I verdens mest beskattede land falder skattefrihedsdagen sent. I resten af verden handler skattedebatten om, at politikerne skal få fingrene op af borgernes lommer. I Danmark derimod er skattedebatten dygtigt blevet kørt af banen af venstrefløjens konstante beskyldninger om regeringens ufinansierede skattelettelser og en ubegrundet borgerlig frygt for at gøre op med verdens højeste skattetryk.

Præmissen er desværre misforstået. Skattelettelser kan kun være ufinansierede, hvis statens udgifter er konstante år efter år, og hvis respekten for den enkelte danskers hårde arbejde er til at overse blandt landets parlamentarikere. Desværre er begge dele tilfældet, hvorfor debatten trænger til kunstigt åndedræt.  Ikke desto mindre accepterer et stort flertal af befolkningen, at kalenderen skal vise d. 20. juli, før vi begynder at tjene penge til os selv. I alle månederne fra 1. januar og frem til slutningen af industriferien arbejder vi for staten.

Sådan har det heldigvis ikke altid været, og sådan bliver det heller ikke i fremtiden. Danskerne elsker nemlig ikke at betale skat, selvom visse elementer på venstrefløjen forsøger at overbevise os om det modsatte. I disse år udkæmpes der er en stille kamp mellem mennesker, der går på arbejde og tjener penge, og de der bruger pengene. Den førstnævnte gruppe er desværre i mindretal, hvorfor flertallet nemt kan stemme sig til højere skatter og mere offentlig velfærd. Derfor handler skattetrykket om frihed. Den enkeltes frihed til at beholde en større del af sin egen indtægt og ikke blive brandbeskattet af et samfund, hvor lighed tilsyneladende er vigtigere end frihed.

Debatten skal tilbage på sporet
Hvad skal der til for at få skattedebatten tilbage på sporet? I mine mest desperate øjeblikke forestiller jeg mig, at behovet for konkurrencedygtig skat og dermed større frihed først bliver tydeligt, når vi har mistet den sidste rest af konkurrencedygtighed.

I en sådan situationen vil de højt lønnede jobs være forsvundet og den økonomiske lighed total. Noget tyder på, at vi er godt på vej. I slutningen af august vist en større undersøgelse blandt danske virksomheder med internationale aktiviteter, at den største forhindring for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til landet, er det høje skattetryk. Undersøgelsen omfatter et meget stort antal virksomheder og maner effektivt venstrefløjens påstand om, at skattetrykket ikke er vigtigt, i jorden.

Et mindre radikalt bud kunne være at sløjfe den automatiske skatteopkrævning. Vi skal ikke mange år tilbage i danmarkshistorien, førend skatten blev betalt pr regning og ikke trukket automatisk fra lønsedlen. Hvis almindelige lønmodtagere måned for måned skal logge på netbank og via nem-id overføre mere end 50 % af deres lønseddel til Skats konto, vil bevidstheden om verdens højeste skattetryk blive ganske nærværende og debatten revitaliseres. Under alle omstændigheder deler jeg Bertel Haarders syn på skat og indkomst, når han siger: ”Man har en moralsk ret til at eje det, man selv har skabt“.