Annonce

Hvornår er politisk hærværk legitimt?

tekst 39 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vi skal ikke måle vores demokrati på om det fostrer enighed, men på hvordan vi håndterer, at det ikke gør det. Et af det liberale demokratis centrale akser er den legitime politiske uenighed.

Liberale samfund fostrer i praksis uenighed om værdispørgsmål. Grunden er ligetil. For mange værdispørgsmål gælder det, at konsensus gennem længere tid kun kan opretholdes gennem brug af magt. Diktaturer, religiøse og ideologiske grupper udøver den nødvendige magt, eventuelt med brug af subtile metoder. Enigheden opretholdes, fordi der er spørgsmål, der ikke må stilles, synspunkter, der ikke må udfordres, eller holdninger, man bliver socialt stigmatiseret eller juridisk forfulgt for at have.

Men liberale samfund fraskriver sig at udøve denne magt, både i dens subtile og i dens brutale former. Resultatet bliver, at borgerne er uenige om en hel række politiske, religiøse og etiske spørgsmål.

Dette opfattes af mange som det liberale demokratis dødsattest. Religiøse konservative tror ikke, at man kan leve sammen i et samfund som ikke bindes sammen af en fælles religion. Nationalkonservative tror, at vi ikke kan undvære en fælles forpligtelse på nationens historiske bestemmelse. Venstrefløjens nu uddøde utopister så det som en umulighed at kunne leve i et politisk fællesskab, hvis man ikke alle var opfyldt af fælles ide om et idealsamfund. Deres fascistiske modstykke var enige om, at individets eksistens måtte gå ind i noget større, blot havde de andre forestillinger om hvad det var.

Hvad disse synspunkter har til fælles er, at de ser den værdipluralisme, som er resultatet af liberale demokratier, som et forfald, ikke som en frigørelse. Interessant nok stilles igen spørgsmålet i den politiske debat, f.eks. når der gang på gang spørges om kristne og muslimer virkelig kan leve sammen, eller når det nationale påberåbes som privilegeret fundament for nationen. Men også når yderfløjene længes efter et nyt politisk projekt, der kan give deres liv en højere mening.

Legitime politiske beslutninger
Hvordan kan man overhovedet leve sammen i et demokrati, når man er uenige om afgørende værdispørgsmål? En del af svaret ligger i forestillingen om det legitime. En legitim politisk beslutning er en beslutning, som man har grund til at anerkende og respektere, selvom man er lodret uenige i den. Selvom man mener, at beslutningen er udtryk for umoral.

Lad os forsøgsvis sige, at en politisk beslutning er legitim når beslutningsprocessen er åben og gennemskuelig med alle relevante kendsgerninger er tilgængelige, og hvor alle mulighed for at komme til orde og blive hørt. Beslutningen reflekterer en direkte eller indirekte flertalsafgørelse. Og endelig er beslutning ikke i konflikt med basale rettigheder.

Politisk hærværk
Det er altid legitimt at være uenig i en politisk beslutning, også selvom det er en fuldkommen legitim beslutning. Men det er svært at se, at det kan være legitimt at udsætte en i øvrigt legitim politisk beslutning for det, man kunne kalde politisk hærværk, dvs. at man bryder loven, spænder ben for demokratiet eller de demokratiske processer, fordi man er uenig i de beslutninger der bliver truffet. Modstand kan være legitim overfor illegitime beslutninger, men næppe overfor legitime beslutninger, uanset hvor uenig man måtte være i dem.

Urolighederne anstiftet af autonome i kølvandet på Jagtvej 69 for et par år siden var ikke legitim modstand, men politisk hærværk mod en legitim beslutning.

Det er fuldkommen legitimt at protestere mod den danske flygtningepolitik. Men det er svært seriøst at hævde, at det ikke er en legitim politik, uanset hvor uenig man måtte være.

For så vidt at protesterne ved Brorsons Kirke i forbindelse med udvisningen af de afviste irakiske asylansøgere gik videre og antog karakter af obstruktion, så det er svært at se det som legitimt, selvom man (som jeg selv) sympatiserer med irakernes sag. Jeg er klar over, at dette er en hvepserede, blandt andet fordi demonstranterne ved kirken mener at have grunde til at se beslutningen om at udvise som illegitim, hvorfor den retfærdigt kunne forsøges blokeret.

En liste ved navn Nihilistisk Folkeparti forsøgte at levere en mere subtil form for politisk hærværk ved at gøre grin med kommunalvalget i hovedstaden. Pointen skulle være, at det hele alligevel var meningsløst, og derfor kunne man lige så godt spilde sin stemme på Nihilistisk Folkeparti, hvad et par hundrede forvirrede sjæle da også gjorde. Guderne skal vide, at kommunalpolitik er kedeligt, når det ikke lige handler om borgmesterdrab. Men kommunalt demokrati såvel som nationalt demokrati er kun meningsløst, hvis man mener, at det ikke munder ud i legitime beslutninger. Og det er præcist, hvad Nihilistisk Folkeparti mener, men heldigvis ligger deres forsøg på benspænd i den uskadelige ende.

