Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Med stift strittende pegefinger

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Socialdemokraten Peter Hummelgaard Thomsen benytter netavisens debatsider til at beskylde Lars Løkke Rasmussen for at ”gigant-lyve” om seniorførtidspensionen. Baggrund for den noget voluminøse anklage skyldes at Socialdemokratiets Socialminister Karen Hækkerups melding om, at ”seniorførtidspensionen ikke erstatter efterlønnen”, hvorfor 39.000 danskere må blive på arbejdsmarkedet.

Med storslået patos udpensler Hummelgaards indlæg historien om nedslidte mennesker, som har brug for efterlønne og nu åbenbart lades i stikken af Venstres formand – den nuværende oppositionsleder – Lars Løkke Rasmussen.

Det er dog flere ting, der halter gevaldigt i det røde anklageskrift:

Hvorfor pege fingre af Lars Løkke, når efterlønnen afskaffes med Socialdemokratiske stemmer? Hvorfor bruger regeringen ikke bare sit flertal til at lave om på seniorførtidspensionen, hvis den mener, at den er et udpræget onde? Hvordan kan man som Socialdemorakt tillade sig at anklage nogen som helst for løftebrud efter tre måneders excellent tour de force i samme disciplin?

 

Sund fornuft

Hvis det virkelig piner Socialdemokraterne og SF i så udpræget stil, at afskaffe efterlønnen, hvorfor stemte man så for at afskaffe den? Den røde lejr mandede sig lige op til en enkelt blank stemme, da afskaffelsesforslaget kom til afstemning i folketingssalen d. 21. december – mere end 3 måneder efter valget, og i et politisk klima med rødt flertal.

Sandheden er nok, at hovedparten af den socialdemokratiske ledelse for længst har anerkendt det fornuftige i at afskaffe en ydelse, der sender raske mennesker ud af arbejdsmarkedet på bekostning af de kommende generationer. I den svære økonomiske situation som landet befinder sig i, har regeringen heldigvis valgt at prioritere uddannelse og forskning og se stort på fagbevægelsens urimelige krav.

Når efterlønnen afskaffes betyder det, helt efter planen, at arbejdsstyrken udvides med adskillige tusinde mennesker, at statens finanser forbedres med et tocifret milliardbeløb.

 

Hvad blev der af fakta?

Lad mig tilføre Hummelgaards indlæg lidt tiltrængt fakta: For at kunne få efterløn skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man fylder 60 år. Er man enten nedslidt eller ude af stand til at passe et almindeligt arbejde, er man ikke berettiget til efterløn, men derimod førtidspension.

Ifølge Hummelgaard efter efterlønsbrugerne mere syge og ringere uddannede end andre danskere. Faktum er, at mere end 8 ud af 10 efterlønnere går direkte fra job til efterløn, og deres sundhedssituation er præcis på samme niveau, som andre i samme aldersgruppe. Den røde kritik klinker derfor hult og må mest af alt opfattes som et spagt forsøg på Socialdemokratisk bagvaskelse af eget lovprogram. Den stift rettede pegefinger ender derfor med at pege tilbage mod Thorning, Hækkerup og Hummelgaard, der kritiserer den tidligere regerings politik, mens pegefingeren rammer den grønne ”ja-knap” i afstemningsøjeblikket.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Kamphanerne

Klare holdninger på kollisionskurs.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS