Annonce
SKREVET AF Thomas Vigild 28. jan 11:26

iPad - spilbranchens nye darling?

tekst 19 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

needforspeed

Når Apple i går skulle vise, at iPad også kunne klare spil, så hev de EA og Gameloft ind. Og al respekt for et glimrende skydespil som Nova og ditto racerspil som Need for Speed, så er det bare ekstremt konservativt.

Særligt med den kreativitet og mangfoldighed, der eksisterer på App Store.

For sandheden er nok, at iPad bliver en lukrativ spilplatform, der kan give spiloplevelser, som ingen anden konsol - den har simpelthen “Wii-appellen” i sin unik hed og derudover i sin “word of mouth”.  Er det mon starten til et nyt “gold rush” for mindre spiludviklere, der alle ser iPad som fremtidens spilleplatform? Jeg tror det. Men kun hvis Apple spiller kortene rigtigt og giver udviklerne lov til at lege med alle iPaddens (Og hvad hedder iPad i flertal? - klassisk gadgethumor…) funktioner - og bliver bedre til at retfærdiggøre deres gatekeeper-rolle og redegørelsen for censurering af apps, der ikke er “Apple-agtige” nok.

iPad kan i al fald ændre spilbranchen - ligesom iPhone gjorde det.

Men ikke kun fordi spiloplevelserne kan blive fuldkommen anderledes end alle andre spilkonsoller til dato, når vi taler fuldskærm og styring med multitouch, GPS og/eller mikrofon. Også fordi spil nu er en så central del af Apples markedsføringsstrategi, at iPad jo nærmest ser ud til at være bygget til spil med sin hurtige processor og øgede RAM.

Læs mere analyse her på Gamasutra

Læs også Niels Lundes analyse: Bliver iPad en succes?

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 19
Af Søren 14:23 28. JAN

Tja, Apple har jo ikke ligefrem tradition for at henvende sig til gamere. Jeg tror personligt ikke, at ret mange vil købe en iPad for at bruge den til spil, dertil er alternativerne (XBOX, PS3, WII) for stærke. Det er en helt anden gruppe mennesker, der tiltales af Apples produkter,men det må jo komme an på en prøve.

Af Snake 16:14 28. JAN

Jeg tror simpelthen ikke journalisten kender til rigtige computerspil - Ingen seriøse gamere kan bruge Ipad til noget som helst i spil mæssig forstand.

Af Jonas Rasmussen 18:31 28. JAN

Hehe. Morsomt at skrive, at Vigild ikke ved noget om computerspil...

Af Morten Fonager 19:37 28. JAN

@Snake

Det er vist lidt på samme plan som at ingen seriøse gamere kan bruge f.eks. nintendo Wii til noget som helst... eller for den sags skyld konsoller, da den eneste rigtige måde at spille computerspil på selvfølgelig er med tastatur og mus.

Spilmediet er stadig forholdsvis ungt, og det viser sig gang på gang på gang hvordan man kan strække grænserne for hvad man vil med et spil. Ipadden kan en del ting som vi ikke kan med f.eks. en PC, eller en af de gængse konsoller. Det interessante bliver hvordan det vil blive udnyttet.

Af Kim 20:08 28. JAN

Hvad menes der med at iPhone har ændret spilmarkedet?

Af Claus 22:58 28. JAN

Tror ikke rigtig på iPad. Godt nok kan den bruges til spil, men specs er jo ikke vildt imponerende. Masser af mangler. Ingen USB port, intet kamera, ingen flash, lav opløsning, ingen multitasking, ingen widescreen

Af SNake 09:39 29. JAN

@Morten

Point taken, men jeg mener stadig at det er absurd at skrive at Ipad vil ændre spilbranchen. Den er jo overhovedet ikke kraftig nok, som en computer, xbox eller PS til at trække et seriøst spil. Især nu hvor næste generation af spil formegentlig er 3D på kæmpeskærme. Den er sikkert glimrende til Pong og Tetris og måske særligt tilpassede versioner af konsolspil, men at skrive at den skulle være spilbrachens nye darling er det rene vrøvl. Det underbygges jo også af hvad Kim vil have svar på, nemlig hvor Iphonen har ændret spilmarkedet? Hvis JOurnalisten mener at at det er mobilspille markedet den vil ændre, så han han sikkert ret. Den ændrer ikke det "rigtige".

Af Vigild 10:28 29. JAN

iPad

@Kim
iPhone har ændret hvordan vi opfatter og forbruger mobilspil - og særligt givet plads til mindre udviklere kommer til orde. Se f.eks. listen her over de indsendte spil til IGF-festivalen i USA:

http://www.igfmobile.com/php-bin/entries2010_mobile.php

Med det udvalg tror jeg ingen kan benægte, at iPhone er en spilleplatform, der er komme for at blive - og blive større. Derudover er antallet af gratis spil enormt, og bl.a. derfor iPod Touch gradvist ved at fortrænge Nintendo DS og PSP - særligt hos ungerne og tweens.

@Claus
Hvornår er specs blevet garant for gode spil? :)
Jeg tror målgruppen for iPad er rystende ligeglade med, at der hverken er usb-port, multitaskning eller widescreen.

@Snake
Hvad er en seriøs gamer? En der kun spiller seriøst hardcore pc-skydespil på sin toptunede vandafkølede 430.000 kroners gamer-pc? :)
Og hvad mener du med det "rigtige" spilmarked ? Tror du kun, at pc-spil og konsoller er fremtiden?

/T

Af Lars 11:21 29. JAN

Dem der betvivler Iphonens succes på spilmarkedet, har ikke haft en i hånden selv. Og der er gode argumenter for, hvorfor den er en succes og nok bliver ved med at være det.

Når spil som GTA Need For Speed fås til max 25% af hvad de koster til andre håndholdte, så ser jeg absolut ingen grund til at give min søn en Gameboy eller PSP. Ipod's og Iphonens potentiale som spillemaskine tror jeg heller ikke Apple selv så, før der blev åbnet for app-store. Der er en helt klar grund til at Apple sælger de nye generationer af Ipod Touch med en bedre grafikchip end før.

Og kan min søn få 6-20 spil til fin Ipod frem for et enkelt til PSP/GB så stopper argumenterne helt.

Om det kommer til at gå ligeså goft spillene på Ipad'en vil komme meget an på prislejet på spillene.

Af Holger 13:22 29. JAN

har simpelthen “Wii-appellen” i sin unik hed og derudover i sin “word of mouth”. Er det mon starten til et nyt “gold rush” for mindre spiludviklere,"


Hvis du nu tænkte dig lidt om, og måske tog et kursus, kunne du skrive på dansk - og undgå alle de anførselstegn.

I øvrigt enig med tidligere poster i, at Politikens spilskribent ikke har meget begreb om computerspil.

Af Snake 13:56 29. JAN

@Ipad

Med seriøse spil, mener jeg dem der udgives til PC, xbox og ps. De er komplekse og kan spilles meget længe har flot grafik og avanceret gameplay. Du kan spilles på en stort tv i stuen hvor man typisk kan have super lyd tilsluttet. Det har mobil sjældent, selvom der selvfølgelig er untagelser.

Det er samme type spil jeg mener tilhører det "rigtige" spilmarked og som spilles af folk som er seriøse eller går meget op i spil. Folk der går meget op i computer spil, kan simpelthen ikke nøjes med det der tilbydes på en mobiltelfon eller (formegentlig) Ipad.

Lad os se på nogle tal. I 2009 omsatte spilbrancen til mobil telefoner i USA for ca 500 millioner usd, mens spil til det jeg kalder seriøse platforme for 20 Milliarder USD. (se links). Altså en omsætning der 40 gange så høj. Infinity Ward har lige solgt 20 millioner kopier af MW2, så det er altså en industri der hvor de gode titler overtiger hollywood film i omsætning. På denne baggrund tror jeg på ingen måde at Ipad vil ændre noget som helst på spilmarkedet - den kan simpelthen ikke tilbyde bedre spil end dem der laves til konsollerne og baseret på omsætning er der jo intet interressant for producenterne til xbox, pc og ps eftersom de allerede producerer til 95% af spilmarkedet.

Det er rigtigt at gode spil ikke kun er grafik og performance, men et superspil bliver jo bare endnu bedre af at være lavet godt, ligesom med film, så derfor hænger der sammen.

Af samme årsag mener jeg ikke at journalisten ínteresserer sig for rigtige spil, når han tror en dims med 10" skærm kan konkurrere, ligesom jeg ikke tror han har gidet se hvordan fordelinge i omsætning egentlig ser ud.


http://www.cellular-news.com/story/41683.php

http://gamer.blorge.com/2010/01/16/2009-video-game-industry-revenue-breakdown/http://www.cellular-news.com/story/41683.php

Af Snake 14:05 29. JAN

@Ipad

Glemte en ting - Ja, jeg tror at konsoller er fremtiden. I fremtiden vil folk have mere og mere specialliserede dimser fordi de ikke gider betale for funtionalitet de ikke bruger. Jeg tror vi inden for et par år har spil i 3D ala Avatar hjemme i stuen, så du har næpppe brug for en Ipad til dette, ud over som underlag til din pizza.

Af Kim 14:09 29. JAN

Vigild

Du har uden tvivl ret i at iPhone har bevirket, at en del mindre udviklere har fået vind i deres sejl. Men har den ligefrem ændret vores syn på mobilspil? Det har den måske - men udviklingen af spil og spils intrinsiske værdier synes jeg ikke noget tyder på er ændret. I spilbranchen har homebrew længe været en vigtig del af den kreative fremdrift. Bare tænk på C64 og Amiga 500, som mange af os "ældre" gamere er vokset op med - der blev udviklet utrolige mængder spil af uafhængige producenter (hvis man altså ser bort fra deres afhængighed af deres forældre, som forsynede dem med mad og tag over hovedet). Den udvikling fortsatte så op igennem gennembruddet for pc´ere, som spillecomputere. Brugergeneret indhold og mods til Half-Life kunne være et oplagt eksempel. Nogenlunde samtidigt med Half-life begyndte der at dukke flash- og java-spil op online - udbredelsen af internetadgang skal også have sin del af æren. Hvor man så også så et boom af indhold fra mindre og aufhængige udviklere... Med andre ord så mener jeg ikke iPhone har spillet nogen direkte kvalitativ rolle i hvordan spil har udviklet sig. Den har uden tvivl "boosted" de økonomiske interesser. Men det er en kvantitativ indflydelse. Uden iPhone havde vi sandsynligvis haft præcist de samme kreative hoveder og (næsten) præcist de samme mini-spil på markedet.
Skal jeg tage den negative hat på, så vil jeg derimod påstå iPhone har lukket sluserne op for en masse crap. Den umiddelbare konsekvens af muligheden for at små uafhængige udviklere kan udgive deres produkter via app-store, er jo unægteligt, at langt det meste er noget bæ. Hvor mange batterimålere, pruttemaskiner og "røntgenbriller" kommer ikke på markedet hver dag?

Af Snake 14:09 29. JAN

@Ipad

Glemte en ting - Ja, jeg tror at konsoller er fremtiden. I fremtiden vil folk have mere og mere specialliserede dimser fordi de ikke gider betale for funtionalitet de ikke bruger. Jeg tror vi inden for et par år har spil i 3D ala Avatar hjemme i stuen, så du har næpppe brug for en Ipad, ud over som underlag til din pizza.

Af Kim 14:31 29. JAN

Vigild

Lige en opfølgning. Nu må jeg indrømme jeg ikke er inde i de nyeste trends mht. salgstal for hhv. DS, PSP og iPhone. Men jeg ved at der er omkring 3 gange så mange konsoller på markedet, hvis du kombinerer tallene for DS og PSP, end der er iPhones. Derudover skal man så huske på at DS og PSP stort set udelukkende købes af gamere (med undtagelse af en forsvindende lille del, der køber dem til homebrew og andre ting). iPhone bliver derimod købt af ALLE - dvs iPhone er ikke udelukkende et gamer-produkt og salgstallene er derfor ikke direkte sammenlignelige.
Derudover skal man også huske på at tweens sådan set ikke vælger produkter ud fra rent objektive overvejelser over produktets praktiske egenskaber (ydeevne, pris, holdbarhed osv.). Der er en direkte sammenhæng mellem hvilke produkter tweens vil have og hvilke produkter de kender. Det skal lige indskydes, at der er andre parametre, der tæller ind. F.eks. betyder det også meget, at produktet tillader en tween, at tilhøre en gruppe....osv. Men i situationen hvor en tween ikke er intimt bekendt med de forskellige for- og bagdele ved et produkt, så handler det ganske enkelt om eksponerind - hvis en tween har hørt om produkt A men ikke om B, så er det produkt A de vil have. I den forbindelse er det vel værd at huske på, at iPhone og de forskellige iPods nok er de mest hypede og medieeksponerede produkter i verden for tiden. Derudover bliver iPhone (og alle andre Apple produkter) jo markedsført som eksklusive livsstilsprodukter, der garanterer uafhængighed (et kæmpe buzz-word for ældre tweens) og tilhørsforhold til en gruppe (kæmpe buzz-word for alle tweens).
Kort sagt er iPhone et produkt der helt bredt rammer lige ind i tweens ønsker og behov. Hvorimod spillekonsoller og spil traditionelt taler mere til drenge - jeg kan ikke huske de korrekte tal, men blandt tweens bruger drenge LANGT flere penge på spil, end pigerne gør.
Så hvorvidt iPhone er ved at fortrænge DS og PSP blandt tweens eller ej skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg vil dog understrege, at jeg ikke tror på det (såfremt det er tilfældet) er pga af evt. objektive kvaliteter iPhone har som spillemaskine. Hvis det er tilfældet er det udelukkende fordi iPhone er nummer et must have for tiden - ligesom visse tøjmærker og musik-numre fra tid til andet er det.

