Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
SKREVET AF Thomas Vigild 12. maj 21:24

Natal virker. Nu venter kampen mod knappen.

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

ricochet-natal

Først op til penthouse-placerede Prinsesse Lillian Suiten på det luksusiøse Grand Hotel i midten af Stockholm. En kæmpe lejlighedssuite til en udskrivning på 100.000 kroner for to nætter.

Så af med overtøjet og op foran en fladskærm med en prototype af Microsofts Project Natal. På skærmen ruller tech-demoen af spillet ‘Richochet’, hvor man som levende bats skal tæske bolde mod et murværk. Gerne sammen - altså Breakout med kroppen i ren coop-mode.

Velkommen til Microsofts Magtdemonstration i Stockholm 12. maj 2010. For allerede nu er kampen om julesalget gået ind.

Jeg var med, og fik på egen krop mærket, hvordan dagens sviptur  til Stockholm var Microsofts “Natal virker - tro på Natal “-messe. Og menigheden var både spiljournalister, egne folk og de vigtigste indkøberne i den nordiske spilindustri.

Om en måned fyres de endnu større pr-kanoner af, når spilmessen E3 ruller i gang i USA, men allerede i dag kunne Microsofts danske chef Claus Due over for DR selv løfte sløret for, at Natal bliver lanceret i oktober og nok koster omkring de 1000 kr. Når det nu er DR, så må man tro på det - også selvom de udnævner Natal til at være et “computerspil”, der kan styres med en “censor”.

1000 kr. er aggressivt - men lur mig, om Natal ikke samtidig bliver solgt sammen med en ny udgave og “slim” udgave af Xbox 360-konsollen. I al fald kom flere af dagens pr-folk til at sige “konsollancering” fremfor “Natal-lancering”, når snakken faldt på lanceringsdatoer… :)

Men ja - Natal virker. I al fald i at spore, hvor og hvordan ens krop hopper rundt med alle led, ben og kropsholdning, mens jeg slog ud i luften efter imaginære bolde. Tech-demoen var simpel og letforståelig samt væsentligt mere præcis end selvsamme samme demo, som Microsoft kørte sidste år til E3. Det primære var, at reaktionstiden var forøget og forsinkelsen mellem bevægelser og avataren på skærmen minimale.

Så jeg satte mig ned, hvilket Natal fint opfangede, da min avatar på skærmen gjorde det samme, så teknologien virker overraskende præcis. Mere skuffende var, at centrale funktioner i Natal som stemme- og ansigtsgenkendelse ikke blev vist.

Selvom der kun var dette ene spil, så har Microsoft fløjtet gang i en helt kamp - en kamp, der bekriger knapperne, og går benhårdt efter et væsentligt andet publikum, end Xbox 360 tidligere har bejlet til. Kampen er svært at være uenig med, for hvorfor skal vi partout spille spil ved at trykke på knapper? Prisværdigt, men et dogme, der bliver svært at bryde.

Men det mest imponerende ved Natal var nu ikke selve spillet, men snarere da jeg skulle vælge figur i spillet. Dette gør man ved at holde  hånden frem og bevæge den op ad. Det virkede, det var ganske præcist, og føltes som ren magi - eller for at citere Arthur C. Clarke: “Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic.”

Spørgsmålet er om det er nok. Jeg tror det, fordi Natals umiddelbarhed og “magi” er smitsom. Man griner, hygger sig og word-of-mouth vil i høj grad være Microsofts bedste PR-kanon. Præcis som Nintendo gør det med Wii.

Jeg glæder mig mest til tiden efter den første obligatoriske flodbølge af quiz-, sports-, danse-, familie- og party-spil. Tiden, hvor teknologier som Natal rykker spilmediet skridtet videre og viser, at spil i ambitionsniveau a la f.eks. Heavy Rain kan befries for at blive spillet på en controller.

Microsoft står over for en hård pr-kamp, og det ved det. Derfor allerede dette første pr-skud for at vise omverdenen, at Natal virker - at det er lidt magisk. Særligt fordi Nintendo Wii allerede har mættet en stor del af familiemarkedet, så der skal nok netop magi til for at vinde en plads under familiens fladskærme.

Microsoft havde inviteret mig til Stockholm.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Thomas Vigilds Klik

Thomas Vigild blogger om spil, gadgets og alt med knapper

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. jan 2012 kl. 11.22

Game Over

26. jan 2012 kl. 10.58

18 kroner er aldrig 18 kroner

20. jan 2012 kl. 09.19

Fredagsspillene: Midas og 100th

Se alle indlæg

 

Tip et gratis spil - Vind et dyrt spil

Tiden kommet, hvor jeg er gået på barsel. Men for at ingen skal savne interessante gratis spil hen over sommeren, så har startskuddet hermed gjaldet til Kliks Sommer-spil-dyst 2010 - nu med endnu dårligere clipart…:)

Læs mere om reglerne og præmierne.

winner

 
 

Thomas Vigild på Twitter