Vi venter med tilbageholdt åndedræt på, hvad stats - og regeringsledere kan blive enige om en tilstrækkelig god forpligtende aftale om ved klimatopmødet, som begynder i næste uge. Ufatteligt meget kan stå på spil. En ting, som også afventes med en vis spænding om er, om det vil lykkes for allehånde tilrejsende aktivister at spolere topmødet. Langt de fleste aktivister kun være interesseret at tilkendegive deres holdning til klimaproblematikken på en måde, som reelt bakker op om forsøget på at nå en global aftale.

Men nogle vil meget mere, nemlig reelt udøve politisk hærværk. For dem vil det være ubetalelig succes, hvis det utænkelige skulle ske, at mødet i København falder fra hinanden på grund af deres aktioner. Det er svært at se andet end at de aftaler der forhåbentlig kommer ud af mødet vil være legitime politisk beslutninger, med alle de mangler sådanne kan have. Det er derfor også svært at se, at hærværk overfor processen er berettiget.

Legitim uenighed
En anden form for hærværk angriber hele tænkningen omkring den legitime værdimæssige uenighed. Legitime uenigheder er uenigheder, hvor vi anerkender, at vi er uenige, men ikke af den grund slutter, at den anden part er dum, moralsk blind eller ond. At se uenigheder som legitime er naturligvis centralt, for synspunkter, man ikke ser som legitime er man utilbøjelig til at indgå kompromisser med eller lytte til.

At se synspunkter, man er uenig i, som legitime kræver en form for civilisation, og det har sin grund. Hvis jeg har lagt alle argumenter og overvejelser på bordet, og du stadig ikke er enig med mig, så er det jo meget nærliggende at slutte, at noget er galt hos dig. Hvad kan være galt? Ja, du kan være ude af stand til at tænke sammenhængende, du kan mangle moralsk sensibilitet, eller du handler i ond vilje. At se en modstanders synspunkt som legitimt er derfor ikke den naturlige reaktion, men snarere en vi kan fremelske når vi opdrages i en demokratisk politisk kultur.

Det er synspunkter, der helt klart ikke er legitime, f.eks. racisme. Men det vanskeligt at angive meningsfulde kriterier for hvornår vi bør se en uenighed som legitim, og måske kan der ikke gives sådanne kriterier. At karakterisere et synspunkt som illegitimt eller legitimt er normalt en form for værdimæssigt eller strategisk træk i en politisk diskussion.

Det er selvfølgelig i det lys, at man skal forstå tendensen til at karakterisere modstanderes synspunkter som illegitime, f.eks. ved at titulere dem som landsforræderiske eller racistiske. Eller ved at insistere på, at en debat foregår mellem får og bukke, venner og fjender, rettroende og vantro, dem og os, ærlige og korrupte. Sproglige manøvrer som disse er forsøg på at vinde debatten ved at stemple den anden parts synspunkt som illegitimt. Det er et forsøg på at ændre spillereglerne i den fælles samtale, så nogle synspunkter uden videre kan ignoreres. Rummet for legitime uenigheder er en del af den politisk kultur, men i den politiske og værdimæssige debat går mange bestræbelser på at ændres rummets form.

Dette emne er vanskeligt. Der er fordele ved at et bredt spektrum af uenigheder ses som legitime af de involverede parter. Især den, at vi så er mere villige til at diskutere og forhandle, hvilket bereder vi vejen for en fredelig løsning af værdimæssige konflikter. Men på den anden side er der naturligvis synspunkter, der bør ses som illegitime, og som vi derfor bør udelukke fra en plads i samtalen eller forhandlingen.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 39
Af Rasmus Pedersen 10:34 2. DEC

Amen.

Af Michael Larsen 11:57 2. DEC

Hvorfor ordvalget "venstrefløjens utopister" overfor "højrefløjens fascister"? Hvorfor ikke "venstrefløjens dystopister"? Egen holdning og værdier der skinner igennem? Nå, nok om det.

Jeg kan vel næsten ikke undgå at være enig med dig stort set hele vejen. Jeg mener dog, at det, at karakterisere modstanderens synspunkter som illegitime, også kan bruges bevidst i et forsøg på at provokere modstanderen til at adressere bestemte pointer.

Med venlig hilsen

Af Ole H 11:59 2. DEC

Hvornår er politisk hærværk legitimt? Når styret er indtrådt på udemokratisk vis foreksempel ved statskup eller ved besættelse i alle andre tilfælde vil politisk hærværk være forkasteligt.

Af Bob 15:37 2. DEC

Det er ok at brænde Politiken - men ikke koranen !, hvis man synes der står noget bras i den ! Sådan er der så meget vedr. ret og retfærdighed - det kommer i sidste ende an på hvilken magt den anden part har.

Af Torben Petersen 16:55 2. DEC

Jeg ved ikke hvad der er værst: At smadre MacDonnalds-butikker for at markere modstand mod USA'nsk imperialisme, eller at vælte minatreter og moskéer, for at oponnere mod islamisk imperialisme. Men begge dele er klart ulovligt. Vil domstolen takserer den ene selvtægtshandling højere end den anden?

Af Ole Erik Hansen 17:09 2. DEC

Egentlig synes jeg, at det er en noget problematisk analyse. Jeg er meget enig i den normative forståelse, der liger i det Habermas' inspirerede demokratiideal, men problemet er, at det i praktiske politiske beslutningsprocesser er nærmest umuligt at sikre fuldstændig åbenhed og gennemskuelighed med alle relevante kendsgerninger tilgængelige, og hvor alle mulighed for at komme til orde og blive hørt, og det vil vel så betyde, at politisk hærværk næsten altid er tilladt. Eksemplet med irakerne i Brorsonskirken illustrerer vel udmærket, at fx de 'kendsgerninger' om risikoen ved tilbagesendelse, som udvisningen var baseret på, ikke var offentligt tilgængelige. Noget lignende kan vel siges om Foghs påstand om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, der tilsvarende refererede til lukkede kilder.
Da jeg ikke på baggrund af en sådan konstatering af, at demokrati-idealet i praksis er et umuligt ideal at leve op til i alle tilfælde, vil konkludere, at politisk hærværk i mange tilfælde er i orden, tror jeg, at der er behov for en definition af 'legimtime politiske beslutninger', der er lidt mere lavpraktisk og som fx. fokuserer på liberale politiske dyder såsom beskyttelse af individets rettigheder, organisationsfrihed, magtdeling, muligheden for kritisk offentlighd osv.

Af Kolde Jensen 17:36 2. DEC

Et partsindlæg? - tja, det er der jo heldigvis plads til i Danmark.
Erasmus Montanus viser sig jo altid, ikke at have levet forgæves, om man så omvendtsagtigt må sige.

Af Andreas Trägårdh 18:30 2. DEC

Det eneste virkelige, legitime fælleskab som indvolverer alle, er netop det at vi alle er helt forskellige.
Vi er i virkeligheden kun sammen om at være forskellige. Det er hverken målsætning, teori eller et ideal men fakta, der liger til grund for det virkelige fælleskab.

Derfor er alle de organisationer der stiler efter andre pseudo fælleskaber destruktive og fjendtlig stillet over for fælleskabet.

Det er de enige der sætter verden i brand, det er i enighedens vold der føres krige, hvori man smadrer hvad vi sammen i fællesskab har opbygget.

De uenige forstår slet ikke hinanden og har derfor intet at slås om, så de finder sammen og tillader samfundet at ske.

Af Louise S. Rasmussen 18:42 2. DEC

Fremragende analyse - de er ellers sjældne blandt fagfilosoffer, når emnet er politisk filosofi!

Af M. 18:44 2. DEC

Det er illegitimt at tvinge andre og krænke deres naturgivne ret til liv, legeme og ejendom. Det gælder såvel aktivisters hærværk og vold som offentlighedens beskatning og vold. Sålænge et individ passer sit eget og ikke generer andre, har ingen ret til at blande sig. Kun gensidigt frivillige interaktioner er legitime og de er også suveræne. Ethvert menneske fødes alene og dør alene - det har ret til at være i fred for andre fra indgang til udgang. Hvis denne fredsret krænkes, kan individet legitimt gengælde og frigøre sig med ethvert middel. Du er dig og jeg er mig. Dit er dit, mit er mit. Noli me tangere.

Af Blondin 18:58 2. DEC

Hvad menes med politisk hærværk? Er det når en regering ulovligt fører krig mod et andet land uden at have andet mandat dertil, end en gal presidents ambition om at kunne styre verden ud fra imperialistiske ønsker og tanker? Eller når en sundhedsminister skalter og valter med skatteydernes penge for at privatisere hele sundhedsvæsenet?

Af Anders Mortensen 20:20 2. DEC

"En politisk beslutning er legitim når beslutningsprocessen er åben og gennemskuelig ... hvor alle mulighed for at komme til orde ... reflekterer en direkte eller indirekte flertalsafgørelse. Og ... ikke i konflikt med basale rettigheder." I forhold til både Ungdomshus-konflikten, Brorson-historien og nærværende klimatopmøde kunne man jo indvende, at det er lidt ligegyldigt om alle har mulighed for at komme til orde, hvis det på forhånd er givet at deres synspunkter vil blive afvist og deres påberåbelse af rettigheder affejet som irrelevant. Definitionen tager heller ikke højde for det ift. klimaaftaler relevante spørgsmål om i hvor høj grad politikerne (de legitime beslutningstagere) er under pres (eller ligefrem parerer ordre) fra multinationale firmaer, kapitalfonde osv., som ikke har skyggen af demokratisk mandat.

Af Evald Mehlsen 20:40 2. DEC

Når det angår klimaet, kan spørgsmålet om at bryde med legitimt vedtagne beslutninger individuelt eller i grupper opstå helt af sig selv.

Går klimaet gagurk, vil mange, der har råd, søge væk fra udsatte zoner ganske som i dag, hvor folk overlader visse sårbare boligområder til de svageste der er nødt til at blive.

Om man respekterer demokratisk vedtagne love, der ikke imødekommer klimaforandringer, er ikke relevant for disse fraflyttere. Det er lidt det samme som når katolikkerne prædiker afholdenhed blandt fattige. Paven undgår behændigt at involvere sig i forsøg på at redde disse mennesker fra deres vanskæbne.

Hvis klimaet virkelig går bananas, er legitimitet irrelevant. I så fald gælder alle midler, når man vil forsøge at ændre disse beslutninger.

Personligt tror jeg ikke at vi kan vedtage på god demokratisk vis at gå ad helvede til - med eller uden australsk kullobby i ryggen. Det er noget sludder, der kun gælder, så længe vi har mulighed for at rette beslutningerne ind efter en udvikling der endnu ikke er løbet os af hænde.

Virkeligheden er altings lakmusprøve! Men så længe klimaets onde dyr i åbenbaringen kun ånder os i nakken, er demokratiet den bedste drivkraft.

Enig i indlægget så - men også kun så langt.

Af Jens L. Lorentzen 20:56 2. DEC

Politisk vold og haervaerk legitimerer politisk selvforsvar, i mindst lige saa hoej grad som alm. vold og haervaerk retfaerdiggoer noedvaerge og og selvtaegt.

Det er alene i privat forsvar og ansvar for egne interesser, at der stadig ligger reelle graenser for oploesningen af alm. sikkerhed og retsorden her i landet.
Politiet og andre offentlige instanser kan man ikke regne med til andet end tom snak og futile efterrationaliseringer.

Af Allan v. Nielsen 22:02 2. DEC

illegitme og legitime handlinger af enhver slags kan let defineres. Kan en given handling ophøjes til almen lov er den legitim hvis ikke er den illegitim.
liberalt demokrati er en død sag, demokratiet er købt og betalt for af industrien. Man behøver bare at åbner for sit tv eller tømme sin postkasse for at konstatere at industriens evige hjernevask holder os i et stramt greb. Derfor er det legitimt om man vil at sabotere industriens repræsentanter når de diskutere hvordan de fortsat kan profitere på at smadre jorden og vores fremtid.

Af Kasper Herbøl 22:26 2. DEC

Dette indlæg har det problem, at den givne definition af en 'legitim politisk beslutning' er udtryk for en ideal forestilling om hvordan politiske beslutninger burde blive truffet, og ikke har meget at gøre med hvordan man faktisk fører demokratisk politik.
Forfatterens anvendelse af denne term i overvejelser over så kontroversielle sager som Brorsons kirke og Ungdomshuset fremstår i dette lys som temmelig paradoksal, hvis man betænker at de uroligheder der blev konsekvensen af såkaldte legitime politiske beslutninger i disse sager, netop skyldtes enkelte borgeres frustration over at det poltiske system ikke kan leve op til et sådant ideal. Den danske udlændingepolitik er præmie-eksemplet på dette skisma.

Af Ole Sandberg 23:39 2. DEC

'Legitimt' er lidt af et trylle-ord, som ikke betyder noget andet end at man kan sætte enten det eller dets onde tvilling (illegitimt) ind for at få ret og lyde som om man har ret. I virkeligheden bliver intet jo afklaret af at man har skelnet mellem "legitimt hærværk" og illegitimt hærværk" med mindre man har givet en klar definition af hvad man mener med "legitimt".

Og det gør du jo heldigvis! Det er god filosofi. Men god filosofi skal også helst holde når man afprøver det på virkeligheden, og desværre synes jeg det real-politiske eller historisk-faglige indhold her halter lidt. Du nævner en række sager, som du uden yderlige argumentation benævner som "legitime beslutninger" (hvorfor eventuelt hærværk i protest mod dem altså er "illegitimt" iflg dit indlæg)... men er der virkelig én eneste af disse reale eksempler, som faktisk lever op til din definition af en "legitim beslutning"?.

Nej. Der er så godt som ingen af de eksempler, hvor "beslutningsprocessen er åben og gennemskuelig med alle relevante kendsgerninger er tilgængelige, og hvor alle mulighed for at komme til orde og blive hørt" - der er stort set ingen politiske beslutninger i Danmark, der lever op til det krav (og ingen af de, du har nævnt). I flere af de her nævnte er det desuden stærkt tvivlsom om de ikke var i "konflikt med basale rettigheder" (endnu et begreb der bør afklares) - det er jo nok netop derfor der var stærke protester imod dem (både retten til familien, retten til livet, og ejendomsretten har været i spil i de eksempler du giver).

Med andre ord: teorien er skam fin nok, men den kan ikke "legitimere" de beslutninger du gerne vil legitimere - så måske skal teorien forkastes? Alternativt må du holde fast på definitionen og indrømme at virkelighedens politiske beslutninger ganske ofte - hvis ikke i hovedreglen - er illegitime i henhold til den definition du her har givet.

Men er hærværk i protest mod dem så generelt legitimt? Så langt er jeg ikke sikker på, jeg vil gå.

Af Ole Sandberg 23:45 2. DEC

Iøvrigt får du da ikke rigtig givet svar på det spørgsmål din overskrift er formet som. Men det er måske heller ikke meningen? Måske er al hærværk bare illegitimt? Eller hvorfor kunne du ikke give nogle eksempler eller forklaringer på "hvornår er politisk hærværk legitimt"? Du taler kun om hvornår det ikke er det. Det er selvfølgelig fint nok, hvis ikke det lige var for den overskrift, der lover noget mere.

Af Jacob Sparre 01:39 3. DEC

Det er så flovt når en såkaldt fagfilosof ikke har styr på sin empiri, og prøver at score billige point på dovnet grundarbejde

Fakta er at det ikke var ”et par hundrede forvirrede sjæle”, men helt præcist 4426 kritiske vælgere på landsplan der valgte at bruge deres stemme på at opråbe den politiske ligegyldighed der præger dansk politik.

Fakta er at Nihilistisk folkeparti ikke er en liste men et legitimt politisk parti med en demokratisk valgt formand, og juridisk gyldige vedtægter.
Så når der bliver sagt at der ikke vil bruge polemisk eller direkte nedsættende sprogbrug om de mere eller mindre indbildte modstandere af værdikampen er det så 1: Direkte løgn?
2: Sjusket og mangelfuld research?
3: Skuffemule over at et demokratisk parti, som Klemens Kappel personligt har et udestående med, får mere medietid end han selv gør??

Ligegyldigt hvad er det uværdigt for én der kalder sig selv fagfilosof og lektor i filosofi.

Af Niels Kristensen 02:23 3. DEC

I den her sammenhæng. Hvad sker der når politikere i et repræsentativt demokrati, gang på gang stemmer imod vælgerflertallets holdning i en bestemt enkelt sag? Som eksempel kan nævnes EU. Hvis jeg, som EU kølig, skulle straffe mit normale parti for deres EU varme, ville jeg i DK blive tvunget ud til en af de to fløjpartier. Hvilket ikke er i overensstemmelse med egne præferencer eller hvor jeg ønsker den politiske udvikling generelt skal udvikle sig.
?

Af Niels 02:29 3. DEC

Nej, Kasper hærværket og volden efter rydningen af ungdomshuset skyldes ikke frustrationer over at samfundet ikke kunne leve op til idealer.

Det var en voldelig hævn fordi man ikke fik sin vilje. Fordi kommunen ikke i første omgang gav efter for trusler for vold.

Beslutningsprocessen omkring ungdomshuset var da ret åben.

Artiklen handler netop om, at hver gang man ikke får sin vilje, kan man ikke bare erklære at samfundet har svigtet og ens medmennesker har fortjent den ulykke man vil påføre dem.

Af Naja Fogt Pollas 02:40 3. DEC

Min anke angående Kappels kommentar om Nihilistisk Folkparti er, at han 1: har misforstået partiets pointe 2: Skriver at "..kommunalt demokrati såvel som nationalt demokrati er kun meningsløst, hvis man mener, at det ikke munder ud i legitime beslutninger."
For at starte med det første: Nihilistisk Folkeparti anerkender til fulde demokratiet og de beslutninger, der derigennem træffes; partiet påpeger blot, at det mangler politiske visioner fra de andre partier, hvorfor det ofte er visionsløse beslutninger der træffes. Hvilket bringer mig til punkt
2: Klement mener åbenbart, at hvis en beslutning er legitim(jævnfør hans eget legitimitetsbegreb), så kan den ikke være meningsløs. Så hvis det bliver demokratisk vedtaget, at farven blå fremover skal kaldes blup, så er det meningsfuldt...aha...

Af T. Hansen 02:42 3. DEC

Politisk hærværk kaldes normalt sabotage.

Af Henrik Sparre 02:55 3. DEC

Kære Klemens

Jeg vil gerne anklage dig for Bullshit (Se Harry G. Frankfurt - On Bullshit). Af værste skuffe, nemlig filosofisk-prætentiøst bullshit. Dit blogindlæg af d. 2./12.-09 på Politikens hjemmeside, er prætentiøst bullshit, og lad mig give dig argumenterne herunder:

Du definerer ikke begrebet om illegitimitet, hvilket er en af de ældste trick i bogen. Du anvender et gummibegreb (En strategi som går tilbage til Aristoteles, [Sofisternes Fejlslutninger I.IV], hvori man undlader at definerer begreber som hele ens argumentation hviler på) dette kan man ikke tillade sig. Især ikke når man underskriver sig som Filosof.

Derudover forbryder du dig imod din egen hensigtserklæring, hvor du skriver at du ikke vil være polemisk. Du giver flere ubegrundede angreb imod visse grupper af politiske modstandere, for eksempel de autonome, er uden belæg og, i min optik, polemiske.

Og selv din sløje definition af begrebsparret om legitimitet/ilegetimitet forbryder du dig imod. Du skriver ” Og endelig er beslutning ikke i konflikt med basale rettigheder” om legitime politiske beslutninger. Hvis vi nu tager den minimale definition af basale rettigheder som findes for eksempel i den europæiske menneskerettighedserklæring ”Everyone has the right to life, liberty and security of person. (3. Artikel)”, forbryder den ”legitime politiske beslutning” om udvisningen af irakerne sig imod denne. Ophører beslutningen så ikke, ifølge din egen definition, med at være legitim?

Det ovenfor listede giver en indikation af, og et bevis på at du i hvert fald ikke i indlæget af 2./12.-09, ønsker at finde sandheden, men at få ret, bullshiterens adelsmærke. Så kære Klemens, du bør nok overveje din fremtid som fagfilosof, hvis du ikke ønsker eller kan skriver upolemisk, sammenhængende og uden gummibegreber på en blog.

Af Kasper Herbøl 03:59 3. DEC

@Nils
Så fik vi svinehunden på banen og tak for det. Jeg forsøger ikke at forsvare voldelige handlinger eller hærværk, og at du på selvretfærdig bedsteborgerlig maner forsøger at gøre mig til talsmand for det du kalder 'voldelig hævn' er decideret uværdigt. Nu hvor det er kort spillet, går jeg ud fra at du vil være modtagelig for rationel argumentation.

1. Artiklen handler ikke om at forkælede borgere opfører sig idioter fordi de ikke får deres vilje. Den er et forsøg på levere råstof til en diskussion af de spilleregler der fungerer i den politiske og offentlige debat gennem en "introduktion" af begreber som 'legitim uenighed' og 'legitime politiske beslutninger'. At man kan (og bør) betragte en politisk beslutning eller en (politsk) holdning som "legitim" skal forstås som en betingelse for en kvalificeret debat, og for en kvalificeret uenighed. Jeg forsøger blot at påpege at der opstår et problem når forfatteren forsøger at få konkrete politiske eksempler til at stemme overens med et begreb om 'legitim politisk uenighed' som ligger langt fra den konkrete poltiske virkelighed. Jeg tror ikke at noget politisk system kan leve op til KK's ideale definition af 'legitim poltisk uenighed'
2. Jeg synes det er et problem at en lille gruppe af militante autonome skal have lov til umuliggøre hvad der kunne have været en konstruktiv debat om Københavns fremtid. Hver gang man skal diskutere ungdomshuset skal man huske først at tage afstand for de ødelæggelser denne gruppe har stået fort. Det burde ikke være nødvendigt.....
3. Blandt mange af de tusindvis af københavnere der på fredelig vis deltog i forsøget på at redde ungdomshuset nævnte mange som begrundelse at de mente at et demokratisk samfund burde være udtryk for mangfoldighed, og således også burde kunne rumme ungdomshuset. Hvis det ikke er et demokratisk ideal, så ved jeg ikke hvad er.
4. Hvis du tror man laver ballade for at få hævn eller fordi man slet og ret er ond er du en meget dårlig menneskekender. Hvor vildledte, dumme eller afstumpede de end må være for at give sig til at føre guerillakrig mod politiet i Københavns gader, så gør de det vel fordi de tror de kæmper for en sag, fordi de vil markere sig som opposition til magten, fordi de vil høres. At de midler de bruger til at blive hørt er fuldstændig utilstedelige er uvedkommende i en diskussion af legitim uenighed.

Af Per Jespersen 09:12 3. DEC

Danmark, de danske politikere fører et mindretals diktaturisk styre i Danmark.

Lømmelpakken: Her har politikkerne lavet en lov, hvor de giver den danske befolkning håndjern og fodlænker på. Flertallet holder så deres kæft, sådan. Protester er fordi politikkerne ikke vil stoppe al lovgivnings hærværk mod det danske natur og folk.
Vi skal have åbne møder i alle sager, kun det er demokratisk.
Lukkede møder er diktatur.
Politikerne holder danskerne nede så politikerne kan danne deres love for egen vinding og penges skyld.
De gamle, syge og svage og de der bare følger flokken er let at holde nede. Heldigvis for samfundet er der mange der protesterer. Det er dem politikerne træder for hårdt over tæerne og de mennesker der har en stor og klar bevidsthed. De finder sig ikke i at få lænker om anklerne eller håndjern på eller at blive bundet.
Efterhånden mangler politikerne kun at fjerne ytringsfriheden. Den tager de nok fat på efter klimamødet....Hvis de tør....
Det er uklogt at overtræde lovgivningen og sætte sig selv i fængsel. Også selv om loven er en lømmelpakke eller andet.
Klimamødet bliver et kæmpe bluf og skuespil af verdens politikkere !
Køber Danmark ikke vores forurening co2 i Afrika for at de kan få mad?
Hele den vestlige verden med USA i spidsen køber deres co2 af de fattige lande.
Stop opkøbet af co2. Verdens politikere har lavet det lovlig at købe de fattige landes co2 ved at vedtage en lov ikke?
De køber noget der ikke eksister i de fattige lande.
LOVEN GIVER VESTEN LOV!
Detter er sandheden og min mening.

Af ole laursen 09:29 3. DEC

Dansk Folkeparti ER racister, pæne mand i jakkesæt, med designerbriller og stylet hår....du ophæver sandhed og gør den til et objekt for intellektuel tolkning og ævl og kævl, fremfor at forholde dig helt konkret til den. Der ER voldsom politisk racisme i Danmark kammerat, og den skabes af Dansk Folkeparti, og føres videre af alle andre partier.

Af I Petersen 12:07 3. DEC

@ Henrik Sparre

Du skriver: "Og selv din sløje definition af begrebsparret om legitimitet/ilegetimitet forbryder du dig imod. Hvis vi nu tager den minimale definition af basale rettigheder som findes for eksempel i den europæiske menneskerettighedserklæring ”Everyone has the right to life, liberty and security of person. (3. Artikel)”, forbryder den ”legitime politiske beslutning” om udvisningen af irakerne sig imod denne. Ophører beslutningen så ikke, ifølge din egen definition, med at være legitim?"

Når man som dig ikke blot er grundig i sin kritik, men også unødvendigt personlig og polemisk, skal man måske passe ekstra godt på, at man fejer for egen dør. Det du gør her er ukritisk at anvende et ekstremt abstrakt princip, der kan tolkes i ganske mange retninger, på en helt konkret sag, med alle de forbehold og nuancer en sådan har. En nuance kunne jo fx være, at der er myndigheder, som mener at irakerne ikke er i fare ved at vende tilbage (og der kan man være enig eller uenig).

Så nej, lige i dette tilfælde er Kappel ikke på afveje. Det er vist mere dig der i din iver for at få ret i din bullshit-teori ikke får søgt sandheden.

Af spore 12:50 3. DEC

I mit sommerhusområde, hvor jeg nu bor fast i det, der engang var vores sommerhus, er der på vejen gennem området 50 km fartbegrænsning.
Bestemmelsen herom er legitim i den forstand, at den er truffet i.m.a færdselsloven. Om noget er legitimt må vel i mangel af andre umiddelbart fælles akcepterede definitioner bero på den banale konstatering, at færdselsloven er vedtaget i folketinget.
Når vi få tibageblevne beboere om vinteren alligevel nærmest er enige om at anse begrænsningen for utilladelig-eller ihvertfald uhensigtsmæssig under hensyn til den meget ringe trafik, så kan vi simpelthen ikke opretholde forestillingen om det legitime som alene defineret ved, at det fremgår af loven. Så begynder vi at foretage individuelle vurderinger og enhver kan forestille sig at vi stort set alle til hobe kører over 50 km/t.
Ovennævnte eksempel er valgt med velberåd hu fordi det vel ikke kan fremkalde så stærkt følelsesladede diskussioner som legitimiteten af f.eks. hjemsendelse af irakerne. Men det illustrerer måske, at legitimitet og indforståelse med overholdelse af 'loven' ikke alene kan baseres på, at en regel er tilvejebragt som en lov vedtaget efter alle kunstens regler i folketinget.
Men hvad kan mon så i tilfælde af uenighed få os til at forholde os til legitimitetsbegrebet ? og kun handle inden for hvad der må anses for legitimt.
Kynisk set formentligt ikke på anden måde end ved tvang i overensstemmelse med 'gældende ret', hvilket juraprofessor Ross definerede som det der i sidste ende kunne og ville blive gennemført ved anvendelse samfundets magtmidler.
Hvordan denne magtbeføjelse kommer i stand er fsv irrelevant hvis magten består og kan udøves.
Sandhed er magt og må realistisk set forstås på den måde, at det er dem der har magten, der bestemmer, hvad der er sandt. Så lad os ændre magtforholdene, hvis vi kan og har lyst.

Af Mdal 13:03 3. DEC

ja ja det er fint nok, men den herskende klasse, har jo bare gjort deres illegitime handlinger legitime.

Af Kasper Herbøl 15:43 3. DEC

Tak til Spore for at fremhæve hvorledes KK's eget valg af kontroversielle eksempler, mht. en forståelse af et begreb om legitimitet, forpurrer den sunde debat om hvorvidt den offentlige meningsdannelse kan "kvalificeres" i kraft af et sådant begreb.
Med mindre det er Kappels hensigt at anspore til agiteret holdningsbaseret meningsudvekling hvor sagligheden bliver det første offer, er det mig en gåde hvorfor han ikke kunne have brugt nogle andre eksempler.
Hertil komme, at antydningen af at bestemte politiske beslutninger i de givne sager må forstås som legitime udfra en definition som INGEN politiske system ville kunne leve op til, er så problematisk at artiklen kommer til at fremstå som et forsøg på at legitimere de siddende politikernes standpunkter udfra et svagt teoretisk standpunkt.
Man kan med andre ord mistænke KK for at ville forsøge at skabe opmærksomhed om en dårligt funderet teori om politisk legitimitet ved at bruge brorsons kirke og ungdomshuset som blikfang. Det skal dog siges at hvis definitionen af 'legitime politiske beslutninger' kan strammes op så den kan beskrive de faktiske forskelle i det politiske landskab, så er vejen banet for at teorien kan bruges til at debattere poltiske emner sådan som KK ønsker det. Problemet bliver vel her at definitionen i så fald ikke vil være bred nok. Oh well.
Personligt ville jeg have foretrukket en debat af muligheden for at opstille kriterier for legitim uenighed, og om de mekanismer der tilslører den politiske proces, og således umuliggør efterlevelsen af vore idealer om demokrati. Sådan en debat handler om forudsætningerne for et sundt, demokratisk samfund, og ikke om hvem der kan råbe 'idiot' højest.

Af Mads Vestergaard 15:53 3. DEC

Det glæder mig, at fagfilosoffen Klemens Kappel i sit indlæg viser sig at være helt enig med Nihilistisk Folkeparti (NFP): Det gør ingen forskel, hvor absurd indholdet af en politisk beslutning er, så længe de formelle beslutningsprocedurer er overholdt, er den legitim og har krav på respekt. Kernen i den demokratiske nihilistiske folkebevægelse, NFP repræsenterer, er netop at få vedtaget absurde (men muntre) forslag demokratisk. Kappel skal derfor være meget velkommen i det parti, som deler hans demokratiopfattelse, NFP.