Af Kim 14:37 29. JAN

Lars

Jeg har skam haft en iPhone i hånden - det har jeg sådan set jævnligt. Jeg er vild med min iPhone og da jeg skulle have ny telefon var der ingen tvivl....Det skulle være en iPhone 3GS! :)
Men jeg er derudover også vild med min DS....og når jeg får indkøbt en PSP GO bliver jeg uden tvivl også vild med den.
Pointen er at jeg ikke mener det giver mening, at sammenligne de to produkter. En iPhone er genial til rigtigt mange ting - spil er desværre ikke en af dem. Bevares, det er da meget sjovt den første tid, at spille ved at trykke på skærmen eller vippe telefonen. Men som gamer forsvinder nyhedsværdien altså hurtigt og DS´en eller PSP´en bliver hurtigt fundet frem igen.

Af Vigild 14:53 29. JAN

@Kim
Du har nogle supergode betragtninger, men der, hvor jeg mener iPhone og nok også iPad på sigt fundamentalt har ændret spilbranchen er, at de har lagt en spilkonsol i hænderne på folk, der aldrig ville købe en spillekonsol. Ligesom en trojansk hest og ganske som Wii. Det handler også om signalværdi stadig - mange er lunkne ved at hive en DS eller PSP frem i toget, mens en iPhone har som I nævner en anden "cool"-værdi,

Dette gør samtidig, at iPhone/iPod Touch giver alle de kreative hoveder mulighed for at nå helt andre målgrupper end dem, der allerede spiller og kender forskellen på en DS og en PSP. Og nå andre end dem, der kender eller kendte alt til homebrew, C64 og Amiga tilbage i 80´erne.

Jeg tror, at spillene til App Store efterhånden når samme "modenhed" og kvalitetsniveau som spillene til DS og PSP - også at flere spil kommer til alle tre platforme samtidigt. F.eks. er spil som Broken Sword, Myst, Super Monkey Ball og Grand Theft Auto gode eksempler på den trend. Og med iPad får vi nu spiloplevelser, som ingen anden platform kan byde på pt.- derfor bliver den et hit.

/T

Af Kim 15:08 29. JAN

Claus

Jeg synes at kunne genkende dine kritikpunkter - ingen usb-port, ingen widescreen osv.... Men ligegyldigt hvor mange gange jeg ser dem rundt omkring bliver de ikke nemmere at forstå.
Først og fremmest: Hvad skal du med en usb port? Der følger et usb-kabel med, så du kan koble den til computeren og overføre filer. Derudover kan der tilkøbes forskellige kits, der lader dig overføre filer fra kamera og sd-kort.
Intet kamera? Og hvad så? Jeg har heller ikke kamera i min bærbare - den ville også være jævnt klodset, at tage billeder med, når jeg er på farten. Min bærbare har dog et webcam, men det bruger jeg aldrig. Hvor mange mennesker video-chatter alligevel? Men fair nok, webcam er efterhånden standart på de fleste bærbare, så lad os bare kalde det en mangel. Men personligt ville jeg ikke savne det - hvem ville egentligt?
Lav opløsning? Den har 1024x768, hvilket ikke er noget der gør grafikere og hifi-nørder våde i trusserne. Men ligefrem at kalde det lav opløsning virker lidt pedantisk - særligt når man tænker på iPad overhovedet ikke markedsføres som et grafisk værktøj eller primært mediecenter. Til browsing, mail, tekstbehandling osv er opløsningen nok ganske udemærket.
Ingen multitasking er endnu et uforståeligt kritikpunkt - har den ikke de facto multitasking, i og med programmerne starter, der hvor de sluttes? Ligesom iPhone i øvrigt.
At den ikke har widescreen er nok et spørgsmål om smag og behag.... Skal man bruge den til at se film på kan det sikkert være et problem. Men et kæmpe problem? Nja.... Igen er den jo ikke ment som et primært mediecenter, så på farten er den nu nok lige så god som de fleste andre bærbare, at se film på. Derudover kan man tilkøbe komponent kabel til den og koble den til sin fladskærm derhjemme, hvis det endeligt skal være.
At den ikke har flash må jeg dog medgive er et problem. Et stort problem endda - video på nettet bliver f.eks. en temmeligt begrænset fornøjelse, for iPad-ejere. Men på den anden side lyder det jo som noget der, relativt nemt, kan ordnes i en software-opdatering. Nu er det tekniske ikke lige min stærke side, men mon ikke det kan fikses med en opdatering? Såfremt det kan fikses er jeg næsten sikker på det vil blive fikset. Den umiddelbare forklaring er jo noget med at det kræver for meget strøm og båndbredde, at køre flash. Men lur mig om ikke der kommer en opdatering, der tillader en at køre flash.

Af Kim 15:58 29. JAN

Vigild

Tak for de venlige ord. Og lad mig gengælde dem - sådan nogenlunde ;)
Jeg tror du har fuldstændigt ret, når du skriver iPhone har været med til at åbne markedet op for en masse nye forbrugere. Men det mener jeg som sagt mest er en økonomisk overvejelse. Det har ændret noget i spiludviklernes distributionsstrategi.
Overordnet set mener jeg dog ikke det har ændret det store. Som sagt er trenden med mindre udviklere af mindre spil, med stort fokus på gameplay, ikke ny. I den form vi kender den i dag kan del vel, som sagt, spores tilbage til udviklingen af flash og forøgelsen i folk med internetadgang. Her så vi jo stort set de samme spil, som i dag kommer til diverse mobilplatforme. Spider: The Secret.... er så undtagelsen, der bekræfter reglen. Spillet er (relativt) originalt og udviklet direkte til iPhone. Men bortset fra Spider... og enkelte andre interessante udgivelser, så er laaaaangt de fleste iPhone-eksklusive spil altså ikke nyskabende eller kreative, på nogen som helst måde. Der er en helt utrolig mængde af spil, der er ports af allerede eksisterende spil...og en lige så stor mængde der er direkte rip-offs af klassikere. Derudover er der bunkevis af kedelige spil, der tydeligvis masseproduceres udelukkende for ren profit - World War, iMobsters, Pets osv. er eksempler. Disse spil er hverken nyskabende eller sjove. De bliver bare væltet ud i æteren i håbet på en hurtig profit.
For interesserede i spilhistorie vil det vække bange anelser. For i starten af 80´erne var det lige præcist hvad der skete i USA og markedet kollapsede totalt. Markedet blev simpelthen oversvømmet af useriøse og ukvalificerede 3. parts udviklere, der havde mere fokus på kvantitet end kvalitet. Den umiddelbare konsekvens var at de etablerede konsolproducenter begyndte at mærke deres spil med diverse kvalitetsgarantier - i.e. Sega´s og Nintendo´s Seal of Approval. Den mere vidtrækkende konsekvens var at hardwareproducenterne ikke bare tillader hvem som helst at udgive software, til deres maskiner. Om det er en god eller en dårlig ting kan naturligvis diskuteres. Personligt har jeg masser af sympati for hele open source bevægelsen og uafhængige udviklere generelt. Men fakta er nu engang at markedet er crashed en gang, fordi det blev oversvømmet af ubrugeligt crap.
Nu siger jeg ikke at iPhone vil være skyld i endnu et crash. Men jeg vil faktisk være så fræk og påstå netop Sonys og Nintendos uvillighed til at åbne dørene på vidt gab for alle udviklere, er vores bedste garanti for det ikke sker igen.
Med andre ord er det der sker på iPhone spændende. Her taler jeg generelt, men der sker da også spændende ting mht. spil. Men iPhones indflydelse på spilmarkedet ser jeg altså som økonomisk og i værste fald som problematisk.

Så for at opsummere:
iPhone HAR uden tvivl en stor indflydelse - en økonomisk indflydelse.
Kreativt har den uden tvivl også en indflydelse. Men jeg tror ærligt talt den mest af alt lever på nyhedsværdien. Objektivt set er en iPhone ikke tiltalende som spillekonsol. At man kan spille på den er en superfed ekstra feature, men for de fleste er det primært en telefon og en pda.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Thomas Vigilds Klik

Thomas Vigild blogger om spil, gadgets og alt med knapper

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. jan 2012 kl. 11.22

Game Over

26. jan 2012 kl. 10.58

18 kroner er aldrig 18 kroner

20. jan 2012 kl. 09.19

Fredagsspillene: Midas og 100th

Se alle indlæg

 

Tip et gratis spil - Vind et dyrt spil

Tiden kommet, hvor jeg er gået på barsel. Men for at ingen skal savne interessante gratis spil hen over sommeren, så har startskuddet hermed gjaldet til Kliks Sommer-spil-dyst 2010 - nu med endnu dårligere clipart…:)

Læs mere om reglerne og præmierne.

winner

 
 

Thomas Vigild på Twitter