Forestil dig, at siderne i din yndlingsbog bliver ulæselige efter seks år. Eller at din bedste film fra barndommen pludselig ikke længere virker på din dvd-afspiller, eller måske at din mp3-afspiller nægter at afspille musik, der er ældre end 5 år gammelt.

Jajaja - nu strammer jeg den - men det er, hvad der sker med spil og særligt online-universer.

Jeg læste netop, at Microsoft fra i dag har slukket for alle online-funktioner i deres første Xbox-konsol - hvilket også inkluderer alle spillene herunder det svært populære ‘Halo 2′ i online-multiplayer. Al respekt for teknologiske fremskridt og forståeligt fra et økonomisk synspunkt, at Microsoft på et tidspunkt må trække stikket på ældre spil (som EA også har gjort med deres sportsspil), men det understreger kun, hvor økonomisk fikseret spilbranchen opererer og hvor lidt, der tages hensyn til de kulturelle aspekter i at opretholde funktionaliteten i ældre online-spil.

Nej, spil hverken kan eller skal sammenlignes med andre medier her, fordi i praksis ER spillerne for længst rykket videre til næste udgave af Halo, og tilbage står mennesketomme spøgelses-spil. Men det har i sig selv en vis poetisk værdi, fordi det blot understreger, at spil i høj grad er “nuets medie”, hvor  det på en gang er både foruroligende og fascinerende, når dele af en fælles digital kulturarv går tabt for eftertiden i lukning af online-tjenester for spil.

Læs hele nyheden her på Eurogamer