Tårekanalerne får frit løb. Forurettet går Socialdemokraternes næstformand Nick Hækkerup i TV-Avisens 21.00 udgave til angreb på Venstres brug af et billede af partibosserne Thorning-Schmidt og Søvndal. Retorikken er skruet op til bristepunktet, forargelsen murstens tyk mens Hækkerup spiller sin rolle og udfører det gennemtænkte spin til perfektion.

Baggrunden er ellers alvorlig nok. Efter en stille sommerperiode har Venstre lanceret en hårdtslående kampagne, der under navnet ”Bag facaden” stiller spørgsmålstegn ved fundamentale dele af S og SFs fælles politiske udspil. Spørgsmål som: ”Hvor meget mere skal danskerne betale i skat?”. ”Hvorfor skal almindelige mennesker betale mere end kr. 12.500 om året for at køre i bil på arbejde?” og ”Hvilke operationer skal sløjfes, når S og SF afskaffer behandlingsgarantien?” er blandt kampagnens hovedbudskaber.

Ikke overraskende svarede S og SF strategerne med en automatreaktion, og lod den ene talsperson efter den anden bruge ord som skræmmekampagne og amerikansk valgkamp i deres kritik af initiativet. På trods af talrige muligheder lykkedes det dog hverken Henrik Sass Larsen, Özlem Cekic eller Nick Hækkerup at svare på hvor meget gæld S og SF vil stifte på danskernes vegne, hvad betalingsringen kommer til at koste og hvilke patienter, der kommer til at vente på deres operation efter en rød valgsejr.

Indrømmet. Tonen er hård – men sådan er en valgkamp. Vi skal kun tilbage til foråret for at finde bunker af gratisaviser og outdoor-medier spækket med reklamer fra FOA, 3F og LO, der viste Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed og Claus Hjort Frederiksen iført sorte masker og udklædt i børnetøj. Under overskriften “Som en tyv om natten” blev førende borgerlige politikere hængt ud for LO medlemmernes kontingentkroner. Havde S og SFs forlængede håndlangere i fagforeningen på daværende tidspunkt indkøbt billedrettighederne? Svaret er nej. Valgte Venstre at lave en stor sag ud af det? Svaret er nej. I stedet valgte man at gå til angreb på oppositionen bevæbnet til tænderne med politiske forslag og reformprogrammer.

Hvorfor giver Nick Hækkerup og Henrik Sass ikke bare Venstre svar på tiltalte? Hvor svært kan det egentlig være at redegøre for sin politik? Mit bedste bud er, at hverken S eller SF er klar til at give vælgerne et ærligt svar på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver af et rødt magtskifte, og derfor virker avanceret spin kombineret med stilleleg meget bedre.

Tør du give et klart svar, Hækkerup?