En af sommerens mest interessante nyheder er Dansk Folkepartis krav om, at folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre danskere på offentlige ydelser skal have flere penge. Mange flere penge.

Dansk Folkeparti opfordrer således Helle Thorning-Schmidt til at stemme for en ophævelse af det såkaldte ”Satspulje-forlig”. Sker det, vil folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere få mellem kr. 5000 – 8.000 mere mellem hænder om året. Konsekvensen vil selvsagt være en ikke ubetydelig ekstraregning for den i forvejen slunkne statskasse.

Dansk Folkepartis forslag er desværre ikke udtryk for en politisk prøveballon og er ej heller konsekvensen af en marginal DF-MF’ers hedeslag. Tværtimod fremføres forslag af selveste Kristian Thulesen Dahl, der må betegnes som et af partiets absolut stærkeste kort på det økonomiske område.  Thulesen Dahl begrunder forslaget med, at DF nu går til kamp mod den voksende ulighed og ”udfordrer” Socialdemokraterne til at følge trop. Dermed vender han regeringen ryggen og kaster den ansvarlighed, som DF viste i forbindelse med ”Genopretningspakken” og ”Tilbagetrækningsreformen” overbords.

Perfekt timing – besynderligt budskab
Forslagets timing er ikke tilfældig. Efter vanlig DF-manér benytter Thulesen Dahl de politiske kollegers sommertavshed til at profilere egne synspunkter. Det bemærkelsesværdige ved forslaget er imidlertid, at det hverken handler om DF’s hede regeringsønsker eller yderligere stramninger af verdens i forvejen strammeste udlændingelovgivning.

Timingen er velvalgt, og budskabet overraskende, for de mange danskere på overførsler, der står til at modtage DF’s milde pengegaver. Desværre matcher budskabet dårligt med DF’s nyfundne økonomiske ansvarlighed. I en tid, hvor riget fattes penge, og regeringspartierne har kæmpet en hård kamp for at sikre et højere arbejdsudbud gennem et historisk opgør med pensionsalder og efterløn, er forslaget signalforvirring af fornemmeste karakter.

Undertegnede har mere end svært ved at forstå, hvordan DF på den ene side kan lave fornuftige og ansvarlige forlig med regeringen og på den anden side forslå ufinansierede pengegaver til titusindvis af danskere. Svaret er naturligvis, at Dansk Folkeparti forsøger at finpolerer den sociale profil og på den mest populistiske facon overbyder de politiske konkurrenter.

Derfor bliver det dyrt
Det meget lidt folkelige ”Statspulje-forlig” går kort fortalt ud på, at man hvert år hæver overførselsindkomsterne med 0,3 procent mindre end lønudviklingen, for dermed at skabe en økonomisk forskel mellem de, der arbejder til mindstelønnen, og de der lever af andres arbejde.

Samtidig overføres differensen på 0,3 procent til en særlig pulje, der anvendes til at finansiere specielle sociale projekter til gavn for samme modtagegruppe. Dansk Folkepartis forslag betyder, at pengene fra denne pulje udbetales direkte til modtagerne, hvilket medfører en ekstraregning til de danskere, der allerede går på arbejde.

Dog vil DF bevare puljeordningen, hvilket partiet mener, skal ske gennem ekstrabevillinger på finansloven. Det er her, forslaget for alvor bliver dyrt. Samtidig gør DF endegyldigt op med princippet om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, hvilket ikke ligefrem ligger i tråd med holdningerne i resten af blå blok

Hvorfor
Er DF blevet ramt af hedeslag, eller er forslaget blot en smutter? Ingen af delene, hvis man spørger mig.

Dansk Folkeparti har behov for at profilere sig efter at have medvirket til at hæve pensionsalderen og afskaffet efterlønnen. Uheldigvis betyder forslaget, at DF kan bringe regeringen i mindretal og underminere den ansvarlige økonomiske tilgang, som er fundamentet for politikken i blå blok.

Mit håb er derfor, at statsministeren klart og tydeligt fortæller DF, at uansvarlige økonomiske forslag hører hjemme til venstre side i folketingssalen. Hvis Thulesen Dahl og co. fortsat ønsker at forfatte deres egen version af ”Fair Løsning 2020”, så hører de ikke længere hjemme i blå blok og må tage konsekvensen.