Amen.

Hvorfor ordvalget "venstrefløjens utopister" overfor "højrefløjens fascister"? Hvorfor ikke "venstrefløjens dystopister"? Egen holdning og værdier der skinner igennem? Nå, nok om det.

Jeg kan vel næsten ikke undgå at være enig med dig stort set hele vejen. Jeg mener dog, at det, at karakterisere modstanderens synspunkter som illegitime, også kan bruges bevidst i et forsøg på at provokere modstanderen til at adressere bestemte pointer.

Med venlig hilsen

Hvornår er politisk hærværk legitimt? Når styret er indtrådt på udemokratisk vis foreksempel ved statskup eller ved besættelse i alle andre tilfælde vil politisk hærværk være forkasteligt.

Det er ok at brænde Politiken - men ikke koranen !, hvis man synes der står noget bras i den ! Sådan er der så meget vedr. ret og retfærdighed - det kommer i sidste ende an på hvilken magt den anden part har.

Jeg ved ikke hvad der er værst: At smadre MacDonnalds-butikker for at markere modstand mod USA'nsk imperialisme, eller at vælte minatreter og moskéer, for at oponnere mod islamisk imperialisme. Men begge dele er klart ulovligt. Vil domstolen takserer den ene selvtægtshandling højere end den anden?

Egentlig synes jeg, at det er en noget problematisk analyse. Jeg er meget enig i den normative forståelse, der liger i det Habermas' inspirerede demokratiideal, men problemet er, at det i praktiske politiske beslutningsprocesser er nærmest umuligt at sikre fuldstændig åbenhed og gennemskuelighed med alle relevante kendsgerninger tilgængelige, og hvor alle mulighed for at komme til orde og blive hørt, og det vil vel så betyde, at politisk hærværk næsten altid er tilladt. Eksemplet med irakerne i Brorsonskirken illustrerer vel udmærket, at fx de 'kendsgerninger' om risikoen ved tilbagesendelse, som udvisningen var baseret på, ikke var offentligt tilgængelige. Noget lignende kan vel siges om Foghs påstand om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, der tilsvarende refererede til lukkede kilder.
Da jeg ikke på baggrund af en sådan konstatering af, at demokrati-idealet i praksis er et umuligt ideal at leve op til i alle tilfælde, vil konkludere, at politisk hærværk i mange tilfælde er i orden, tror jeg, at der er behov for en definition af 'legimtime politiske beslutninger', der er lidt mere lavpraktisk og som fx. fokuserer på liberale politiske dyder såsom beskyttelse af individets rettigheder, organisationsfrihed, magtdeling, muligheden for kritisk offentlighd osv.

Et partsindlæg? - tja, det er der jo heldigvis plads til i Danmark.
Erasmus Montanus viser sig jo altid, ikke at have levet forgæves, om man så omvendtsagtigt må sige.

Det eneste virkelige, legitime fælleskab som indvolverer alle, er netop det at vi alle er helt forskellige.
Vi er i virkeligheden kun sammen om at være forskellige. Det er hverken målsætning, teori eller et ideal men fakta, der liger til grund for det virkelige fælleskab.

Derfor er alle de organisationer der stiler efter andre pseudo fælleskaber destruktive og fjendtlig stillet over for fælleskabet.

Det er de enige der sætter verden i brand, det er i enighedens vold der føres krige, hvori man smadrer hvad vi sammen i fællesskab har opbygget.

De uenige forstår slet ikke hinanden og har derfor intet at slås om, så de finder sammen og tillader samfundet at ske.

Fremragende analyse - de er ellers sjældne blandt fagfilosoffer, når emnet er politisk filosofi!

Det er illegitimt at tvinge andre og krænke deres naturgivne ret til liv, legeme og ejendom. Det gælder såvel aktivisters hærværk og vold som offentlighedens beskatning og vold. Sålænge et individ passer sit eget og ikke generer andre, har ingen ret til at blande sig. Kun gensidigt frivillige interaktioner er legitime og de er også suveræne. Ethvert menneske fødes alene og dør alene - det har ret til at være i fred for andre fra indgang til udgang. Hvis denne fredsret krænkes, kan individet legitimt gengælde og frigøre sig med ethvert middel. Du er dig og jeg er mig. Dit er dit, mit er mit. Noli me tangere.

Hvad menes med politisk hærværk? Er det når en regering ulovligt fører krig mod et andet land uden at have andet mandat dertil, end en gal presidents ambition om at kunne styre verden ud fra imperialistiske ønsker og tanker? Eller når en sundhedsminister skalter og valter med skatteydernes penge for at privatisere hele sundhedsvæsenet?

"En politisk beslutning er legitim når beslutningsprocessen er åben og gennemskuelig ... hvor alle mulighed for at komme til orde ... reflekterer en direkte eller indirekte flertalsafgørelse. Og ... ikke i konflikt med basale rettigheder." I forhold til både Ungdomshus-konflikten, Brorson-historien og nærværende klimatopmøde kunne man jo indvende, at det er lidt ligegyldigt om alle har mulighed for at komme til orde, hvis det på forhånd er givet at deres synspunkter vil blive afvist og deres påberåbelse af rettigheder affejet som irrelevant. Definitionen tager heller ikke højde for det ift. klimaaftaler relevante spørgsmål om i hvor høj grad politikerne (de legitime beslutningstagere) er under pres (eller ligefrem parerer ordre) fra multinationale firmaer, kapitalfonde osv., som ikke har skyggen af demokratisk mandat.

Når det angår klimaet, kan spørgsmålet om at bryde med legitimt vedtagne beslutninger individuelt eller i grupper opstå helt af sig selv.

Går klimaet gagurk, vil mange, der har råd, søge væk fra udsatte zoner ganske som i dag, hvor folk overlader visse sårbare boligområder til de svageste der er nødt til at blive.

Om man respekterer demokratisk vedtagne love, der ikke imødekommer klimaforandringer, er ikke relevant for disse fraflyttere. Det er lidt det samme som når katolikkerne prædiker afholdenhed blandt fattige. Paven undgår behændigt at involvere sig i forsøg på at redde disse mennesker fra deres vanskæbne.

Hvis klimaet virkelig går bananas, er legitimitet irrelevant. I så fald gælder alle midler, når man vil forsøge at ændre disse beslutninger.

Personligt tror jeg ikke at vi kan vedtage på god demokratisk vis at gå ad helvede til - med eller uden australsk kullobby i ryggen. Det er noget sludder, der kun gælder, så længe vi har mulighed for at rette beslutningerne ind efter en udvikling der endnu ikke er løbet os af hænde.

Virkeligheden er altings lakmusprøve! Men så længe klimaets onde dyr i åbenbaringen kun ånder os i nakken, er demokratiet den bedste drivkraft.

Enig i indlægget så - men også kun så langt.

Politisk vold og haervaerk legitimerer politisk selvforsvar, i mindst lige saa hoej grad som alm. vold og haervaerk retfaerdiggoer noedvaerge og og selvtaegt.

Det er alene i privat forsvar og ansvar for egne interesser, at der stadig ligger reelle graenser for oploesningen af alm. sikkerhed og retsorden her i landet.
Politiet og andre offentlige instanser kan man ikke regne med til andet end tom snak og futile efterrationaliseringer.

illegitme og legitime handlinger af enhver slags kan let defineres. Kan en given handling ophøjes til almen lov er den legitim hvis ikke er den illegitim.
liberalt demokrati er en død sag, demokratiet er købt og betalt for af industrien. Man behøver bare at åbner for sit tv eller tømme sin postkasse for at konstatere at industriens evige hjernevask holder os i et stramt greb. Derfor er det legitimt om man vil at sabotere industriens repræsentanter når de diskutere hvordan de fortsat kan profitere på at smadre jorden og vores fremtid.

Dette indlæg har det problem, at den givne definition af en 'legitim politisk beslutning' er udtryk for en ideal forestilling om hvordan politiske beslutninger burde blive truffet, og ikke har meget at gøre med hvordan man faktisk fører demokratisk politik.
Forfatterens anvendelse af denne term i overvejelser over så kontroversielle sager som Brorsons kirke og Ungdomshuset fremstår i dette lys som temmelig paradoksal, hvis man betænker at de uroligheder der blev konsekvensen af såkaldte legitime politiske beslutninger i disse sager, netop skyldtes enkelte borgeres frustration over at det poltiske system ikke kan leve op til et sådant ideal. Den danske udlændingepolitik er præmie-eksemplet på dette skisma.

'Legitimt' er lidt af et trylle-ord, som ikke betyder noget andet end at man kan sætte enten det eller dets onde tvilling (illegitimt) ind for at få ret og lyde som om man har ret. I virkeligheden bliver intet jo afklaret af at man har skelnet mellem "legitimt hærværk" og illegitimt hærværk" med mindre man har givet en klar definition af hvad man mener med "legitimt".

Og det gør du jo heldigvis! Det er god filosofi. Men god filosofi skal også helst holde når man afprøver det på virkeligheden, og desværre synes jeg det real-politiske eller historisk-faglige indhold her halter lidt. Du nævner en række sager, som du uden yderlige argumentation benævner som "legitime beslutninger" (hvorfor eventuelt hærværk i protest mod dem altså er "illegitimt" iflg dit indlæg)... men er der virkelig én eneste af disse reale eksempler, som faktisk lever op til din definition af en "legitim beslutning"?.

Nej. Der er så godt som ingen af de eksempler, hvor "beslutningsprocessen er åben og gennemskuelig med alle relevante kendsgerninger er tilgængelige, og hvor alle mulighed for at komme til orde og blive hørt" - der er stort set ingen politiske beslutninger i Danmark, der lever op til det krav (og ingen af de, du har nævnt). I flere af de her nævnte er det desuden stærkt tvivlsom om de ikke var i "konflikt med basale rettigheder" (endnu et begreb der bør afklares) - det er jo nok netop derfor der var stærke protester imod dem (både retten til familien, retten til livet, og ejendomsretten har været i spil i de eksempler du giver).

Med andre ord: teorien er skam fin nok, men den kan ikke "legitimere" de beslutninger du gerne vil legitimere - så måske skal teorien forkastes? Alternativt må du holde fast på definitionen og indrømme at virkelighedens politiske beslutninger ganske ofte - hvis ikke i hovedreglen - er illegitime i henhold til den definition du her har givet.

Men er hærværk i protest mod dem så generelt legitimt? Så langt er jeg ikke sikker på, jeg vil gå.

Iøvrigt får du da ikke rigtig givet svar på det spørgsmål din overskrift er formet som. Men det er måske heller ikke meningen? Måske er al hærværk bare illegitimt? Eller hvorfor kunne du ikke give nogle eksempler eller forklaringer på "hvornår er politisk hærværk legitimt"? Du taler kun om hvornår det ikke er det. Det er selvfølgelig fint nok, hvis ikke det lige var for den overskrift, der lover noget mere.

Det er så flovt når en såkaldt fagfilosof ikke har styr på sin empiri, og prøver at score billige point på dovnet grundarbejde

Fakta er at det ikke var ”et par hundrede forvirrede sjæle”, men helt præcist 4426 kritiske vælgere på landsplan der valgte at bruge deres stemme på at opråbe den politiske ligegyldighed der præger dansk politik.

Fakta er at Nihilistisk folkeparti ikke er en liste men et legitimt politisk parti med en demokratisk valgt formand, og juridisk gyldige vedtægter.
Så når der bliver sagt at der ikke vil bruge polemisk eller direkte nedsættende sprogbrug om de mere eller mindre indbildte modstandere af værdikampen er det så 1: Direkte løgn?
2: Sjusket og mangelfuld research?
3: Skuffemule over at et demokratisk parti, som Klemens Kappel personligt har et udestående med, får mere medietid end han selv gør??

Ligegyldigt hvad er det uværdigt for én der kalder sig selv fagfilosof og lektor i filosofi.

I den her sammenhæng. Hvad sker der når politikere i et repræsentativt demokrati, gang på gang stemmer imod vælgerflertallets holdning i en bestemt enkelt sag? Som eksempel kan nævnes EU. Hvis jeg, som EU kølig, skulle straffe mit normale parti for deres EU varme, ville jeg i DK blive tvunget ud til en af de to fløjpartier. Hvilket ikke er i overensstemmelse med egne præferencer eller hvor jeg ønsker den politiske udvikling generelt skal udvikle sig.
?

Nej, Kasper hærværket og volden efter rydningen af ungdomshuset skyldes ikke frustrationer over at samfundet ikke kunne leve op til idealer.

Det var en voldelig hævn fordi man ikke fik sin vilje. Fordi kommunen ikke i første omgang gav efter for trusler for vold.

Beslutningsprocessen omkring ungdomshuset var da ret åben.

Artiklen handler netop om, at hver gang man ikke får sin vilje, kan man ikke bare erklære at samfundet har svigtet og ens medmennesker har fortjent den ulykke man vil påføre dem.

Min anke angående Kappels kommentar om Nihilistisk Folkparti er, at han 1: har misforstået partiets pointe 2: Skriver at "..kommunalt demokrati såvel som nationalt demokrati er kun meningsløst, hvis man mener, at det ikke munder ud i legitime beslutninger."
For at starte med det første: Nihilistisk Folkeparti anerkender til fulde demokratiet og de beslutninger, der derigennem træffes; partiet påpeger blot, at det mangler politiske visioner fra de andre partier, hvorfor det ofte er visionsløse beslutninger der træffes. Hvilket bringer mig til punkt
2: Klement mener åbenbart, at hvis en beslutning er legitim(jævnfør hans eget legitimitetsbegreb), så kan den ikke være meningsløs. Så hvis det bliver demokratisk vedtaget, at farven blå fremover skal kaldes blup, så er det meningsfuldt...aha...

Politisk hærværk kaldes normalt sabotage.

Kære Klemens

Jeg vil gerne anklage dig for Bullshit (Se Harry G. Frankfurt - On Bullshit). Af værste skuffe, nemlig filosofisk-prætentiøst bullshit. Dit blogindlæg af d. 2./12.-09 på Politikens hjemmeside, er prætentiøst bullshit, og lad mig give dig argumenterne herunder:

Du definerer ikke begrebet om illegitimitet, hvilket er en af de ældste trick i bogen. Du anvender et gummibegreb (En strategi som går tilbage til Aristoteles, [Sofisternes Fejlslutninger I.IV], hvori man undlader at definerer begreber som hele ens argumentation hviler på) dette kan man ikke tillade sig. Især ikke når man underskriver sig som Filosof.

Derudover forbryder du dig imod din egen hensigtserklæring, hvor du skriver at du ikke vil være polemisk. Du giver flere ubegrundede angreb imod visse grupper af politiske modstandere, for eksempel de autonome, er uden belæg og, i min optik, polemiske.

Og selv din sløje definition af begrebsparret om legitimitet/ilegetimitet forbryder du dig imod. Du skriver ” Og endelig er beslutning ikke i konflikt med basale rettigheder” om legitime politiske beslutninger. Hvis vi nu tager den minimale definition af basale rettigheder som findes for eksempel i den europæiske menneskerettighedserklæring ”Everyone has the right to life, liberty and security of person. (3. Artikel)”, forbryder den ”legitime politiske beslutning” om udvisningen af irakerne sig imod denne. Ophører beslutningen så ikke, ifølge din egen definition, med at være legitim?

Det ovenfor listede giver en indikation af, og et bevis på at du i hvert fald ikke i indlæget af 2./12.-09, ønsker at finde sandheden, men at få ret, bullshiterens adelsmærke. Så kære Klemens, du bør nok overveje din fremtid som fagfilosof, hvis du ikke ønsker eller kan skriver upolemisk, sammenhængende og uden gummibegreber på en blog.

@Nils
Så fik vi svinehunden på banen og tak for det. Jeg forsøger ikke at forsvare voldelige handlinger eller hærværk, og at du på selvretfærdig bedsteborgerlig maner forsøger at gøre mig til talsmand for det du kalder 'voldelig hævn' er decideret uværdigt. Nu hvor det er kort spillet, går jeg ud fra at du vil være modtagelig for rationel argumentation.

1. Artiklen handler ikke om at forkælede borgere opfører sig idioter fordi de ikke får deres vilje. Den er et forsøg på levere råstof til en diskussion af de spilleregler der fungerer i den politiske og offentlige debat gennem en "introduktion" af begreber som 'legitim uenighed' og 'legitime politiske beslutninger'. At man kan (og bør) betragte en politisk beslutning eller en (politsk) holdning som "legitim" skal forstås som en betingelse for en kvalificeret debat, og for en kvalificeret uenighed. Jeg forsøger blot at påpege at der opstår et problem når forfatteren forsøger at få konkrete politiske eksempler til at stemme overens med et begreb om 'legitim politisk uenighed' som ligger langt fra den konkrete poltiske virkelighed. Jeg tror ikke at noget politisk system kan leve op til KK's ideale definition af 'legitim poltisk uenighed'
2. Jeg synes det er et problem at en lille gruppe af militante autonome skal have lov til umuliggøre hvad der kunne have været en konstruktiv debat om Københavns fremtid. Hver gang man skal diskutere ungdomshuset skal man huske først at tage afstand for de ødelæggelser denne gruppe har stået fort. Det burde ikke være nødvendigt.....
3. Blandt mange af de tusindvis af københavnere der på fredelig vis deltog i forsøget på at redde ungdomshuset nævnte mange som begrundelse at de mente at et demokratisk samfund burde være udtryk for mangfoldighed, og således også burde kunne rumme ungdomshuset. Hvis det ikke er et demokratisk ideal, så ved jeg ikke hvad er.
4. Hvis du tror man laver ballade for at få hævn eller fordi man slet og ret er ond er du en meget dårlig menneskekender. Hvor vildledte, dumme eller afstumpede de end må være for at give sig til at føre guerillakrig mod politiet i Københavns gader, så gør de det vel fordi de tror de kæmper for en sag, fordi de vil markere sig som opposition til magten, fordi de vil høres. At de midler de bruger til at blive hørt er fuldstændig utilstedelige er uvedkommende i en diskussion af legitim uenighed.

Danmark, de danske politikere fører et mindretals diktaturisk styre i Danmark.

Lømmelpakken: Her har politikkerne lavet en lov, hvor de giver den danske befolkning håndjern og fodlænker på. Flertallet holder så deres kæft, sådan. Protester er fordi politikkerne ikke vil stoppe al lovgivnings hærværk mod det danske natur og folk.
Vi skal have åbne møder i alle sager, kun det er demokratisk.
Lukkede møder er diktatur.
Politikerne holder danskerne nede så politikerne kan danne deres love for egen vinding og penges skyld.
De gamle, syge og svage og de der bare følger flokken er let at holde nede. Heldigvis for samfundet er der mange der protesterer. Det er dem politikerne træder for hårdt over tæerne og de mennesker der har en stor og klar bevidsthed. De finder sig ikke i at få lænker om anklerne eller håndjern på eller at blive bundet.
Efterhånden mangler politikerne kun at fjerne ytringsfriheden. Den tager de nok fat på efter klimamødet....Hvis de tør....
Det er uklogt at overtræde lovgivningen og sætte sig selv i fængsel. Også selv om loven er en lømmelpakke eller andet.
Klimamødet bliver et kæmpe bluf og skuespil af verdens politikkere !
Køber Danmark ikke vores forurening co2 i Afrika for at de kan få mad?
Hele den vestlige verden med USA i spidsen køber deres co2 af de fattige lande.
Stop opkøbet af co2. Verdens politikere har lavet det lovlig at købe de fattige landes co2 ved at vedtage en lov ikke?
De køber noget der ikke eksister i de fattige lande.
LOVEN GIVER VESTEN LOV!
Detter er sandheden og min mening.

Dansk Folkeparti ER racister, pæne mand i jakkesæt, med designerbriller og stylet hår....du ophæver sandhed og gør den til et objekt for intellektuel tolkning og ævl og kævl, fremfor at forholde dig helt konkret til den. Der ER voldsom politisk racisme i Danmark kammerat, og den skabes af Dansk Folkeparti, og føres videre af alle andre partier.

@ Henrik Sparre

Du skriver: "Og selv din sløje definition af begrebsparret om legitimitet/ilegetimitet forbryder du dig imod. Hvis vi nu tager den minimale definition af basale rettigheder som findes for eksempel i den europæiske menneskerettighedserklæring ”Everyone has the right to life, liberty and security of person. (3. Artikel)”, forbryder den ”legitime politiske beslutning” om udvisningen af irakerne sig imod denne. Ophører beslutningen så ikke, ifølge din egen definition, med at være legitim?"

Når man som dig ikke blot er grundig i sin kritik, men også unødvendigt personlig og polemisk, skal man måske passe ekstra godt på, at man fejer for egen dør. Det du gør her er ukritisk at anvende et ekstremt abstrakt princip, der kan tolkes i ganske mange retninger, på en helt konkret sag, med alle de forbehold og nuancer en sådan har. En nuance kunne jo fx være, at der er myndigheder, som mener at irakerne ikke er i fare ved at vende tilbage (og der kan man være enig eller uenig).

Så nej, lige i dette tilfælde er Kappel ikke på afveje. Det er vist mere dig der i din iver for at få ret i din bullshit-teori ikke får søgt sandheden.

I mit sommerhusområde, hvor jeg nu bor fast i det, der engang var vores sommerhus, er der på vejen gennem området 50 km fartbegrænsning.
Bestemmelsen herom er legitim i den forstand, at den er truffet i.m.a færdselsloven. Om noget er legitimt må vel i mangel af andre umiddelbart fælles akcepterede definitioner bero på den banale konstatering, at færdselsloven er vedtaget i folketinget.
Når vi få tibageblevne beboere om vinteren alligevel nærmest er enige om at anse begrænsningen for utilladelig-eller ihvertfald uhensigtsmæssig under hensyn til den meget ringe trafik, så kan vi simpelthen ikke opretholde forestillingen om det legitime som alene defineret ved, at det fremgår af loven. Så begynder vi at foretage individuelle vurderinger og enhver kan forestille sig at vi stort set alle til hobe kører over 50 km/t.
Ovennævnte eksempel er valgt med velberåd hu fordi det vel ikke kan fremkalde så stærkt følelsesladede diskussioner som legitimiteten af f.eks. hjemsendelse af irakerne. Men det illustrerer måske, at legitimitet og indforståelse med overholdelse af 'loven' ikke alene kan baseres på, at en regel er tilvejebragt som en lov vedtaget efter alle kunstens regler i folketinget.
Men hvad kan mon så i tilfælde af uenighed få os til at forholde os til legitimitetsbegrebet ? og kun handle inden for hvad der må anses for legitimt.
Kynisk set formentligt ikke på anden måde end ved tvang i overensstemmelse med 'gældende ret', hvilket juraprofessor Ross definerede som det der i sidste ende kunne og ville blive gennemført ved anvendelse samfundets magtmidler.
Hvordan denne magtbeføjelse kommer i stand er fsv irrelevant hvis magten består og kan udøves.
Sandhed er magt og må realistisk set forstås på den måde, at det er dem der har magten, der bestemmer, hvad der er sandt. Så lad os ændre magtforholdene, hvis vi kan og har lyst.

