Annonce

Tragisk symbolpolitik og den heroiske politiker

tekst 14 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringen agter at træde i karakter ved at sænke den kriminelle lavalder. Fra det fyldte 14 år skal man kunne sættes i fængsel på lige fod med voksne kriminelle. Dette sker helt i modstrid med anbefalingerne fra den kriminologiske ekspertise, som finder det veldokumenteret, at fængelsstraffe til så unge mennesker ikke mindsker kriminalitetsraten blandt unge, men nok snarere øger den.

Regeringen nedsatte faktisk selv en ekspertkommission til at se på årsagerne bag ungdomskriminalitet, og hvordan man kan dæmme op for den, men en sænkning af den kriminelle lavalder var ikke noget kommissionen kunne anbefale. Dens analyser og argumenter blev derpå prompte ignoreret af regeringen.  Weekendavisen og Ritzau citerer justitsminister Brian Mikkelsen for følgende principielle syn på sagen:

»Vi har valgt at tage en politisk beslutning om at sætte den kriminelle lavalder ned til 14 år, fordi vi vil have stoppet ungdomskriminaliteten, og så sætter vi hårdt ind. Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper. Der har vi en holdning i den borgerlige regering om, at straf hjælper. Det virker præventivt. Det styrker retsbevidstheden blandt befolkningen. Og så sender det også et konsekvent signal om, at vi ikke accepterer forbrydelser og kriminalitet.«

Hvad der er et sociologisk spørgsmål om kausale  sammenhænge udlægges her ganske enkelt som en politisk uenighed. Kriminologerne har gennem empiriske undersøgelser søgt at afdække den kausale sammenhæng mellem fængselsstraf, alder og kriminalitet. Og fundet er nedslående: straf synes ikke at hjælpe nævneværdigt, hvis målet er at stoppe ungdomskriminalitet. Men Brian Mikkelsen har en politisk holdning til samme sag, nemlig at straf hjælper. Det svarer lidt til at have som politisk holdning, at rygning er uskadeligt eller at zoneterapi kan kurere cancer.

Absurditeten er iøjefaldende. Man kan naturligvis have mange forskellige politiske holdninger til, hvad der skal gøres i lyset af kendsgerningerne. Og man kunne af politiske grunde ønske sig, at kendsgerningerne var anderledes, end de efter alt at dømme er. Men som Brian Mikkelsen og alle andre udmærket ved, så er kendsgerninger selv politisk tonedøve. De retter  ikke ind efter symbolpolitik.

Symbolpolitik
Ofte har en lovgivning en symbolsk funktion, ud over den mere direkte indgriben i borgernes liv, som loven indebærer. Reglerne mod rygning i det offentlige rum forhindrer nogle borgere at ryge hvor de ellers gerne ville, og loven skåner derved andre for den sundhedsrisiko, som passiv rygning udgør. Men loven har også et symbolsk indhold, der selvfølgelig trækker i samme retning: med lovens sendes et signal om, at det er uacceptabelt at udsætte andre for passiv rygning. Det tilkendegives, at det offentlig rum nu ejes af ikke-rygerne.

Men der findes også ren symbolpolitik, dvs. politiske tiltag, der alene virker ved deres symbolske indhold. Et eksempel er afskaffelsen af revselsesretten. Modsat tidligere har man ikke juridisk lovhjemmel til at stikke sit barn en lussing. Men forudsat at der ikke er tale om vold, så har det ingen strafferetlige konsekvenser, hvis man gør det alligevel. Afskaffelsen af revselsretten var  symbolsk, hvilket ikke ændrer på, at den var vigtig.

Tragisk symbolpolitik
Men forslaget om en sænkning af den kriminelle lavalder er ikke ren symbolpolitik. Det er snarere det, man kunne kalde tragisk symbolpolitik, dvs. en symbolpolitik, der har den indbyggede og fuldt erkendte konsekvens, at det, man ønsker at tage afstand fra, fremmes af selvsamme symbolpolitik. Man ønsker, meget prisværdigt, at tage afstand fra ungdomskriminalitet. Denne afstandtagen udtrykkes symbolsk ved at man  sænker den kriminelle lavalder. Resultatet bliver, at der kommer mere ungdomskriminalitet (set i forhold til andre tiltag, man kunne have valgt i stedet).

Symbolpolitik med et tragisk islæt er ikke så sjældent som man måske skulle tro. Fortalere for at kriminalisere prostitution erkender vel, at det langt fra er oplagt, at dette skridt vil føre til mindre lidelse og kriminalitet i prostitutionsmiljøer. Modstandere af, at staten under ordnede forhold udleverer af stoffer eller kanyler til narkomaner ønsker at markere deres afstandtagen fra narkomisbrug og al den lidelse, det medfører. Men hjælper deres modstand narkomanerne?

