Et ekstremt voldeligt spil som ‘Manhunt’ (herover) er et meget etisk spil

Derimod er online-spillet ‘World of Warcraft’ drønhamrende uetisk designet.

Sådan lød den klare udmelding, da jeg i går havde fornøjelsen af at høre IT-Universitetets forsker og underviser Miguel Sicart fortælle om etiske og moralske værdier i computerspil, og hvorfor vi i højere grad bør reflektere mere over disse værdier - uanset om vi er forbruger, forsker og journalist/kritiker.

Ifølge Sicart er alle “designede” objekter - fra den stol, du sidder på til det spil, du spiller - ladet med etiske værdiladninger, hvor dog de fleste er mindre vigtige.

Men netop spil stiller ifølge Sicart en række ekstremt vigtige etiske spørgsmål, som f.eks. om afhængighed er en “god” egenskab ved et spil, hvem der ejer hvad særligt i onlinespil (i WOW lejer man f.eks. kun sin avatar af Blizzard) og særligt spilmediets evige brug af vold, der er den mest letkøbte metafor for konflikt - og netop her burde mediet finde andre typer af konflikter at udforske.

I eksemplet Manhunt, så er det ifølge Sicart et spil med en høj etik, fordi det tager alt hvad spilmediet gør bedst - den evige jagt efter progression og flere “point” - og får spilleren til at føle sig amoralsk og uetisk. Det er en lang march gennem en moralsk degradering, og designerne Rockstar VED det, men alligevel accepterer vi det, hvis vi vælger at spille spillet. Men det tvinger os til at reflektere over spillet, og hvor meget vi vil gøre som spillere for at gennemføre prøvelserne.

Derimod er World of Warcraft i Sicarts optik et enormt uetisk spil, eller særligt den måde, som Blizzard forvalter spillet på er uetisk. Hovedsagelig fordi Blizzard pådutter spillerne en “korrekt” måde at spille på - f.eks. da en række spillere gik i protest mod Blizzard som gnomer (The Gnome Tea Party - se f.eks. her ), men blev pisket på plads af spillets moderatorer. Deres opførsel  ødelagde “stemningen” i spillet, så derfor blev mange af spillerne, der protestede bannet fra spillet.

Slutteligt plæderede Sicart for, at selvom spil næsten altid handler om at vinde eller tabe, så sker det interessante valg og den bedste refleksion FØR man kommer så langt - altså tænke over, hvad det betyder at vinde eller tabe, og hvad udfaldet betyder.

Et tankevækkende foredrag, og pludselig får man en frisk optik at bedømme spil på - f.eks. spil som Lose/Lose, Operation Pedopriest, Manhunt og Shadow of the Colossus, der alle stiller væsentlige og interessante etiske spørgsmål i kraft af sit gameplay og spildesign - ikke blot sin historie.

Læs mere om Miguel Sicarts overvejelser om etik i spil her

Læs mere om etik i spil her på denne Wiki