ja ja det er fint nok, men den herskende klasse, har jo bare gjort deres illegitime handlinger legitime.

Tak til Spore for at fremhæve hvorledes KK's eget valg af kontroversielle eksempler, mht. en forståelse af et begreb om legitimitet, forpurrer den sunde debat om hvorvidt den offentlige meningsdannelse kan "kvalificeres" i kraft af et sådant begreb.
Med mindre det er Kappels hensigt at anspore til agiteret holdningsbaseret meningsudvekling hvor sagligheden bliver det første offer, er det mig en gåde hvorfor han ikke kunne have brugt nogle andre eksempler.
Hertil komme, at antydningen af at bestemte politiske beslutninger i de givne sager må forstås som legitime udfra en definition som INGEN politiske system ville kunne leve op til, er så problematisk at artiklen kommer til at fremstå som et forsøg på at legitimere de siddende politikernes standpunkter udfra et svagt teoretisk standpunkt.
Man kan med andre ord mistænke KK for at ville forsøge at skabe opmærksomhed om en dårligt funderet teori om politisk legitimitet ved at bruge brorsons kirke og ungdomshuset som blikfang. Det skal dog siges at hvis definitionen af 'legitime politiske beslutninger' kan strammes op så den kan beskrive de faktiske forskelle i det politiske landskab, så er vejen banet for at teorien kan bruges til at debattere poltiske emner sådan som KK ønsker det. Problemet bliver vel her at definitionen i så fald ikke vil være bred nok. Oh well.
Personligt ville jeg have foretrukket en debat af muligheden for at opstille kriterier for legitim uenighed, og om de mekanismer der tilslører den politiske proces, og således umuliggør efterlevelsen af vore idealer om demokrati. Sådan en debat handler om forudsætningerne for et sundt, demokratisk samfund, og ikke om hvem der kan råbe 'idiot' højest.

Det glæder mig, at fagfilosoffen Klemens Kappel i sit indlæg viser sig at være helt enig med Nihilistisk Folkeparti (NFP): Det gør ingen forskel, hvor absurd indholdet af en politisk beslutning er, så længe de formelle beslutningsprocedurer er overholdt, er den legitim og har krav på respekt. Kernen i den demokratiske nihilistiske folkebevægelse, NFP repræsenterer, er netop at få vedtaget absurde (men muntre) forslag demokratisk. Kappel skal derfor være meget velkommen i det parti, som deler hans demokratiopfattelse, NFP.

- Mads Vestergaard
Formand for NFP

Den komplet ubrugelige definition af politisk legitimitet efterlader resten af indlægget uden skyggen af relevans... :s

Hvorfor er i så voldsfikserede? Civil ulydihed behøver ikke at handler om vold og hærværk. Som Glistrup sagde det i sin tid: Skatteunddragerne er vor tids frihedskæmpere...

I og for sig en udmærket diskussion om begreberne legitimitet versus illegitimitet i et liberalt demokrati begået af Klemens Kappel, om end der mangler en helt klar tilkendegivelse af, at forudsætningen er en erkendelse af, at alt hvad der besluttes er i overensstemmelse med reglerne i samfundets grundlæggende forfatning - Grundloven. Er det tilfældet er enhver legalt truffet beslutning pr. definition LEGITIM. - Så enkelt er det.

Om det er rimeligt, er så et helt andet spørgsmål, og det vil der almindeligvis være stor uenighed om. - Denne uenighed er også helt legitim, men de handlinger, der udføres af forskellige personer og grupper er derimod langt fra nødvendigvis legitime. - Det viser mange af ovenstående debattørers indlæg med al tydelighed.

Af disse indlæg fremgår det jo, at skribenterne tydeligvis ikke er stand til at skelne mellem, hvad der er legitimt, og hvad der er rimeligt. - Ja, de er end ikke stand til at skelne mellem, hvad der er rimeligt set ud fra et overordnet samfundssynspunkt, og hvad der forekommer rimeligt set ud fra deres egne private og ret egoistiske synspunkter.

Problemet er her, at de mener, at alt hvad der gavner dem selv eller deres proselytter, anser de for at være rimeligt og i deres ret primitive begrebsverden dermed også legitim, idet de ikke vil eller kan indse, at deres interesser ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med alle andres interesser. - Andres interesser opfattes pr. definition som onde, når de ikke er sammenfaldende med deres egne interesser.

De repræsenterer den type personer, der, hvis de blev sat til at spille skak eller et hvilket som helst andet spil med fastlagte og alment accepterede regler for spillets udøvelse, ville de, hver gang de kom i en for dem ugunstig situation, bryde de vedtagne og anerkendte regler og lynhurtigt opfinde deres egne til for dem i den givne situation mest gavnlige regler og fortsætte spillet under påberåbelse af disse reglers overordnede retfærdighed og dermed legitimitet.

Og det er netop den adfærd, man har kunnet iagttage hos disse personer og grupper af personer i forbindelse aktionerne for Ungdomshuset og irakerne i Brorsons Kirke. - Flertallet af de af befolkningen valgte politikere og flertallet i befolkningen var af den opfattelse, at disse institutioner skulle ryddes, og det til det formål nødvendige blev i den forbindelse udført. –

Men forskellige mindretal var af rent private (egoistiske) grunde ikke enige heri, og så opfandt de med det formål de for dem hertil gunstige regler, der skulle retfærdiggøre de handlinger, som de fandt passende til imødegåelse eller forhindring af rydningernes udførelse - handlinger, som ikke var eller er i overensstemmelse med de i Samfundet vedtagne regler for tilkendegivelse af uenighed om af Samfundet trufne beslutninger, og som de helt klart under andre omstændigheder ikke selv ville anerkende som hverken rimelige eller retfærdige, om de blev benyttet mod dem selv - nemlig SELVTÆGT.

Og ret beset er det jo blot den adfærd, man vil kunne iagttage indfinde sig hos stort set ALLE, der dybest set blot er EGOISTER!

Jammen det kommer jo altsammen an på de øjne der ser. Jeg mener systemet er dårligt. Og boykot kan være en måde at få sat lys på tingene.

hele udgangspunktet for den kommende aftale er illigitim. hvis du spørger verdens befolkning om der skal gøres noget ved klima problemerne er svaret utvetydigt JA! at vores uduelige ledere ikke gør noget ved det er fordi de er i lommen på den centraliserede fordelte økonomiske magt. den illegitime hærværk du beskriver er kun illegitim så længe man anerkender den hærskende verdensorden som legitim. hvis man mener at demokrati er udgangspunktet for legitimitet er vores system illegitimt - da beslutninger ikke tages gennem demokratiske processer, men på baggrund af den magtfordeling der er i verden.

For det første ved Gud ikke en skid, han er død. Troen på et samfund med højere mening og værdier er død. Det er forældet og der kan på ingen mulig måde argumenteres for det, selv på et filosofisk plan. Nihilistisk Folkeparti er jo ikke useriøst, de erkender jo bare realiteterne.

Udagnagspunkt:
Samarbejdspolitikken var en legitim beslutning.

Spørgsmål:
Var modstandsfolkenes kamp mod Nazisterne ilegitim?