At være tilhænger af tragisk symbolpolitik kræver en heroisk indstilling til tilværelsen. Heroisk, fordi man ved, at det man gerne vil undgå bliver værre af den politik, man af symbolske grunde gerne vil føre. Man kan undertiden have en mistanke om, at fortalere for tragiske symbolpolitikker faktisk føler sig tiltrukket af denne heroisme og gerne skilter med den. Heroismen vidner om, at man står fast på sine værdier: man forsvarer værdierne i den yderste nød, dvs. selv i den situation, hvor det fører til, at selvsamme værdier fremmes dårligere.

Anstændig tragisk symbolpolitik?
Tragisk symbolpolitik på vigtige områder som kriminalitetsbekæmpelse er naturligvis noget, der pisser eksperterne af. Men tragisk symbolpolitik behøver sådan set ikke at være uanstændig. Man skal bare stå ved den. Som minimum burde de ansvarlige politikere lige ud sige det, de mener:

“Ja, vi ved udmærket, at en sænkning af den kriminelle lavalder efter alt at dømme vil føre til en forøgelse af kriminalitet blandt unge. Og, ja, det er en pris, vi er villige til at betale for at signalere handlekraft og vise, at vi finder kriminalitet blandt unge helt uacceptabel.”

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 14
Af c.p 09:26 5. NOV

Hvad er det for en straf du taler om? Der er lige lavet en stor undersøgelse som viste, at unge betragtede fængsel som en ferie.

Jeg er enig i at det er symbolpolitik af værste skuffe, men som jeg ser det, og det er nok mest et lykketræf, så er det den vej vi skal tage.

Jeg er ikke ekspert på området, jeg må læse hvad andre som har brugt noget mere tid på det er kommet frem til. Præcis ligesom Kappel.

Af Morten Sebber 15:45 5. NOV

BRIAN M. er afgjort meget heroisk.Han står ved sine værdier. Også selvom de går imod Grundloven. Som f.eks. hans Burka-forslag. Eller Tunser-loven og Tørklædepjattet. Har vi en større klovn end ham ?
BEHØVER han ligne Bugsy-Malone , når han lancerer sin " Al Capone-pakke " ?

Af Jacob Arentoft 18:34 5. NOV

Fin og meget informativ blog. Tankevækkende og samtidigt ikke overraskende, da regeringen ikke har bestilt andet end at nedsætte forskellige ekspertudvalg for at udvise handlekraft og ansvarlighed, hvorefter eksperternes konklusioner bliver tilsidesat såfremt de ikke stemmer overens med regeringens egne holdninger, fordomme og symbolpolitik.

Af Morten Sebber 18:45 5. NOV

Forleden havde Jes Stein Pedersen Peter Skaarup i DR Deadline . En ekspert , Benny Lihme , fortalte, at bander dannes især I FÆNGSLET , det véd man fra US. Dét gjorde ikke indtryk på Peter S. " De skal i fængsel alligevel. Dét kræver retsbevidstheden " . Mage til vås ! Det krænker retsbevidstheden, at
politikerne ikke lytter til ekspertene. Og bliver ved med at skabe nye bander og ny kriminalitet. Men der er stemmer i lortet ! DERFOR !

Af Ole H 14:55 6. NOV

Der er inegen som lytter til eksperter og vismænd og kommisioner, hverken VKO som har boltret sig i kommisioner som gang på gang har vist behovet for langsigtede reformer af skat, velfærd og arbejdsmarked, men det kan og vil man ikke høre tale om så hellere køre landet i sænk med verden laveste vækst - måske fordi der er verdens største og dyreste offentlige sektor og der med verden højeste skattetryk - det er flotte resultater med en såkaldt borgerlig regering.
Desværre har oppositionen i form af S-SF kun et svar "Vi vil være endnu mere uansvarlige - vi skider på børn, børnebørn og fremtidige generationer - hvis i bare vælger os"

Vi har et enormt behov for nogle ansvarlige politikere og det er bekymrende at vi kun kan finde to partier som økonomisk politik alvorligt nemlig de radikale og liberal alliance.

