I hele Europa raser debatten om, hvorvidt EU skal gå forrest og indføre en skat på finansielle transaktioner. De radikale har taget parti med vennerne i Finansrådet, og når Vestager har skulle kommentere, hvorfor den danske centrum-venstre regering indtager et mere højreorienteret synspunkt end Merkel og Sarkozy, har hun arrogant afvist diskussionen. Med kommentarer som »man skal vist lige synke en ekstra gang, inden man synes, det er en god ide« eller »det kommer ikke til at ske«.

De radikale har flere gange skiftet forklaring på, hvorfor man egentlig ikke vil arbejde for en europæisk finansskat, som kan skubbe investeringer over i realøkonomien, dæmme op for de skadelige spekulative højfrekvenshandler og samtidig skabe et årligt provenu på 400 mia. kr., som kan bruges på vækstinitiativer.

Først var forklaringen, at man ikke ville lade EU-Kommissionen stå for at opkræve skatten. Dernæst var forklaringen, at en transaktionsskat kun ville virke, hvis den var global. Også selvom de præcis samme argumenter kunne fremføres mod, at EU går forrest, når det handler om klimatiltag. I de sidste par uger har de radikale i stærk forening med Finansrådet og organisationen Forsikring og Pension (hvor begge foreninger i øvrigt har tidligere radikale topfolk i ledelsen) været på en offensiv, hvor dommedagsscenarier er blevet tegnet for dansk og europæisk økonomi.

I Politiken 16/1 begrunder de radikales skatteordfører Nadeem Farooq sit partis modvilje mod en finansskat med påstanden om, at det vil koste både vækst og arbejdspladser.

Han henviser til EU-Kommissionens beregninger, som ifølge Farooq viser, at en europæisk skat på finansielle transaktioner vil koste 500.000 arbejdspladser. Men det tal er taget helt ud af sammenhæng. For i sin konsekvensanalyse skriver Kommissionen nemlig tydeligt, at det tal er baseret på et absolut worst-case scenarie, og at de reelle konsekvenser formentlig er langt, langt mindre.

Til ære for de radikale, Finansrådet og andre, der åbenbart har overset store dele af Kommissionens analyse, udsendte Kommissionen endda en officiel pressemeddelelse, hvor man indskærpede, at der var tale om »de teoretiske og maksimale, negative konsekvenser«. Det er altså grov manipulation, når de radikale tager Kommissionen til indtægt for, at en finansskat vil betyde 500.000 nye arbejdsløse.

EU-Kommissionen skriver desuden, at en finansskat primært vil ramme den såkaldte high frequency trading, hvor der foretages mange lynhurtige køb på salg af aktier eller derivater, men uden at der skabes reelle værdier. Traditionelle investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, vil kun i meget beskedent omfang blive ramt. Derimod vil en finansskat skabe større finansiel stabilitet, så risikoen for nye økonomiske kriser og massearbejdsløshed minimeres.

Hvis Nadeem Farooq virkelig er så bekymret for tab af danske arbejdspladser, hvorfor kunne han så uden problemer støtte en mangedobling af NOx-afgiften, som truede med at skræmme Aalborg Portland ud af landet? Det er da en virksomhed, hvor man modsat finanssektoren skaber virkelig vækst og beskæftigelse.

Jeg venter stadig på, at de radikale dropper vennetjenesterne til finanssektoren og tager ansvar for Europas økonomi. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er alle andre end krisens ophavsmænd, der skal betale regningen for krisen.