Det er på en gang fascinerende og foruroligende at være til spilmesse i Tyskland og befinde sig midt i en teknologisk krig om 3D, hvor særligt Sony trækker grænserne skarpt op. 3D er fremtiden ifølge Sony og dermed også PlayStation 3, der i høj grad virker presset til partout at skulle levere 3D-spil - hvad enten det reelt passer til spillene eller ej. Ejere af 3D-tv skal jo have 3D-indhold, som de kan nyde og/eller prale med.

3D-diskussionen er lang, ekstrem subjektiv og kompleks, men på bundlinjen er jeg ikke overbevist om, at 3D-briller og 3D-spil er fremtiden. Det er stadig primært en grafisk gimmick, hvor jeg savner designmæssige argumenter for at bruge 3D i et spil. Hvor er de gåder, der kræver 3D? Hvor er platformsspillet, som bliver lige den tak federe i 3D? Indtil nu virker det bedst i racerspil, og derfor med sikkerhed et af de største salgsargumenter for ‘Gran Turismo 5′, når det lanceres i starten af november - i år that is.

Men med alle Sonys 3D-spil, dyre 3D HD-tv og kiksede briller, så var det en befrielse i går at prøve Nintendos 3DS-konsol for første gang. Godt nok stadig demo-spil, men her virker 3D-effekten bare gnidningsløst og UDEN briller. Særligt 3D-videoer af spil som Pikmin, Nintendogs og Metal Gear Solid sad lige i skabet - og det geniale er, at man på siden af skærmen kan regulere graden af 3D på den øverste skærm: fra intet til meget.

Nintendo 3DS er derfor ikke kun interessant, fordi den sparker liv i 3D-spil på en mobil platform. Den sparker også hele Sonys koncept med “dyre 3D-tv og briller er fremtiden” hårdt i skridtet, når Nintendo viser, at 3D-skærme virker med det blotte øje og uden brug af 3D-briller - og derudover er den samtidig både billigere og mobil.