Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
SKREVET AF Thomas Vigild 19. jul 11:12

Sommerkonkurrence 1/5: Læsernes bedste retro-spil

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wow. WOW. WOOOOOW!

Jeg er dybt beæret - for denne blogpost kan umuligt beskrive, hvor glad jeg er over alle jeres vilde spilforslag i KLIKs Sommerkonkurrence 2010. Der har været forslag til en række allerede Fredags-spil som bl.a. de suveræne Super Mario Crossover, Today I Die, Canabalt, Continuity, N-Game og This is the Only Level - og kommentarerne har indeholdt langt over 200 gratis spil af fuldkommen forrygende høj kvalitet.

Så jeg har måtte bruge de sidste mange uger på at trawle igennem dem alle. Og altså umuligt nå at spille dem alle i mere end et par minutter eller læse om de større gratis spil, så derfor må førstehåndsindtrykket tælle med i bedømmelsen :)

Da antallet af sublime sommerspil er så enormt, vil jeg dels booste antallet af præmier til tre pr. dag, dels kåre de bedste af de indsendte spil inden for fem forskellige kategorier ugen ud. Dermed bliver vinderen af det ultimative sommerspil på KLIK anno 2010 kåret på fredag, men i dag starter vi med de bedste gratis retro - eller klassiske spil om du vil.

Her skiller bud som det britiske adventurespil Beneath a Steel Sky sig ud, Will Wrights skelsættende SimCity er stadig suverænt, rollespillene i Elder Scrolls giver rige rollespilsoplevelser og er man til vold og satire er Rockstars tidlige GTA-spil også suveræne. Og havde man en Commodore 64, så er der rigeligt med Commodore 64-klassikere her.

Derudover er der dynger af gamle spil fra ‘Wolfenstein 3D’ til ‘Sword of the Samurai’ på f.eks. samlesites som Abandonia og den danske variant Download Central - men lovligheden kan jeg ikke garantere for :)

Men min top 3 er helt klart:

3. pladsen:

Free Civ

civskc3a6rmbillede-2010-07-19-kl-115222

Fra læser Lars Kjær kommer den gratis udgave af Sid Meiers klassiske Civilization, som ifølge Lars er indsendt fordi “Civilization”-serien er de bedste spil, og gratis Civilization er dobbelt så godt”. Amen. Der er endda en dansk brugergruppe her

Spil Free Civilization her


2. pladsen:

Nintendos Bip-Bip-spil

skc3a6rmbillede-2010-07-19-kl-114354

“Mit all-time favorit bip-bip spil online. Hjemmesiden har stort set alle de Game & Watch spil jeg kan komme i tanke om” skriver Chrisstoffer Daniel Paluszewski - og henviser os til flash-udgaver af de klassiske Bip-Bip-spil som f.eks. Donkey Kong II. Der stadig holder.

Klik herunder, spil og tud de nostalgiske tårer - bipbip-power forever.

Spil bl.a. Donkey Kong II i bipbip-udgaven her


1. pladsen

Super Mario Bros. X

Uha- det er tæt - for dette bliver en delt 1. plads, da der findes to brillante Mario-kloner. Og ikke kun den dovne af slagsen, men Mario-spil, hvor fans har samlet de bedste baner, forbedret spillet og sågar lavet en bane-editor.

Første førsteplads går til Daniel Nielsen med sit forslag om den fanbaserede udgave af Nintendo 64 klassikeren ‘Super Mario 64′ - på nettet kaldet “Super Mario 63″(Flash)

skc3a6rmbillede-2010-07-19-kl-120805

Som Daniel skriver:“Det er bygget op over Super Mario 64-slottet, men har masser af elementer fra både de klassiske Super Mario World over Super Mario Sunshine til Super Mario Galaxy.
Spillet er i 2D, men er så elegant designet, at man ofte glemmer, at det ikke foregår i 3D!”

Anden vinderen af dette retro-heat bliver Bo Nielsen med Mario-mashuppet ‘Super Mario Bros X.’ -

screen16

og som Bo skriver: “Spillet indeholder elementer fra stort set alle tidlige Mario spil, inklusiv fjender, power ups, og baner (endda fra det, i Europa, lidet kendte Super Mario 2) og endda også baner fra andre NES og SNES klassikere som Metroid. Spillets split-screen mulighed skal også nævnes, som fungerer fuldstændigt fantastisk og gnidningsfrit.”

Spil Super Mario 63 her (Flash)

Spil Super Mario Bros. X her (kun Windows)

Nyd nostalgien, tillykke til Bo, Chrisstoffer, Daniel og Lars og kom igen i morgen, hvor næste kategori og tre vindere kåres. :)


Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Thomas Vigilds Klik

Thomas Vigild blogger om spil, gadgets og alt med knapper

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. jan 2012 kl. 11.22

Game Over

26. jan 2012 kl. 10.58

18 kroner er aldrig 18 kroner

20. jan 2012 kl. 09.19

Fredagsspillene: Midas og 100th

Se alle indlæg

 

Tip et gratis spil - Vind et dyrt spil

Tiden kommet, hvor jeg er gået på barsel. Men for at ingen skal savne interessante gratis spil hen over sommeren, så har startskuddet hermed gjaldet til Kliks Sommer-spil-dyst 2010 - nu med endnu dårligere clipart…:)

Læs mere om reglerne og præmierne.

winner

 
 

Thomas Vigild på Twitter