Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

De 12 minutter er afgået ved døden

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Oppositionen har i dag fremlagt sin økonomiske plan for fremtidens Danmark. Bedre integration, millionærskat og en endnu ikke fastlagt aftale med arbejdsmarkedets parter skal løse landets økonomiske udfordringer. Mest bemærkelsesværdigt er måske Helle Thorning-Schmidts udtalelser om, at regeringens ”tilbagetrækningsreform” kan overflødiggøre de berømte ”12 minutters” ekstra arbejdstid.

Lad mig sige det med samme: Jeg er ikke imponeret. Langtfra! Oppositionens 2020-plan er tynd, vel nærmest gennemsigtig. Intet mindre end kr. 19,4 milliarder stammer fra initiativer, som er så abstrakte, at de er svære at redegøre for. Fagforeningerne skal levere kr. 15 milliarder til det socialistiske sammenskudsgilde. Hvordan det skal ske, står stadig hen i det uvisse. LO-toppen har ved utallige lejligheder nævnt, at man ikke ser behov for at hæve arbejdstiden, mens der stadig er arbejdsløshed. Desværre forholder hverken S eller SF sig til denne problematik – overhovedet. Bedre uddannelse skal give indtægter for kr. 4,8 milliarder. Hvordan pengene skal ende i statskassen, står ligeledes hen i det uvisse.

Den anden halvdel af planen indeholder massive skattestigninger samt en delvis accept af regeringens genopretningspakke. Får Helle og Villy magt, som de har agt, vil familien Danmark blive begavet med skattestigninger for kr. 28,6 mia. Det er vel at mærke ikke kun millionærerne langs øresundskysten og de kæderygende, der bliver ramt. Helt almindelige mennesker kan se frem til afgiftsstigninger i supermarkedet og højere gebyrer på Pondus-kontoen, mens Storkøbenhavns bilister kommer til at døje med en besværlig ”betalingsmur”, der i realiteten kommer til at virke som en pengemaskine for Københavns Kommune og staten.

Mest interessant er det måske, at kr. 9,7 mia. stammer fra regeringens ”Genopretningspakke”. En enig venstrefløj har ellers ikke holdt sig tilbage, men brugt stærke tillægsord i deres kritik af planen. Når Helle og Villy således blåstempler store dele af regeringens politik, må det være udtryk for, at VKO alligevel må have ramt rigtigt.

Den røde 2020-plan betyder dog, at der er politisk ligevægt mellem blokkene. Begge har nu fremlagt deres husholdningsbudget for landet, hvorfor der er fuld åbenhed og politiske initiativer og intentioner. Kort fortalt skal danskerne vælge imellem en ”tilbagetrækningsreform”, der fremtidssikrer vores samfund og en ”Fair Løsning 2020″, hvis hovedindhold er skattestigninger. Jeg er helt tryk ved, at vælgerne kan se fornuften i reformer for fremtiden og foretrækker blå plan.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Kamphanerne

Klare holdninger på kollisionskurs.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS