Annonce

Når en fjer bliver til fem høns

tekst 21 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I går aftes satte jeg mig for at finde ud af, hvad der egentlig stod i Financial Times Deutschland, og hvorfor den danske udenrigsminister blev kaldt »verdens værste« af Daily Telegraph.

En ting er, at de danske medier går i selvsving over tre aflyste møder, og at Financial Times Deutschland rapporterer om, hvad der sker i det lille naboland mod nord, men det undrede mig, at det estimerede engelske dagblad hoppede med på vognen.

Det viste sig da også, at en fjer var blevet til fem høns.

Hvis man vil til bunds i historien, skal man læse analysen, som den står i Financial Times Deutschland. Det var nemlig den, Daily Telegraph og andre netaviser citerede fra.

Imidlertid gik oversættelsen galt for Daily Telegraph, og sætningen »unbeholfenste Außenministerin der EU« blev til »world’s worst foreign minister«.

Jeg skal med det samme erkende, at Politiken ikke røg med på spøgen. I stedet vendte man historien om og undersøgte, om det skader Danmarks interesser, at historien nu ikke længere kun var diskussionsemne i Danmark. Svaret fra eksperterne var nej.

Andre medier prøvede desperat at vise tænder, og citerede lystigt alverdens netaviser for den fuldstændig samme historie. Ikke at det er en undskyldning, men også DR glemte at tjekke kilderne ordentligt, og bragte historien i radioavisen.

Det gamle ordsprog om, at en fjer blev til fem høns, har vist sjældent været mere passende.

Jeg skal til sidst bemærke, at selvom jeg aldrig har stemt på Det Konservative Folkeparti, og sikkert aldrig kommer til det, hører jeg til dem, der mener, at mediedækningen af udenrigsministerens to ferier i henholdsvis påsken og i sidste uge, er gået i selvsving.

I går var ingen undtagelse.

Jeg kender ikke udenrigsministeren personligt, men jeg ved, hun både er kompetent og charmerende. Vigtige dyder når man er topdiplomat. Det kan man næppe sige om alle de udenrigsministre, vi har haft gennem tiden.

Skulle hun have taget et mindre ministerium og eksempelvis genopfundet Økonomiministeriet, som det så ud i 1990′erne? Ja, måske, mådeholdenhed er en af de gode borgerlig dyder, og så var finansministeren også blevet fri for at bruge tid på internationale økonomiske anliggender samt regeringens konjunkturvurderinger og økonomiske redegørelser.

Derudover skal man aldrig gentage en succes.

Tiderne var nok anderledes dengang man kunne være både partiformand og udenrigsminister. I øvrigt var kombinationen ikke særlig succesfuld de første år. De ældre læsere kan sikkert huske valgresultatet i 1987.

Opdatering 6. august kl. 11:50: Jens Jørgen Madsen fra Journalisten har en god gennemgang af mediernes håndtering af den tyske analyse: DR-redaktør: Anklager mod Lene Espersen bygger på sjusk

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 21
Af Søren Kristensen 11:24 6. AUG

Unbeholfen betyder klodset.

Af nulli Efternavn* prik 11:51 6. AUG

ja og ubeholfen og ubehjælpelig er også det samme,såvel som klodset...!

Af Keld Jensen 12:38 6. AUG

Overskriften: "Når en fjer bliver til fem høns" er ganske velanbragt. Men hvad med at bruge samme målestok på BT's(Baby Times blandt kendere) ikke-historie om Helle T. skatteforhold Eller er det hr. Thorning man skulle skrive?

Af Tore Hansen 13:38 6. AUG

Jeg har aldrig stemt på, endsige været medlem af hverken Konservative eller Socialdemokratiet, så jeg har faktisk ingen aktier i nogen af de to partiledersager.

At Helle sætter sig i en position, hvor hun kan mistænkes for skattefusk, må få enhver blodrød socialdemokrat til at krumme tæer og bittert hvisle "Når jeg ser et rødt flag smælde" ud mellem de sammenbidte tænder. Personligt synes jeg ikke det diskvalificerer hende til en statsministerpost, det skal hendes politik afgøre.

Lene har gjort sig skyldig i at ligne en karrieredrevet lykkejæger, som er taget i noget så ukonservativt som at blive væk fra arbejdet. Hvis hun har lært af sine fejl, synes jeg ikke det diskvalificerer hende som udenrigsminister...

Lad os for pokker tale politik! Hvorfor vil Helle indføre en halvbagt og ufinancieret økonomisk plan med potentiale til at kvæle yderligere privat vækst? Og hvorfor vil ingen af dem, som til daglig kalder sig anstændige, borgerlige og liberale tage et blodigt opgør med de xenofobe småborgerlige socialdemokrater i DF?

Vi har for pokker snart valg! Skal det hele virkeligt handle om to blondiners respektive indiskretioner?

Af Lars Dahl 13:41 6. AUG

Neeej. Det var vel med rette sådan, at 3 høns var blevet til 5 høns. Man kan vel ikke, Kasper, med rette sige, at Lene E's adfærd er at ligne med en lillebitte fjer, vel? I eventyret symboliserer fjeren i ubetydelighed uden pejling på det, som det senere blev til. (Hønen gjorde sig ikke til for nogen, den pudsede sig uden nogen anden hensigt en eget velbefindende - og det blev så overtolket.)
Din parabel er med andre ord et eksempel på en klodset (unbeholfen) måde at komme Lene til undsætning på.

Af Daniel Karpantschof 14:14 6. AUG

Kasper, andet end at sende kindkys til Lene Espersen du jo ikke rigtigt noget i det her indlæg...?

Af Morten Sebber 14:54 6. AUG

@Kasper Elbjørn.

Det klæder dig at være så RIDDERLIG mod lille Lene E.,
osse fordi du altså ikke kender hende personligt.

Så véd vi dét om dig.

Men KLODSET , dét er hun - og ting, der er meget værre
end dét.

Vi husker, t. eks. , at hun sidste år som nybagt parti-formand fremsatte forslag om forbud mod brugen af burka , selvom dette forslag iflg. Justitsministeriet er i strid med Grundloven !

Og så har hun endda selv været Justitsminister !

Og så var hun endda flankeret af sin partifælle og næstformand , daværende Justitsminister Brian M . !

Dét synes jeg var klodset og dumt gjort.

Og illoyalt mod Lars Løkke ( og Pia K. )

Og hadefuldt mod en religiøs minoritet i vores samfund.

" NUL TOLERANCE ! " hvæsede hun for at overdøve Pia K.

Selvom tolerance er den fineste borgerlige dyd , vi har.

UD MED KLODSMAJOREN LENE ! DUER IKKE ! VÆK !




Til til Klodshans. DUER IKKE ! VÆK !

Af Kenny Kristiansen 15:14 6. AUG

Dejligt. Kasper Elbjørn har gjort det, som alle journalister burde gøre. Undersøge historierne de videregiver. Research er nået noget nær et bundniveau. Ting bliver taget for gode varer, uden at se om der gemmer sig noget bag.

Af Morten Sebber 15:25 6. AUG

@Kasper Elbjørn.

Du burde i stedet - i retfærdighedens navn - gå i brechen for Helle T.

En regulær lynch-kampagne har kørt over hele sommeren, anført af B.T. og Henrik Qvortrup og andet pøbel , som vil have Helle T. hængt og brændt på torvet.

Politikens PEM og REL var også med.

Nu indrømmer Tøger S., at der ikke er " substans " i anklagerne mod hende .

Bedre sent end aldrig !

Men alt for sent til at redde denne uoprettelige skade på vort demokrati.

Dét må ikke ske igen, vel Kasper ?

Af Kasper Elbjørn 17:03 6. AUG

@Morten Sebber og Keld Jensen: Jeg ved godt medierne hele tiden sammenligner de to sager, men det eneste de sager har til fælles, er, såvidt jeg kan vurdere, at to partiledere, der tilfældigvis begge er kvinder, indgår. Derudover mener jeg slet ikke, man kan sammenligne dem.

Af KW ... 17:12 6. AUG

Kasper Elbjørn - Nu er kritikken overfor Espersen jo ikke kommet ud af den blå luft - Den har ganske vist fået med alle violiner for nylig, men helt ærligt. Hvad mener du selv om hendes tid som Justitsminister? Er der nogetsomhelst positivt at hæfte ved hendes tid på den post. I det hele taget har Lene Espersen været under beskydning siden 2001 - folk synes simpelthen hun er en intellektuel letvægter, og hun har mig bekendt ikke leveret resultater der antyder det modsatte. Derfor kan det også være provokerende at se hende tage Per Stig Møllers job uden på nogen måde at brilliere.

Men det sagt - ok historien er nok ikke værd at tale om i udlandet - men der har de vel også agurketider.

Af Søren Jensen 20:29 6. AUG

Lene Espersen blev valgt til partiformand på grund af sit medietække: en gæv og ligefrem nordjysk pige med ben i næsen, og så med et godt udseende oveni. De Konservative havde jo ikke ligefrem et hav af kandidater, så det var da værd at prøve.
Vi mangler stadigt at se Lene Espersens kompetence som politisk leder og som minister - politireformen var jo ikke just et mesterværk, tiden som erhvervs- og økonomiminister var nærmest en parantes midt i finanskrisen, og personligt ville jeg nu også mene at der findes adskillige mere egnede personer til posten som udenrigsminister, både i og ikke mindst udenfor Det Konservative Folkeparti.
Og det er netop humlen: det er jo langt fra de bedst egnede der bestrider ministerposterne i dag. Det er ikke forkert at prioritere sin familie, eller at holde ferie ind i mellem. Men der er heller ikke nogen der har tvunget Lene Espersen til at påtage sig rollen som udenrigsminister. Det ER et krævende job, som næppe levner tid til et normalt familieliv, og sådan er det bare.
Så det er hendes valg, et forkert valg og det er nu blevet udstillet. Hun kunne også være blevet som erhvervsminister, og haft et job der bedre egnede sig til en 9-17 tilværelse.
Sådan er der jo mange her i landet der må prioritere, og det er pointen i den historie.

Af Jan Hansen 08:35 7. AUG

Det, Lene Espersen er blevet udsat for, minder om regulær mobning.

At hun ikke deltog i det 2½ time lange møde i Arktisk Råd, fordi hun tog ferie var en fejl. Alene af den grund, at Danmark var formand.

Men den øvrige del af kritikken er forfejlet og usaglig. Lene Espersen er således blevet kritiseret sønder og sammen, fordi hun som enhver anden udenrigsminister og i samarbejde med sine embedsmænd har nedprioriteret visse møder. En prioritering, der er helt nødvendig, da det i praksis ikke er muligt for en udenrigsminister at deltage personligt i møder hver eneste dag, der afholdes hver dag i alle afkroge af verden.

Derudover vidner prioriteringen om Danmarks udenrigspolitiske interesser og tiltag. Naturligvis skal Lene Espersen ikke deltage i et møde, der ikke har dansk udenrigspolitisk interesse, blot fordi en Hillary Clinton eller en anden VIP-udenrigsminister er med.

EU-rådsmødet var igen i år uden dansk ministerdeltagelse. I lighed med de forudgående mange år, men tidligere var der dog ingen kritik af hverken Per Stig Møller eller Mogens Lykketofts manglende deltagelse. De punkter, som Danmark havde interesse i, som var på dagsordenen, var forhandlet på plads - bl.a. ved Lene Espersens egen indsats på det forrige møde. Der var med andre ord ingen særlig grund til, at Danmark ikke kunne gøre som de forudgående år. Alligevel bliver Lene Espersen kritiseret sønder og sammen, fordi hun vælger at opprioritere sin familie i de dage, hvor mødet foregår.

Hun kritiseres også sønder og sammen for Talebans raketangreb og uzbekiske embedsmænds langsommelighed - forhold, hun er fuldstændig uden indflydelse på. Ja, hun kunne have valgt et militærfly og landet i Kabul, men det havde jo været en dyrere og mindre effektiv løsning. I stedet vælger hun (eller rettere ministeriet) den billigere og fleksible løsning med et privatfly fra et selskab, der jævnligt har fløjet til og fra Afghanistan gennem de seneste 8 år. Havde hun valgt den dyre løsning, var hun nok kommet frem, men så havde pressen jo i bedste personhetzende stil jo kritiseret hende sønder og sammen for ikke at vælge den billige, mere effektive og fuldt forsvarlige løsning.

Så kritiseres hun sønder og sammen for ikke at deltage i begravelsen af den polske præsident. Ingen interesserer sig åbenbart for, at det rent faktisk var dronningen med følge, der var inviteret til begravelsen, og da dronningen ikke kan nå frem pga. askeskyen, så kan Lene Espersen naturligvis heller ikke deltage i begravelsen. Sådan er de protokollærer regler, så vidt jeg er orienteret. Om så Lene Espersen havde været til stede i Polen, den dag præsidenten blev begravet, havde hun ikke kunnet deltage af samme årsag.

Så kritiseres hun for ikke at deltage i et demokratiforum i Polen, hvor Hillary Clinton har meldt sin ankomst. Det er åbenbart ligegyldigt, hvorvidt et møde er vigtigt eller ej for Danmark; stiller Hillary op, så forventes det åbenbart, at Lene Espersen partout deltager.

Over 100 ministre blev inviteret til det møde, og omkring 20 deltog! Danmark har aldrig tidligere deltaget på ministermøde i det forum - et forum, som EU end ikke tager alvorligt.

Nu har Lene Espersen så fremlagt sit mødeprogram - et mødeprogram, der er ganske omfattende, og som kun omfatter møder i udlandet. Hjemlige møder med diplomater, i regeringen, med organisationer, i Folketinget, pressen etc. omfattes ikke af kalenderen.

Det er yderligere kommet frem, at Lene Espersen rent faktisk har rejst mere, end Per Stig Møller gjorde sidstre år. Så hvis Espersen er en døgenigt, så var Møller vel endnu værre, eller hvad?

Vi er heldigvis nogle få, der stadig kan tænke selv, og som ikke automatisk hopper med på visse mediers folkeforførende og forudindtaget overskrifter. Jeg kan godt forstå, at Lene Espersen og det Konservative Folkeparti forsvarer sig med, at kritikken er usaglig.

Af Ruud van Leeuwen 09:53 7. AUG

Lene Espersen blev kaldt;Den Danske Sarah Palin?!Og det var stolte Partikamerater der kaldte hende det!Jeg synes de to damer er meget dygtigt til at være inkompetent ,og medierne elsker dem for det.

Af Jens Rasmussen 17:04 7. AUG

@Kasper Elbjørn, du har ret i, at man ikke kan sammenligne sagerne Helle Thorning og Lene Espersen. Lene Espersen er rent politisk eller rettere sagt mangel på samme, hvor sagen mod Helle Thorning ikke har noget med hendes politik at gøre, men en ren og skær modbydelig personhetz godt hjulpet på vej af uduelige politiske kommentatorer og lige så uduelige journalister.

Af Hønsefødder Og Gulerødder 18:45 7. AUG

»unbeholfenste Außenministerin der EU« betyder "mest klodsede udenrigsminister i EU". Det er nok desværre ret præcist. Men det er da rigtigt at det ikke gør hende til "world's worst". Det er altså ikke kun 1 fjer der er blevet til 5 høns (hos The Torygraph), men snarere noget i retning af 3 høns hos ft.de der er blevet til 5.

Af Otto Christensen 01:40 8. AUG

Summa Sumarum.....................Danmark har fortjent en mere arbejdsivrig Udenrigsminister.

Af Jan Hansen 08:59 8. AUG

@Otto Christensen:

Sååå.... ved du da, hvor meget Lene Espersen arbejder?

Nej, vel? I virkeligheden ved du jo kun det, der har stået i tendentiøse og manipulative overskrifter og brødtekster hos boulevardpressen. Men det er åbenbart nok til at fælde dom hos den brede befolkning.

Af Michael Næsby 13:27 8. AUG

"EUs med afstand mest ubehjælpsomme udensrigsminister", skriver manden i den tyske original. Det er - som sådan - ikke just en fjer. (Die Dänin Lene Espersen ist die mit Abstand unbeholfenste Außenministerin der EU)
Personligt synes jeg at man skal bedømme L.E: ud fra en helhedsvurdering af hendes indsats og resultater,, men jeg kan ikke se, at det hjælper hendes sistuation synderligt.

Af Morten Sebber 12:03 10. AUG

@Kasper Elbjørn.

Selvfølgelig kan man sammenligne Lene E. og Helle t.

Førstnævnte har fortjent sine spark i røven ( dit udtryk fra forrige blog ) .

Dét har sidstnævnte ikke. Dét har selveste ts indrømmet.

Dét er forskellen !

Af georg christensen 21:21 16. AUG

Når "fem (selv burhøns )", står på række, og ingen æg tør lægge, så kan "vi" kun få et problem.

Ikke flere "æg" på morgenbordet?

Eller hvad?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Kasper Elbjørn

Den borgerlige advarsel - ellers dalrer alting bare derudaf!

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS