Jeg og DSU har de sidste uger presset hårdt på for at få regeringen til at ændre kurs i spørgsmålet om en europæisk skat på finansielle transaktioner. Med gårsdagens udmelding om, at regeringens bekymring er, hvorvidt den foreslåede model er robust nok, er regeringen i bevægelse. Nu må Thorning og Vestager melde sig ind i kampen og bruge EU-formandskabet til at sikre, at modellen bliver så robust så mulig.

Regeringen har ellers skiftet kurs masser af gange. Først var forklaringen, at man ikke ville lade EU-Kommissionen stå for at opkræve skatten. Dernæst var forklaringen, at en transaktionsskat kun ville virke, hvis den var global. De seneste uger har man, i tæt samspil med Finansrådet, kørt på, at skatten vil betyde tab af arbejdspladser - og groft manipuleret med EU-kommissionens tal.

Men nu har regeringen ændret kurs. Forklaringen er nu, at man ikke mener, at forslaget er »robust« nok  til at sikre, at handler ikke blot flytter ud af EU, når skatten indføres. På pressemødet i går sagde Thorning:

»Vi har ingen ideologiske problemer imod transaktionsskat eller at regulere den finansielle sektor«, og at »det er regeringens samlede politik, at vi kigger på finansiel transaktionsskat, men at vi skal være sikre på, at den er tilstrækkelig robust, så vi ikke bare risikerer, at transaktionerne flytter et andet sted hen«.

I gårsdagens udgave af Politiken udtaler Vestager sig i samme tråd. Her siger hun, at

»Hvis Kommissionen kommer med et andet forslag, så må vi tage den derfra«.

Og der er godt nyt til Thorning og Vestager. For i øjeblikket arbejder EU-kommissionen med at integrere elementer fra den britiske stamp duty tax i sit forslag, så det i praksis bliver umuligt at undgå skatten.

Netop den britiske stamp duty tax er efter min mening det bedste argument for, at modstanderne af en finansskat tager fejl. Handel med aktier fra virksomheder indregistreret i Storbritannien beskattes med 0,5 %, uanset hvor i verden handlen foretages. Det er altså fem gange så meget som i den model, kommissionen har lagt op til. Hvis modstanderne havde ret, skulle investorerne altså flygte fra London. Men tværtimod er byen blevet Europas finanshovedstad.

Når Vestager og Thornings eneste bekymring for en finansskat er, hvorvidt den er robust nok, så er det på tide, de melder sig ind i kampen. I stedet for at diskutere, hvorvidt vi skal have skatten eller ej, så må den logiske konsekvens af gårsdagens udmeldinger være, at den danske regering nu kaster sig aktivt ind i kampen for at designe skatten så effektivt som muligt, så vi sikrer bedre regulering af den finanssektor, der med finanskrisen har kostet millioner af arbejdspladser og 34.000 milliarder kroner i ekstraregninger til de europæiske skatteborgere.

Til syvende og sidst handler finansskatten om social retfærdighed.