- Mads Vestergaard
Formand for NFP

Af Cêcil Piat 02:33 4. DEC

Den komplet ubrugelige definition af politisk legitimitet efterlader resten af indlægget uden skyggen af relevans... :s

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 08:26 4. DEC

Hvorfor er i så voldsfikserede? Civil ulydihed behøver ikke at handler om vold og hærværk. Som Glistrup sagde det i sin tid: Skatteunddragerne er vor tids frihedskæmpere...

Af T. Zakæus 08:09 5. DEC

I og for sig en udmærket diskussion om begreberne legitimitet versus illegitimitet i et liberalt demokrati begået af Klemens Kappel, om end der mangler en helt klar tilkendegivelse af, at forudsætningen er en erkendelse af, at alt hvad der besluttes er i overensstemmelse med reglerne i samfundets grundlæggende forfatning - Grundloven. Er det tilfældet er enhver legalt truffet beslutning pr. definition LEGITIM. - Så enkelt er det.

Om det er rimeligt, er så et helt andet spørgsmål, og det vil der almindeligvis være stor uenighed om. - Denne uenighed er også helt legitim, men de handlinger, der udføres af forskellige personer og grupper er derimod langt fra nødvendigvis legitime. - Det viser mange af ovenstående debattørers indlæg med al tydelighed.

Af disse indlæg fremgår det jo, at skribenterne tydeligvis ikke er stand til at skelne mellem, hvad der er legitimt, og hvad der er rimeligt. - Ja, de er end ikke stand til at skelne mellem, hvad der er rimeligt set ud fra et overordnet samfundssynspunkt, og hvad der forekommer rimeligt set ud fra deres egne private og ret egoistiske synspunkter.

Problemet er her, at de mener, at alt hvad der gavner dem selv eller deres proselytter, anser de for at være rimeligt og i deres ret primitive begrebsverden dermed også legitim, idet de ikke vil eller kan indse, at deres interesser ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med alle andres interesser. - Andres interesser opfattes pr. definition som onde, når de ikke er sammenfaldende med deres egne interesser.

De repræsenterer den type personer, der, hvis de blev sat til at spille skak eller et hvilket som helst andet spil med fastlagte og alment accepterede regler for spillets udøvelse, ville de, hver gang de kom i en for dem ugunstig situation, bryde de vedtagne og anerkendte regler og lynhurtigt opfinde deres egne til for dem i den givne situation mest gavnlige regler og fortsætte spillet under påberåbelse af disse reglers overordnede retfærdighed og dermed legitimitet.

Og det er netop den adfærd, man har kunnet iagttage hos disse personer og grupper af personer i forbindelse aktionerne for Ungdomshuset og irakerne i Brorsons Kirke. - Flertallet af de af befolkningen valgte politikere og flertallet i befolkningen var af den opfattelse, at disse institutioner skulle ryddes, og det til det formål nødvendige blev i den forbindelse udført. –

Men forskellige mindretal var af rent private (egoistiske) grunde ikke enige heri, og så opfandt de med det formål de for dem hertil gunstige regler, der skulle retfærdiggøre de handlinger, som de fandt passende til imødegåelse eller forhindring af rydningernes udførelse - handlinger, som ikke var eller er i overensstemmelse med de i Samfundet vedtagne regler for tilkendegivelse af uenighed om af Samfundet trufne beslutninger, og som de helt klart under andre omstændigheder ikke selv ville anerkende som hverken rimelige eller retfærdige, om de blev benyttet mod dem selv - nemlig SELVTÆGT.

Og ret beset er det jo blot den adfærd, man vil kunne iagttage indfinde sig hos stort set ALLE, der dybest set blot er EGOISTER!

Af mig 20:45 6. DEC

Jammen det kommer jo altsammen an på de øjne der ser. Jeg mener systemet er dårligt. Og boykot kan være en måde at få sat lys på tingene.

Af jako mott 12:46 7. DEC

hele udgangspunktet for den kommende aftale er illigitim. hvis du spørger verdens befolkning om der skal gøres noget ved klima problemerne er svaret utvetydigt JA! at vores uduelige ledere ikke gør noget ved det er fordi de er i lommen på den centraliserede fordelte økonomiske magt. den illegitime hærværk du beskriver er kun illegitim så længe man anerkender den hærskende verdensorden som legitim. hvis man mener at demokrati er udgangspunktet for legitimitet er vores system illegitimt - da beslutninger ikke tages gennem demokratiske processer, men på baggrund af den magtfordeling der er i verden.

Af Anton Rank 17:51 9. DEC

For det første ved Gud ikke en skid, han er død. Troen på et samfund med højere mening og værdier er død. Det er forældet og der kan på ingen mulig måde argumenteres for det, selv på et filosofisk plan. Nihilistisk Folkeparti er jo ikke useriøst, de erkender jo bare realiteterne.

Af Jens Jens 15:48 3. JAN

Udagnagspunkt:
Samarbejdspolitikken var en legitim beslutning.

Spørgsmål:
Var modstandsfolkenes kamp mod Nazisterne ilegitim?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Klemens Kappel

Klemens Kappel er lektor i filosofi på KU.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS