Omtrent NU kl. 14 i dag mandag går Thomas på scenen i København.

Nej ikke mig, men derimod ph.d.studerende Thomas Duus Henriksen fra DPU. Emnet er læringsspil for voksne, for Thomas har skrevet en ph.d-afhandling kaldet:

“A little more conversation, a little less action, please” - Rethinking learning games for the organisation.

I sin afhandling tordner Thomas Duus Henriksen - ifølge DPUs presseafdeling  i al fald - mod spiludviklernes fastlåste forestilling om, at læringsspil skal være sjove, indholdsrige og realistiske.

I sig selv lidt af en udmelding, da jeg ikke har stødt på et spil målrettet undervisning, der var hverken “sjovt” eller “realistisk” - selvfølgelig alt efter, hvordan de to begreber fortolkes.

Har du Thomas?

Ifølge Thomas´ afhandling begrænser spiludviklernes evige jagt efter sjov, indhold og realisme spillernes refleksion, idet selve spillet og konkurrenceelementet bliver vigtigere end de pædagogiske mål om at skabe en optimal deltagelse og læreproces.

“Det er vigtigt at skelne mellem hvad, der er et godt spil og hvad, der er et godt læringsspil. Spil –  i særdeleshed computerspil - lægger op til, at deltagerne konkurrerer og derfor skyder genveje. Men hermed skyder de samtidig genveje i deres egne læreprocesser, og det er ikke hensigtsmæssigt set fra et læringsperspektiv,” siger han og forklarer nærmere: “Hvis selve spildelen fylder for meget i læringsspillet, er der ikke plads til, at deltagerne kan reflektere og stille spørgsmål.”

Jeg kan kun sige: GO FOR IT Thomas! - refleksion er altafgørende, og spillet skal være et middel underlagt undervisningen og ikke omvendt - men hvorfor er det ikke hensigtsmæssigt at skyde genveje i egne læreprocesser?

Er det ikke en værdifuld læring i sig selv, og kan man i stedet ikke bruge hele begrebet om at “skyde genvej” til at opbygge en konstruktiv læringsproces, der måske virker omvendt psykologisk, og dermed måske faktisk stærkere i undervisningssammenhæng?

F.eks. er verdens bedste engelskundervisning vel et spil som ‘World of Warcraft’. Nej, det er absolut ikke tiltænkt læring, men det er derimod det meget værdifulde bieffekt - det kræver at kunne engelsk før du kan nyde spillet.

Thomas siger senere:

“Det interessante består i virkeligheden i at tænke ud over de tre begreber. Hvad sker der, når læringsspil ikke er sjove, indholdsrige og realistiske? Her ligger et spændende innovationspotentiale,“siger Thomas Duus Henriksen.

Pointen er god, men hvorfor sådan fornægte kvaliteten i “sjov” som en central og uundværlig del af læringsprocessen?

Damn - ville gerne høre Thomas´s forsvar, så hvis nogen - kære læsere - er på DPU på Tuborgvej 164, 2400 København NV, lokale D169 sådan set lige nu, så lad høre!

Læs mere om afhandlingen her