Symboler er lavet af granit og trækker os ned i sumpen - smid symbolerne og lav rigtige ændringer i samfundet og ikke mere kniv og burkapjat

Af hayek 16:00 6. NOV

Hvad ville man gøre, hvis vi antager at regeringen og DF får gennemtrumfet deres forslag? Hvad ville der så ske, hvis et af børnene for eks. en 13 årig Kalle Kallesen nægter at blive hjemme og skærer sig fri ud af sin fodlænke? Hvad gør man så hvis dette barn gang på gang forlader hjemmet imod loven og dommen og begår drenge streger alligevel? hvilket konsekvens kan det så have for barnet og familien? man ville vel ikke genindføre døds straf eller fodlænker på livstid vel? Kunne det være et alternativ at man indførte hundesnor eller en chip under huden i stedet for? hvad med aflivningen? det gør man jo allerede!! med husdyrene! Metal lænker og metal kæder er en god gammeldags og en slidstærk mulighed pga deres langtids holdbarhed for de langtids dømte og så er de et billigt alternativt. til de nyfødte og spædbørn med en øget risiko for en kriminal løbebane/ karriere kan man lade være med at kappe navlesnovren over, det ville være trods alt en bedre og naturlig alternativ til fodlænker af metal og plastik produkter. bare lige et par forslag her midt i den kommunale valgkamp.

Af peter g 23:20 6. NOV

Det er tragisk at mennesker som egentligt kunne lyde fornuftigt nok forvandler sig til lallende idioter, når de først får magten. Blot i dag har de jo vedtaget stramninger i det, som oprindeligt blve udpenslet som "ladeport" og efterfølgende viste sig ikke at have den store betydning - EU-sammenføringsreglerne. Der er vigtigere ting at tage sig af , men de kan bare ikke lade være, når Pia siger hop.

Problemet er så bare, at vælge til den anden side ville ikke hjælpe ret meget, da forvandling til idiot omfatter alle politikere. Så ville vi jo blot få DK klistret ind i vindmøller, for symbolikkens skyld, og uanset om det samlet set udgør en økonomisk og miljømæssig fornuftig investering eller ej.

Jeg tror jeg vil stemme på Hampepartiet. De holder fast i een ting og kan formentligt - og heldigvis - ikke finde ud af at spolere ret meget andet !:-)

Af P 19:24 7. NOV

Virkelig god artikel. "som minimum burde de ansvarlige politikere lige ud sige det, de mener" jeg falder baglæns den dag det sker - hvis der er noget politikerne idag IKKE gør, så er det at tage ansvar og tale lige ud af posen, og som altid nægter den borgerlige regering at se de virkelige problemer i øjnene. De vil hellere stå fast i deres absurde politiske overbevisninger, selvom eksperter fortæller dem at det ikke hjælper at spærre folk inde, det er jo fuldstændig til grin.

Af Johan Paulsen 15:15 8. NOV

En anden side af heroismen er vel også, at de politikere, der profilerer sig på at være kriminalitetsbekæmpende, ville miste deres demokratiske grundlag hvis problemet svandt ind.

Af Carsten Høeg-Petersen 11:07 11. NOV

Tak til Klemens Kappel for en stringent og klar gennemgang af et meget relevant demokratisk og politisk problem. Udtrykket "politikerlede" er forsvundet fra den offentlige debat! Er det fordi vi vælgere og politikerne selv efterhånden opfatter mediernes billeder af "virkeligheden" på linie med realitystjerner, popstars og lignende døgnflue-fænomener? Hvad der ikke omtales er ikke sket! Og bliver derfor ikke stemt på, tænkt over, ikke husket, altså ignoreret. Det er måske sådan, at det er blevet vigtigere at træde frem, blive vist i et eller flere medier og sige noget - vigtigere end hvad man siger? Lige nu fylder den hjemvendte danske Iran-eks.fanges hjemvenden medierne! Han ender som redaktør eller politiker. Det fylder ihvertfald væsentligt mere i medierne end de kriminalpolitiske initiativer, som VKO arbejder på. Gad vide hvor attraktivt det vil være, hvis politikerne begyndte at tale "lige ud". Og tænk, hvad nu hvis de også begyndte at sige ting de selv havde tænkt? Uha uha.
Venlig hilsen, enfoldrig undrer.

Af best acne products 19:09 5. MAJ

I like the valuable information you provide in your articles. I will bookmark your weblog and check again here regularly. I am quite certain I’ll learn plenty of new stuff right here! Best of luck for the next!

Af zaklady sportowe 14:04 16. MAJ

d

Af cheap ugg 03:19 10. OKT

This website on the internet is a real stroll-through for the whole information it suited you about this and couldn't know who to inquire about. Glance here, and you'll certainly discover this.

Af Piano Benches 18:42 12. DEC

Please pay a visit to my website for piano benches, please send me more details.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Klemens Kappel

Klemens Kappel er lektor i filosofi på KU.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS