Det ER altså  som at lande i en paralleldimension, hvor alt er godt, laber, glinsende og eksklusivt. Hvor man bare konstant har overskud og er ovenpå - både finansielt og menneskeligt. Her i dag hjemvendt fra Apples præsentation af julekollektionen i London, er det mest interessante stadig at opleve Apples firmakultur, der indgyder til tilsyneladende total (rabiat?) loyalitet og tilbedelse.

Deres ansatte ikke kun tror - de tilbeder deres produkter.

Og når man prøver at interviewe topchefer som den europæiske chef Pascal Cagni eller Apples Marketing Manager Christy Wilkerson er de simpelthen glattere end ål, større bullet-dodgers end politikere: de svarer konsekvent aldrig på spørgsmål om fremtiden, aldrig på negativ kritik, aldrig om tendenser, kritiserer aldrig direkte deres konkurrenter, og stråler simpelthen af selvsikkerhed over, at deres produkter bare taler for dem selv.

Jo vist - Apples produkter er bestemt dyre kvalitetsprodukter, men det undskylder ikke, hvordan deres ledelse så helt utrolig behændigt undgår alle optræk til kritiske spørgsmål. Hvordan deres pr-managers konsekvent er Mr. No Comments i alle mere penible sager. Man kan ligeså godt opgive på forhånd føler man.

Sigende var det også, at hver eneste gang vi interviewede en topchef i London, så var vi flankeret af minimum to Apple PR-folk - måske for at kontrollere, at vi ikke gik over stregen, måske for at kappe vores knæskaller. Apple fungerede i går som en velsmurt armé, hvor intet er overladt til tilfældighederne i al fald.

Og jeg har i al fald ikke oplevet lignende dediktation før, der af og til tangerer de skræmmende…

Hvad angår Apples nye produkter, så læs mere her på Tjek:

Lyntest af de nye iPods og min artikel om den nye iTunes 8.0 og deres Genius-funktionen, der bruger metabrain-funktionalitet for at anbefale ny musik til dig.