USA er i krise. Det mener aktivisterne på Wall Street som jeg besøgte i dag. Økonomien hænger for dem at se i laser, lønningerne dropper og arbejdsløsheden er i top. Og det er, mener de, systemets skyld.

“Jeg er patriot” understregede Herbert Penner, en af de aktivister jeg talte med, besværgende. Men samtidig erklærede han sig som kriger, der ville slås for en bedre verden, og skytset var rettet mod eliten. Hvad er det der er galt, spurgte jeg Davon Lomax, en anden aktivist, der holdt en banner fra malernes fagforening. Er det kapitalismen? “Ihvertfald delvist” lød svaret. En indrømmelse, du næsten ikke får større i et land, hvor man indånder håbet om selv at tjene sin egen formue i hver mundfuld luft man tager.

Davon Lomax på Occupy Wall Street

Taxachafføren dagen før havde været på samme linie. “Se på Wall Street” sagde han, da jeg spurgte til hvordan New Yorks borgmester klarede sig.

Men jeg mærkede - og det er mere overraskende - også krisestemningen på de bonede gulve. Eller mere præcist: i den gamle teater-sal i New Yorks upper east side, hvor en skønsom blanding af professionelle investorer, erhvervsfolk, iværksættere, professorer og alle hånde cutting edge IT-typer, var samlet til Singularity Summit i weekenden med det formål at drøfte de radikale omvæltninger, den evigt accellererende computer-udvikling vil føre med sig. En forsamling der normalt udviser en massiv fremtidsbegejstring. Alligevel var det emne der fyldte mest manglen på innovation.

Fremtidstro og innovationskrisebevidsthed på Singularity Summit

Vi er midt i den store stagnation mente Tyler Cowen, økonomiprofessor og forfatter til bestselleren af samme navn. I 1973 fik investeringslysten et knæk, og det har ikke rettet sig siden. Peter Thiel, mangemillionær, stifter af PayPal og en af pengemændende bag Facebook, LinkedIn og Yelp var ligeså skuffet. Amerikanerne i dag mangler i den grad entreprenør-ånd og tro på teknologiens potentialer, sagde han og ønskede sig tilbage til halvtredserne. Dengang der var fremtidstro til. Men også universiteterne  bærer deres del af skylden, mener Thiel, der skabte overskrifter da han udlovede 100.000 dollar til 20 unge under 20, der ville droppe uddannelsen for i stedet at starte egen virksomhed. Jagten på eksamensbeviser tager energi fra dem med de gode forretningsideer og får dem til at forpasse chancerne når de byder sig. Hos John Mauldin, indflydelsesrig forfatter og blogger, var det skattepolitikken, der stod for skud. Det dur ikke at tage penge fra dem der skaber væksten lød det. Også her var det systemets skyld.

Jeg er langt fra overbevist om Singularitets-folkenes løsningsmodeller. Ligesom jeg heller ikke har forstået hvad præcist forslagene fra Occupy Wall Street egentligt går ud på. Men oplevelsen af et land i en fælles gryende erkendelse af, at et eller andet er galt, var slående. Det er næsten som om der er something rotten in the US of A.