Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

LOs dødedans (Afskaf fradragsretten på fagforeningskontingenter)

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De klassiske LO-fagforeninger danser dødedans for åbent tæppe. Sidste år erklærede man regeringen krig, da denne formastede sig til at begrænse fradragsretten på fagforeningskontingenter til kr. 350, som led i ”Genopretningspakken”. I år er særligt LO og 3F er gået aktivt ind i kampen for at vælte regeringen og støtter oppositionen med massive pengebeløb mens man stiller både tillidsfolk og materiale til rådighed for de enkelte kandidater. Tilmed ofrer man millioner af medlemmernes kontingentkroner på at købe dyre annoncer, der i skingre toner fordømmer regeringens reformplaner for efterløn, dagpengeperiode og pension. Kort sagt, har LO-familien tonet rent flag og opfører sig som et politisk parti.

Hvorfor så det? LO-familien tæller mere end 1.1 million danskere, der langtfra er enige i den politiske kurs. Faktisk overvejer mere end 20 % af alle LO-medlemmer deres medlemskab efter ”familien” har taget stilling til fordel for Helle og Villy! Baggrunden for LO-familiens politiske oprør er en klassisk modstand mod forandring. LO-familien har i adskille år nyt godt af, at ethvert medlem kunne fratrække sine kontingentindbetalinger i skat, og lade fællesskabet finansiere fagforeningerne. Det kræver derfor ikke den dybere indsigt at forstå, hvorfor fagforeningerne er imod enhver ændring af fradragsreglerne.

Jeg mener dog, at regeringen bør gå skridtet videre, og helt afskaffe fradragsretten på fagforeningskontingenterne. De offentlige finanser er pressede, og med mere end en million medlemmer, som hver især får et fradrag på mere end kr. 3.000 om året, vil en ændring spare den fælles kasse for milliardudgifter. Dertil kommer, at jeg opfatter et fagforeningsmedlemskab som en privat beslutning. De medlemmer som mener, at LOs skyhøje foreningspriser er pengene værd, er hjertens velkomne til at fortsætte deres medlemskab. Det skal bare ikke ske for mine skattekroner! Noget tyder dog på, at flere medlemmer har fået øjnene op for konkurrerende tilbud. Således har LO mistet mere end 125.000 medlemmer over de sidste år. En afskaffelse af fradragsretten vil altså skabe lige konkurrence, og tvinge alle fagforeninger til at levere reel værdi, frem for at sende regningen for politiske annoncer og overbetale fagforeningsbosser videre til skatteyderne.

 

Den økonomiske vinkel

Regeringen har netop fremlagt sin økonomiske plan for fremtidens Danmark. Det dominerende tema er reformer og konkrete besparelser, som er nødvendige for at bringe landet sikker ind i fremtiden og sikre vækst og velstand. Oppositionen barsler ligeledes med en økonomisk plan, som efter sigende vil blive offentliggjort umiddelbart efter påske. Ligegyldigt hvilken plan man foretrækker, er udfordringen stor. Alle er enige om, at man skal forbedre statens finanser med kr. 49 mia. frem mod 2020. Ved at afskaffe fradragsretten på fagforeningskontingenter sparer man nemt kr. 3 mia. Det svarer til eksempelvis til 45.000 pladser i folkeskolen om året eller 15.000 plejeboliger til vores ældre.

Jeg ved godt, hvad jeg vælger. Vores børn og ældre kommer før fagforeningsbosserne. Hvad synes I?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Kamphanerne

Klare holdninger på kollisionskurs.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS