Det ville måske være fornuftigt at tage diskussionen lidt mindre bogstaveligt og stille et par spørgsmål:

Er der nogen der udtømmende har demonstreret klimakonsekvenserne af at ophøre med at spise kød? - Rimeligvis ikke.

Hvem vil drage en så drastisk konsekvens som den nævnte af udsigten til mulig reduktion af klimagasser?- Vel ingen fornuftige mennesker, er der ikke tusind mere nærliggende handlinger til at opnå en reduktion frem for at blive vegetar?- Sandsynligvis.

Bør vi i det hele taget føle os helt sikre på, at klimaforandringerne er menneskeskabte?- Nix.

Snarere end en diskussion af mulig selvmodsigelse eller mulig viljesvaghed ser den ud til at være et spørgsmål om, hvem kan prædike mest moral i længst tid og varme sig mest ved selgodhedens arne.

Stern kaster jo blot bolden op. Løsningen er måske nogle flere bolde - samtidig.

Naturen er den anden side af miljømønten. Vegetarer redder ikke automatisk naturen, selvom CO2'en nedbringes drastisk. Massiv monokultur i form af kornmarker og frugtplantager dyrket intensivt levner ikke plads til biodiversiteten, uden hvilken vi ikke kan se fremtiden for planeten i møde med nogen som helst sindsro.

Problemet er mere kompliceret end Stern synes at mene. Min egen mistro til ham skyldes ikke hans drakoniske forslag, men at han får spalteplads for at sige det mest selvindlysende.

Men allright. Han kan sige det uden at modsige sig selv. At han så ingenting siger, er så en anden sag. Katolikker, der prædiker afholdenhed som middel mod overbefolkning, forventes derimod at efterleve deres bud. Katolikkerne og Stern har så alligevel det til fælles at de slipper meget let om ved det moralske ansvar. Viljesvaghed, mental dovenskab eller lodret ansvarsflugt subsidiært hykleri er for mig at se det samme.

Stern bør naturligvis helt som katolikkerne tænke tanken til ende og selv indse at begge forslag ikke holder en meter - allermindst i ulande, hvor det fredede vildt er sidste og eneste udvej for de lokale.
De fattige har ikke et reelt valg - hverken med hensyn til børn eller diæt.

De sydlige europæere: argentinerne og australierne har et valg. Vejret dér frister til fedtdrivende grillkød under åben himmel. De har en kødkultur der bygger på kvægavl. Vi danskere er ikke på samme måde bundet op på en sådan tradition og tror derfor som Stern at alt er muligt. Det er det selvfølgelig ikke.

Grøntsager og kornprodukter kunne være midlet, hvis det ikke samtidig var målet. Vildtet ville stadig kunne jages og ville blive det. Jo mere, jo mere plads det fik til at udfolde sig.

Livet på Jorden er ikke statisk. Balancen skal igen og igen genoprettes og 9.000.000.000 er et absurd tal.

Sikke en lang og unødig udredning. Hvis man spiser kød er man naturligvis ikke vegetar, men det er en strid om ord, som kun vedkommer mandens personlige liv.

Mandens budskab er at man bør spise mindre kød. Det er ikke så vigtigt om vi skærer 75 % ned på vort kødforbrug - eller 100 % (og kan kalde os vegetarer). Der er under alle omstændigheder langt til de mål.

I øvrigt tror jeg en meget stor mængde kød ender i skraldespanden. Det er egentlig dybt uansvarligt at tage et væsens liv for at smide det væk. Her er der behov for mere etisk tænkning.

I really like your blog and i respect your work. I'll be a frequent visitor.

Sikke noget dialektisk flueknepperi! Tal nu ikke så meget, men se og drop den bøf og frels verden!

Lomborg har i øvrigt sit på det tørre, han har været vegetar hele sit liv.

"Hvis Stern havde hævdet, at vi bør spise mindre kød, og samtidig havde fastholdt, at vi ikke bør reducere vores kødforbrug, så ville han være selvmodsigende."

Ikke nødvendigvis. Sandheden af ovenstående udsagn betinges af, at dét at spise mindre kød og dét at reducere vores kødforbrug er hundrede procent koekstensive. Men det er de ikke. Man kan jo sagtens øge sit kødforbrug samtidig med, at man spiser mindre kød. Landmanden kan skifte sine fodderstoffer til en variant med højt kødindhold samtidig med, at bliver vegetar.

Så nej, ovenstående citat er kun en selvmodsigelse ved en temmelig ukonventionel fortolkning af "kødforbrug".

Ellers er jeg enig i, at Lomborg skulle holde sig for god til at forsøge sig med denne slags tu quoque-argumentation.

@ Gudnaes, lidt mere flueknepperi: der er altså ikke tale om dialektik her - det er ganske almindelig klassisk logik (som Bjørn Lomborg åbenbart ikke er så stærk i).


@ Casper / Borgerlig Bums: Helt enig. Der er intet selvmodsigende eller det mindste problematisk ved at konstatere (baseret på viden), at det vil have visse (positive) konsekvenser des mindre kød vi forbruger, og derfor at følge op med en normativ udtalelse om at det vil være godt, hvis vi forbruger så lidt kød som muligt. "Så lidt som muligt" har selvfølgelig som ideal at vi alle er vegetarer, men det vil stadig være godt, hvis der bare blev skåret kraftigt ned i forhold til det nuværende forbrug. Det er ikke spor selvmodsigende.
Det er heller ikke hyklerisk (hvilket vel må være det udtryk, Bjørn Lomborg burde have gjort - det har noget med moral at gøre), eftersom Stern jo angiveligt har gjort en hel del i sit eget liv for at skære ned (selvom han altså stadig drikker mælk). Det er ikke hyklerisk ikke at leve op til det "perfekte ideal", hvis man gør hvad man kan - og nu er det jo slet ikke sikkert at det er nødvendigt at vi alle bliver veganere (="strict vegetarian"). Målet (i denne diskussion) er trods alt bare at bremse klimaforandringerne - i den kontekst er der vel plads til at drikke lidt mælk og spise ost i ny og næ.

Konklusion:
Det er altså kun "selvmodsigende" hvis man ikke ved hvad ordet betyder. Det ord Bjørn Lomborg burde have brugt er "hyklerisk", men det er heller ikke passende, med mindre man mener, at ingen der ikke lever op til perfekte idealer har lov til at udtrykke moralske domme, og at hvis man ikke kan leve 100% op til idealet, så skal man slet ikke prøve (hvilket ville være en tåbelig og farlig opfattelse, men lader til måske at være den opfattelse Bjørn Lomborg faktisk har - "det er svært at skære ned på C02-udslippet, og det kan nok ikke lade sig gøre helt, derfor skal vi bare lade være med at gøre noget overhovedet").