelsesfradraget markant.

Hvis man vil tilgodese grupper udenfor arbejdsmarkedet, bør det ske i andre forhandlinger. Det er ikke en opgave for en skattereform.

Af Hansen 16:57 13. FEB

Problemet er, at vi lever i en åben global økonomi. I 2008 var der 40.000 mennesker, som udvandrede fra Danmark, og 70.000, som indvandrede. Det siger noget om, hvor store bevægelserne frem og tilbage over grænserne er.

Hvis vi i Danmark vil fortsætte med at brandbeskatte alle lønmodtagere, som tjener mere end 30.000 DKK om måneden før skat (dem Johanne misvisende kalder "de rige"), så vil resultatet blive, at flere højtlønnede danskere vil søge beskæftigelse i lande, hvor man har en lavere skat, og færre højtlønnede udlændinge vil have lyst til at bosætte sig i Danmark og arbejde.

Den er fuldstændig ligesom med selskabsskatten. Er den dobbelt så høj i Danmark som alle andre steder, så giver det måske umiddelbart lidt flere penge i kassen, som kan fordeles ud til "de fattige".

Men på længere sig bliver resultatet, at virksomhederne flytter ud af Danmark, og så kommer der alt i alt færre penge i kassen, end hvis vi har en selskabsskat, som ligger nogenlunde på niveau med, hvad man har i andre lande.

Et rendyrket socialistisk samfund, hvor alle mennesker har samme indkomst uanset evner og indsats, forudsætter hermetisk lukkede grænser.

Det har vi ikke i dag, og forsøger vi at få det, vil resultatet allerede af denne politik blive et massivt tab af velfærd.

Foruden det tab af velfærd, som så vil følge af, at der ingen belønning gives til dem, som yder en ekstra indsats.

Selvfølgelig skal de bredeste skuldre bære de største byrder, men det handler om at finde et fornuftigt niveau.

For mig at se er en marginalskat på 55% stadig ganske høj, især fordi vi også har en moms på 25%. Men synes man, at de allerrigeste skal betale endnu mere i skat (som de gør i dag), så kan man jo ændre skattekommissionens forslag, så den højeste skatteprocent bliver ved med at være 63%, men til gengæld først sætter ind meget senere end i dag. F.eks. ved en indkomst på mere end 50.000 om måneden før skat.

Af Engsted 17:32 13. FEB

Det er jo noget klynk, du kommer med, Lars. Hvis de rige skal bære de tunge byrder relativt set, så flytter de til udlandet, siger du.
Naturligvis skal de stærkeste skuldre bære de tungeste byrder.
Hvis en skattereform skal virke, må den lette skatten på arbejde hos lav- og mellemindkomster. Desuden skal arbejdsfri indtægter naturligvis beskattes (læs mit indlæg lidt højere oppe).
Og selskabsskat?? Problemet er jo ikke, at den er for høj, men tværtimod at en række multinationale selskaber ved hjælp af regnskabstekniske fiksfakserier overhovedet ikke betaler skat i DK af de store overskud, de henter her.

Af Holsbæk 19:41 13. FEB

Udemærket indlæg Johanne:-)
Til dem der fortsat mener at en indkomst skat staten fratager dem friheden til at råde over egne penge, kan man kun sige VRØVL! Det er netop indkomstbeskatningen, der er friheden - vi finansierer selv vores offentlige sektor - det er fx. ikke arbejdsgiverne der styrer sundhedsforsikringerne ligesom i Tyskland, England, Holland og USA. Vi har direkte indflydelse på sundhedssektoren, børnepasningsordninger etc. gennem vores demokrati. Derudover er der flere undersøgelser, der viser at mindre ulighed giver lykkeligere mennesker samt mindre kriminalitet - lad os fokusere på det i stedet for "vækst".

Af Rasmussen 00:34 14. FEB

1. Danmark er ifølge OECD nr. 3 på listen over lande i verden hvad angår højeste beskæftigelsesfrekvens. (Det lyder da betænkeligt og mærkeligt at folk sådan arbejder når alle pengene bliver taget fra dem af skattefar!) note: måske er mennesket en lidt mere kompleks størrelse end neoklassisk teori foreslår.

2. Hvis en af politikens liberale læsere er venlig at anvise mig et eksempel som understreger pointen om at lavere skat øger arbejdsudbuddet vil jeg meget gerne høre fra jer.
(man gjorde det i Sverige i slutningen af 90'erne uden held og USA står vel som et alltime skrækseksempel, her er vi efterhånden nået så langt at der ikke er mere skat at skære af)

Af Jakobsen 13:29 14. FEB

@ Peter Engsted

"Hvis de rige skal bære de tunge byrder relativt set, så flytter de til udlandet, siger du."

Enhver som føler sig skidt behandlet, vil da overveje at flytte. Man behøver ikke være rig, for at blive brandbeskattet herhjemme. Og i det hele taget, forplumrer alle de stempler diskussionen.

"Naturligvis skal de stærkeste skuldre bære de tungeste byrder."

Det kan man jo mene, spørgsmålet er jo så HVOR tunge?.
Sålænge skatten er i procent, vil de der tjener mest, også altid betale mest. Derfor kan vi sagtens, droppe top og mellemskat, uden at det ændrer på hvem der betaler mest.

"Hvis en skattereform skal virke, må den lette skatten på arbejde hos lav- og mellemindkomster."

Det som virker er at droppe top og mellemskat. Hvis man gerne vil tilgodese lav og mellemindkomst, så kan man jo passende forhøje beskæftigelsesfradraget drastisk.

"Desuden skal arbejdsfri indtægter naturligvis beskattes (læs mit indlæg lidt højere oppe)."

Det er et skråplan, at komme ind på.
Alle arbejdsfrie indtægter, er højrisiko indtægter. Så hvis vi skulle beskatte når det går godt, så må vi jo retfærdighedsmæssigt også lade dem trække tab fra. Det vil kun gøre, en i forvejen alt for kompliceret lovgivning endnu mere kompliceret.

"Og selskabsskat?? Problemet er jo ikke, at den er for høj, men tværtimod at en række multinationale selskaber ved hjælp af regnskabstekniske fiksfakserier overhovedet ikke betaler skat i DK af de store overskud, de henter her."

Og det gør de NETOP, fordi de skal betale for meget herhjemme. For de slipper jo ikke for, at betale selskabsskat. De flytter bare overskudet, til der hvor man er knap så griske. Så løsningen er naturligvis, at vi herhjemme indser at global konkurrence også går på skatteområdet. Og indretter vores skattelovgivning derefter.

Af Hansen 19:17 14. FEB

Peter Engsted:

Fortjeneste ved salg af aktier beskattes skam allerede i Danmark, og er altid blevet det. Hvad angår fortjeneste ved salg af fast ejendom, så bliver det også beskattet, hvis der er tale om udlejningsejendommme. Er der tale om en ejerbolig, betaler man i stedet løbende den såkaldte ejendomsværdiskat, som dog er blevet reduceret siden 2001 p.g.a. skattestoppet.

Det er altså på ingen måde korrekt, at det du kalder "arbejdsfri indkomst" og som i skatteteknisk henseende kaldes kapitalindkomst ikke beskattes i dag.

Personligt mener jeg, at man burde ophæve skattestoppet helt og over en årrække lade ejendomsværdiskatten stige til de 1,0%, den var i 2001. Men det er desværre politisk tabu på Christiansborg.

Hvor du har fra, at en skattereform "skal lette skatten hos lav- og mellemindkomstgrupper for at virke", det ved jeg ikke. Hvad skattereformen skal, hvis den skal øge udbuddet af arbejdskraft, må da snarere være at motivere folk til at bevæge sig ud af lavindkomstgruppen og op i en højere indkomstgruppe.

Den skat, som lavtlønnede betaler i Danmark, er ikke voldsomt høj set i europæisk sammenhæng. Derimod er det helt unikt, at så mange som 40% af lønmodtagerne betaler så meget som 63% i skat af den sidste tjente krone. Og derfor må det især være det forhold, skattereformen skal gøre noget ved.

Da man indførte topskatten i 1986, ramte den kun cirka 10% af lønmodtagerne, og ingen ved deres fulde fem havde dengang forestillet sig, at den skulle ramme 40%. Topskatten rammer i dag ganske almindelige lønmodtagere i mellemgruppen såsom håndværkere eller skolelærere, og det er derfor, at alle partier pånær Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener, at grænsen for, hvornår den skal betales, skal sættes op.

Jeg kan ikke se, at der er noget som helst "asocialt" ved, at en skolelærer eller politibetjent, som får udbetalt overarbejdstimer, får lov til at beholde cirka 60% af de penge, som han/hun tjener, for sig selv. Og derfor forstår jeg i bund og grund ikke det synspunkt, som Johanne fremfører.

Af Engsted 20:05 14. FEB

Kenneth, du skriver: "Det som virker er at droppe top og mellemskat."

I det hele taget taler du for, at statens indtægter på skat skal formindskes væsentligt stort set over hele linjen.
Men der er jo et regnskab, som skal gå op: Vi har en velfærd, som skal financieres. Vil du beskære i den? Det vil jeg i hvert fald ikke!

Og så synes du, at det er OK, at multinationale selskaber flytter overskuddet derhen, hvor skatten er lavest.
Vrøvl! Naturligvis er det ikke i orden - heller ikke i en globaliseret verden.
Hvis et firma vil tjene penge i DK, må det også betale skat her. Vil man hente profitter ud af det danske folk, må man også deltage i financieringen af det danske samfund - soleklart!

Lars, du siger:"Hvor du har fra, at en skattereform “skal lette skatten hos lav- og mellemindkomstgrupper for at virke”, det ved jeg ikke. Hvad skattereformen skal, hvis den skal øge udbuddet af arbejdskraft, må da snarere være at motivere folk til at bevæge sig ud af lavindkomstgruppen og op i en højere indkomstgruppe."

Jo Lars - nu er det jo et dogme, at det eneste formål med en skattereform er at få flere til at arbejde mere.
For mig er et væsentligt element i en skattereform at øge ligheden i samfundet...at formindske fattigdomsproblemet.
Så derfor SKAL en skattereform lette skatten hos lav- og mellemindkomster.

Men så er vi til gengæld enige om, at grænsen for, hvornår man skal betale topskat, skal hæves. For det er rigtigt, at almindelige danske lønmodtagere som håndværkere og forskellige kommunalt ansatte som sygeplejersker, lærere og politibetjente naturligvis ikke skal betale topskat.
Til gengæld skal topskatten ramme hårdere, når vi taler om indkomster på over 500.000.

Til slut: Der bør vel være en sammenhæng mellem at give og modtage.
Så jeg foreslår, at retten til at modtage sociale ydelser eller blive behandlet i det danske sundhedsvæsen bør være afhængig af, at man også betaler skat her - og altså har været med til at financiere disse udgifter.
Som konsekvens heraf må folk, som flytter til udlandet for at betale lavere skat give afkald på det danske sundheds- og socialsystem.
En soleklar og retfærdig konsekvens!

Af Jakobsen 05:33 15. FEB

@ Peter Engsted

Ja det som har vækst og beskæftigelsesmæssigt størst effekt, er at fjerne top og mellemskat. Det siger stortset enhver som har forstand på økonomi.

Skatter og afgifter skal formindskes ja, men lur mig om ikke det vil give, væsentligt flere penge i kassen. En fjernelse af topskatten, er jo mere eller mindre gratis. Nedsættelse af momsen, ville skabe mere handel, og nok også betale sig selv. Lavere selskabsskat ville gøre det mere interessant, for selskaber at placere sig her.

Ja vi har et budget som skal gå op. Og prisen for at gøre vores skattesystem mere konkurrencedygtigt, er naturligvis at at bruge færre penge. Her må man naturligvis kigge på hele systemet, og se på hvad der er mest nødvendigt. Alle de som har behov, og ikke selv kan klare sig, skal der naturligvis ikke spares på. Men den store del, som går til folk der godt kan selv, ser jeg ingen grund til at frede.

Jeg syntes det er OK, at selskaberne bruger de regler, der nu en gang eksisterer. Vi må bare sørge for, at have en selskabsskat som kan konkurrere, så havde vi slat ikke det problem.

Den bedste måde, at flytte folk fra lavindkomstgruppen, er at lade være med straffe uddannelse med op til 63% i skat. Det giver folk en større gevinst, ved at tage en uddannelse.

Nej der er intet dogme i, at en skattereform skal skaffe flere i beskæftigelse, og sikre større vækst. Det er der mere brug for end nogensinde. Jeg interesserer mig ikke for lighedstankegangen, men fattigdom er da noget der skal bekæmpes. Her kan vi så kun være uenige i midlerne.

Det er en fjollet diskussion om grænsen for topskat. Det er en yderst skadelig skat, som vi hellere bør afskaffe i dag end i morgen. Vi taber mere på den, end vi får ind på den.

Hvad vi har brug for, er en flad skat. Og få eller ingen fradrag. Det er langt enklere, og langt mere retfærdigt. Og ham der tjener 40.000kr vil stadig betale, det dobbelte i skat, af dem som tjener 20.000kr. Så det er stadig de mest vellønnede der betaler mest.

Til slut vil jeg erklære mig enig i din sidste pointe.
Man skal bidrage for at modtage, men skal ihvertfald som minimum, HAVE bidraget.

Af Nielsen 09:47 15. FEB

Kære alle kommentatorer. Hvor er det en ynk at høre jeres selvmelidenhed. I taler som om det er jeres ret at modtage og modtage, få og få. Hilken uskreven ret er der i at ligge på sofaen og modtage penge fra hårdtarbejdende mennesker. Jeg arbejder over 50 timer om ugen og tjener +700t før skat. Og må jeg lige starte med at sige at jeg IKKE får noget forærende. Jeg betaler gladeligt over 400t om året i skat!! hvor meget betalier I til dette gilde? Inden man stikker næsen frem og kræver, så kig lige lidt på jer selv og kig på hvor meget I biddrager til vores alles kasse. Grundlæggende så er det en god reform der er med til at tilskynde folk at arbejde. Desuden kunne jeg godt tænke mig at vide og jeg er vide hvad det vil sige at være velhavende, jeg stiler højere end en Toyta Yaris og en tur om året til mallorca, men i dette "flertallets tyrani" hvor JEG skal betale til alle jer dovenlase. Det er jo den omvendte Robin Hood. Færre og færre betaler for flere og flere. Vi kan jo ikke alle være på sutten - stik piben ind og let røven.

Af Bøge 10:25 15. FEB

Lettelser i bundskatten skaber også generelt øget forbrug, da det er disse indkomstgrupper, der umiddelbart har størst behov for øget forbrug. Desuden er dette forbrug også generelt på basisvarer, som ofte er produceret i Danmark. På den måde vil en lettelse i bunden være god, da den vil mindske uligheden, samtidig med at den vil øge den indenlandske efterspørgsel og derved sætte gang i hjulene. Hvilket er lige præcis, hvad der er brug for nu.

En lettelse i toppen vil til gengæld ofte føre til, at pengene bliver brugt på enten luksusvarer (ofte fra udlandet) eller rejser. I den nuværende situation vil de nok blive brugt endnu værre, nemlig til opsparing. Hvilket er lige præcis det modsatte af, hvad samfundet har brug for.

Desuden kan det godt være, at 40% betaler topskat. Men langt de fleste af disse er jo stort set kun lige oppe og betale topskat af en lille procentdel af deres løn. Så det er altså et tomt argument. Hvis man fjerner topskatten, vil de rigeste i samfundet få en skattelettelse, der er helt vild stor. Langt de fleste vil stort set ikke kunne mærke det.

Af larsen 16:24 20. FEB

Peter Nielsen,

"(...) men i dette “flertallets tyrani” hvor JEG skal betale til alle jer dovenlase. Det er jo den omvendte Robin Hood. Færre og færre betaler for flere og flere. Vi kan jo ikke alle være på sutten - stik piben ind og let røven."

Saa du mener for eksempel at de 861 der har mistet deres job i Danish Crown bare skal "stikke piben ind og lette roeven"?

Du har tydeligvis ikke vaeret saa uheldig at blive arbejdsloes under den siddende regering for der er ikke laengere noget der hedder at dovne den paa "sutten". De eneste der ikke bliver sendt i aktivering er kronisk syge (det synes jeg saadan set er fair nok), men dem vil du maaske ogsaa have til at "stikke piben ind og lette roeven"?

Af Jensen 23:28 21. FEB

Kenneth Jakobsen
Du siger "Det siger stortset enhver som har forstand på økonomi" Jamen er det da ikke gået op for dig at de alle har ført os ud i den alvorligste krise siden 30erne. De rige har fået nok i hele denne proces, hvor er pengene ellers blevet af?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Johanne Schmidt-Nielsen

Johanne Schmidt-Nielsen er Enhedslistens politiske ordfører

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS