I hvert fald hvis man skal tro Helle Thorning Schmidt. På Grundlovsdag i Esbjerg bypark fortalte S-lederen nemlig publikum, at ”efter to års krise og tre krisepakker har den femtedel, der tjener mest, ikke betalt så meget som en krone af kriseregningen. Og på intet tidspunkt frem mod 2020 kommer de ti procent rigeste til at betale så meget som en krone”.

Det er overraskende nyheder. Faktisk foranlediger det forfatteren af denne blog til at konkludere, at Helle synes, at de rige er til besvær. De rige bidrager tilsyneladende ikke med noget, men opfører sig som ”snobberne” i Rytteriet, hvor de drikker kølige bobler og sipper Campari-drinks på Rungsted Havn, mens de brokker sig over topskatten, og blærer sig med deres høje indkomster. Faktisk vil samfundet blive både bedre og mere fair, hvis ikke der fandtes ”rige mennesker”.

Men hvem er disse besværlige rige i virkeligheden? Hvor mange findes der?  Bor de andre steder end i Rungsted? Og vigtigst af alt, hvordan slipper vi af med dem?

Jeg har søgt svaret hos de offentlige myndigheder. Ifølge skatteministeriets embedsmænd er antallet af danskere, der betaler topskat 685.000 i 2011. Overraskende nok, overstiger det antallet af velbjergede direktører bosat langs øresundskysten. Fakta er nemlig, at topskatten er allemandseje, og i dag betales af både slagteriarbejdere, lærere og helt almindelige funktionærer. Det betyder, at helt almindelige mennesker får fornøjelsen af, at betale mere end 65 % i skat af deres lønsindkomst. Det kan man så diskutere det rimelige i. Jeg mener ikke, at skattesystemet fremmer vores samfundets udviklingsmuligheder – men det er selvsagt et holdningsspørgsmål.

Der er derfor tale om faktuelt forkerte påstande fra Helle Thorning Schmidts side, når hun påstår, at ”de rige” ikke har betalt så meget som en krone af kriseregningen. Faktum er nemlig, at de 25 % af danskerne, der har den laveste indkomst betaler 4 % af skatterne, mens de 23 % af danskerne, der tjener mest betaler 53 % af skatteregningen. Det er derfor dybt arrogant og en anelse nedladende, når S-lederen påstår af topskattebetalerne blot meler deres egen kage og unddrager sig fællesskabet tarv.  Hvis de 685.000 topskattebetalere i morgen besluttede sig for at pakke kufferten og rejse til udlandet, ville Danmark med ét slag blive både mere lige men også betydeligt fattigere. Der ville ikke længere være råd til gratis uddannelse og sundhed, og goder som pension, hjemmehjælp og ældrecheck ville bliver afskaffet øjeblikkeligt. Vi har altså brug for flere ”rige”, som kan være med til at løfte samfundet.

Det er helt usandsynligt, at Helle Thorning Schmidt trækker sine udtalelser om de ”rigeste” tilbage. Vi kan håbe, at S-lederen vil tale pænere om statskassens hovedbidragsydere, hvis hun får held til at sætte sig på statsministertaburetten efter folketingsvalget. Det har nemlig aldrig været fornuftigt at slå den hånd, der fodrer én.