Sidste fredag rullede det større danske prisshow for spil - Danish Game Awards (DGA) - for første gang, og der er mange grunde til at være positiv over for konceptet. At være glad, som IO Interactives producer Jonas Lind, der her modtager prisen som Årets Danske Spil for Mini Ninjas - og ja, det er mig yderst til højre som prisoverrækker, så jeg er helt med på legen.

For målet bag DGA er sympatisk: hvordan gør man den danske spilindustri mere synlig?

En altid farbar vej er at line den hjemlige spilbranche op i cirkelformation og lade dem klappe hinanden på ryggen i et show professionelt styret af Johannes Langkilde som vært. Det virker jo også for dansk film og musik, og et show som DGA er positivt, fordi det signalerer, at der både ER en dansk spilbranche, at den arbejder sammen og den nu har en fælles årlig post-julefrokost.

Næste trin er at sprinkle glamour, fri bar, kendisser og en hip location ud over spilshowet, og tilbage står et show, der på mange punkter var en succes-debut

Så langt så godt. Jeg var med til at kåre de to danske priser, og jeg glæder mig allerede til DGA 2011 - men der ER stadig lang vej til målet, og særligt når det gælder selve showets rammer og indbudte gæster (eller netop de ikke-indbudte gæster…)

Et er, at når til lejligheden så pludseligt enormt spilrelevante kendisser som Bubber (der kom for sent på scenen) og Oliver Bjerrehus ( der virkede spritstiv) - for bevares, de giver trods alt et befriende glimt af gakkethed - en skævhed, som man savner, når hele showet er finansieret af hovedparten af gæsterne - nemlig spildistributørerne, som lever af at sælge og ikke skabe spil.

Intet galt i at sælge spil, hvilket også er en kunst, men til et show som DGA skal balancen mellem sælgere og skabere simpelthen være mere ligeværdig, hvis både forbrugerne og den danske spilbranche skal tage showet seriøst fremover.

DGA var præget af helgardering. Meget var Langkilde-kendis-tjekket, men det glemte rødderne og blev næsten for strømlinet og mainstream….jeg savnede mere gakkethed, mere skævhed, mere humor, flere historier fra spilbranchen og flere ildsjæle i salen, der rent faktisk vidste, hvordan man udvikler et spil.

Aftenens højdepunkt var, da bandet Press Play on Tape fyrede det hårdeste retro-spilmusik af på spilcontrollere som dansemåtte, joysticks og PS3-controllere, og derudover de så altid krambare spilfigurer som Sackboy, Mario, Ratchet og Mini Ninjas-figurerne Hiro og Futo.

Men noget andet og mere bekymrende ved DGA er, at det var primært en popularitetskonkurrence. Kun 4 ud af 12 priser ved DGA var baseret på kvalitet bedømt af to forskellige juryer, mens resten af priserne blev afgjort af en demokratisk afstemning i kraft af ca. 23.000 afgivne stemmer fra et onlineafstemningsmodul, der primært var synligt via showets hjemmeside samt mediepartnerne Ekstra Bladet og Pixel.TV.

Al respekt for demokrati og popularitet - den slags priser skal bestemt eksistere - men der er ikke mange overraskelser, for de bedst sælgende spil er jo også de mest populære. Der er gode grunde til, at Oscar, Danish Music Awards og Bodil-prisen ikke er baseret på folkelig afstemning, fordi det handler om at hylde kvalitet. Ikke at popularitet ikke er kvalitet, men hvis jeg vil se de bedst sælgende spil, så kan jeg nøjes med at skimme salgslisterne på Charttrack for Danmark.

Tilbage sidder  Familien Danmark, der ikke får en overraskende endsige værdig strømpil for, hvad spil og særligt danske spil kan er - resultatet af showet taler for sig selv: EA, Nintendo og Activision var de store vindere, mens perlespil som f.eks. Uncharted 2 og Forza 3 blev forbigået.

DGA 2010 ER en glimrende start, for der er stadig et  godt stykke vej til, at en prisuddeling baseret på popularitet åbenbarer for hele mainstream Danmark, at spil er kultur - og kan agere kvalitetsbarometer for anderledes spiloplevelser end dem, der er har haft det største markedsføringsbudget eller solgt bedst.

Hvordan bliver spil taget seriøst som kulturmedie? En god start er, at DGA 2011 selv tager både sit medie, sine skabere og sin spilkultur mere seriøst.

TV Avisens klip
Artikel i Berlingske Business

Kritisk artikel i Gamers Lounge