Kære Peter,

Endelig er retfærdigheden sket fyldest. Højesteret har i dag bestemt, at staten – og dermed samfundet – har brugsretten til Christiania og ikke beboerne i den selvudråbte fristad. Dermed er der endegyldigt sat punktum i en sag, der begyndte i 2004, hvor Slots og Ejendomsstyrelsen opsagde den rammeaftale, der tillod christianitterne at bruge området.  Nok så vigtigt understreger dommen, at den oprindelige besættelse af Christiania var ulovlig, hvorfor et udsnit af domsteksten lyder:

“Christianitternes oprindelige besiddelse af området byggede på en ulovlig besættelse, og i forbindelse med den tilladelse, som staten efterfølgende har givet dem til at bo på området, har staten gennem hele perioden fastholdt, at brugsretten kun var gældende indtil videre,”

Højesterets afgørelse er dermed en sejr for retsstaten og den almindelige retssikkerhed. Personligt har det altid været mig en gåde, hvordan en lille gruppe mennesker kunne ignorere de fælles spilleregler og stjæle samfundets ejendom, uden det fik nogle nævneværdige konsekvenser. Debatten om fristaden har ofte haft et temmelig ironisk og ufrivilligt pinligt præg. Særligt fordi beboerne hævder, at området drives ud fra en gennemsyret social og menneskelig tankegang. Talrige eksempler tyder dog på, at det langtfra er tilfældet. Mærkværdigt nok er det ikke alle, der kan få lov at bo i fristaden. Med en kultur hvor man skal godkendes som beboer, er det primært nepotistiske og etnocentriske principper, som styrer fristaden. Dertil kan tælles det udbredte salg af ulovlige rusmidler og skadelige byggerier på historiske arealer. Tilsammen er der ikke meget solidarisk paradis over Christiania, men derimod tale om et område som nasser på samfundet og nægter at overholde de fælles spilleregler.

Heldigvis er Danmark et demokrati og en retsstat. Det er derfor helt på sin plads, at højesteret på vegne af samfundet og retssikkerheden skrider ind. Hvis Christianitterne ønsker at blive boende, må de indrette sig efter de regler, som Slots- og Ejendomsstyrelsen opstiller. Selvfølgelig skal der være fri og lige adgang til området, ligesom at ulovligt opførte bygninger, der skænder bevaringsværdige naturområder, skal rives ned.

Jeg opfatter derfor dagens dom i Højesteret som en sejr for demokratiet og et nederlag for den virkelighedsfjerne egoisme. Hvad siger I andre og du, Peter?