I går så jeg solen stå op over ørkenen, og hvordan skyggerne langsomt blev kortere og kortere, jo mere solen steg op på himmelen.

Jeg prøvede at redde en uskyldig fra hængning, men nåede ikke at skyde rebet over, før det var for sent. Jeg dræbte derefter en bande ko-tyve, fandt en skjult skat, spillede Texas Hold ´Em, drak mig hamrende vissen og vandt en duel midt på byens hovedgade over den nu hedengangne Elias Weldon.

Undskylder på forhånd denne mellemregning og dette personlige navlepilleri, men siden ‘Red Dead Redemption‘ landede før weekenden, har jeg været forgabt i Rockstars sprudlende levende Western-verden. Og det tangerer selv LucasArts fabelagtige ‘Outlaws’ fra 1997, der stadig er brændemærket ind i mig som det bedste western-spil.Bare at se den gamle introsekvens er klassisk.

Rockstar har ganske vist “blot” bearbejdet og fintunet deres spilformel fra ‘Grand Theft Auto IV’, men stadig virker ‘Red Dead Redemption’ som et spil, man simpelthen ikke kan glemme. Ikke så meget på grund af spillets hovedhistorie, men på grund af dem, man selv får lov til at skrive - simpelthen fordi spillet som få andre skaber et interessant univers af interessante regler.

En af mine yndlingsbloggere Michael Abbott har også en personlig beretning om, hvordan han har et tilbagevendende udestående med den anti-semitiske butiksejer i byen Armadillo - og hvordan han bliver ved med at vende tilbage fra døden. Læs Brainy Gamer her

Navlepilleri slut - i aften rider jeg igen ud i Rockstars illusoriske frihed - og nu som bandit. Måske man skulle prøve denne?