Det er ikke meget man har set til Lars Løkke siden valget den 15. september. Hverken under valgkampen eller i de 100 dage der er gået efter valget, er vi blevet klogere på hvad Venstre egentlig vil med Danmark.  

Men nytårsdag præsenterede Venstres formand Lars Løkke fem mærkværdige ”sigtelinjer” for fremtidens Danmark i en kronik i Berlingske.  Det mærkværdige er ikke så meget selve budskaberne i de fem sigtelinjer, de er såmænd meget tilforladelige. Det mærkværdige er, at samtlige sigtelinjer går stik imod den politik, Lars Løkke og Venstre stod for, i de ti år de havde magten i Danmark. Man må derfor undrende spørge, hvorfor Løkke intet har gjort for at realisere sine sigtelinjer da han havde magten i Danmark? Eller alternativt, hvad det er for en erkendelse, der er kommet til Løkke i løbet af de sidste tre måneder, efter han har forladt statsministeriet? Lad os kigge lidt på Løkkes sigtelinjer i forhold til den politik, Venstre førte i de ti år man havde regeringsmagten.

Lad os starte med Løkkes første sigtelinje, Det skal kunne betale sig at arbejde, uddanne sig og investere. Derfor skal skatten ned. Som den seneste debat har vist, så findes der bestemt mennesker i Danmark, som har meget lille gevinst ved at arbejde. Derfor mener jeg personligt, at der er behov for at lette skatten på arbejde på en måde, så den er målrettet de laveste indkomster. Men de år Venstre var i regering, gik langt størstedelen af skattelettelserne til de rigeste. De rigeste 10 % har fået næsten 50.000 kroner i skattelettelser om året – mens de fattigste 10 % kun har fået 4.000 kroner om året. Det er altså dem som i forvejen er i arbejde og tjener styrtende med penge der har fået noget ud af skattelettelserne, ikke dem som står op klokken fem om morgenen for at knokle løs som rengøringsassistent eller kassedame. Derudover mangler Løkke at fortælle hvor pengene skal komme fra – hvis han da ikke endnu engang planlægger ufinansierede skattelettelser og yderligere gældsætning her få måneder efter, at han efterlod et fallitbo med ubetalte regninger på 100 milliarder kroner. Løkke skriver det skal kunne betale sig at uddanne sig, men hvorfor har Venstre så i løbet af de sidste ti år gennemført drastiske nedskæringer på både folkeskoler og ungdomsuddannelser, med det resultat, at færre unge i dag end tidligere gennemfører en ungdomsuddannelse? Eller besluttet at gennemføre nedskæringer på SU’en og indført markant øget brugerbetaling på efteruddannelse, så det er blevet dyrere at uddanne sig?

Lad os se på Løkkes anden sigtelinje, nemlig at: Venstre ønsker velfærd med frihed. Derfor skal den offentlige sektor gentænkes. Det virker lidt absurd, at Venstre nu pludselig vil gentænke den offentlige sektor, de selv har haft ansvaret for de sidste ti år. I alle ti år talte man om afbureaukratisering og mere brugerindflydelse, men i praksis skete præcis det modsatte: Mere papirnusseri og mere central styring fra Christiansborg. Samtidig har Venstre slet ikke formået at styre udgifterne i den offentlige sektor, fx sluger specialområdet i dag en tredjedel af udgifterne på folkeskoleområdet, samtidig med at der er blevet skåret ned på den almindelige undervisning. Så hvad er det for geniale forslag til at gentænke den offentlige sektor, som Løkke ligger inde med, og hvorfor præsenterede han dem ikke i de ti år Venstre sad i regering?

Endnu mere bizar bliver Løkkes tredje sigtelinje, Vi skal have flere med. Danmark skal være et samfund, der holder de svage oppe uden at holde de stærke nede. I løbet af de ti år med VKO oplevede vi tværtimod et samfund, der blev præget af markant større ulighed, og hvor flere blev parkeret på sidelinjen. Det gælder i forhold til den stigende arbejdsløshed, ikke mindst blandt de unge, hvor mange risikerer at blive permanent parkeret på sidelinjen. Det gælder i forhold til de mange, der aldrig gennemfører en uddannelse. Og det gælder ikke mindst i forhold til den stærkt stigende fattigdom, der blev resultatet af VKO’s stramninger på kontanthjælpsområdet. Eksempelvis steg antallet af fattige børn med næsten 80 procent i løbet af de ti år med VKO!

Løkkes fjerde sigtelinje lyder, at Danmark skal være konkurrenceklart og åbent over for omverdenen. Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft og internationale virksomheder. Også her må man spørge sig selv, hvilken planet Løkke har levet på de seneste år. Mens han har siddet ved roret, er Danmarks konkurrenceevne styrtdykket. På IMD’s oversigt dumpede Danmark på bare ét år fra en femteplads til en trettendeplads. Samtidig har vi under krisen set hvordan 175.000 arbejdspladser er forsvundet ud af Danmark, uden at Løkke har følt anledning til at justere kursen. Når det handler om at være åben over for omverdenen, så harmonerer det meget dårligt med, at Pia Kjærsgaard har bestemt udlændingepolitikken i ti år, og fundet på det ene underlige tiltag efter det andet for at holde folk ude af vores land. Dansk Industri har ved flere lejligheder kritiseret regeringen for at gøre det alt for besværligt at hente arbejdskraft til Danmark.

Endelig slutter Løkke af med, at Danmark skal føre en offensiv europapolitik og en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. En offensiv europapolitik? Venstre har bestemt ikke gjort meget for at sætte EU-debatten på dagsordenen de ti år man havde regeringsmagten. Stik mod løfterne undlod man at sende EU-forbeholdene til folkeafstemning. Ved EU-parlamentsvalget i 2009 lagde partiets spidskandidat, Jens Rohde, en stærk EU-fjendtlig linje. Og sidste forår lød det så, at Venstre, sammen med Pia Kjærsgaard, ville genindføre grænsekontrollen, til stor undren og hovedrysten i resten af Europa. Hvad angår den aktivistiske udenrigspolitik, så betød det under Fogh og Løkke, at man blindt fulgte i USA’s fodspor. Til gengæld var man med til at underminere FN, man skar ned på ulandsbistanden og man forvandlede klimatopmødet i København til et kaos. Det er bestemt ikke, hvad jeg forstår ved aktivistisk udenrigspolitik.

Venstre og Løkke har haft magten i Danmark de sidste ti år. De problemer og udfordringer, Løkke opremser, har han haft masser af tid til at gøre noget ved. Men han har fejlet. Hvis han skal tages alvorligt, må han komme med nogle konkrete og gennemarbejde bud på, hvad han vil gøre anderledes end sidst. Desværre bruger både han og Venstre lige nu al tiden på at være ukonstruktiv og uvillig til at samarbejde om Danmarks vej ud af krisen, samtidig med at man ingen politik fremlægger.